Lance Armstrong har for 7. gang i træk vundet verdens mest prestigefyldte cykelløb. Spørgsmålet har været oppe utallige gange: har manden et naturligt talent der er alle andre overlegent, eller er der medicinsk snyd med i billedet?

En forsker, der har fulgt Armstrong tæt i en del år, publicerede for nylig en artikel med Armstrongs fysiologiske data og den udvikling han har gennemgået både før og efter kræftsygdommen. Reelt indeholder artiklen kun testdata for perioden 1992-1999 og derudover spekulation om hvordan tallene sandsynligvis har set ud de seneste 6 år.

Ud fra artiklens oplysninger er det sandsynligt at Armstrongs profil pt. er følgende:
Alder: 34 år
Højde: 178
Vægt: 72-74 kg
Max iltoptagelse: 6,0-6,1 L/min
Kondital: 81-85 mL/kg/min

Til sammenligning oplyser artiklen at Miguel Indurain havde en maksimal iltoptagelse på 6,4 L/min og en kropsvægt på omkring 80 kg, hvilket svarer til et kondital på ca. 80 mL/kg/min. Artiklen giver også nogle værdier for Armstrongs anaerobe tærskel, men disse værdier er svære at sammenligne mellem forskellige atleter, medmindre de er målt under præcist samme testforhold. Det er dog værd at nævne at Armstrong efter en maximal test havde markant lavere mælkesyrekoncentration i blodet end man normalt ser (ca. 7 mM).

I forhold til udviklingen før og efter kræftsygdommen, ser det ud til at to fysiske ting har ændret sig: 1. han har forbedret sin nyttevirkning på cykel med 8 % og 2. han har kunnet holde en lavere konkurrencevægt. Forbedringen i nyttevirkning over perioden er usædvanlig og man er nødt til at være lidt skeptisk overfor om målemetoden har været pålidelig.

Sammenfatning på profil
Der er ingen tvivl om at Lance Armstrong har den fysiologiske profil der skal til for at ligge helt i toppen af professionel cykling. På den anden side set, så ved vi også, at der findes andre individer i den selekterede top-elite, som har tilsvarende karakteristika.

Anvender Armstrong doping?
Han er aldrig testet positiv for noget betydende, så derfor er det principielle svar nej. Der er dog en teoretisk (og praktisk) mulighed for at han har fået medicinsk hjælp til sine præstationer – og dette endda inden for de gældende regler.

En del patienter, der har haft testikelkræft bliver efterfølgende behandlet med supplerende testosteron for at kompensere for en nedsat egenproduktion. Da man ikke kender patientens tidligere normalniveau, er det i princippet acceptabelt at supplere, så testosteronniveauet kommer op til den øverste grænse for den normale variation. Dette vil i de fleste tilfælde virke præstationsfremmende for atleten. Alt tyder dog på, at der ikke laves nogen detaljeret kontrol med disse niveauer hos atleter der har et medical certificate, der tillader testosteronbehandling. Der er derfor sandsynligvis gode muligheder for at ”periodisere” behandlingen, så den supplerer træningsindsatsen optimalt. Det bør nævnes, at i modsætning til cykelforbundet, så tillader IOC ikke testosteron-supplementering under nogen omstændigheder

Det skal understreges, at testosteron ikke kun er en fordel for kraftatleter, men også for udholdenhedsatleter, da det stimulerer dannelsen af røde blodlegemer, øger restitutionsevnen, øger ens ”drive” og sænker fedtprocenten.

Der er muligvis andre præstationsfremmende præparater som Armstrong har lov til at anvende som følge af efterbehandlingen af hans kræftsygdom. Jeg vil understrege, at jeg ikke ved noget om Armstrongs medicinering, men pointerer blot, at der for ham sandsynligvis er et ekstraordinært spillerum. Derudover hersker der den universelle mistænkeliggørelse, som er blevet Tour de France feltets forbandelse: anvendelse af kendte dopingmidler periodisk, så de ikke spores eller anvendelse af nye stoffer der endnu ikke kan testes for.

Skulle det vise sig at Armstrong har udnyttet ekstraordinær medicinsk hjælp, så vil det ikke ændre på, at han derudover er et genetisk talent og en exceptionelt disciplineret og systematisk atlet.

Diskutér evt. denne artikel her!

Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. 23. juli 2005

Similar Posts

4 Comments

  1. Måske handler det også om, at han ved sin behandling for kræft har været ude i et smertehelvede, der trodser alt, og nu kan han sagtens overleve at det gør ondt, men i meget kortere tid ,op ad et bjerg, end de mange dage under hans kræftbehandling .Husk på at hans overlevelsespro cent kun blev beskrevet som nogle få procent, da han fik konstateret sygdommen.

  2. Studiet af Coyle, som der refereres til mht. forbedringer i nyttevirkning er for nyligt blevet anfægtet i JAP, pga. fejl i beregningerne.

  3. Interessant at halvdelen af artiklen handler om doping – hvad har det med overskriften at gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *