Sign in to follow this  
DSI

Et (måske) lidt særligt tilfælde af vægtøgning/muskelopbygning

Recommended Posts

Hej alle i Motion Online-forummet

Jeg er en fyr på 27 år, der skal have gjort noget ved et problem for både min krops, mit helbreds og mit selvværds skyld. Jeg er næsten 185 cm høj, men vejer kun 53 kg og har selvsagt ikke ret mange muskler at gøre med eller vægt at tære på. Det er der imidlertid en delvis forklaring på, som måske gør mit indlæg og min beden om hjælp her lidt anderledes end nogle andre:

Igennem seks år fra foråret 2007 og fremefter har jeg over nogle omgange været ramt af kræftsygdommen leukæmi (blodkræft). Egentlig troede jeg, at det var slut efter små to års succesfuld behandling med kemoterapi, indsprøjtninger og medicin fra april '07 og fremefter, men i efteråret 2011 viste mit sygdomstilfælde sig at være et sjælden ét af slagsen, hvor der på grund af noget med mine kromosomer kom et meget langsomt tilbagefald. Det resulterede i, at jeg i marts 2012 måtte igennem en meget opslidende knoglemarvstransplantation med maksimal strålebehandling og kemo, smertefulde indgreb og isolation.

Imidlertid tyder det på, at det voldsomme og livstruende forløb har været det hele værd. De nye donorceller ser ud til at samarbejde rigtig godt med min krop, og jeg genoptog i marts i år mit studie efter halvandet års ufrivillig orlov.

Helt omkostningsfrit er det - som jeg fuldt og helt accepterer - ikke at gå igennem sådan et forløb. Masser af medicin på daglig basis, en mund, der efter heftig mundbetændelse er medtaget og desværre ikke længere tåler livretter som chili con carne og godt krydret mad, dårlig søvn samt et par fødder, der har fået nogle nerveskader og ikke har så megen følelse tilbage, er stadig en del af mit liv. Det lever jeg med, for holdt op mod de mulige konsekvenser af det hele er det vel alt i alt billigt sluppet.

Til gengæld er der så det hængeparti, der hedder vægt og muskler. Jeg har igennem mit sygdomsforløb i perioder haft meget svært ved at spise på grund af smerter og opkastninger, og jeg har ikke været i stand røre mig meget, selvom jeg tvang mig selv på kondicyklen på transplantationsstuen hver dag i allerlaveste gear i 20 minutters tid. Det fysise overskud til det er heldigvis ved at være tilbage nu, men der er også meget at gøre - også fordi det indrømmet satte nogle spor på psyken at være udfordret på maden og den simple livs- og glædesgivende funktion at kunne spise.

Noget skal der imidlertid gøres, selvom det er svært for mig, for jeg ønsker også at give min krop de bedste arbejdsbetingelser og at få en fysik, der efter flere års sygdom ikke er ret "mandig". Derfor forsøger jeg mig nu her i dette gode forum.

Mine primære spørgsmål går på:

1) Jeg har forklaret lidt omkring mine måske lidt anderledes forudsætninger og også det faktum, at jeg aldrig tidligere har gjort noget særligt i decideret styrketræning og muskelopbygning. Ud fra et udgangspunkt, der hedder at kunne træne hjemme: Hvor ofte og hvor meget bør/kan jeg så træne - også så vægten stiger på en sund og hensigtsmæssig måde? Det skal i øvrigt nævnes her, at jeg efter mit første kræftforløb gik temmelig meget amok med løbetræning og noget svømning; måske i en slags flugt fra sygdommen eller en "forbandede krop, du har svigtet mig, så nu skal jeg fandeme vise dig!"-reaktion, så at træne hver dag ville jeg have bange anelser omkring (også bare af hensyn til min krop, mine bivirkninger og de nye celler).

2) Jeg har ikke meget andet end en håndvægt og en træningsmåtte derhjemme og har grundet min fysik pt. og plads i lejligheden ikke tænkt i at investere i store træningsredskaber. Kan nogle af jer anbefale gode programmer eller øvelser til hjemmetræning, hvor der ikke kræves de store remedier?

3) Kan nogle af jer komme med forslag til en form for kostplan, der passer ind i en helt normal og sund hverdag? De ældre sygeplejersker, der åbenlyst ikke anede noget om kostpyramide og sundhed, fyrede ofte op for de gamle klicheer med masser af fløde, sødmælk, chips og slik i lange baner, og selvom det da lød meget fristende, så ved jeg efter mit kræftforløb nu, at det ikke er vejen frem mod "rigtig" sundhed, men derimod et indimellem velfortjent supplement til en helt almindelig hverdag eller weekendhygge.

Jeg er ikke kræsen hvad angår mad og elsker eksempelvis skyr med frugt og müsli, fuldkornsbrød, kødpålæg, laks, fisk generelt, kylling, grøntsager og sund kost i det hele taget, men jeg er ikke "nede med" ideen om pulvere, proteindrikke (som jeg fik kvalmende mange af på sygehuset, fordi jeg ikke var i stand til at spise) og Weight Gainers.

4) Endelig: Et par gyldne tommelfingerregler eller gode tips, når det kommer til sund vægtøgning og muskelopbygning generelt? Da jeg tidligere skulle tage mange kilo på, synes jeg, at fordelingen på kroppen blev meget skæv, og at det satte sig de forkerte steder. Hvad kan jeg selv gøre for st påvirke det - hvis noget overhovedet?

Jeg VED, at det var ekstremt mange spørgsmål om en måske lidt anderledes situation, og jeg forventer på ingen måde en komplet "manual" - en sådan findes nok reelt ikke. Men kan jeg blive ledt lidt på vej, ville jeg være meget glad og taknemmelig.

På forhånd tusind tak for hjælpen og forståelsen! Jeg sætter pris på enhver hjælpende hånd eller gode råd og erfaringer.

Edited by DSI

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej alle i Motion Online-forummet

Jeg er en fyr på 27 år, der skal have gjort noget ved et problem for både min krops, mit helbreds og mit selvværds skyld. Jeg er næsten 185 cm høj, men vejer kun 53 kg og har selvsagt ikke ret mange muskler at gøre med eller vægt at tære på. Det er der imidlertid en delvis forklaring på, som måske gør mit indlæg og min beden om hjælp her lidt anderledes end nogle andre:

Igennem seks år fra foråret 2007 og fremefter har jeg over nogle omgange været ramt af kræftsygdommen leukæmi (blodkræft). Egentlig troede jeg, at det var slut efter små to års succesfuld behandling med kemoterapi, indsprøjtninger og medicin fra april '07 og fremefter, men i efteråret 2011 viste mit sygdomstilfælde sig at være et sjælden ét af slagsen, hvor der på grund af noget med mine kromosomer kom et meget langsomt tilbagefald. Det resulterede i, at jeg i marts 2012 måtte igennem en meget opslidende knoglemarvstransplantation med maksimal strålebehandling og kemo, smertefulde indgreb og isolation.

Imidlertid tyder det på, at det voldsomme og livstruende forløb har været det hele værd. De nye donorceller ser ud til at samarbejde rigtig godt med min krop, og jeg genoptog i marts i år mit studie efter halvandet års ufrivillig orlov.

Helt omkostningsfrit er det - som jeg fuldt og helt accepterer - ikke at gå igennem sådan et forløb. Masser af medicin på daglig basis, en mund, der efter heftig mundbetændelse er medtaget og desværre ikke længere tåler livretter som chili con carne og godt krydret mad, dårlig søvn samt et par fødder, der har fået nogle nerveskader og ikke har så megen følelse tilbage, er stadig en del af mit liv. Det lever jeg med, for holdt op mod de mulige konsekvenser af det hele er det vel alt i alt billigt sluppet.

Til gengæld er der så det hængeparti, der hedder vægt og muskler. Jeg har igennem mit sygdomsforløb i perioder haft meget svært ved at spise på grund af smerter og opkastninger, og jeg har ikke været i stand røre mig meget, selvom jeg tvang mig selv på kondicyklen på transplantationsstuen hver dag i allerlaveste gear i 20 minutters tid. Det fysise overskud til det er heldigvis ved at være tilbage nu, men der er også meget at gøre - også fordi det indrømmet satte nogle spor på psyken at være udfordret på maden og den simple livs- og glædesgivende funktion at kunne spise.

Noget skal der imidlertid gøres, selvom det er svært for mig, for jeg ønsker også at give min krop de bedste arbejdsbetingelser og at få en fysik, der efter flere års sygdom ikke er ret "mandig". Derfor forsøger jeg mig nu her i dette gode forum.

Mine primære spørgsmål går på:

1) Jeg har forklaret lidt omkring mine måske lidt anderledes forudsætninger og også det faktum, at jeg aldrig tidligere har gjort noget særligt i decideret styrketræning og muskelopbygning. Ud fra et udgangspunkt, der hedder at kunne træne hjemme: Hvor ofte og hvor meget bør/kan jeg så træne - også så vægten stiger på en sund og hensigtsmæssig måde? Det skal i øvrigt nævnes her, at jeg efter mit første kræftforløb gik temmelig meget amok med løbetræning og noget svømning; måske i en slags flugt fra sygdommen eller en "forbandede krop, du har svigtet mig, så nu skal jeg fandeme vise dig!"-reaktion, så at træne hver dag ville jeg have bange anelser omkring (også bare af hensyn til min krop, mine bivirkninger og de nye celler).

2) Jeg har ikke meget andet end en håndvægt og en træningsmåtte derhjemme og har grundet min fysik pt. og plads i lejligheden ikke tænkt i at investere i store træningsredskaber. Kan nogle af jer anbefale gode programmer eller øvelser til hjemmetræning, hvor der ikke kræves de store remedier?

3) Kan nogle af jer komme med forslag til en form for kostplan, der passer ind i en helt normal og sund hverdag? De ældre sygeplejersker, der åbenlyst ikke anede noget om kostpyramide og sundhed, fyrede ofte op for de gamle klicheer med masser af fløde, sødmælk, chips og slik i lange baner, og selvom det da lød meget fristende, så ved jeg efter mit kræftforløb nu, at det ikke er vejen frem mod "rigtig" sundhed, men derimod et indimellem velfortjent supplement til en helt almindelig hverdag eller weekendhygge.

Jeg er ikke kræsen hvad angår mad og elsker eksempelvis skyr med frugt og müsli, fuldkornsbrød, kødpålæg, laks, fisk generelt, kylling, grøntsager og sund kost i det hele taget, men jeg er ikke "nede med" ideen om pulvere, proteindrikke (som jeg fik kvalmende mange af på sygehuset, fordi jeg ikke var i stand til at spise) og Weight Gainers.

4) Endelig: Et par gyldne tommelfingerregler eller gode tips, når det kommer til sund vægtøgning og muskelopbygning generelt? Da jeg tidligere skulle tage mange kilo på, synes jeg, at fordelingen på kroppen blev meget skæv, og at det satte sig de forkerte steder. Hvad kan jeg selv gøre for st påvirke det - hvis noget overhovedet?

Jeg VED, at det var ekstremt mange spørgsmål om en måske lidt anderledes situation, og jeg forventer på ingen måde en komplet "manual" - en sådan findes nok reelt ikke. Men kan jeg blive ledt lidt på vej, ville jeg være meget glad og taknemmelig.

På forhånd tusind tak for hjælpen og forståelsen! Jeg sætter pris på enhver hjælpende hånd eller gode råd og erfaringer.

Hej DSI, først og fremmest: Tillykke!

1) Med dit udgangspunkt tror jeg helt sikkert at jeg ville forsøge mig med et fullbody program cirka hver anden dag.

2) Nu er det meget svært at strikke noget helt konkret sammen, da det kan være meget svært for mig at vurdere dit relative styrkeniveau. Det betyder dog ikke at jeg ikke kan komme med et par øvelser til et fullbody program:

Ben:

Air squats

Goblet squats (med din håndvægt)

Pistols

Lunges på stedet (evt med håndvægt)

Step ups (hvis du har en skammel af en art du kan træde op på)

Triceps:

Bench dips

Push ups med smal håndstand

Biceps:

Curls med din håndvægt

Skuldre:

DB skulderpres med håndvægten

Læg:

Single leg calf raises (evt med håndvægten)

Bryst:

Pushups med bred håndstand

Eventuelt single arm DB pres på en stol eller andet

Lats (bred rygmuskel):

DB rows (Din håndvægt vil nok lynhurtigt blive for let til denne øvelse)

Kropshævninger (det er ikke sikkert at du kan lave disse hjemme, men måske er du så heldig at du bor i nærheden af et sted hvor du kan lave dem... legepladser, skove, motionsstationer)

Det eneste problem med decideret kropsvægtstræning er at jeg synes det er ret svært at ramme erector spinae (den dybe rygmuskel).

3) Du har ikke brug for en kostplan, selve sammensætningen af de ting du nævner i dit indlæg er meget sunde og vil være helt fine til at tage noget muskelmasse på. Der hvor du måske har et problem (kan noget tyde på), er din appetit? Du skal simpelthen spise mere, meget mere! Hvis du får det fysisk dårligt af at spise meget større mængder må du til at begynde at tænke alternativt. Du skal have gang i nogle fødevarer med lidt højere kalorietæthed. Det kunne for eksempel være at skifte skummetmælken ud med sødmælk, spise flere nødder, eventuelt begynde at pifte dine salater op med nogle sunde olier osv.

Personligt synes jeg (og jeg er absolut ikke en ekspert) kun at du skal begynde at ty til weightgainers hvis det er fordi du ikke kan presse nok kalorier ned i form af rigtig mad. Generelt set har jeg altid været modstander af weightgainers, mens jeg mener at protein shakes kan have deres berettigelse i forbindelse med træning (dog ikke som decideret måltidserstatning).

4) Det bliver måske lidt vagt, men en gylden regel er normalt at man skal forsøge at lade være med at overspise så det når et punkt hvor man tager uforholdsmæssigt fedt på i forhold til muskelmasse. Jeg synes dog at du har en vægt der er så lav at jeg ikke ville bekymre mig nævneværdigt om dette med mindre du gennem flere uger tager 1kg+ på. Jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener med at fordelingen bliver skæv? Med hensyn til fedtdeponering er det desværre mere individuelt (og genetisk betinget) end man lige skulle tro. Det eneste aspekt du kan skrue på er muskulaturen og i din situation er det nok bedst bare at gå efter maksimal muskelvækst over hele kroppen.

Håber du kan bruge det til noget. Spørg endelig igen hvis der er noget du ikke har forstået.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Et meget langt sygdomsforløb du har haft og flot du er kommet ovenpå to gange nu :) Håber det går der rigtige vej.

Tror du skal tage tingene stille og roligt, da det ikke lyder til du hAr haft de nye celler så længe ?

Ift sygeplejerskernes råd, må jeg give dem ret :) I et akut sygdomsforløb, er det vigtigt at få en masse kcal og herved få en masse energi til kroppen, så det er altså ikke helt dumt :) Det gør ikke noget for dig at spise lidt fed mad oveni det sunde.

Share this post


Link to post
Share on other sites

TUSIND tak for de allerede gode svar! Dem sætter jeg stor pris på – og keep ’em coming!

@Thorhauge: Jeg forstår godt, hvis det ikke er nemt for dig at sammensætte noget helt konkret, når du ikke kender min fysik. Men som du nok næsten kan regne ud alene ud fra mine kropsmål, så er min muskelstyrke nok et godt stykke fra gennemsnittet for min alder. Men det er noget, jeg meget gerne vil arbejde med, selvom jeg aldrig har ambitioner om at blive meget pumpet – snarere mere mand og mindre ”knægt” at se på og lidt mere markeret i det hele taget.

Til dine rigtig gode svar: Fedt med de mange forskellige øvelser. Tænker du, at jeg skal køre alle disse øvelser på én gang for at have ”gennemført” et fullbody-program, som du foreslår mig hver anden dag? Og har du eventuelt nogle gode henvisninger til ”guides” for den ikke særligt styrketræningsgarvede til, hvordan man udfører øvelserne konkret? Jeg er som sagt ny i det, så udtrykkene er jeg ikke nogen ørn til! (Det er IKKE noget, du skal afsætte en masse tid til, for jeg kan formentlig også søge mig frem til det!)

Hvordan ser du i øvrigt på konditionstræning? Skal jeg helt holde mig fra det – eller kan jeg eventuelt ”få pulsen op” ved at lave fullbody-træningen som en art intervaltræning? Som sagt har jeg altid været ret glad for løb og spillede tidligere fodbold. Sidstnævnte er dog pt. udelukket på grund af mine nerveforstyrrelser i fødderne.

Hvad med restitution? Hvor længe bør der gå mellem mine hjemmetræningsprogrammer – og hvorfor er restitutionen vigtig, når den nye og helt grønne i styrketræning bare tænker: ”Mere træning = flere muskler”?

Omkring kostdelen: Jeg er heldigvis ved at have opbygget solid appetit igen. Det er nok mere rent psykisk, jeg skal overbevise mig selv om, at kosten er en ligeså vigtig del af det at opbygge muskler som selve træningen – ligesom jeg skal tro på, at det ikke bare bliver rene ”fedtbuler”, jeg opbygger ved vægtøgningen. Men jeg er indstillet på at give den en skalle med ”rigtig mad” som mit mantra. Og det skal IKKE være asketisk; det har jeg set skræmmeeksempler på, hvordan det kan løbe af med folk og koste på den sociale og livskvalitetsmæssige front.

Hvordan er din personlige holdning til det med at veje sin mad og tælle kalorier som et led i det hele? Som jeg ser det, har det både sine fordele og ulemper. Set regnskabsmæssigt er det selvfølgelig nemmere at kontrollere, men al kontrol kan jo også komme ud på et sidespor og blive en lidt syg besættelse og et akavet forhold til mad.

Mht. det med fordelingen, så var det netop det med fordelingen rundt omkring på kroppen – og om man aktivt kunne gøre noget for, at det ikke bare blev ”buler”. Men selvfølgelig er jeg klar over, at vægtøgning også er lig med, at kroppen skal finde ud af at fordele de nye kilo, og det afhænger af genetik, arveanlæg og sikkert en masse andet.

Håber, du er klar på at guide en nybegynder lidt igen! Det er virkelig værdsat!

@Cirkeline: Tusind tak for de pæne ord – og ja, du har helt ret i, at sygeplejerskerne jo ikke er helt dumme, når de siger, at der bare skal kalorier indenbords. Det lyder nok også bare mere ”provokerende”, når man netop sidder i en situation, hvor man er fuldstændig hjælpeløs og ingen kræfter har overhovedet. Omvendt: Netop i de tilfælde er kosten jo den eneste vej til at styrke sig, så I catch your drift J

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men som du nok næsten kan regne ud alene ud fra mine kropsmål, så er min muskelstyrke nok et godt stykke fra gennemsnittet for min alder.

Dette er en af grundene til at lige netop kropsvægtsøvelser måske kan være én idé for dig. Du er ikke stærk, men til gengæld vejer du også kun 53kg og i takt med at du tager på vil der komme en naturlig progression i din styrke. Måske kan du i starten tage 5 armstrækkere ved en kropsvægt på 53kg og i takt med at du bliver stærkere og tungere vil du måske kunne tage 10 ved en kropsvægt på 73kg. De 5 ekstra gentagelser syner ikke af meget, men når man har de 20kg ekstra kropsvægt in mente så er stigningen i styrke markant. (Tænkt eksempel)

Til dine rigtig gode svar: Fedt med de mange forskellige øvelser. Tænker du, at jeg skal køre alle disse øvelser på én gang for at have ”gennemført” et fullbody-program, som du foreslår mig hver anden dag? Og har du eventuelt nogle gode henvisninger til ”guides” for den ikke særligt styrketræningsgarvede til, hvordan man udfører øvelserne konkret? Jeg er som sagt ny i det, så udtrykkene er jeg ikke nogen ørn til! (Det er IKKE noget, du skal afsætte en masse tid til, for jeg kan formentlig også søge mig frem til det!)

Umiddelbart vil jeg nok vælge én øvelse for hver muskelgruppe. De fleste øvelser kan du finde på youtube eller på http://exrx.net/Exercise.html. Man skal dog være lidt påpasselig med at folk der lægger ting på nettet ikke altidh udfører øvelserne helt rigtigt. De fleste af de øvelser jeg har foreslået tidligere er dog ret simple og kræver ikke den store introduktion. Nu skrev du igen at du har problemer med nerveforstyrrelser i fødderne, hvordan påvirker det dig? Vil du kunne træne ben?

Men du kan jo eventuelt lige kigge dig lidt omkring på youtube og det andet link. Hvis der er nogle øvelser du ikke kan finde eller er i tvivl om bliver udført rigtigt kan du jo lige skrive.

Hvordan ser du i øvrigt på konditionstræning? Skal jeg helt holde mig fra det – eller kan jeg eventuelt ”få pulsen op” ved at lave fullbody-træningen som en art intervaltræning? Som sagt har jeg altid været ret glad for løb og spillede tidligere fodbold. Sidstnævnte er dog pt. udelukket på grund af mine nerveforstyrrelser i fødderne.

Konditionstræning kan bestemt have sin berettigelse i ethvert træningsprogram. Man skal bare huske på at implementere det sådan at det arbejder hen mod det mål man har for øje. Udfra et sundhedsmæssigt perspektiv er det bestemt en god idé at få pulsen op engang imellem og hvis det virkelig er noget du nyder synes jeg at du skal blive ved med det. Du skal bare have det i baghovedet at hver gang du dyrker kredsløbstræning forbrænder du en masse kalorier og derved skal du spise endnu mere for at få en varig vægtøgning. Så hvis du i forvejen har problemer med at få nok at spise, så kan det være problematisk at supplere vægttræningen med kredsløbstræning. Alt i alt er cardio ikke fordrende for muskelvækst.

Hvad med restitution? Hvor længe bør der gå mellem mine hjemmetræningsprogrammer – og hvorfor er restitutionen vigtig, når den nye og helt grønne i styrketræning bare tænker: ”Mere træning = flere muskler”?

Restitution er vigtig fordi det er når du ikke træner at dine muskler vokser. Groft forsimplet sker der det at når du styrketræner så ødelægger du dine muskler og når du så restituerer så genopbygger kroppen dine muskler så de bliver stærkere i håb om at de kan klare udfordringen næste gang. Det er derfor vigtigt at holde hviledage, sove nok om natten og få nok kalorier (protein og sundt fedt). Hvis du kører på med fullbody træning synes jeg at du skal holde minimum en hviledag mellem træningerne, nogle gange 2 hvis du virkelig har givet den gas og kan mærke at du er kørt lidt ned.

Omkring kostdelen: Jeg er heldigvis ved at have opbygget solid appetit igen. Det er nok mere rent psykisk, jeg skal overbevise mig selv om, at kosten er en ligeså vigtig del af det at opbygge muskler som selve træningen – ligesom jeg skal tro på, at det ikke bare bliver rene ”fedtbuler”, jeg opbygger ved vægtøgningen. Men jeg er indstillet på at give den en skalle med ”rigtig mad” som mit mantra. Og det skal IKKE være asketisk; det har jeg set skræmmeeksempler på, hvordan det kan løbe af med folk og koste på den sociale og livskvalitetsmæssige front.

Kosten er helt central i at forme en pæn fysik. Du kommer aldrig til at ligne en mand hvis ikke du spiser nok (og rigtigt), ligegyldigt hvor hårdt du styrketræner. Tag du bare lidt ekstra sovs og en stor bøf, det hjælper kun.

Hvordan er din personlige holdning til det med at veje sin mad og tælle kalorier som et led i det hele? Som jeg ser det, har det både sine fordele og ulemper. Set regnskabsmæssigt er det selvfølgelig nemmere at kontrollere, men al kontrol kan jo også komme ud på et sidespor og blive en lidt syg besættelse og et akavet forhold til mad.

Jeg har selv vejet min mad til hvert måltid gennem en periode på 2 år i et forsøg på at tage på. Da jeg startede med at styrketræne troede jeg selv at jeg var en såkaldt 'hardgainer', men opdagede så at det bare er bullshit. Jeg startede med at finde mit ligevægtsindtag og opjustere mit indtag så jeg cirka fik 500kcal mere om dagen end jeg forbrændte. På den måde øgede jeg min kropsvægt med 500g om ugen. Det virkede meget godt for mig. Jeg blev meget større og meget stærkere. I en lang periode kunne jeg nærmest se fremgang fra uge til uge både på min styrke og mit spejlbillede.

Når det så er sagt skal de negative sider selvfølgelig også nævnes. For mig var de negative ting at maden hurtigt blev meget funktionel i stedet for at det blev en nydelse. Jeg kørte også mit forløb meget strikt, droppede alkohol helt og jeg droppede mere eller mindre at spise ude hos bekendte osv. fordi jeg følte at jeg mistede kontrollen. Ydermere kan det være et problem hvis man bor sammen med andre. Da jeg gjorde det lavede jeg kun mad til mig selv og der virkede det perfekt. Det skal selvfølgelig også nævnes at det tager tid væk fra andre ting der er sjovere. Når man spiser 6 gange om dagen (som jeg gjorde) og konstant skal måle, veje og regne ud så kan selv et småt måltid blive omstændigt (det bliver selvfølgelig bedre med tiden).

Set i bakspejlet ville jeg dog helt klart gøre det igen. Da jeg startede vejede jeg 75-80kg og da jeg toppede vejede jeg 115kg. Det gav mig nok i virkeligheden den følelse som du søger. Følelsen af at gå fra at være en knægt til at blive set som en mand.

Held og lykke.

Share this post


Link to post
Share on other sites

@Thorhauge: Igen tusind tak for din glimrende rådgivning! Det er virkelig værdsat og brugbart. Jeg har så sent som i morges kørt dette cirkeltræningsprogram: http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/cirkeltraening_niveau_3/. Her udskiftede jeg i dag lunges-delen med henholdsvis højre og venstre DB single arm curls stående, mens jeg erstatttede sidste rygliggende benhævningsøvelse med bench dips fra sofakanten med bøjede knæ.

Det program varer 21 minutter, og jeg fulgte det op med tre gange to minutters "planken" for netop at forsøge at få noget kernemuskulatur med.

Tak for indblikket i dine tanker og erfaringer med kalorietælling. Jeg synes også, det er dobbeltsidet. Jeg har vejet mine portioner med skyr, müsli/gryn og frisk frugt af på vægt i en lang periode, og det giver selvfølgelig en sikkerhed. Men som du siger det, så skal det hele tiden holdes op mod omkostningerne og besværet ved det - og så hele diskussionen om, hvorvidt det er et sundt forhold at have til mad, når man ikke kan spise uden at have en køkkenvægt i nærheden. Jeg kæmper selv med tankerne omkring det - også på grund af min baggrund med et svært forhold til mad gennem mit sygdomsforløb - og den er svær. Men summa summarum er vel, at det må være op til den enkelte, hvad der fungerer for ham/hende.

Netop på kostfronten: Bortset fra, at du putter en træningssnack ind lige efter træning på træningsdage, har du så et nogenlunde ensartet madindtag på både aktive og "inaktive" dage? For mig tror jeg bedst, det kan fungere med et jævnt indtag (på nær træningssnack) for at gøre det så "normalt" og hverdagsagtigt som muligt. Mit mål er som sagt ikke en slags bodybuilding, men at styrke mit helbred, min fysik, min muskelmasse og min fremtoning, som skal være mere mand og mindre knægt.

Mht. føleforstyrrelser i fødderne: Jeg kan sagtens træne ben. Det snurrer i tæerne konstant, så det gør lidt groft skåret ikke den store forskel. Jeg skal så bare være opmærksom på, at de ikke tager skade, når jeg har svært ved at mærke noget i store dele af fødderne. Men træningsmæssigt har jeg ikke oplevet det som et problem - kun på fodboldfronten.

Igen en million gange tak - og andre er også meget velkomne til at byde ind :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg træner hver dag og har også cirka det samme indtag af mad hver dag.

Jeg ved at der findes folk der indtager flere flere kulhydrater på træningsdage, men jeg synes ikke du skal bekymre dig om det.

Jeg synes bare at du skal komme i gang med at indtage nogle kalorier og tage noget på.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg træner hver dag og har også cirka det samme indtag af mad hver dag.

Jeg ved at der findes folk der indtager flere flere kulhydrater på træningsdage, men jeg synes ikke du skal bekymre dig om det.

Jeg synes bare at du skal komme i gang med at indtage nogle kalorier og tage noget på.

Igen-igen tak for svaret!

Jeg er kommet stille og fornuftigt i gang med træningen, har investeret i to nye dumbbells i min "vægtklasse", er begyndt at svømme og sigter efter den omtalte muskel- og vægtøgning.

Mht. vægtøgning og kost igen, har jeg et enkelt spørsmål mere: Ville det være "for meget" på for kort tid og give bagslag på kroppen og dens fremtidige fremtoning som mere muskeltonet og mand og ikke "tyndfed", hvis jeg sigter efter en kost, der giver 1 kg vægtøgning om ugen - ud fra mine basisdata på 185 cm og en vægt på 53,5 kg?

Takker igen! :)

Edited by DSI

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg vil tro at 1kg om ugen vil være fint nok til en start. Jeg ville dog gradvist nedtrappe sådan at du ender med at tage cirka 0.5kg på ugentligt når du kommer lidt op i vægt. Det kan måske endda justere sig selv ved at du nu finder ud af hvor mange kalorier der skal til for at at tage 1 kg på om ugen og i takt med at du tager på vil kroppen også automatisk forbruge flere kalorier og med tiden vil den mængde kalorier der nu giver dig en ugentlig vægtstigning på 1kg blive mindre og ramme 0.5kg.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this