Udstrækning reducerer IKKE DOMS


Sortiarius
 Share

Recommended Posts

Cochrane centret har netop gennemgået en række reviews hvad angår sammenhængen mellem Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS) og udstrækning.

Litteraturgennemgangen fandt ingen tegn på at udstrækning skulle forhindre eller begrænse udviklingen af smerter efter træningen.

Nok ikke ny viden for de mennesker der er inde i litteraturen, men trods alt er udstrækningens mulige positive virkninger på DOMS stadig en ret udbredt myte i forskellige træningskredse, så tænkte lige jeg ville bringe et link til reviewet fra 2007.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1794382...Pubmed_RVDocSum

BACKGROUND: Many people stretch before or after (or both) engaging in athletic activity. Usually the purpose is to reduce risk of injury, reduce soreness after exercise, or enhance athletic performance. OBJECTIVES: The aim of this review was to determine effects of stretching before or after exercise on the development of post-exercise muscle soreness. SEARCH STRATEGY: We searched the Cochrane Bone, Joint and Muscle Trauma Group Specialised Register (to April 2006), the Cochrane Central Register of Controlled Trials (The Cochrane Library 2006, Issue 2), MEDLINE (1966 to May 2006), EMBASE (1988 to May 2006), CINAHL (1982 to May 2006), SPORTDiscus (1949 to May 2006), PEDro (to May 2006) and reference lists of articles. SELECTION CRITERIA: Eligible studies were randomised or quasi-randomised studies of any pre-or post-exercise stretching technique designed to prevent or treat delayed-onset muscle soreness (DOMS), provided the stretching was conducted soon before or soon after exercise. To be eligible studies must have assessed muscle soreness or tenderness. DATA COLLECTION AND ANALYSIS: Methodological quality of the studies was assessed using the Cochrane Bone, Joint and Muscle Trauma Group's methodological quality assessment tool. Estimates of effects of stretching were converted to a common 100-point scale. Outcomes were pooled in a fixed-effect meta-analysis. MAIN RESULTS: Of the 10 included studies, nine were carried out in laboratory settings using standardised exercise protocols and one involved post-exercise stretching in footballers. All participants were young healthy adults. Three studies examined the effects of stretching before exercise and seven studies investigated the effects of stretching after exercise. Two studies, both of stretching after exercise, involved repeated stretching sessions at intervals of greater than two hours. The duration of stretching applied in a single session ranged from 40 to 600 seconds.All studies were small (between 10 and 30 participants received the stretch condition) and of questionable quality.The effects of stretching reported in individual studies were very small and there was a high degree of consistency of results across studies. The pooled estimate showed that pre-exercise stretching reduced soreness one day after exercise by, on average, 0.5 points on a 100-point scale (95% CI -11.3 to 10.3; 3 studies). Post-exercise stretching reduced soreness one day after exercise by, on average, 1.0 points on a 100-point scale (95% CI -6.9 to 4.8; 4 studies). Similar effects were evident between half a day and three days after exercise. AUTHORS' CONCLUSIONS: The evidence derived from mainly laboratory-based studies of stretching indicate that muscle stretching does not reduce delayed-onset muscle soreness in young healthy adults.

Link to comment
Share on other sites

Da jeg læste blev vi altid punket, hvis vi forsøgte at drage - selv vage - konklusioner på et tyndt grundlag.

Er det ikke det de gør her - også selvom de gør opmærksom på det?

Hvis materialet, man nu engang arbejder med, ikke kan bidrage med mere konkrete svar, er det helt legalt....

Link to comment
Share on other sites

Egentlig mærkeligt at de konkluderer på noget som de siger er af "questionable quality"?

Selve studierne var ikke nødvendigvis af tvivlsom kvalitet, det tvivlsomme element kommer ind i den form at laboratorie-studier sammenholdes med kliniske. I denne sammenhæng har forfatteren fundet det relevant da resultaterne fundet i de to typer af studier er sammenhængende (nemlig at der ikke er en analgetisk effekt af udstrækning hvad angår DOMS). Kliniske studier kan være svære at designe, og det er sjældent at man objektivt kan sige at metodikken og designet er helt i top, men derfor forholder man sig stadig til de studier der er tilgængelige.

Alene det at alle inkluderede studier finder nogenlunde det samme (som er noget nær lig nulhypotesen) og at forfatterne selv forholder sig skeptisk til studiernes kvalitet, er for mig at se en positiv faktor for fundenes validitet.

Link to comment
Share on other sites

Der kan sættes spørgsmålstegn ved metodikken i de studier der indgår, bl.a. i forhold til hvilken type af DOMS man måler på. Derfor er det vigitgt at fremhæve denne usikkerhed, så man ikke lave en dogmatisk konklusion på baggrund af de eksisterende studier.

Et af de forbehold jeg selv har, går på at den DOMS man inducerer i forskningsprojekter ikke helt er af samme karakter som den typiske daglige træningsømhed. I et studie jeg selv var med til at lave, lod vi forsøgspersonerne arbejde udmattende ekscentrisk i intervaller fordelt over 20-30 minutter. De ekscentriske belastninger blev skabt af en stærk elektromotor. Jeg lover jer, at det milde ord "muskelømhed" ikke havde noget at gøre med den DOMS forsøgspersonerne oplevede.

Når en muskel er blevet så smadret, kan der være en vis logik i at enhver yderligere mekanisk belastning ikke gør tingene bedre. Derfor vil jeg gerne stadig åbne op for muligheden at udstrækning kan have en positiv effekt på oplevelsen af ømme muskler efter træning. Bl.a. gennem at påvirke sensitiviteten i gamma-motorneuroner og andet sensorisk input.

Link to comment
Share on other sites

Derfor vil jeg gerne stadig åbne op for muligheden at udstrækning kan have en positiv effekt på oplevelsen af ømme muskler efter træning. Bl.a. gennem at påvirke sensitiviteten i gamma-motorneuroner og andet sensorisk input.

Vil du, hvis det da er muligt, uddybe/forklare dette, så lægmand kan forstå det? :smile:

Link to comment
Share on other sites

Selve studierne var ikke nødvendigvis af tvivlsom kvalitet, det tvivlsomme element kommer ind i den form at laboratorie-studier sammenholdes med kliniske. I denne sammenhæng har forfatteren fundet det relevant da resultaterne fundet i de to typer af studier er sammenhængende (nemlig at der ikke er en analgetisk effekt af udstrækning hvad angår DOMS). Kliniske studier kan være svære at designe, og det er sjældent at man objektivt kan sige at metodikken og designet er helt i top, men derfor forholder man sig stadig til de studier der er tilgængelige.

Alene det at alle inkluderede studier finder nogenlunde det samme (som er noget nær lig nulhypotesen) og at forfatterne selv forholder sig skeptisk til studiernes kvalitet, er for mig at se en positiv faktor for fundenes validitet.

Er det ikke også samtidigt lidt paradoksalt, at imens fagkundskaben siger et, bl.a. på baggrund af eksempelvis ovenstående forsøg, så er der empirisk belæg for noget andet, f.eks. fra rigtigt mange mennesker verden over, der hårdnakket hævder, at de får størrer smerter (DOMS), ja sågar kramper dagen efter træning, hvis de ikke udstrækker.

Min tanke er ar der måske er en virkning af udstrækning - videnskaben har bare ikke kunne bevise det endnu. Humlebien kan jo også flyve.

Bruun

Link to comment
Share on other sites

Vil du, hvis det da er muligt, uddybe/forklare dette, så lægmand kan forstå det? :smile:

Men du er da ikke lægmand :tongue:

Studier har vist at den øgede smidighed som følge af strækøvelser i første omgang er et resultat af en øget stræktolerance - altså at musklen får lov til at blive strakt mere før der kommer et signal om en aktiv kontraktion. En mekanisme hvor gamma motorneuroner sandsynligvis spiller en vigtig rolle. Det er nemt at forstille sig, at en muskel med en given ømhed vil opleves mindre øm i mange bevægelser, såfremt at stræktolerancen akut er øget gennem udstrækning.

Jeg ved så godt at nogle af studierne faktisk har undersøgt om bevægeudslaget der skal til for at udløse smerte er påvirket, men det skal dog ikke afholde mig fra at tro på at ovenstående spiller ind på en måde som man ikke har fanget i de begrænsede forsøgsopstillinger.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share