Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Nu atter arbejdsramt......

Ikke for første gang må jeg konstatere, at sådan et fuldtidsarbejde gør et solidt indhug i ens fritid og dermed træningsmulighederne! Det er såmænd ikke, fordi jeg er træt, men der bliver en vis mangel på timer i døgnet, når alt det andet også skal passes.

Men naturligvis har jeg fået trænet. Siden sidste logopdatering er det blevet til tennis, løb, muay thai og en smule spredt vægttræning, armhævninger og armstrækninger. Formkrisen på tennisbanen fortsætter af igennemskuelige grunde.

Knæet har det bedre, men brokker sig stadig lidt. Concept2 er sikkert fin træning, men mit i øvrigt velassorterede home gym råder altså ikke over sådan en indretning, og jeg har som tidligere skrevet stillet mit FDK-medlemsskab i bero for at finansiere min træning på bare fødder.

Muay thai i denne uge havde hele fire deltagere, selvfølgelig på grund af påsken. Det gav så mulighed for noget teknik- og kombinationstræning. Mine hænder vil hele tiden ned i skulderhøjde, givetvis et levn fra karatedagene, hvor et par bare hænder ikke i sig selv har den store værdi som parade, og man derfor må tilpasse deres placering til denne begrænsning. Når hænderne - egne og modstanderens - får et par handsker på, bliver de store, og håndparader bliver dermed effektive og hænderne skal ergo føres højt - men jeg glemmer det, gør jeg!

Træningen afsluttedes med en intensiv sparkesession, hvor jeg for første gang følte, at der er ved at komme kraft i cirkelsparkene igen. Med trænerens hjælp "genopdagede" jeg et lille fif for de stivbenede, hvor man inden et cirkelspark med højre ben træder en anelse til venstre med venstre ben. Det hjalp fra det ene øjeblik til det næste!

I dag står den så på BJJ i Roskilde, hvis sneen ikke forhindrer det. Spørg lige, hvem der fik sommerdæk på bilen i tirsdags......!

Jo, og forresten var jeg ude for at købe diverse MC-udstyr i mandags. Jeg føler næsten, at jeg ved min letsindige adfærd har fremmanet Kong Vinter!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Bladanmeldelse: Energia

Ved siden af mig ligger lige nu det nyeste nummer af Energia med en skælmsk smilende Chris MacDonald på forsiden. Jeg har indkøbt det med centerrabat til en pris på 35 kr. Er det så et blad, som er værd at læse?

...

Lad mig beskrive målgruppen, som jeg efter grundig gennemlæsning af bladet kan sjusse mig frem til den:

Hunkøn

Midt i tyverne

Uden børn

Bosat i mellemstor eller større by

Viden om fysisk træning og ernæring på damebladsniveau

Vil gerne bekræftes i, at det er socialt acceptabelt at interessere sig for sin krop

Jeg vil tillade mig at kommentere her.

Nu har jeg selv købt et par numre af bladet, og jeg endte i går desværre samme sted som Dig.

Nu er det måske bare mig, men når jeg køber et blad om motion og træning, så bliver jeg helt fremmedgjort når jeg, som i det nyeste nummer, får en lang artikel om Etta Cameron, og nogen artikler om skønhedspleje der nærmest lyder som Alt for Damerne.

jeg syntes det er ærgeligt, for jeg mener helt klart der er plads til et seriøst blad om træning og motion der også sigter på os mænd over 30, der ikke helt er gået i "golf og hængevom" fælden endnu, men som samtidig ikke gider de traditionelle engelsksprogede "Benny Biceps på krudt" blade.

Jeg savner simpelthen noget mere "T-mag" og lidt mindre "Alt for Damerne"

Og indtil der kommer det er jeg nok endnu en lidt småskuffet kunde.

Link to comment
Share on other sites

Kvantefysik er et spændende område. Bl.a. har jeg netop læst i Scientific American, at der spekuleres over, om nutidige observationer kan ændre tidligere indtrufne begivenheder. Jeg er nok ikke den eneste, der af og til gerne ville kunne tie stille med tilbagevirkende kraft – men den slags er jo kun muligt for et privilegeret mindretal………. :laugh:

Blackmoore>Jeg er helt enig i dine betragtninger, og din beskrivelse af den målgruppe, som jeg gerne så et blad rettet mod, er meget præcis.

Lad mig tilføje, at jeg naturligvis har anmeldt Energia ud fra mit personlige udgangspunkt. Det kan egentlig ikke lægges bladet til last, at man har valgt at satse på et fundamentalt anderledes segment – og dermed har man jo heller ikke krav på at blive taget i forsvar, hvis der ikke er tale om påviselige urigtigheder eller egentlige perfiditeter i anmeldelsen – og det var der efter min inderligste overbevisning ikke!

De seneste dages træning har været en blandet landhandel med løb, kettlebells, BJJ og nogle kropsvægtøvelser. Jeg kunne med en vis tilfredshed notere mig, at jeg nu igen er i stand til at lave 50 armstrækkere. Det anser jeg for at være en form for minimumsniveau – og i en periode har jeg altså ikke kunnet leve op til standarden.

Link to comment
Share on other sites

Nogle ting er kun vigtige, når de trænger sig på. I skrivende stund er der 8 dage til Tactical Strength Challenge - og jeg må med skal erkende, at jeg ikke har fået trænet. Jovist, op til for en måneds tid siden trænede jeg armstrong-programmet i armhævninger, og jeg kan da helt klart lave 1 mere end før (!), men ellers har jeg ikke snatchet og dødløftet noget særligt. Det er bare ikke en grund til at melde fra! Sometimes you lose and sometimes you win. Hvis man kun stiller op, når man er sikker på at vinde - vinde betyder enten vinde konkurrencen eller sætte pr - ja, så er man i min verden tilbøjelig til at fornægte verdens realiteter - nemlig, at man ikke hver dag i hele livet kan forbedre sig.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kunne med en vis tilfredshed notere mig, at jeg nu igen er i stand til at lave 50 armstrækkere. Det anser jeg for at være en form for minimumsniveau – og i en periode har jeg altså ikke kunnet leve op til standarden.

Hmm, jeg er godt nok glad for ikke at have samme standard/minimumsniveau! Tror nærmere det der er mit drømme-maks...*G*

Nå, men håber du er glad for dit nye job, vi ses nok til TSC næste weekend. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Lørdagens træning bestod i et par timers BJJ. Vi arbejdede mest med et angreb fra mount, hvor målet var en armbar. Konsensus blev vist, at teknikken mest var egnet som et overraskelsesangreb – den var for let at afparere, hvis man ventede den på forhånd.

På det personlige plan voldte mine stive hofter mig igen problemer. Jeg havde svært ved at svinge det ”øvre” ben rundt, hvis jeg ikke indtog en høj position – og i en høj position har man ikke vægt og dermed tjek på modstanderen.

Uden at jeg helt forstår hvorfor, bliver jeg øm efter hver BJJ-træning, og denne gang fik jeg endvidere forværret en af mine fingerledsforstuvninger en smule. Jeg er kommet til den konklusion, at min grebsstyrke er større, end hvad leddene kan holde til. Kan man træne sine led op til at være mere modstandsdygtige mod forstuvninger?

Søndag satte den dårlige samvittighed ind med hensyn til min deltagelse i Tactical Strength Challenge – desværre for resultatet alt for sent. Nå, men konsekvensen var, at træningen kom til at bestå af – gæt engang! – armhævninger, dødløft og kettlebell snatches. Resultatet har ikke ladet vente på sig – min ”posterior chain” er alvorligt øm i dag.

QueenPearl>De 50 armstrækkere og forskellige andre tilfældige minimumsniveauer, som jeg uden dybere overvejelser har sat for mig selv, savner i realiteten en fornuftig begrundelse. Den ufornuftige begrundelse er, at jeg ikke gider at hænge ude i tovene – i overført betydning! – under den fysiske træning, når jeg deltager i forskellige aktiviteter som for eksempel thaiboksning. Man kan altså på en måde sige, at jeg her træner for at være i form til at kunne tåle at træne. Ja, jeg sagde jo, at det kunne virke ufornuftigt!

Link to comment
Share on other sites

Hey Coq,

Lige et fif, hvis du har svært ved at svinge dit ben over, kan du (når du har fanget armen) med fordel lægge pres på din modstanders hoved og 'sætte af' på ham. På den måde bliver dit ben meget lettere at svinge over. Du kan se det her

Link to comment
Share on other sites

DBM>Tak for et interessant fif og et godt link. Sammenlignet med den variant, som vi fik gennemgået til BJJ-træningen, er der ingen tvivl om, at i "din" variant bliver der lagt meget mere vægt på hovedet og tilsvarende mindre på kroppen. I vores demonstration var hånden på hovedet mest en kontrolforanstaltning, ikke vægtbærende i større grad. Jeg vil helt klart give din variant et chance, næste gang jeg finder et villigt offer - men i denne uge falder træningen sammen med TSC.

Dagens træning har stået på lidt blandet jernriveri - faktisk lidt halvhjertet, for jeg er i tvivl om, hvor meget gas jeg bør give den, når jeg inden for mine begrænsninger gerne vil være frisk og udhvilet til ovennævnte begivenhed - TSC.

Jeg glemte i øvrigt i tidligere post at skrive, at jeg havde overset, at dødløft kommer før armhævninger. Af én eller anden grund havde jeg fået ind i hovedet, at det var omvendt. Træningen forleden - hvor jeg gjorde tingene i den reglementerede rækkefølge - viste, at for mig "æder" dødløftet 2-3 reps i de efterfølgende armhævninger. Hmmmm.....!

Link to comment
Share on other sites

Senere vil jeg skrive lidt mere om dagen Tactical Strength Challenge. Lige nu og her vil jeg lige sige tak for et godt arrangement, ikke mindst til Musashi, samt lykønske de andre deltagere - ikke mindst de mange MOL'ere, ingen nævnt, ingen glemt lige nu - med gode resultater og en behjertet indsats.

Mine egne resultater blev følgende:

Dødløft: 170 kg, hvilket er 10 under PR, men det bedste i det seneste års tid og det bedste som Master.

Pull-ups: 13 stk + 90 % af den fjortende :mad: , hvilket måske er PR, men i hvert fald en tangering - jeg ved det ikke.

Snatches: 104 stk, hvilket er PR med + 2 stk

Desværre - eller heldigvis! - var jeg som ventet i en klasse for mig selv.........

(Som eneste deltager i Masters-klassen)

Link to comment
Share on other sites

Jeg læser af og til i Onkel Troels' log, men jeg har desværre aldrig haft fornøjelsen af at se ham dødløfte. Det må jeg få rådet bod på ved lejlighed......!

Som lovet vender jeg hermed tilbage med en skildring af min oplevelse med Tactical Strength Challenge.

Jeg vil springe det indledende over – det der med at komme ind i lokalerne og alt det – og så gå direkte til dagens første chok, hvor jeg vejede ind med 83 kg – 2 kg over det forventede! Nå, det var nok fordi jeg skulle tisse og havde for meget tøj på! Jeg havde vist også spist en masse aftenen i forvejen… og…..og….!? Ellers brugte jeg min tid på at identificere de MOL’ere, som jeg ikke havde set før IRL – Kauf, MaxPower(delvist) og DBM.

Næste rystelse var, da vi skulle opgive startvægt i dødløft. En enkelt gav en vægt, som man næsten kunne se på ham, at han ikke kunne løfte (gruppepres?) og nogle andre opgav vægte, som jeg oplevede som værende lettere end strengt nødvendigt – men på den anden side er det jo godt at få et sikkert løft ind fra begyndelsen.

Jeg ser jo ud, som jeg gør, men når jeg kiggede rundt blandt de andre deltagere, var der en ting, der faldt mig ind – nemlig, at deres kropstyper lignede min (med undskyldning til alle, især Queen Pearl og Rosa-Viola!). Det var et gennemgående fællestræk, at vi alle var for store (muskelmæssigt) til at kunne konkurrere på de lange løbedistancer, og for små til at ligne bodybuildere. Undtagelsen var den ovennævnte deltager med den høje startvægt i DL – han lignede en maratonløber.

Mine løft har jeg allerede skrevet om, og jeg vil ikke her komme ind på selve konkurrencen. Hvad jeg gerne vil fremhæve, er den stemning – eller skulle jeg sige ånd? – der herskede under hele stævnet. Alle gik til den, når de var ”på”, men samtidig var der hele tiden overskud til at heppe på de andre. Selvfølgelig var de andre konkurrenter – men de var først og fremmest kolleger/lidelsesfæller/legekammerater – vælg selv det rigtige ord. Det var simpelt hen en fornøjelse at være en del af det fællesskab.

Således gjorde deltagerne selv stævnet til en succes. Når jeg alligevel vil dryppe en smule malurt i bægeret, er det pga. dem, der IKKE kom. Nogle havde meldt afbud og det er naturligvis i orden – skader og andre af livets hændelser kræver deres ret – men det er efter min bedste overbevisning IKKE i orden bare at blive væk, når man har meldt sig i forvejen!

Når sådan et stævne bliver holdt i CSA, er det vel ikke så underligt, at nogle lader sig inspirere til at rulle lidt bagefter. Jeg var lidt i syv sind: Hvad gør jeg nu, hvis nogen indbyder mig til legen? Takker pænt nej med risiko for at virke afvisende, eller siger ja og blamerer mig på måtten? (må ikke misforstås – jeg lider ikke af inkontinens!) Nå, problemet løste sig selv, for ingen spurgte mig, og det var jeg i al hemmelighed lettet over.

Hjemme igen var min stærkt konkurrenceorienterede kernefamilie sådan lidt skeptiske over for mit resultat. Nå ja, godt, at du er tilfreds med selve præstationerne, og naturligvis til lykke med Masters-titlen, men øj, ja - der var jo heller ikke andre, så altså - øh! Her må jeg sige, at jeg har ikke selv et problem. Som jeg ser på stævnet og livet i almindelighed, er den første forudsætning - og den vigtigste! - for at klare sig godt i noget som helst, at man stiller til start! Det havde de andre gamle drenge og piger altså fravalgt. Jeg håber naturligvis på, at det ændrer sig næste gang, men i mellemtiden glæder jeg mig til at se, om der har været andre Masters med i stævnerne i det store udland denne gang.

Jeg ser allerede frem til næste stævne, som jeg håber, at jeg ikke kan deltage i! Hvad?? Er han nu blevet splittergal??? Næ, men sagen er den, at hvis det bliver afholdt første weekend i september, er det på den dag, hvor der er finale i sjællandsmesterskaberne for hold i tennis. Hvis jeg altså kan deltage i TSC, må det således være fordi, at vi ikke har nået finalen! Vi får se…..!

Link to comment
Share on other sites

nemlig, at deres kropstyper lignede min (med undskyldning til alle, især Queen Pearl og Rosa-Viola!).

:laugh::laugh::laugh:

Super fin beretning!! :4thumbup:

Jeg synes også stemningen var super god og det var sjovt. Og du kunne jo bare selv have "budt op til dans"/grappling hvis du havde lyst.. det må blive næste gang.

Og i øvrigt god præstation i går, og du skal slet ikke tage dig af hvad andre synes/siger om at der ikke var flere der stillede op - det er jo nemlig ikke ligefrem din skyld, og man må jo starte et sted. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Ja, tillykke med de flotte løft..

Og så har du fat i det som jeg også motiverer mig selv med: Dem som ikke dukker op når de har tilmeldt sig i en konkurrence. De har sikkert ikke haft modet til at sige B når de har sagt A.

Bare det at stille op, er en lille sejr i mine øjne. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Tak til gratulanterne og tak til MaxPower for Onkel Troels-filmen. Point taken...

Ved læseri i et antal andre logs kan jeg konstatere, at jeg ikke var den eneste, der havde et lidt blandet forhold til træningen om søndagen efter TSC. Træt var jeg ikke, men mentalt manglede der lidt overskud. Alt i alt blev det til noget flytteslæberi for svigermor samt lidt power cleans og en enkelt maveøvelse. Nu hjalp det så heller ikke på motivationen, at jeg først kom igang med træningen ved 23-tiden.

Jeg har planer om at dødløfte lidt, når jeg har logget af. Jeg vil eksperimentere lidt med sumo. Grunden skulle være klar - de mange velmente kommentarer.....!

Link to comment
Share on other sites

Stærkere end forventet - ja, hmm - så i den officielle liste har de så valgt at nedjustere såvel mit snatch-resultat som mine armhævninger! På den ene side er jeg ikke forfængelig, men på den anden side er jeg det altså alligevel!

Man kan da heller aldrig vende ryggen til! Sidste lørdag droppede jeg BJJ for at være med i TSC. Da jeg så i går kom til træning, var der ny træner på - en vis Iran Mascarenhas! Det var absolut anderledes. Alle fik lov til at kæmpe 2 minutter mod ham. Det var som at forsøge at få hold på et stykke vådt sæbe i et oliebad! Bagefter fik jeg den tilbagemelding, at jeg havde forsøgt angreb fra positioner, hvor jeg i stedet skulle have arbejdet på en forbedring af selve positionen. Givetvis rigtigt - men jeg må erkende, at naturen gik over optugtelsen - man møder en kapacitet på området, og så ska' den bare ha' gas!

Bagefter rullede jeg med en judofyr - han havde sit judo og jeg var stærkest, så det gik nogenlunde lige op. Min oplevelse var, at jeg kunne bruge min styrke til at forhindre ham i at få overtaget, mens jeg på den anden side ikke rigtig kunne finde ud af at få skovlen under ham.

Link to comment
Share on other sites

Stærkere end forventet - ja, hmm - så i den officielle liste har de så valgt at nedjustere såvel mit snatch-resultat som mine armhævninger! På den ene side er jeg ikke forfængelig, men på den anden side er jeg det altså alligevel!

Man kan da heller aldrig vende ryggen til! Sidste lørdag droppede jeg BJJ for at være med i TSC. Da jeg så i går kom til træning, var der ny træner på - en vis Iran Mascarenhas! Det var absolut anderledes. Alle fik lov til at kæmpe 2 minutter mod ham. Det var som at forsøge at få hold på et stykke vådt sæbe i et oliebad! Bagefter fik jeg den tilbagemelding, at jeg havde forsøgt angreb fra positioner, hvor jeg i stedet skulle have arbejdet på en forbedring af selve positionen. Givetvis rigtigt - men jeg må erkende, at naturen gik over optugtelsen - man møder en kapacitet på området, og så ska' den bare ha' gas!

Bagefter rullede jeg med en judofyr - han havde sit judo og jeg var stærkest, så det gik nogenlunde lige op. Min oplevelse var, at jeg kunne bruge min styrke til at forhindre ham i at få overtaget, mens jeg på den anden side ikke rigtig kunne finde ud af at få skovlen under ham.

Hehe, det var en stor fisk du der fik lov at rulle med! Han er umulig at holde fast - intet mindre.

Og så har han endda lige haft sprunget sin biceps. Men dejligt at lade sig inspirere af hans niveau - synes jeg :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hehe, det var en stor fisk du der fik lov at rulle med! Han er umulig at holde fast - intet mindre.

Og så har han endda lige haft sprunget sin biceps. Men dejligt at lade sig inspirere af hans niveau - synes jeg :smile:

Ja, det er jo lige her, at BJJ adskiller sig så markant fra tennis, at jeg næsten ikke kan fatte det. I tennis er der to måder, at man kan komme til at kæmpe med en modstander, der er virkelig markant bedre:

1: Den bedre spiller er din far eller din mor

2: Den bedre spiller er ude på at komme i seng med dig

Hvad så med træner/elevforholdet? Naturligvis vil en træner spille med en dårligere elev, men her er der tale om boldfodring, ikke om noget kamplignende.

Jeg synes, at det er utroligt tiltalende, at en bedre kæmper i BJJ kan få udbytte af at træne med en begynder, men rent mentalt er det svært for mig at kapere. Min næsegruse beundring for europa- og verdensmestre forhindrer mig i at "byde dem op"! Jeg ville jo heller ikke bede Federer om at gå med ud og træne lidt forhånds crosscourt! - ligesom det aldrig ville falde tennisklubbens begyndere ind at spørge mig, om jeg havde lyst til at spille - uden i hvert fald først at forhøre sig om timeprisen.

-og jo, Iran har en pris - men han formåede at få det til at træde i baggrunden. Han viste i øvrigt sin sprængte biceps. Kunne konstatere, at hans fedtprocent nok er højere end min - en ringe trøst!

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning har været nok en aften med sindssyg hård træning i Mikenta, altså thai-boksning. Kom til at træne med en, der var på min højde, men vejede 10 kg mere, vil jeg tro. Han havde masser af kraft i sine teknikker, men i en kampsituation ville jeg have owned ham, hvis jeg kunne overleve de første 60 sekunder - så dårlig var hans form. Vi sprang opvarmningen over og lavede en masse englehop - den bedste opvarmning :devil: På den måde kan man både indlede og afslutte træningen med at smadre sig selv med noget styrketræningsrelateret. Efterfølgende trænede vi i at skabe afstand og udnytte denne til et angreb. Det gik fint, da først min partner var blevet træt - men det er noget af en udfordring ifht. en tungere modstander, og således bliver jeg endnu engang mindet om det fornuftige i en opdeling i vægtklasser.

Da jeg tidligere i dag kørte hjem på min MC, var jeg tæt på at blive slået ihjel. Af gammel erfaring ved jeg jo godt, at nogle bilister af én eller anden grund føler sig enormt provokerede over, at den gode Gud også har skabt motorcyklister! En idiot i en rød varevogn forsøgte flere gange at køre ind i mig på Folehaven ved 17:15-tiden idag. Jeg havde vitterlig ikke gjort ham noget, og måtte decideret undvige angrebene! Jeg hører ikke til dem, der kører op imellem 2 rækker biler - og selv, hvis jeg gjorde, berettigede det ham jo ikke til mordforsøg. Jeg kunne godt opgive nummeret på varevognen her, men på den anden side - hvad skulle det nytte?

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes, at det er utroligt tiltalende, at en bedre kæmper i BJJ kan få udbytte af at træne med en begynder, men rent mentalt er det svært for mig at kapere. Min næsegruse beundring for europa- og verdensmestre forhindrer mig i at "byde dem op"! Jeg ville jo heller ikke bede Federer om at gå med ud og træne lidt forhånds crosscourt! - ligesom det aldrig ville falde tennisklubbens begyndere ind at spørge mig, om jeg havde lyst til at spille - uden i hvert fald først at forhøre sig om timeprisen.

-og jo, Iran har en pris - men han formåede at få det til at træde i baggrunden.

Hvornår skal vi rulle... :laugh: :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Hvornår skal vi rulle... :laugh: :laugh:

Du er en fristerinde, er du! Skæbnen lader nok vore veje krydses igen, og så vil jeg med glæde acceptere at blive submitted, endog i vidners nærværelse. Lad mig nu se, hvor lagde jeg mit ego....? Nåh, der var det! Det siger "Spørg hende, om hun spiller tennis, spørg hende, om hun spiller tennis!" Jeg har sagt til ego'et, at den slags spørgsmål er aldeles irrelevante og ikke skal besvares, men det er altså svært at holde nede!

BJJ-træningen med Iran M. fokuserede på guard passing. Interessant var det, at Iran lagde vægt på nogle helt andre metoder end dem, som jeg i min korte karriere tidligere har fået demonstreret. En væsentlig del af forklaringen er givetvis, at Iran tager udgangspunkt i, at man har gi på, mens Lars tænker mere i MMA-baner - hvor teknikkerne skal kunne anvendes mod en modstander uden gi.

De seneste dages træning har i øvrigt været en blandet landhandel - lidt plyo, lidt løb, lidt jernriveri + en smule tennis. Jeg får trænet hver dag, men af én eller anden grund er jeg ikke rigtig motiveret for de lange træningspas for tiden.

Jeg glæder mig over, at hjemmesiden for TSC nu er opdateret med mine rigtige resultater. Jeg har fået en mail fra Steve Freides, hvor han kræver revanche! Det må han jo så ha' chancen for ved lejlighed - det er vel for tidligt at trække sig ubesejret tilbage......!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share