Vedvarende knæskade - en karruseltur!

[Scorpio]

Skadens forløb:

September 2004:

Smerter ved styrketræning (squat). Føles som et pludseligt "splat/knas" i knæet.

Ugen efter:

Benbøjninger (uden vægt/med kropsvægt) fortsat ikke muligt uden smerter. Træning indstilles.

Februar 2005:

Fortsatte smerter. Går til egen læge. Ingen træning af ben. Kan dog cykle ved lav/moderat belastning uden smerter.

April 2005-Juni 2005:

Behandling på idrætsklinik. Diagnose: springerknæ. Binyrebarkhormon. Svag forbedring i skade.

Juni 2005:

Stærke smerter i knæ efter at have hjulpet med at skubbe en bil (op ad bakke!! )

Knæ hæver op. Smerte ved almindelig gang. Smerte ved alle former for bevægelse.

Juli 2005:

Idrætsklinik. Binyrebarkbehandling. Ny diagnose: Springerknæ, men måske også bruskskade i knæet. Får at vide at bruskskade "ikke kan behandles, men gror sammen af sig selv".

Oktober 2005:

Idrætsklinik. Binyrebarkbehandling. Læge mener ikke at kunne gøre mere. Får at vide at jeg skal komme igen hvis det fortsat "er helt galt".

Oktober 2005-Juni 2006:

Tålmodig, tålmodig og stædig forsøg på egen genoptræning.

Lave belastninger, cykling ved 40 watt, forsigtig styrketræning. RICE-omslag efter al træning. Ingen fremgang.

Forskellige træningsformer/øvelser forsøges, men må opgives pga manglende kontrol med belastning herunder brystsvømning (smerter når ben sparkes bagud), benstrækøvelser opgives. Powerwalk ikke mulig pga. smerter (+6 km/t)

Træning indstilles igen.

August 2006:

Endelig efter måneders ventetid ny tid på idrætsklinik. "Ikke et typisk forløb for springerknæ". Henvises til MR.

September 2006:

MR

Oktober 2006:

Ny tid på idrætsklinik.

Eneste træning i dag er almindelig gang (4-5km/t) til og fra arbejde - ca. 45 minutter pr. dag.

Mit forløb siden sidst.

November 2006:

Operation i knæet. Plica fjernes. Operationssygeplejerske fortæller, at jeg efter tre dage skal belaste benet og at jeg omgående vil mærke en forbedring mht. skaden. Lægen fortæller ved 14. dagens kontrollen, at jeg vil kunne løbe en tur(!) efter fire uger.

December 2006:

Det er fire uger efter operationen og jeg kan gå 1-2 km ved 3-4 km/t uden særlige gener eller hævelse. Belastning af knæ ved dans til firmajulefrokost. Hævelse og stærke smerter!

Januar 2006:

Smerter og hævelse ikke aftaget væsentligt. Henvender mig til klinik igen. Diagnosticeres med slimsæk-betændelse og irritation/hævelse i knæet. Jeg får at vide, at det er en almindelig reaktion på operation, men at denne dog ses meget sjældent ved ”så lille et indgreb”, som det jeg har fået. Binyrebarkhormon-injektion. Absolut ingen effekt. Henvender mig igen. Gigtpiller, Fenacop/diclofenacnatrium, 150mg/dag i 14 dage. Smertestillende, men ingen effekt.

Februar 2006:

Hævelsen har nu lagt sig en smule, men er ikke væk. Jeg holder mig i total ro, dvs. går demonstrativt langsomt og tager bus/elevator osv. Trappetrin bestiges kun med det ene ben. Is på knæet hver eneste dag. Ultralydsbehandling hos fysioterapeut – desværre kun med kortvarig effekt på hævelsen. Henvender mig til klinik igen i februar måned. Flere piller. Får at vide, at pillerne virker efter 14. dage og at hævelsen bør være væk. Pillerne har igen ingen umiddelbar effekt.

Marts 2006:

Henvender mig igen. Får at vide, at klinikken nu kun tager imod betalende patienter. Jeg henvises til ny ortopædkirurg. Konsultation hos ny læge: ”Lad vær med at være hysterisk, det er meget normalt at være lidt øm i knæet op til et år efter en operation. Gå hjem!” Tak for kaffe!

Marts - April 2006:

Holder mig fortsat i ro. Langsom bedring i skade. Kan gå 1 km med 4-5 km/t uden hævelse eller smerter. 3 dage efter: Går 300 meter fra bolig til busstoppested med 6-7 km/t. Turen gennemføres uden gener, men på busturen kan jeg mærke, at det er galt. SMERTER! Kraftig irritation opstår igen. Nedtur.

Maj 2006:

Hævelse ved belastning (dvs. almindelig gang 3-4 km/t mere end 3-400 meter). Tydelig irritation i knæet ved bevægelse.

Sikke en rutsjetur Og den er ikke forbi endnu. Jeg blev opereret i november ’ 06 og siden er det gået op og ned. Hævelse, irritation, smerter i knæet. Det er nu 6 mdr. efter operation og pt. har jeg samme funktionsniveau, som jeg havde ca. 3 uger efter operationen. Ømhed og irritation i knæet. I mellemtiden har jeg oplevet langsomme forbedringer, men desværre - tre gange - også nogle markante tilbagefald i min tilstand. Og det er ikke meget der skal til: 1. En dansetur i december 2006, hvor jeg er forsigtig ikke at gå ned i knæ, men dog flytter belastningen fra ben til ben med let bøjede knæ. 2. En gåtur på 2 km med ca. 5 km/t i februar 2007. 3. En gåtur på sølle 300 meter med ca. 6-7 km/t (rask gang) i april 2007. Hver gang har jeg fået hammeren

En ting er at man får smerter ved en vis belastningstærskel, men ligefrem at blive sat 2-3 mdr. tilbage, hver gang er ret frustrerende. Værre bliver det, når lægerne ikke anerkender, at jeg har problemer og forsøger at fortælle mig, at jeg ”bare skal bruge benet det jeg kan” og at jeg ”sagtens kan cykle en tur, jeg skal bare huske at geare ned”. Jeg tager mig til hovedet. Det kan jeg ikke, og min historie viser, at jeg netop ikke skal bruge benet det jeg kan, men bliver nødt til være uhyre forsigtig. Hver dag, hvert skridt.

Bør jeg henvende mig til privatklinik for en ny undersøgelse, eller bør jeg følge den sidste læges råd og se tiden an de næste 6-?? måneder og ellers væbne mig med tålmodighed? Og håbe på, at jeg ikke dummer mig igen?

Der er især tre ting, jeg ikke kan finde ud af:

1. Hvordan passer min diagnose ved artroskopien (noget strukturelt, der er medfødt og som gradvist bygges op og kan irritere knæet) med min oplevelse med pludselige smerter fra det ene øjeblik til det andet ved belastning af benet? I september 2004 ved benbøj og i juni 2005 ved skub af bil?

2. Mit post operationsforløb. Op og ned. Oplevelse af en pludselig stikkende smerte og en irritation, der breder sig i knæet. En irritaion, der bliver siddende i uge/månedvis. Er dette et normalt forløb? Skal der virkeligt så lidt til at få markante tilbagefald? Kan vævsblødninger ved overbelastning virkeligt være så kraftige eller er der mon noget andet galt?

3. Hvordan kan den ene læge mene, at jeg kan løbe en tur efter fire uger, og den anden læge mene, at det ikke er givet, at jeg 12 mdr. efter operation er fit for fight? Det er da absurd?

Edited May 16, 2007 by Scorpio

[Gribben]

Bør jeg henvende mig til privatklinik for en ny undersøgelse, eller bør jeg følge den sidste læges råd og se tiden an de næste 6-?? måneder og ellers væbne mig med tålmodighed? Og håbe på, at jeg ikke dummer mig igen?

Der er især tre ting, jeg ikke kan finde ud af:

1. Hvordan passer min diagnose ved artroskopien (noget strukturelt, der er medfødt og som gradvist bygges op og kan irritere knæet) med min oplevelse med pludselige smerter fra det ene øjeblik til det andet ved belastning af benet? I september 2004 ved benbøj og i juni 2005 ved skub af bil?

2. Mit post operationsforløb. Op og ned. Oplevelse af en pludselig stikkende smerte og en irritation, der breder sig i knæet. En irritaion, der bliver siddende i uge/månedvis. Er dette et normalt forløb? Skal der virkeligt så lidt til at få markante tilbagefald? Kan vævsblødninger ved overbelastning virkeligt være så kraftige eller er der mon noget andet galt?

3. Hvordan kan den ene læge mene, at jeg kan løbe en tur efter fire uger, og den anden læge mene, at det ikke er givet, at jeg 12 mdr. efter operation er fit for fight? Det er da absurd?

Jeg har ikke rigtigt nogen svar! Jeg synes det er et meget mærkeligt forløb og jeg bryder mig ikke om den "afvisning" du har modtaget når du har henvendt dig med problemer.

Jeg synes du skal få en second opinion. og så skal du alliere dig med en behandler der laver noget aktiv træning. Du kan også spørge efter det hos din nuværende. Jeg vil ikke mene der er nok effekt af ultralydsbehandling. Selvom meningen kan være god nok.

Du skal undersøges grundigt igen, og der skal formentlig kigges både på hofte og ankel. Til tider kan problemerne stamme derfra.

Så ud og find en ny læge det kan ikke passe at du skal have problemer af den størrelsesorden så lang tid efter.

Held og Lykke

Gribben

[Scorpio]

Jeg gik til min privatpraktiserende læge og slog i bordet, og jeg blev derefter henvist til en ny ortopædkirurg.

Kirurgen var meget grundig og gav mig mulighed for at forklare mig og stillede en masse opfølgende spørgsmål. Han ville dog ikke scanne mig. Han mente på baggrund af undersøgelsen på briksen, at der ikke var noget i vejen med det indre af knæet og ej heller ledbånd mm. Derefter tog han et målebånd frem og konstaterede, at jeg havde kraftig atrofi i højre ben. Han mente at det meget svækkede knæ godt kunne forklare de smerter jeg oplever ved belastning, da knæet er meget ustabilt. Han mente også, at de tilbagefald jeg har oplevet kan forklares af atrofi, da det er mere udsat for vrid o.lign.

Jeg spurgte til om der ikke kunne være arvæv og/eller brusk mm. inde i knæet, der kunne medvirke til at genere, og det afviste han ikke. Men først ville han have mig til fys for at blive genoptrænet ordentligt. Derefter skal jeg til kontrol om 3 mdr. hos lægen igen.

Så ingen scanning - man har lidt på fornemmelsen, at det ikke er lægen, men det offentlige budget, der styrer dens slags beslutninger

Jeg overvejer derfor stadig, at få betalt en scanning på et privathospital - for at få udelukket eventuelle komplikationer. Men jeg må jo konstatere, at der nu er tre læger, der ikke mener, at mit knæ fejler noget andet end at benet er atrofieret. Jeg har tabt mig 6 cm på højre og 4 cm på venstre ben siden juni 2005.. så måske er der noget om snakken

Edited June 10, 2007 by Scorpio

[Scorpio]

Det er vist på tide med en update i denne tråd.

Efter mit besøg hos en ny ortopædkirurg (den tredje i rækken) besluttede jeg for for at rette fokus 100% på genoptræning, og glemme alt om alternative diagnoser. Jeg besluttede mig også for en anden vigtig ting. Jeg ville glemme alt hvad lægerne påstod at jeg kunne (og det var ikke så lidt - løbe en tur, cykle i bakker osv.) og så fokusere på, hvad jeg SELV kunne mærke i mit knæ, at jeg kunne holde til.

Jeg fik lagt et program hos fysioterapeuten og gik i gang. På det tidspunkt kunne jeg ikke binde mine snørebånd stående uden at miste balancen, eller få smerter i knæet. Jeg kunne ikke gå mere end få hundrede meter og dette i skildpadde-tempo. Jeg kunne ikke vende mig om eller skifte retning mens jeg gik uden at stoppe op og bruge 3-4 skridt på at dreje mig, noget der gjorde det næsten helt uoverkommeligt at købe ind i et supermarked, hvor ting skal samles op fra nederste hylde eller gå i gågaden, hvor man skal styre uden om andre mennesker. For ikke at tale om at gå op og ned af trappesten eller selv dørtrin!

Træningsprogrammet stod på daglig træning med øvelser, som ikke engang ville give folkepensionister sved på panden. Men pointen var: det var det niveau jeg befandt mig på. Vi taler om øvelser som: læg dig på ryggen med en pude under dine knæ. Pres puden ned mod gulvet (dvs. stræk dine ben med hælene i jorden) og hold i 10 sekunder. 10x10 sekunder dagligt. Fuld gas!

I september 2007 var jeg til 3 mdr. kontrolbesøg hos ortopædkirurgen og jeg havde trods 3 måneders intensiv træning ikke opnået at udligne forskellen mellem højre og venstre ben med så meget som en millimeter! Men til gengæld havde jeg i hele perioden ikke overbelastet mit ben og samtidigt trænet benet dagligt. Og jeg kunne mærke, at jeg kunne gå en lille bitte smule bedre.

Så jeg blev ved. Jeg kunne ikke cykle i modvind eller op ad bakke uden at vælte (vejer knap 100kg og kunne træde omkring 40watt), så jeg købte en el-cykel. Jeg kunne dermed cykle på de lige strækninger og få noget bentræning, men samtidigt få hjælp til at komme over de vanskelige steder rundt om i byen. Det har helt ærligt været en genial investering for mig, selvom den har vakt megen moro blandt mine kolleger og venner.

I november 2007 smed jeg leg extentions ind i programmet en gang om ugen, når jeg var i motionscenteret. Jeg kunne lige præcis køre øvelsen med 1 blok i maskinen.

I dag er mit højre ben fortsat svagere end det venstre. Men jeg kan cykle - nu også op ad bakke. Min maksimale belastning ligger nu omkring 80-100 watt. Jeg kan sågar gå meget forsigtigt op ad trapper. Jeg er ikke i nærheden af at kunne løbe eller powerwalke - men jeg kan gå normalt i almindeligt tempo. Og jeg kan snildt gå 2-3 kilometer uden problemer. Det er ikke alverden og der er lang vej endnu - og jeg fatter egentlig fortsat ikke, hvordan det kan gå SÅ langsomt hos et ellers sundt og raskt ungt menneske - men det går fremad og det er det vigtigste

Edited February 23, 2008 by Scorpio

[Cache]

slettet

Edited February 25, 2008 by Cache

[chrumstina]

Hej igen

Så fik jeg også læst din opdatering her. Sej omgang....???!! Jeg tror det er meget vigtigt at starte helt helt forfra som du gjorde og lave nærmest ingenting og så øge belastning ekstremt langsomt. Så det vil jeg også gøre.... Det er svært at indse hvor lidt man kan når jeg altid har været i superform. Det vigtigste vel at undgå nye inflammationer og ny inaktiv periode. Jeg kender også det som munk (= nonne). Kan lige klare at gå på arbejde (sygemedt i idræt), hente børn og så er jeg ellers bare hjemme.....Det er bare nedtur at det tager så lang tid - jeg er idrætslærer og biologilærer og jeg kan godt se at der går lang tid før jeg kan undervise.

Nå men jeg kan ikke springe over nogle gærde, så jeg må bare klø på.....

KH Christina

[Scorpio]

Hej igen

Så fik jeg også læst din opdatering her. Sej omgang....???!! Jeg tror det er meget vigtigt at starte helt helt forfra som du gjorde og lave nærmest ingenting og så øge belastning ekstremt langsomt. Så det vil jeg også gøre.... Det er svært at indse hvor lidt man kan når jeg altid har været i superform. Det vigtigste vel at undgå nye inflammationer og ny inaktiv periode. Jeg kender også det som munk (= nonne). Kan lige klare at gå på arbejde (sygemedt i idræt), hente børn og så er jeg ellers bare hjemme.....Det er bare nedtur at det tager så lang tid - jeg er idrætslærer og biologilærer og jeg kan godt se at der går lang tid før jeg kan undervise.

Nå men jeg kan ikke springe over nogle gærde, så jeg må bare klø på.....

KH Christina

Jeg har svaret din PM

Men vil gerne tilføje her, at det også kun skal være "nærmest" ingenting. Jeg selv lavede SLET ingen ting i nogle måneder efter operationen, og det kostede virkeligt dyrt på muskelmassen, så det er om at finde nogle øvelser du kan holde til så hurtigt som muligt!

Fuk, jeg er sgu stadig arrig over, at ortopædkirurger ikke kan lægge 2 og 2 sammen og gennemskue, at en patient, der i mit tilfælde bliver opereret efter at have gået med en skade i 2 år og 2 måneder, og ikke har kunne belaste benet i 1 år og 5 måneder SELVFØLGELIG SKAL I GANG MED STRUKTUERET GENOPTRÆNING! Det er alfa og omega, men nej det mente lægen ikke - jeg kunne jo bare løbe en tur 3 uger efter operationen Lægerne kigger efter min erfaring alt for isoleret på diagnosen og ikke på sygehistorien

Det er i dag som bekendt 1 år 3 måneder siden operationen og løbe kan jeg sgu stadig ikke, og jeg er sikker på, at jeg ville have stået bedre hvis ikke jeg havde spildt et halvt år efter operationen på at forsøge at gå og løbe som lægerne påstod jeg kunne og dermed ignorere mine smerter i knæet, hvoraf jeg blev kronisk irriteret og overlastet

[Mikkelgl]

Hej. kan godt se det her er et gammelt indlæg.. Jeg har lige læst det hele igennem, og jeg ville gerne høre om hvordan det går med dig nu?

Jeg synes at sådan som du beskriver det med dit knæ minder om det jeg også har.. Jeg har haft smerter i mine knæ i snart 8 måneder, og har for 2 uger siden fået en blokade i det ene knæ, og det er begge mine knæ der er noget galt med..

-Så hvordan går det med dig nu?

Hilsen Mikkel ( 16 år )