BMR på 3200 Kcal


CloudHands
 Share

Recommended Posts

Det kan godt være at det egentlig er et dumt spørgsmål, fordi umiddelbart synes jeg ikke at forklaringerne på hvad BMR er og hvor meget man skal spise er svære at forstå.

Problemet for mig er at jeg efterhånden en del steder har søgt på madplaner med et kaloriemål på 2500, men langt de fleste steder står der noget i retning af at det er hvad en normal aktiv mand skal spise for at holde sin vægt og at det er et meget godt sigte for en meget aktiv kvinde.

Jeg er ikke super aktiv i øjeblikket (bl.a. pga. en længere periode med alvorlig sygdom, som forhåbentligt er ude af verden nu), men jeg prøver at få løbet minimum 4 kilometer tre gange om ugen, men det svinger meget om det lykkes for mig at nå det. Når jeg ER ude så går det oftest godt, men det er bare ikke altid at jeg kommer ud af døren. Den motion jeg får ved at løbe og træne en beskeden lille smule på min egen træningsbænk hjemme er alt hvad jeg laver i øjeblikket, ud over at gå ture, handle ind osv.

Jeg har altid spist hvad jeg ville uden at skele til hvor meget energi der var i det, men i løbet af de sidste par år er mit fødeindtag steget og jeg har tiltagende valgt federe og sødere madvarer, fordi det er det der giver den største tilfredsstillelse for mig. Nu begynder det at vise sig på vægten og i spejlet og jeg tænkte, at jeg måske skulle ty til andre midler end at forsøge at indhente mit kalorieindtag ved at klatløbe sådan som jeg har gjort hidtil. Så jeg tænkte at lægge min kost om og tælle kalorier eller hvad der nu skal til.

For mig handler det dybest set om at få sat tingene i system. Det hjælper mig enormt at have én spiseplan som jeg følger slavisk. Når jeg efter nogle uger, ja måske endda måneder er tryg ved den og den ligger på rygraden, så kan jeg begynde at eksperimentere. Jeg kender mig selv godt nok til at hvis der er alt for mange valg der skal tages undervejs i sådan en livsstilsomlægning, så er jeg den der er skredet. Så jo mere firkantet det kan gøres jo bedre.

Så jeg leder altså dels efter et rimeligt mål for hvor mange kalorier jeg skal indtage for at tabe mig i omegnen af ½-1 kilo om ugen indtil at jeg er på 83-85 kilo og dels en madplan der kan opfylde det krav for mig f.eks. for en hel uge, som jeg så kan gentage indtil at det bliver kedeligt.

Er jeg helt i skoven når jeg er 185 høj, vejer 93 kilo, er 31 år og klatløber som jeg gør, forventer at kunne tabe mig ved at følge en 2500 Kcal madplan? Hvis ikke har I så nogle bedre/andre forslag?

Link to comment
Share on other sites

Dit udgangspunkt med 2500kcal burde få dig til at tabe dig nogle kilo uden de store problemer. Dog ville jeg stadigvæk mene, at 4km 3 gange om ugen er lige i underkanten, hvis du derudover ikke er særligt fysisk aktiv. Jeg siger ikke at du nødvendigvis skal _løbe_ mere - men overvej om du kan få dyrket noget mere motion/sport/fysisk aktivitet på andre måder. Cykling, svømning, evt. noget helt tredje?

Til sammenligning er jeg 174cm/69kg - ikke specielt fysisk aktiv; udover det mit arbejde byder (dyrker ingen sport, træner faktisk ikke for tiden, cykler ikke) - og har et dagligt indtag på 2700-3300kcal - og min vægt ligger meget stabilt.

Sagt på en anden måde; 2500kcal burde få barberet nogle kilo af badevægten :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share