3.g opgave om fedttab!


Dysp
 Share

Recommended Posts

Hvordan har du tænkt dig at finde referencer uden bøger. Hvad vil du bruge fra nettet ?

Heldigvis er din problemformulering udemærket, og jeg synes du bør følge den stramt (på trods af du føler du har en ekstra viden på området).

Dog har jeg svært ved at se hvorledes du skal kunne gøre rede for forskellige metabolske processer uden lærebøger :blink:

Angående fedtforbrændingen.

Der forbrændes relativt mere fedt i forhold til kulhydrat ved hvile/lav intensitet set i forhold til øgede kredsløbskrav. Dette skal dog ses i forhold til den samlede forbrænding stiger ved en øget energiomsætning, hvorved at fedtforbrændingen ligeledes stiger på trods af den relativt falder set i forhold til kulhydrat forbruget.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 186
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Jeg har ingen bøger. Jeg lever udelukkende på internettet og jeg ved godt, at det måsk er at skyde sig selv lidt i foden, men jeg er overbevist om, at det skal lykkedes mig(somehow)!

Selv med fornuftige internet kilder ville jeg trække dig en karakter, hvis jeg skulle censorere opgaven! Et af målene med opgaven er jo at vise om du er klar til videregående uddannelse - hvilket ikke er tilfældet hvis du kun bruger google og MOL.

Nettet er fantastisk til meget, men grundbøger har altså en anden og grundigere gennemgang af mange ting + info i videnskabelig artikler er for fragementeret til at danne baggrund for helheden på dit niveau.

Link to comment
Share on other sites

Om vidensgrundlag; - Tillæg til det Elvirus og kahlua-kalv siger:

Der kan passende abstracheres på følgende måde; hvor 1 skal ses som mest gyldigt og følgende nedafgående:

1. Logiske slutninger - etc. 1+1=2, eller "Peter kommer KUN til festen, hvis Oskar ikke kommer; så hvis Peter kommer til festen, så kommer Oskar ikke." - MEN, det kan du bare ikke nøjes med, når vi snakker de her emner - og hvor ved du fra at forholdet imellem Peter og Oskar er således, - spørg hele tiden dig selv - hvor ved jeg det her fra? - er det noget der giver sig selv logiskt, - ELLER forudsætter du/det noget. andet - Feks. "Aminosyrene kan nedbrydes til forskellige substrater der kan indgå i citronsyrecyklus." - hvor ved du det fra? ALTSÅ, forsøg at opbygge logiske argumenter, og drage logiske konklussioner, ud fra ting du har fastslået.

2. Faktuelle kilder: Fastslå ting, ud fra gyldige kilder (igen husk bare at de logiske slutninger, har et højere sandhedsniveau) - etc. "i lærebog A, står der at Peter Kun kommer til fresten, hvis Oskar ikke kommer" "Peter er kommet til festen, så kommer Oskar ikke" eller "Der står i lære bog A at aminosyrene kan nedbrydes til forskellige substrater der kan indgå i citronsyrecyklus." - Forumer, wiki, google osv er IKKE gyldige kilder, - en formel tekst skrevet af en annerkendt person på et forum kan derimod GODT være en annerkendt kilde, men du skal være ret sikker - det kan fek.s ikke være Citat "heliotropen siger på motiononline at bla bla bla" derimod ville "cand. scient. Morten Zacho - tilknyttet Center for Muskelforskning på Rigshospitalet - siger bla bla bla" sikkert være gyldigt nok. - Jeg vil lige slå fast at en lærer bog også sagtens kan være spækket med fejl, så vær kritisk med dine kilder, også selv om vi snakker henvisninger til faktuel viden.

Jeg ville selv se det som et must, - som min at gå på biblioteket, og finde nogle gode kilder, er begrænset hvor langt tid det tager. Det betyder ikke at du behøver læse bøgerne fra ende til anden.

Vælger du faktuelle kilder på nettet, så vær VIRKELIG sikker på at de er 'gode nok' i den forstand at det er kilder din censor ville annerkende. - Ugeskrift for læger, eller pubmed, vil med sikkerhed være mere aktuelt, end en tilfældig artikkel, skrevet af en tilfældig person, du ikke kan bevise har autoritet nok, til at man med hovedet under armen skal stole på dette.

Der må også være bøger der er indgået i pensum osv.?

3. Objektive holdninger: - Lige så snart du bevæger dig ud over det helt sikre faktuelle, - her bliver du nødt til at inddrage anerkendte autoriteter, - bemærk for eksempel forskellen hos følgende, hvor du forudsætter der er en usikkerhed, (når du feks når ud på diæt niveau, så er det svært at snakke om 100% sikre logiske følger) - "jeg mener derfor makronæringsstof sammensætningen bør sammensættes således" "eller "Cand. scient. Morten Zacho - mener derfor på baggrund af hans 10år på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet at makronæringsstof sammensætningen bør sammensættes således" - OG, når du så har objektive holdninger, så prøv om du kan sætte flere af disse op imod hinanden; - først herefter kan du smide din egen vurdering ind "pga af, det, det og det, - hælder jeg derfor mest til Morten Zachos model, - hvilken jeg derfor har valgt at benytte på mr x."

M.V.H

Helio

Edited by heliotropen
Link to comment
Share on other sites

Jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i én bestemt person, en 25 årig mand som ikke er overvægtig, men som bare gerne vil tage sig nogle kilo.

Jeg ville tage udgangspunkt i det faktuelle; start simpelthen med at redegøre for alt det du mener er vigtigt; du har fået flere hints, og har selv gode bud på hvad du SKAL ind på her; - når du har redegjort for alle disse ting, - hvad er energiballance, hvilken rolle spiller den? hvad er makronæringsstoffer, hvilken rolle spiller de? osv osv - SÅ kan du gå over til din person;

Mads på 25, vejer 4 kg for meget; jeg vil i følgende give eksempel på, hvordan man med udgangst punkt i den foregående teori, kan skabe et grundlag for et fedttab:

lidt faktuelt:

hvor meget fedt skal forbrændes - hvad kræver det?

hvordan kan det gøres + diæt + motions komboer, på baggrund af det faktuelle afsnit (skitser evt. blot de forskellige)

Det mere objektive/diskussionen - og perspektiveringen ud til den virkelig verden:

hvorfor vil jeg mene den her løsning er den mest hensigtsmæssige - her ville jeg som sagt, starte med nogle forskellige vinkler, på baggrund af autotiteter, og så ud fra argumentation, vælge 'min' løsning.

Det jeg pt har flest problemer med at vurdere er, hvorvidt man forbrænder mest fedt ved lang distance løb ved lav intensitet, eller ved kort distance ved høj intensitet? Fornuften siger mig, at det er ved lav intensitet, men jeg mindes at have hørt om en gut som fortalte, at det i bund og grund var lige meget. Nogen der gider jorde dette spørgsmål for mig?

Som sagt, - så pas på du ikke blot ser på hvor meget, og hvad - man forbrænder under selve aktiviteten. Du bliver nødt til at se på den samlede løsning, over den samlede tid. - Som ET eksempel, (blot et par løse tanker) - hvad hvis x ekstra motion med y tab af fedt - medføre z mindre tabt fedt fra diæten (feks fordi samme diæt ikke kan gennemføres med den mængde/type motion); hvis z er større end y, hvad så? : - eller hvad hvis x ekstra motion nedbryder y muskelmasse, på diæten.

Altså du bliver nødt til at komme ind og vurdere på; hvordan kan du skaber et senarium; hvor du taber det fedt der skal tabes mest effektivt, men hvor du samtidigt opretholder de forhold du har givet at du ikke vil gå på kompromis med. - JEG vil TRO, at du her kommer frem til diæten har afgørende rolle for selve fedttabet, motionen primært skal relateres til evnen til at holde på muskelmasse, og de sundhedsmæssige aspekter - og som bi-ting skal overvejes i forhold til selve fedttabet - måske ydermere som effektiv faktor til at bi-holder fedttabet.

et par tråde du måske skal skimte:

http://www.motion-online.dk/fora/index.php...40433&st=80

http://www.motion-online.dk/fora/index.php...c=35395&hl=

der er mange flere

M.V.H

Helio

Edited by heliotropen
Link to comment
Share on other sites

Selv med fornuftige internet kilder ville jeg trække dig en karakter, hvis jeg skulle censorere opgaven! Et af målene med opgaven er jo at vise om du er klar til videregående uddannelse - hvilket ikke er tilfældet hvis du kun bruger google og MOL.

Nettet er fantastisk til meget, men grundbøger har altså en anden og grundigere gennemgang af mange ting + info i videnskabelig artikler er for fragementeret til at danne baggrund for helheden på dit niveau.

Faglig litteratur tæller uendeligt lidt i opgaver baseret i naturvidenskabelige videregående uddannelser hvad angår henvisninger. Her er udgangspunktet en basisviden (som godt kan være hentet fra bøger, men som ikke skal nævnes i opgaven), og så erhvervelse af viden udfra kilder som netop nettet. Det der er svært er at finde pålidelige og troværdige kilder. Her er de store tidsskrifter og databaser alfa omega indenfor det naturvidenskabelige felt (dog med undtagelse af reviews der ikke kan bruges til noget i selvstændige opgaver).

Link to comment
Share on other sites

Faglig litteratur tæller uendeligt lidt i opgaver baseret i naturvidenskabelige videregående uddannelser hvad angår henvisninger. Her er udgangspunktet en basisviden (som godt kan være hentet fra bøger, men som ikke skal nævnes i opgaven), og så erhvervelse af viden udfra kilder som netop nettet. Det der er svært er at finde pålidelige og troværdige kilder. Her er de store tidsskrifter og databaser alfa omega indenfor det naturvidenskabelige felt (dog med undtagelse af reviews der ikke kan bruges til noget i selvstændige opgaver).

jamen så må du har sparet mange penge på anatomi, fysiologi, epistomologi bøger m.m. og hvad i ellers bliver undervist i på Med. skolerne :bigsmile: . Men du siger det jo selv, basis lægges med grundbøger, fordybelsen sker på baggrund heraf gennem artikelsøgning.

Når du selv skriver artikler henviser du jo i virkeligheden til den oprindelige artikel+dem der bakker synspunktet op=det som du ved fra lærerbogen (ofte)

Forstår ikke hvorfor reviews ikke kan bruges, men det er lidt off-topic...

Trådstarter: Helio har selvf. en pointe mht. fejl i grundbøger, men det forudsættes ikke at du kan gennemskue sådanne fejl endnu. Derfor er det (også) vigtigt med kildehenvisninger... hvis du skriver noget crap, men har det fra en anerkendt lærerbog, trækker det ikke din karakter ned, forudsat i ikke har fået andet at vide i undervisningen.

Hvis kilden er Wiki eller Helio, så falder hammeren immervæk

Link to comment
Share on other sites

Om vidensgrundlag; - Tillæg til det Elvirus og kahlua-kalv siger:

Der kan passende abstracheres på følgende måde; hvor 1 skal ses som mest gyldigt og følgende nedafgående:

1. Logiske slutninger - etc. 1+1=2, eller "Peter kommer KUN til festen, hvis Oskar ikke kommer; så hvis Peter kommer til festen, så kommer Oskar ikke." - MEN, det kan du bare ikke nøjes med, når vi snakker de her emner - og hvor ved du fra at forholdet imellem Peter og Oskar er således, - spørg hele tiden dig selv - hvor ved jeg det her fra? - er det noget der giver sig selv logiskt, - ELLER forudsætter du/det noget. andet - Feks. "Aminosyrene kan nedbrydes til forskellige substrater der kan indgå i citronsyrecyklus." - hvor ved du det fra? ALTSÅ, forsøg at opbygge logiske argumenter, og drage logiske konklussioner, ud fra ting du har fastslået.

2. Faktuelle kilder: Fastslå ting, ud fra gyldige kilder (igen husk bare at de logiske slutninger, har et højere sandhedsniveau) - etc. "i lærebog A, står der at Peter Kun kommer til fresten, hvis Oskar ikke kommer" "Peter er kommet til festen, så kommer Oskar ikke" eller "Der står i lære bog A at aminosyrene kan nedbrydes til forskellige substrater der kan indgå i citronsyrecyklus." - Forumer, wiki, google osv er IKKE gyldige kilder, - en formel tekst skrevet af en annerkendt person på et forum kan derimod GODT være en annerkendt kilde, men du skal være ret sikker - det kan fek.s ikke være Citat "heliotropen siger på motiononline at bla bla bla" derimod ville "cand. scient. Morten Zacho - tilknyttet Center for Muskelforskning på Rigshospitalet - siger bla bla bla" sikkert være gyldigt nok. - Jeg vil lige slå fast at en lærer bog også sagtens kan være spækket med fejl, så vær kritisk med dine kilder, også selv om vi snakker henvisninger til faktuel viden.

Jeg ville selv se det som et must, - som min at gå på biblioteket, og finde nogle gode kilder, er begrænset hvor langt tid det tager. Det betyder ikke at du behøver læse bøgerne fra ende til anden.

Vælger du faktuelle kilder på nettet, så vær VIRKELIG sikker på at de er 'gode nok' i den forstand at det er kilder din censor ville annerkende. - Ugeskrift for læger, eller pubmed, vil med sikkerhed være mere aktuelt, end en tilfældig artikkel, skrevet af en tilfældig person, du ikke kan bevise har autoritet nok, til at man med hovedet under armen skal stole på dette.

Der må også være bøger der er indgået i pensum osv.?

3. Objektive holdninger: - Lige så snart du bevæger dig ud over det helt sikre faktuelle, - her bliver du nødt til at inddrage anerkendte autoriteter, - bemærk for eksempel forskellen hos følgende, hvor du forudsætter der er en usikkerhed, (når du feks når ud på diæt niveau, så er det svært at snakke om 100% sikre logiske følger) - "jeg mener derfor makronæringsstof sammensætningen bør sammensættes således" "eller "Cand. scient. Morten Zacho - mener derfor på baggrund af hans 10år på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet at makronæringsstof sammensætningen bør sammensættes således" - OG, når du så har objektive holdninger, så prøv om du kan sætte flere af disse op imod hinanden; - først herefter kan du smide din egen vurdering ind "pga af, det, det og det, - hælder jeg derfor mest til Morten Zachos model, - hvilken jeg derfor har valgt at benytte på mr x."

M.V.H

Helio

Jeg anede ikke Morten Z var på rigshospitalet. Troede han var i Odense. Anede heller ikke han forskede i muskler. Er det sådan noget muskel træthed og laktat han forsker i?

Link to comment
Share on other sites

Jeg anede ikke Morten Z var på rigshospitalet. Troede han var i Odense. Anede heller ikke han forskede i muskler. Er det sådan noget muskel træthed og laktat han forsker i?

Det giver ingen mening at du forventer at få 12 også kun vil bruge nettet. Du har valgt et emne, hvor der er en

milliard forskellige teorier, som er udviklet af mere eller mindre kompetente personer. Har du nogensinde læst en større skriftlig opgave til 11 eller 13 efter den gamle? Det er altså ikke viden fra internettet. Mange har læst videnskabelige artikler, som dem morten z læser og skriver om til menneske sprog og lægger dem her ud. Alt hvad du skriver, skal underbygges af et eller andet forsker hold.

Prøv at se i bunden af de artikler morten z skriver herinde, det er nærmere sådan noget du skal læse.

Link to comment
Share on other sites

jamen så må du har sparet mange penge på anatomi, fysiologi, epistomologi bøger m.m. og hvad i ellers bliver undervist i på Med. skolerne :bigsmile: . Men du siger det jo selv, basis lægges med grundbøger, fordybelsen sker på baggrund heraf gennem artikelsøgning.

Når du selv skriver artikler henviser du jo i virkeligheden til den oprindelige artikel+dem der bakker synspunktet op=det som du ved fra lærerbogen (ofte)

Forstår ikke hvorfor reviews ikke kan bruges, men det er lidt off-topic...

Som jeg skrev, i fx medicinske artikler/opgaver bruges henvisninger til faglig litteratur ikke. Jeg har fx aldrig lavet en henvisning i nogle af mine opgaver til faglitteratur. Brugen af henvisninger til faglitteratur eksisterer så godt som heller ikke i faglige diskussioner, se et tidsskrift som det anerkendte The Lancet.

Grunden til at faglitteratur ikke bruges skal vel findes i at det er en samling af subjektiv, ofte varierende forældet, viden formidlet af en eller få enkeltpersoner.

Derimod skal man selvfølgelig, for at kunne skrive en videnskabelig funderet opgave, besidde en basalviden om emnet og i det her tilfælde kroppens normale funktioner. Denne ikke-opgavespecifikke basalviden fås naturligvis fra faglitteratur, men som det er tilfældet med forelæsninger, holdundervisning m.m. er det ikke noget man henviser til i sin opgave.

Reviews er af stor videnskabelig evidens, men kan ikke bruges i nye artikler/opgaver idet det er dårlig videnskabelig metode at basere egne værker på andres opsummeringer af litteratur. Originalhenvisninger fra reviewet kan i stedet bruges.

Edited by Sortiarius
Link to comment
Share on other sites

Som jeg skrev, i fx medicinske artikler/opgaver bruges henvisninger til faglig litteratur ikke. Jeg har fx aldrig lavet en henvisning i nogle af mine opgaver til faglitteratur. Brugen af henvisninger til faglitteratur eksisterer så godt som heller ikke i faglige diskussioner, se et tidsskrift som det anerkendte The Lancet.

Grunden til at faglitteratur ikke bruges skal vel findes i at det er en samling af subjektiv, ofte varierende forældet, viden af en eller få enkeltpersoner.

Reviews er af stor videnskabelig evidens, men kan ikke bruges i nye artikler/opgaver idet det er dårlig videnskabelig metode at basere egne værker på tidligere opsummeringer. Originalhenvisninger fra reviewet kan i stedet bruges.

Kan kun give dig ret med hensyn til fagligt litteratur og vidergående uddannelse. Men her snakker vi om gym, hvor læringsmålet er forskelligt fra universitetet. Man snakker typisk om Viden om, Forståelse af og Anvendelse af. I gym er Anvendelse af, slet ikke et krav. Det er i fokus at lære og videre formidle information og her mener jeg fagligt litteratur må være i højsæddet.

Link to comment
Share on other sites

Kan kun give dig ret med hensyn til fagligt litteratur og vidergående uddannelse. Men her snakker vi om gym, hvor læringsmålet er forskelligt fra universitetet. Man snakker typisk om Viden om, Forståelse af og Anvendelse af. I gym er Anvendelse af, slet ikke et krav. Det er i fokus at lære og videre formidle information og her mener jeg fagligt litteratur må være i højsæddet.

Jo, brugte også selv kildehenvisninger der var baseret på faglitteratur på mine gymnasieopgaver i sin tid (dette afsnit er baseret på ...), nu var det også mere til kahluas henvisning til de videregående uddannelser jeg skrev ud fra.

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg burde have mig nogle lærebøger og ja, jeg er for dum at jeg ikke har det. Men, jeg har været på biblioteket og alting er udlånt, så jeg står tilbage med min egen 3.g biologibog og ellers kun internettet.

Jeg kommer nok til at bruge wikipedia på engelsk en hel del, fordi jeg har gode erfaringer med den side. Mange af jer skriger nu som var I gale, ligesom mange af mine lærere gør det. Men, min lærer/vejleder i denne opgave fortalte mig, at han havde set en undersøgelse som viste, at Wikipedias fejlrate var ligesom et almindeligt leksikon, fordi tingene konstant og resolut bliver rettet. Han sagde, at han var begyndt at anerkende siden, fordi der konstant var opdatering og dermed var det nemmere at opdatere eventuelle fejlskrivninger eller misforståelser end i allerede udprintede bøger.

Jeg har altid brugt wikipedia til mine afleveringer, jeg har aldrig rørt en bog(jeg ved godt at det ændres på uni, bare rolig).

Og bemærk at jeg skrev wikipedia på engelsk. Alt andet end engelsk kan ikke bruges til noget, da de danske artikler ofte bare er omskrivninger/oversættelser af de engelske, hvilket typisk fører til misforståelser eller halve sandheder.

Edited by Dysp
Link to comment
Share on other sites

Jo, brugte også selv kildehenvisninger der var baseret på faglitteratur på mine gymnasieopgaver i sin tid (dette afsnit er baseret på ...), nu var det også mere til kahluas henvisning til de videregående uddannelser jeg skrev ud fra.

Tror sådan set ikke vi er uenige :cool:

Gym skal forberede til at studere på uni - dvs. man skal kunne sætte sig ind i faglitteratur og opnå en bred grund viden inden for et felt - og det skal dokumenteres i denne opgave!

Uni skal gøre en i stand til at forske - dvs. at fordybe yderligere inden for sit felt - primært gennem artikel læsning, særligt mod slutningen af studiet. Men vi er vel enige om at indlæring og undervisningen tager udgangspunkt i faglitteratur?

Det kan godt være at referencer til reviews ikke er optimal videnskabelig praksis, men du antyder jo selv at reviewet læses hvorefter der refereres til det/de orginale studier. Det er sku da næsten det samme! Derudover vil jeg gætte på at et par søgninger på Science Citation index ville give mange hits på div. reviews. Der må være mange scenarier hvor reviewet owner den enkelte artikel :Mrs_Claus:

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg burde have mig nogle lærebøger og ja, jeg er for dum at jeg ikke har det.

selverkendelse er en god ting :bigsmile: og så har du også noget at tage fat på i refleksionsnotatet...

men nå det er sagt så er der selvfølgelig forskel på info hentet på nettet.

Peer viewed artikler fra pub med. og online publikationer som ugeskrift for læger, rapporter fra sundhedsstyrrelsen osv er jo rimelige troværdige kilder!

Alun.dk, lene svans'on og andre er meget uheldige. Wiki kan være utrolig god, men har sine svagheder. har din lærer sagt god for wiki er det jo fint, men jeg ville nok ikke accepterer det som censor, specielt hvis den står alene...

Link to comment
Share on other sites

Jeg er kun nået igennem indledningen, men jeg kan da sagtens lægge det hele op på nettet engang imellem, så I kan følge med? Det ville også være dejligt, hvis I gad jorde nogle af de ting hvor jeg eventuelt tager fejl. Ikke at I skal lave min opgave, bare hvis I af ren interesse fik lyst.

Jeg har skrevet følgende i min opgave, som jeg ikke er 100% sikker på:

"Det er ligeså umuligt for XX, udelukkende, at tabe sine ’bollehåndtag’, da det ikke er muligt at lokalforbrænde fedt. Fedtforbrænding er styret af vores genetik og kan ikke styres med ønske om bestemte punktforbrændinger, uanset hvilke øvelser man benytter sig af."

Jeg er ikke i tvivl om, at det er umuligt at punktforbrænde; men er det styret af vores genetik og hvordan? Min eneste dybdegående tanke er, at det handler om tilstedeværelsen af fedt og der tages hvor der er mest, hvorefter det sendes i blodbanen og videre til forbrænding. Hvis det jo sendes til blodbanen, så kan det være ligegyldigt forbrændingslokationen hvor det stammer fra? (Skriver ikke det der, men så har jeg da optimal forståelse :))

Link to comment
Share on other sites

Jeg er kun nået igennem indledningen, men jeg kan da sagtens lægge det hele op på nettet engang imellem, så I kan følge med? Det ville også være dejligt, hvis I gad jorde nogle af de ting hvor jeg eventuelt tager fejl. Ikke at I skal lave min opgave, bare hvis I af ren interesse fik lyst.

Jeg har skrevet følgende i min opgave, som jeg ikke er 100% sikker på:

"Det er ligeså umuligt for XX, udelukkende, at tabe sine 'bollehåndtag', da det ikke er muligt at lokalforbrænde fedt. Fedtforbrænding er styret af vores genetik og kan ikke styres med ønske om bestemte punktforbrændinger, uanset hvilke øvelser man benytter sig af."

Jeg er ikke i tvivl om, at det er umuligt at punktforbrænde; men er det styret af vores genetik og hvordan? Min eneste dybdegående tanke er, at det handler om tilstedeværelsen af fedt og der tages hvor der er mest, hvorefter det sendes i blodbanen og videre til forbrænding. Hvis det jo sendes til blodbanen, så kan det være ligegyldigt forbrændingslokationen hvor det stammer fra? (Skriver ikke det der, men så har jeg da optimal forståelse :))

mener citatet fra opgaven er korrekt, men i din uddybning kommer du på dybt vand. Hvis genetikken styrer hvor fedtet tages, kan du ikke efterfølgende postulerer at det kommer derfra hvor der er meest;-)

Link to comment
Share on other sites

Leksika er endnu værre at bruge som kildehenvisninger end faglitteratur. Selv i min 2. og 3.g opgave fik jeg at vide af min lærer at jeg i hvert fald ikke skulle opgive dem som kilder (det gælder også de etablerede encylopædier). Men det er åbenbart forskelligt fra lærer til lærer.

Det gode ved wikipedia er dog at der ofte opgives kilder på artiklerne - så hvis du er smart opgiver du originalitteraturen som wikipedia-artiklerne er bygget på, i stedet for blot wikipedia som kilde.

Edited by Sortiarius
Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg burde have mig nogle lærebøger og ja, jeg er for dum at jeg ikke har det. Men, jeg har været på biblioteket og alting er udlånt, så jeg står tilbage med min egen 3.g biologibog og ellers kun internettet.

Jeg kommer nok til at bruge wikipedia på engelsk en hel del, fordi jeg har gode erfaringer med den side. Mange af jer skriger nu som var I gale, ligesom mange af mine lærere gør det. Men, min lærer/vejleder i denne opgave fortalte mig, at han havde set en undersøgelse som viste, at Wikipedias fejlrate var ligesom et almindeligt leksikon, fordi tingene konstant og resolut bliver rettet. Han sagde, at han var begyndt at anerkende siden, fordi der konstant var opdatering og dermed var det nemmere at opdatere eventuelle fejlskrivninger eller misforståelser end i allerede udprintede bøger.

Jeg har altid brugt wikipedia til mine afleveringer, jeg har aldrig rørt en bog(jeg ved godt at det ændres på uni, bare rolig).

Og bemærk at jeg skrev wikipedia på engelsk. Alt andet end engelsk kan ikke bruges til noget, da de danske artikler ofte bare er omskrivninger/oversættelser af de engelske, hvilket typisk fører til misforståelser eller halve sandheder.

Eller er skrevet af danske forsker på deres modersmål :wink:.

Dysp, jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår dig. Den gang jeg gik i gymnaiset var det meningen at vi indsamlede vores viden, bøger, artikler etc inden ugen hvor vi skulle skrive vores opgave. Du har netop en uge fra idag til du skal have afleveret, og bruger ret meget tid herinde på at ævle om løst og fast.

Se at få skrevet det basale og kom så med de spørgsmål som du brænder inde med. Grundlæggende litteratur om metabolisme bør være nemt tykket og fordøjet. Og sørg nu for at holde dig til det faktuelle og ikke til halve sandheder.

Nu hvor at du ikke har nogen bøger til rådighed, efter dit eget udsagn, så må du bruge hvad der kan bruges. Wiki er udemærket, men er ikke en god reference. Uanfægtet af hvad din lære siger.

Husk nu på at der er ikke en endegyldig sandhed omkring fedttab, men tag et udgangspunkt og kom med fornuftige argumenter for og imod. Det viser at du er moden til en opgave, og dermed kan få 12.

Har du en fastlåst disposition? Ellers kom igang.

Hvis du ikke har, kunne det være spænende at analysere en BB'ers diæt fra 1 måned før K-dag til K-dagen. Den vil ikke nødvendigvis være perfekt for alle, men du ved at den virker for BB'eren.

Link to comment
Share on other sites

Jeg anede ikke Morten Z var på rigshospitalet. Troede han var i Odense. Anede heller ikke han forskede i muskler. Er det sådan noget muskel træthed og laktat han forsker i?

Hr. Zacho er lige blevet ansat på IOB i Odense. Jeg ved ikke, om det er en fuldtidsstilling.

Link to comment
Share on other sites

LaMotta.

Danske forskere skriver ikke på wikipedia, de er i hvert fald få. Prøv fx at kigge på http://en.wikipedia.org/wiki/Digestion kontra http://da.wikipedia.org/wiki/Ford%C3%B8jelse. :)

Jeg er en af de elever som har hovedet, men desværre også har dovenskaben der følger med det. Jeg har nemt ved skolen, men på engagement-punktet, der halter jeg som gik jeg i børnehaveklasse. Jeg fik udleveret opgaven sidste fredag og jeg begyndte for alvor i går(Torsdag). Jeg har til næste fredag.

Men fordi det er faglitteratur, så kan jeg blot sige at en del af tingene er basisviden; fx hvordan Krebs Cyklus er, etc. Henviser jeg dog til forsøg/videnskabelige artikler, som beskriver bestemte fænomener, så linker jeg til de undersøgelser. Det smarte ved wikipedia er nemlig, at strukturen er opbygget, som jeg opbygger mine opgaver: Når wikipedia linker til referencer, så linker jeg også til dem.

Jeg er begyndt at beskrive fordøjelsessystemet let, hvorefter jeg fokuserer på makronutrienternes vej til cellerne; herefter hvordan de forbrændes(primært, fordi det handler om vægttab) eller hvordan de benyttes(overfladisk).

Link to comment
Share on other sites

Som jeg skrev, i fx medicinske artikler/opgaver bruges henvisninger til faglig litteratur ikke. Jeg har fx aldrig lavet en henvisning i nogle af mine opgaver til faglitteratur. Brugen af henvisninger til faglitteratur eksisterer så godt som heller ikke i faglige diskussioner, se et tidsskrift som det anerkendte The Lancet.

Grunden til at faglitteratur ikke bruges skal vel findes i at det er en samling af subjektiv, ofte varierende forældet, viden formidlet af en eller få enkeltpersoner.

Derimod skal man selvfølgelig, for at kunne skrive en videnskabelig funderet opgave, besidde en basalviden om emnet og i det her tilfælde kroppens normale funktioner. Denne ikke-opgavespecifikke basalviden fås naturligvis fra faglitteratur, men som det er tilfældet med forelæsninger, holdundervisning m.m. er det ikke noget man henviser til i sin opgave.

Reviews er af stor videnskabelig evidens, men kan ikke bruges i nye artikler/opgaver idet det er dårlig videnskabelig metode at basere egne værker på andres opsummeringer af litteratur. Originalhenvisninger fra reviewet kan i stedet bruges.

Hvad læser du?

Jeg læser statskundksab, og hvis vi ikke henviser, så er opgaven ikke videnskabelig redelig. Det virker meget mærkværdigt, hvis i ikke skal henvise til faglit....

Link to comment
Share on other sites

Derimod skal man selvfølgelig, for at kunne skrive en videnskabelig funderet opgave, besidde en basalviden om emnet og i det her tilfælde kroppens normale funktioner. Denne ikke-opgavespecifikke basalviden fås naturligvis fra faglitteratur, men som det er tilfældet med forelæsninger, holdundervisning m.m. er det ikke noget man henviser til i sin opgave.

Det er vist kun på medicin, det forekommer!

Jeg troede, at det var meget almindelig videnskabelig praksis, at krediterer den viden, man bruger i sin opgaver til forskeren, der har fundet ud af det!? Iøvrigt, hvis man fremstiller nogle ting, der ikke er den gængse holdning i feltet, skal man vel kunne underbygge det med observationer (forskningsresultater)!! Ellers er det da ikke videnskabeligt baseret længere?

Link to comment
Share on other sites

Jeg troede, at det var meget almindelig videnskabelig praksis, at krediterer den viden, man bruger i sin opgaver til forskeren, der har fundet ud af det!? Iøvrigt, hvis man fremstiller nogle ting, der ikke er den gængse holdning i feltet, skal man vel kunne underbygge det med observationer (forskningsresultater)!! Ellers er det da ikke videnskabeligt baseret længere?

Det kommer vel i høj grad an på hvilket niveau/detaljegrad referencen er på. Hvis man refererer til noget fagligt basalt vil det sjældent være relevant (som fysiker ville jeg f.eks. ikke referere til noget blot fordi jeg opskriver en Schrödingerligning), mens der ved et mere specialiseret resultat/kompleks påstand i højere grad vil forventes en kildeangivelse.

Link to comment
Share on other sites

Guest
This topic is now closed to further replies.
 Share