squat og platfodethed

[arash239]

Nu håber jeg at det er i det rigtige forum jeg har postet dette. but here goes:

Normalt når man er platfoden, vil man få en knæ skade hvis man løber, derfor skal man bruge specielle løbesko. Løbesko med pronation.

Da squat er ligesom at løbe, bare hvor man har nogle få meget belastende gentagelser på knæet (hvorimod løb er mange små belastende gentagelser). så burde man i princippet bruge løbesko med pronation når man squatter??? eller hvad?

Men jeg har så ladet mig fortælle at hvis man har noget under hælene, som løfter en lidt op (ligesom løbesko har en støddæmper ved hælen, så løftes hælen lidt op), bliver ens vægt hælt lidt mere forover og dermed belaster man knæende mere.

suma sumarum

skal man bruge løbesko når man squatter og er platfodet(eller generelt når man squatter), eller skal ens sko være så flade som muligt, således man ikke hælder forover??

på forhånd tak for svaret!

[Hr.Kirchebrandt]

Normalt når man er platfoden, vil man få en knæ skade hvis man løber, derfor skal man bruge specielle løbesko. Løbesko med pronation.

Da squat er ligesom at løbe, bare hvor man har nogle få meget belastende gentagelser på knæet (hvorimod løb er mange små belastende gentagelser). så burde man i princippet bruge løbesko med pronation når man squatter??? eller hvad?

Squat er ikke som at løbe. Løbesko er bestemt ikke egnet som squatsko, da de er for ustabile (blødheden).

Men jeg har så ladet mig fortælle at hvis man har noget under hælene, som løfter en lidt op (ligesom løbesko har en støddæmper ved hælen, så løftes hælen lidt op), bliver ens vægt hælt lidt mere forover og dermed belaster man knæende mere.

Det er korrekt, at nogle løftere har en hård genstand under hælene for at hjælpe dem i deres squat, og jeg mener at parolen er, at knæene bliver belastet en mere ved at bruge dette "trick".

suma sumarum

skal man bruge løbesko når man squatter og er platfodet(eller generelt når man squatter), eller skal ens sko være så flade som muligt, således man ikke hælder forover??

Nej, drop løbeskoene og find et par gode flade sko med hård sål. Fx Adidas Superstar.

Hr. K

[Ezee to be fitness]

Nu håber jeg at det er i det rigtige forum jeg har postet dette. but here goes:

Normalt når man er platfoden, vil man få en knæ skade hvis man løber, derfor skal man bruge specielle løbesko. Løbesko med pronation.

Da squat er ligesom at løbe, bare hvor man har nogle få meget belastende gentagelser på knæet (hvorimod løb er mange små belastende gentagelser). så burde man i princippet bruge løbesko med pronation når man squatter??? eller hvad?

Men jeg har så ladet mig fortælle at hvis man har noget under hælene, som løfter en lidt op (ligesom løbesko har en støddæmper ved hælen, så løftes hælen lidt op), bliver ens vægt hælt lidt mere forover og dermed belaster man knæende mere.

suma sumarum

skal man bruge løbesko når man squatter og er platfodet(eller generelt når man squatter), eller skal ens sko være så flade som muligt, således man ikke hælder forover??

på forhånd tak for svaret!

Det er ukorrekt at sige, at der vil opstå skader for platfodet ved løb, men det er korrekt at de fleste knæproblemer stammer fra dårlig fodholdning. Squat kan ikke sammenlignes med løbemønsteret, men tror du tænker på at squat kan være overførbar til løb. Det ville være en god idé at få et indlæg i ens sko/løbesko ved platfodhed, men ville umiddelbart ikke anvende det undertræning af benene. Træning i løbesko vil skabe en større pronation i ankelledet, og derved ligge en større belastning på knæet. Squated skal udføres med en solid fod i underlaget, jeg ville personligt ikke anvende vægtskiver under hælen, da belastningen vil blive større på patella senen. Ved brug af teknikken vil man automatisk kunne søge længere ned med røven, da fleksibiliteten bliver større i gluteus maximus og biceps femoris.

Begynd hellere at træne selv fodsålen ved, at tage elementer op fra gulvet med tæerne samt kravle henover gulvet ved hjælp af dine tæer.

[madkasse]

Nu er jeg selv platfodet, og vil til hver en tid vælge et par løbesko med pronation fremfor et par flade sko. Der skal kun 50 kg på skulderene førend jeg begyndet at få ondt i knæene med et par flade sko når jeg squatter. Så jeg syntes ikke du skal følge rådet med bare at squatte i flad sko. Men nu kan jeg naturligvis ikke vide hvor platfodet du er.

Istedet syntes jeg du skal få lavet dig et par gode indlæg f.eks. her http://www.kaisersport.dk/1/72/fodindlaeg.html. Har selv et par indlæg derfra og de er super. Der er vist nogle kommuner hvor du kan få støtte til dem, de løber nemlig let op i 2000 kr for et par. Udover det så få dig et par sko med rigtig meget støtte i siderne.

Jeg slap af med mange problemer i bevægeapparatet efter at have begyndt at bruge indlæg både til sport og hverdag. Typisk vil du kunne bruge nogle billigere indlæg til hverdag f.eks. fra en ortopædisk håndskomager. Om sommeren plejer jeg at bruge Birkenstock sandaler, de har nogle der er checkede nok i brunt læder.

Du kan læse mere om det at være platfodet her http://www.netdoktor.dk/tema/fod/platfod.htm

[Rommel]

Nu er jeg selv platfodet, og vil til hver en tid vælge et par løbesko med pronation fremfor et par flade sko.

Løbesko har en røvdårlig stabilitet når man har vægt på nakken. Det er ikke en god løsning. Sådan nogle sko og squat er som remulade og softice - hver for sig smager det godt - men skal aldrig blandes! VL sko og indlæg ser jeg som en bedre løsning, hvis man er platfodet og seriøs med sine benbøjinger.

Rommel

[Yetti]

Løbesko har en røvdårlig stabilitet når man har vægt på nakken. Det er ikke en god løsning. Sådan nogle sko og squat er som remulade og softice - hver for sig smager det godt - men skal aldrig blandes! VL sko og indlæg ser jeg som en bedre løsning, hvis man er platfodet og seriøs med sine benbøjinger.

Rommel

Så du ville aldrig squate i bare fødder!?

Yet

[madkasse]

Løbesko har en røvdårlig stabilitet når man har vægt på nakken. Det er ikke en god løsning. Sådan nogle sko og squat er som remulade og softice - hver for sig smager det godt - men skal aldrig blandes! VL sko og indlæg ser jeg som en bedre løsning, hvis man er platfodet og seriøs med sine benbøjinger.

Rommel

Mit indlæg skulle nok snare læses som:

Nu er jeg selv platfodet, og vil til hver en tid vælge et par løbesko med pronation fremfor et par flade sko uden indlæg.

Så ja, et par VL sko med indlæg lyder som en god ide. Desværre er de fleste indlæg rimlig bløde, hvilket måske kan neglisere effekten af dem hvis du har rigtig mange kilo på nakken.

[Hr.Kirchebrandt]

Mit indlæg skulle nok snare læses som:

Nu er jeg selv platfodet, og vil til hver en tid vælge et par løbesko med pronation fremfor et par flade sko uden indlæg.

Så ja, et par VL sko med indlæg lyder som en god ide. Desværre er de fleste indlæg rimlig bløde, hvilket måske kan neglisere effekten af dem hvis du har rigtig mange kilo på nakken.

Lad mig lige få den på det klare; Du ville hellere squatte med løbesko end i et par flade sko?

Hvis det er rigtig, så er du dælme hverken styrke- eller vægtløfter.

Hr. K

[Ezee to be fitness]

Mit indlæg skulle nok snare læses som:

Nu er jeg selv platfodet, og vil til hver en tid vælge et par løbesko med pronation fremfor et par flade sko uden indlæg.

Så ja, et par VL sko med indlæg lyder som en god ide. Desværre er de fleste indlæg rimlig bløde, hvilket måske kan neglisere effekten af dem hvis du har rigtig mange kilo på nakken.

WL sko eller bare fusser !!!

Er selv platfodet, men kom igang med at træn selve fodmuskulaturen.

[Jørgen L]

Enhver ved da at højhælede sko med træbund er zuper at squatte i!!

[jenz]

Er selv platfodet og kan kun anbefale dig at du tager nogle indlæg i dine sko. Det føles langt bedre end uden. Har squattet i løbesko med og uden indlæg, i vægtløftningssko med og uden. Jeg fandt det langt bedst i vægtløftningsskoene med indlæg. Løbeskoene var elendige ligemeget hvad. De er alt for ustabile. Det kan godt gå i vægtløftningssko uden, men det er nu bedre med.

Det behøves self. ikke være vægtløftningssko, men hvertfald nogle sko med en flad og fast bund

[APH]

Der er flere betragtninger du skal gøre dig. Den først er: hvor mange kilo vil du squate med? Vil du have mange kilo (få RM) er løbesko ikke at foretrække pga instabiliteten i skoen. Vil du lave sqautøvelser med henblik på motorik og dermed med meget få kilo kan det til nøds lavet med løbesko.

At løfte hælen med en skive eller lignende øger længden på den belastede muskulatur og dermed den kraft du kan påføre den. Defor er der større belastning ved hælløftet.

Du vil helt sikkert få stor glæde af et indlæg i skoen. Platfodhed skaber skaber en rotation af dit underben og ændrer dermed større stressbelastningen på dine knæ.

Summa summarum

Fladesko med indlæg er den bedste stabilitet for dine fødder og knæ.

God træning.

APH

Kiropraktor og specialist i biomekanik.

[Gribben]

Der er flere betragtninger du skal gøre dig. Den først er: hvor mange kilo vil du squate med? Vil du have mange kilo (få RM) er løbesko ikke at foretrække pga instabiliteten i skoen. Vil du lave sqautøvelser med henblik på motorik og dermed med meget få kilo kan det til nøds lavet med løbesko.

At løfte hælen med en skive eller lignende øger længden på den belastede muskulatur og dermed den kraft du kan påføre den. Defor er der større belastning ved hælløftet.

Du vil helt sikkert få stor glæde af et indlæg i skoen. Platfodhed skaber skaber en rotation af dit underben og ændrer dermed større stressbelastningen på dine knæ.

Summa summarum

Fladesko med indlæg er den bedste stabilitet for dine fødder og knæ.

God træning.

APH

Kiropraktor og specialist i biomekanik.

Nu bliver jeg lige lidt nysgerrig!

Hr specialist i biomekanik: hvordan er det du vil forklare at man forlænger den belastede muskulatur ved at komme en forhøjning under hælen???????

Det eneste du forlænger der, er vel forsiden af foden og sidst jeg udførte et squat så var det sgu ikke der jeg havde belastningen........

Det jeg kender til at komme forhøjning under hælen i squat er at mange gør det fordi de har stramme læg muskler, og således er der støtte under hælen i hele løftet.

Ezee: du skriver at belastningen bliver større på knæet/patellasenen - er det noget du vil underbygge???

Gribben

[APH]

Nu bliver jeg lige lidt nysgerrig!

Hr specialist i biomekanik: hvordan er det du vil forklare at man forlænger den belastede muskulatur ved at komme en forhøjning under hælen???????

Det eneste du forlænger der, er vel forsiden af foden og sidst jeg udførte et squat så var det sgu ikke der jeg havde belastningen........

Det jeg kender til at komme forhøjning under hælen i squat er at mange gør det fordi de har stramme læg muskler, og således er der støtte under hælen i hele løftet.

Ezee: du skriver at belastningen bliver større på knæet/patellasenen - er det noget du vil underbygge???

Gribben

Meget gerne.

Du svarer sådan set selv på spørgsmået.

Hvis du har en kort gastrocnemius vil det medføre at du ikke kan flektere så meget i knæet som du gerne vil. Vi vil jo gerne træne musklen over hele dens længde-spændingskurve. Så sætter du noget under hælen er læggen ikke en begrænsende faktor mere og du kan strække din quadriceps længere.

Lav øvelsen: sæt dig ned i hug uden at løfte hælene. Er du kke så smidig kommer du længere ned i knæflex hvis du løfter hælene fra jorden.

Har du flere spørgsmål er du meget velkommen til at skrive.

Men hold gerne din nedladende tone for dig selv.

6 års biomekanik på universitet fortjener en lille del respekt.

med venlig hilsen

APH

[Jørgen L]

[Rommel]

Vi har bare set vores del trolls herinde der påstod det ene og det andet, så der blev nok ikke ment så meget med det... Men da fedt hvis du bliver hængende. Biomekanik er sejt! :4thumbup:

Rommel

[Gribben]

Meget gerne.

Du svarer sådan set selv på spørgsmået.

Hvis du har en kort gastrocnemius vil det medføre at du ikke kan flektere så meget i knæet som du gerne vil. Vi vil jo gerne træne musklen over hele dens længde-spændingskurve. Så sætter du noget under hælen er læggen ikke en begrænsende faktor mere og du kan strække din quadriceps længere.

Lav øvelsen: sæt dig ned i hug uden at løfte hælene. Er du kke så smidig kommer du længere ned i knæflex hvis du løfter hælene fra jorden.

Har du flere spørgsmål er du meget velkommen til at skrive.

Men hold gerne din nedladende tone for dig selv.

6 års biomekanik på universitet fortjener en lille del respekt.

med venlig hilsen

APH

6 år på universitetet, fortjener ikke i sig selv respekt! Det kan måden man forvalter dem på tilgengæld gøre. Jeg skrev mit svar på dit første indlæg fordi jeg lige ville høre hvad der lå under de trompeter der anoncerede din ankomst, og fordi jeg synes det var lidt uklart/upræcist formuleret.

Nu til det lidt mere seriøse.

Jeg er enig i at forhøjningen under hælen kan give mulighed for at udnytte mere af bevægeradius i knæet.

Men forskellige længder i triceps surae eller andre begrænsende faktorer kan vel kompenseres for ved at inddrage en større grad af hofte fleksion (hvilket kan give dårlig teknik/bagvægt). Således at man stadig kommer langt ned i knæfleksion og får røven mod jorden. Dette betyder for nogles vedkommende så at den belastning kan være uheldig og dette kan afhjælpes, for den usmidige, med en forhøjning under hælen.

Da muskler og ledkapsler kan udspændes og gøres mere smidige vil træning i squat for de flestes tilfælde også medføre en ændring i smidigheden af de begrænsende strukturer og over tid en øget bevægelighed. Derfor er det vel ikke helt utænkeligt at der kan skabes en god effekt af at starte med at squatte med forhøjning under hælen som skadesforebyggelse (hvis altså smidigheden er en begrænsende faktor).

Et par spørgsmål til sidst: Du siger at belastningen øges på knæet hvis der sættes forhøjning under foden, men vil du så ikke have den samme belastning hvis du er smidig???? For i så fald kan jeg ikke se at der skulle være noget der talte imod at bruge forhøjning for at øge belastningen...

Gribben

[APH]

6 år på universitetet, fortjener ikke i sig selv respekt! Det kan måden man forvalter dem på tilgengæld gøre. Jeg skrev mit svar på dit første indlæg fordi jeg lige ville høre hvad der lå under de trompeter der anoncerede din ankomst, og fordi jeg synes det var lidt uklart/upræcist formuleret.

Nu til det lidt mere seriøse.

Jeg er enig i at forhøjningen under hælen kan give mulighed for at udnytte mere af bevægeradius i knæet.

Men forskellige længder i triceps surae eller andre begrænsende faktorer kan vel kompenseres for ved at inddrage en større grad af hofte fleksion (hvilket kan give dårlig teknik/bagvægt). Således at man stadig kommer langt ned i knæfleksion og får røven mod jorden. Dette betyder for nogles vedkommende så at den belastning kan være uheldig og dette kan afhjælpes, for den usmidige, med en forhøjning under hælen.

Da muskler og ledkapsler kan udspændes og gøres mere smidige vil træning i squat for de flestes tilfælde også medføre en ændring i smidigheden af de begrænsende strukturer og over tid en øget bevægelighed. Derfor er det vel ikke helt utænkeligt at der kan skabes en god effekt af at starte med at squatte med forhøjning under hælen som skadesforebyggelse (hvis altså smidigheden er en begrænsende faktor).

Et par spørgsmål til sidst: Du siger at belastningen øges på knæet hvis der sættes forhøjning under foden, men vil du så ikke have den samme belastning hvis du er smidig???? For i så fald kan jeg ikke se at der skulle være noget der talte imod at bruge forhøjning for at øge belastningen...

Gribben

Et par gode spørgsmål.

Lad mig starte med det sidste. Belastningen på knæet vil indiskutabelt stige jo længere du går ned i knæene. Det er et spørgsmål om kraftvektorer og deres retning. Spørgsmålet er bare om hvorvidt det er usundt eller ej. Det har fra nogle sundhedsgrupper været god orden at man ikke rådede folk til at gå under 90 gr. af denne årsag. Er man smidig kan man komme derned uden hælløft og det er der som sådan intet i vejen for. Træningen skal bare tilpasses den enkelte, så hvis der kommer smerter eller instabilitet skal den lægges om.

Din fremlægning om at der over tid kommer en øget bevægelighed i de begrænsende strukturer er vist ikke veldokumenteret. Der er kun en metode der har vist at have en effekt på smidigheden og det er deciderede strækøvelser. Det korte stræk der opstår under styrkeøvelser har inegen effekt på smidigheden. Hvis dette var tilfældet ville bodybuildere være de mest smidige mennesker!!!

Den skadesforebyggende effekt kan der jo stilles spørgsmålstegn ved da hælløftet netop giver dig mulighed for at lægge større belastning på og samtidig øge bevægeradiusen. Derfor vil den grundlæggende tanke være. Start uden og når du er helt fortrolig med øvelsen, så kan du sætte hælkilen under.

Med venlig hilsen

APH

[Sindbad]

Belastningen på knæet vil indiskutabelt stige jo længere du går ned i knæene.

Er det belastningen mellem femur og tibia eller mellem femur og patella? (eller begge)

[APH]

Er det belastningen mellem femur og tibia eller mellem femur og patella? (eller begge)

Femur og patella.

Kompressionen mellem femur og tibia vil formindskes ved fleksion i knæet.

[Sindbad]

Femur og patella.

Kompressionen mellem femur og tibia vil formindskes ved fleksion i knæet.

Mener nu at kompressionen mellem femur og patella er stort set den samme igennem størstedelen af bevægelsen - større kraft men også større kontaktflade. Jeg skal lige prøve at finde ud af hvor jeg har det fra...

Sindbad

[Gribben]

Din fremlægning om at der over tid kommer en øget bevægelighed i de begrænsende strukturer er vist ikke veldokumenteret. Der er kun en metode der har vist at have en effekt på smidigheden og det er deciderede strækøvelser. Det korte stræk der opstår under styrkeøvelser har inegen effekt på smidigheden. Hvis dette var tilfældet ville bodybuildere være de mest smidige mennesker!!!

Det er nu ikke helt rigtigt!

Meget afhænger jo af hvilke strukturer der er begrænsende for bevægeligheden, men eksempelvis ledkapsler kan godt ved kortvarige gentagne udspændinger blive mere mobile/smidige.

Desuden er der mig bekendt rejst tvivl om selve effekten af strækøvelser, Og jeg mener at der i samme studie blev fremhævet at hvis der sker en øget bevægelighed så skyldes det en øget nervøs tolerance for stræk i vævet!? Den samme tolerance vil vel også kunne udnyttes under træning, jvf visse udspændingsteknikker som netop inddrager muskelarbejde i forbindelse med et stræk.

Iøvrigt vil en observation af vægtløftere og styrkeløftere da afsløre at de er istand til at gå ret langt ned i dorsalflexion under øvelser som squat eller træk/stød - præcis hvorfor skal jeg lade være usagt.

Jeg kan i øvrigt stadig ikke se ud fra det du skriver at man ikke kan starte sin squattræning op med hælkiler under! Er vi ikke ude i at det er en smagssag?

Hilsen Gribben

[Sindbad]

Mener nu at kompressionen mellem femur og patella er stort set den samme igennem størstedelen af bevægelsen - større kraft men også større kontaktflade. Jeg skal lige prøve at finde ud af hvor jeg har det fra...

Sindbad

OK - jeg har det fra et knækompendie fra sidste århundrede (1994) af John Verner. Men han siger i hvert fald at belastningen på patella er den samme ved 60 graders fleksion som ved 120 graders. (Jeg skal lige finde frem til hr. Verners reference).

Sindbad

[APH]

OK - jeg har det fra et knækompendie fra sidste århundrede (1994) af John Verner. Men han siger i hvert fald at belastningen på patella er den samme ved 60 graders fleksion som ved 120 graders. (Jeg skal lige finde frem til hr. Verners reference).

Sindbad

Super. Det er helt sikkert at hvis vi tager kompressionskraften i forhold til kontaktfladen (Newton/cm2) så vil dettet forhold være ret ens under den sidste del af arbejdet da kraften stiger, men ligeledes stiger kontaktfladearealet. 90 gr. guideline er også primært lavet som en sikerhedforanstaltning til dem med svage knæ (bruskskader, muskelatrofi, instabilitet, etc) eller nybegyndere.

Gribben.

Mht. til stræk er den tvivlsomme del af strækøvelserne om de har en smertelinderende effekt. Det har et norsk forsøg vist at de ikke har.

Du refererer til udstrækning med muskelkontraktion. I disse, PIR (post isometrisk relaksation) RI (reciproc inhibering) eller PNF (proprio neoceptiv facilitering) anvendes en kort kontraktion af musklaturen efterfulgt af et lang stræk over tid. Deet kan ikke sammenholdes med den måde som musklerne arbejder under eks. squat.

I de fleste fibrøse væv findes der kontraktile elementer og således også i ledkapsler. Disse er dog ikke den begrænsende faktor i smidighed og hvorvidt de strækkes så meget under normale øvelser at de udsættes for en smidiggørelse er vist tvivlsomt.

Venlig hilsen

APH

[Gribben]

Super. Det er helt sikkert at hvis vi tager kompressionskraften i forhold til kontaktfladen (Newton/cm2) så vil dettet forhold være ret ens under den sidste del af arbejdet da kraften stiger, men ligeledes stiger kontaktfladearealet. 90 gr. guideline er også primært lavet som en sikerhedforanstaltning til dem med svage knæ (bruskskader, muskelatrofi, instabilitet, etc) eller nybegyndere.

Gribben.

Mht. til stræk er den tvivlsomme del af strækøvelserne om de har en smertelinderende effekt. Det har et norsk forsøg vist at de ikke har.

Du refererer til udstrækning med muskelkontraktion. I disse, PIR (post isometrisk relaksation) RI (reciproc inhibering) eller PNF (proprio neoceptiv facilitering) anvendes en kort kontraktion af musklaturen efterfulgt af et lang stræk over tid. Deet kan ikke sammenholdes med den måde som musklerne arbejder under eks. squat.

I de fleste fibrøse væv findes der kontraktile elementer og således også i ledkapsler. Disse er dog ikke den begrænsende faktor i smidighed og hvorvidt de strækkes så meget under normale øvelser at de udsættes for en smidiggørelse er vist tvivlsomt.

Venlig hilsen

APH

APH Nej det var nu mere om strækøvelser havde en smidiggørende effekt. Et dansk studie af peter magnusson (som vist i øvrigt er svensk) har vist at effekten af strækket mht til smidighed kun holder sig ca en time, mens effekten af øget tolerance for udspænding holder sig længere. Og ja du har ret i at de teknikker jeg hentydede til stammer fra proprioceptiv neuromuskulær facilitering, men da en del af teoriegrundlaget bag PNF er erklæret for utidssvarende så bliver det for min del blot benævnt udspændingsmetoder.

Som du beskriver kontaktfladen og belastningen (newton/cm2) så kan man vel stadig ikke afvise at belastningen for knæet ligger i selve ledet mellem tibia og femur og at den der bliver større når man går langt ned i knæ jvf femurkondylernes udformning! Se et tidligere svar til sinbad! Jeg ved så ikke om trækretningen for vektorerne kan ændre sig tilsvarende og gøre belastningen mindre APH?