Schroinx

Det må næsten være med Naegleria fowleri. Den er nasty 😮http://www.cdc.gov/parasites/naegleria/

Dette indlæg understreger helt klart, at du har to X kromosomer. Jeg er bange for, at de fleste med XY sammensætning havde løst problemet med en fyldt blære i bassinet på anden vis. Tak Gud for klor 😜

Træningen kører på skinner - jeg har haft en større personlig krise her i starten af året.
Jeg har kæmpet med lavt selvværd, dårlig selvtillid samt en depression som har været en rigtig barsk omgang at kæmpe mig ud af - der har været perioder hvor jeg tænkte over om det var det hele værd.
Hvor jeg heldigvis har haft gode venner der har kunne stoppe mig - hjælpe mig - tude med mig og ikke mindst vise mig vejen mod lyset.
Jeg har haft stor glæde af mine samtaler med psykologen, haft stor glæde af de anti depressive piller min læge har udskrevet til mig. De har hjulpet mig med at få styr på mine negative tanker og har givet mig en bedre nattesøvn.
Jeg har den sidste måneds tid kørt lidt lyst baseret program bygget op omkring en 4 split - Ryg, Bryst/biceps, Skulder/triceps samt ben. Det har fungeret okay som sådan!

Det mest effektive (og med mindste skadespotentiale) (med mindre du fx er godt under 20min for en 5km, er at løbe så mange langsomme km som muligt.
Der er ingen genveje - og selv eliteløbere løber langt størstedelen af deres km i et (for dem) langsomt tempo.

Drop alt det der kur-halløj og begynd at arbejde med din indstilling til mad. Mad er ikke enten godt eller skidt, men det handler i høj grad om mængderne fremfor selve maden du spiser. Du skal finde ud af, hvad der fungere for dig. Da jeg gik igang med mit vægttab talte jeg kalorier og fandt stille og rolig ud af, hvad jeg kunne spise, som passede med mine kalorier og jeg samtidig var mæt og havde energi gennem hele dagen.

Startede ud med:
1-hånds swings
16 kg x 5/5
24 kg x 5/5
32 kg x 5/5
40 kg x 5/5
48 kg x 5/5
Tog derefter op for at prowle med min prowlermakker. Havde glædet mig hele ugen og så var centret lukket? R..bananer 👎
Nå, men vi havde to 48'er og to 32'er kettleballs og har altid elastikker med, så vi muntrede og med at lave swings, Snatch, farmers, dækløft, kb. Rows, elastikpres, bilskub mm ude på parkeringspladsen. Og så endte det alligevel lykkeligt 😊

Træning d 14.5
Bike
Landevej, Fregatten Jylland t/rt, 5 timer 38 minutter. Ikke nogen vild gennemsnitsfart men syntes også, at der er en del snørkleri med at krydse veje og er selvfølgelig også stadig forsigtig nedad, i sving med mere. Strækningen ud og ind af Århus med en milliard kryds også meget rolig. Samlet set dog meget tilfreds. God fornemmelse af at kunne ryge ned på lille klinge og lige snuppe en del km, følte mig fx lidt træt ude i Ebeltoft men havde fin energi indad. Røg ind i gigantisk byge men heldigvis først den sidste time og god Peter Edderkop fornemmelse af faktisk at tørre lidt da solen pludselig alligevel var fremme.
Mangler stadig fantasi til at forestille mig overhovedet at kunne løbe nu, endsige et marathon men må stadig erkende, at jeg ALDRIG ville være kommet så godt i gang med at træne igen, hvis det ikke havde været for mit sindssyge mål. Det er nok 8 år siden (måske mere), at jeg sidst har været ved Fregatten og det er så dejligt at genoplive/leve den side af mit liv.
Så får vi se, hvor langt det bringer mig i Frankrig...
Søde drømme :hippy:

Uge 19
Nu gik det lige så godt
Nej, bare rolig, ingen katastrofer, men jeg havde store planer om at løbe langt denne weekend, og så besluttede min kære kone at give sit halsonde og sin harkende hoste og generelle sløjhed videre til mig. Hun er selv ved at være ovenpå, så jeg tror nu ikke, det bliver lige så langvarigt som min influenza, men det er nu alligevel irriterende.
Ellers har ugen bud på følgende:
Hviledag mandag efter den lange tur søndag i Berlin.
9,2 km tirsdag ad de sædvanlige stier.
5 km på løbebånd(!) og efterfølgende styrketræning i FW om onsdagen. Arbejdet tillod simpelthen ikke mere end en ultrakort visit, så jeg løb 5 km i tempo fra 12 km/t til 14,5 km/t og ned til 12 igen.
14,5 km torsdag i jævnt tempo.
9,2 km fredag formiddag. 3-4 km om eftermiddagen med en omgang styrke i FW.
Lørdag gik jeg fuldstændig ned med flaget og halsonde. Sov det mest af dagen væk.
Her til morgen søndag var min stemme så væk - som i helt væk. Men jeg havde egentlig lyst til en lillebitte joggingtur i solen, så jeg tog 5,5 km turen, hvor jeg også fik testet mit nye gps-ur.
Jeg har investeret i et TomTom Runner, og det er godt et fremskridt i forhold til mit gamle Garmin Forerunner 110. Det finder satellitterne på få sekunder, og så er de vigtigste tal så store, at gammelfar kan se dem uden læsebriller
Upload til MySports går også som en leg, og selv om jeg har købt basismodellen (uden puls), så samler uret blandt andet kadencedata. Betjeningen undervejs er også bedre med en lille firkantet trackpad i stedet for knapperne på siden af Forerunner.
Så thumbs up for det, selv om det var en sølle hostende og harkende joggingtur.
Det har i øvrigt vist sig i dag, at hele min nærmeste familie nærmest har døjet med hals og hoste, så der er åbenbart noget i omløb. Det giver sådan en sær tilfredshed at vide, at man ikke er helt alene om det.
Indtil det modsatte er bevist, satser jeg på, at det er hurtigt overstået.
By the way: Som et led i mine nuværende "planer" om bare at løbe derudaf, har jeg fået anskaffet mig rejsekort. Med det i baglommen eller rygsækken kan man bare tage af sted og hoppe på et S-tog hjem, hvis det hele bliver for broget ...

Viborg Velgørenheds Duathlon:
10 km: 4:05 min/km
40 km: 35,6 km/h
5 km: 4:03 min/km

Samlet 2:10 og nr 8.
På trods af regn, blæst og en mega kold tur havde jeg en super dag. Cykelruten var specielt kold, og med 400 højdemeter på de 40 k, var den heller ikke helt flad. Jeg løb lidt hurtigere end min plan, men det holdte hele vejen, og jeg er godt tilfreds. I tirsdags havde jeg første interval i tre måneder, da jeg døjet med knæet. Heldigvis har mange, langsomme km givet et ok resultat på løbet. Nu skal der dog lidt fart på også.
Under 2 måneder til IM Frankfurt!

I dag tur med HvidovreCK. Benene var noget hærgede efter bakkerne men de andre burde have trænet hårdt i går, så tænkte at turen nok var tilrettelagt efter det og mødte frem.
Fedt vejr og underligt nok stod der kun et to B-ryttere, en D, en licens af ukendt klasse og to motionister mere.

Vi kørte et par rulleskift-intervaller samlet, så licensrytterne har haft en let dag på kontoret, nu vi andre skulle kunne følge med. De kørte et par skiltespurter, hvor det "sjovt" nok var André, ham den lille D-rytter, der løb med sejren hver gang. I den sidste spurt var to licensfolk drejet fra for at køre langt, så det var kun ham og en B-mand tilbage. De lå forrest og samtidigt med at jeg kunne se et byskilt i det fjerne, kunne jeg høre dem aftale at der skulle spurtes. Normalt holder jeg mig ude af licensrytternes skiltespurter men tænkte at nu ville jeg sgu lege med. Dels ville jeg ikke køre i vejen nu de lå forrest og dels skal jeg desværre til "lungecheck" på tirsdag, hvor astamemedicinen jo nok forsvinder og så er det snart slut med at kunne træde igennem, når bronkierne igen skal til at snøre sig sammen. Btw. føles det SÅ bittert, nu jeg kan være helt symptomfri, hvis ikke hende gimpen var så opsat på at ændre på det, som lungemedicinsk har fundet på. Tanken om at finde noget at supplere op med på det sorte marked er ikke helt fjern, hvis jeg ellers kan finde det sorte marked for sådan noget. Havde jeg følt mig syg, så havde jeg bedre kunnet acceptere at gå fra at være velbehandlet til at skulle bøvle med det igen. Æv, æv og æv.

Nå, men de to gutter lægger fra land og det gør jeg så også. Jeg ved ikke helt hvad der sker men efter et øjeblik ligger jeg en halv cykellængde foran André. Da vi kommer op i fart ville jeg gerne have kørt et gear tungere og han kryber stille og rolig ind foran og vinder med 20cm. Havde den bare været 30-40 meter kortere..... så havde han nok bare trådt lidt hårdere og vundet alligevel. Jeg er 100 på, at han leger med mig som en kat med en mus, for det var det samme da vi kørte antrit i vinters. Pyt med det - jeg havde det sjovt og det jo det vigtigste. Og så 10 af sjældne sekunder, hvor jeg faktisk ikke er ligeglad med at vinde eller tabe

B-manden ville gerne køre +100km så ham, en motio mere og jeg tog en omvej om Amager Fælled. Jeg måtte selv en lille ekstra, ekstra omvej for at runde 100.
http://tpks.ws/FLgb

Jeg havde for lidt tøj med til Bornholm og frøs af Pommern til når vi var af cyklen, så nu er jeg ved at få ondt i halsen igen - håber det ikke sætter sig rigtigt.

Så fik jeg nyt program i tirsdags. Denne gang med primær fokus på fedt-forbrændning, så har 2 cardio-dage i et 5-dags program og on-the-minute på alle mine styrkedage. Jeg kan godt lide on-the-minute, men ville nu gerne have undværet de 2 cardio-dage.
Sidste uge gik ikke helt som planlagt og tog 1,1 kg på i stedet for at tabe 0,5 kg. Så for ikke at ende med at være 3 uger bagud i forhold til vægttab, smider jeg en masse ekstra powerwalking ind. En time på løbebåndet ved hver træning med Doctor Who på telefonen som underholdning. Indtil videre har det givet godt, så målet om at komme under 80 kg i denne uge er ikke uden for rækkevidde.

Det er lidt svært at afgøre ud fra din beskrivelse. Hvis du poster et billede, er det nemmere at hjælpe dig med dit spørgsmål.
Mvh.

Næh men det er vel også vigtigt at lave den motion man synes er sjov og som giver en noget andet end bare styrke.
Så er det jo også rart at komme ud i den friske luft i stedet for at stå indenfor og løfte på tunge dimser i en kælder.

Jeg tror ikke det betyder så meget om du løber i forbindelse m styrketræning eller tager det som et selvstændigt pas. Jeg træner selv flere gange om dagen og det er mit indtryk at det er den samlede belastning som er afgørende for hvor belastet min krop opleves.
Så begynd bare på løb, men vær meget opmærksom på overtræning og følg en fornuftig plan for løb mht. progression af intensitet og distancer.

Det burde du fint kunne hvis du husker at starte stille og roligt ud. Både ift. distance, men også hastighed.
Hvis du kan klare at løbe 5 kilometer allerede nu, ville jeg nok tage 3 trænings dage. Som nybegynder skal du glemme alt om tempo ture, og intervaller. Dine muskler og led skal trænes op, og det gøres bedst ved at løbe rolige ture i snakke tempo. Så er det sociale også sikret
Et nemt program ville være.
Tirsdag: 3 kilometer løb i snakke tempo (typisk 6.30-7.00 min/km, måske endda endnu langsommere hvis du er utrænede, det vigtige her er at du kan føre en samtale ubesværet medens du løber)
Torsdag: 5 Kilometer løb i snakke tempo
Lørdag el. Søndag: 5 km løb i snakke tempo. Denne her tur kan du så stille og roligt lægge 500-1000 meter på hver 2-3 uge, indtil du er oppe på 8-10 kilometer.
Lad være med at lade dig stresse til at løbe hurtigere, fordi alle andre gør det. Dit mål er at løbe uden at blive skadet og styrke kroppen. Det er faktisk muligt at løbe uden at blive skadet, og få skinnebens betændelse osv.
Husk at træning ikke er konkurrence, og selvom du ikke ligger blødende i vejsiden, og er ved at hoste dine lunge op, så har din træning alligevel nytte.
Dette er blot mit råd, baseret på både egen erfaring, men også det teoretiske grundlag som fx. Claus Heckmann og Arthur Lydiard arbejder ud fra.
Du er velkommen til at stille eventuelle spørgsmål.

Hiv fat i lægerne - også med henblik på genoptræning. Hør dem om du skal lave noget fysioterapi for at komme igang igen. Det er ikke nødvendigvis dem der skal stå for fysioterapien, men de må vide om det er en god idé at få trænet muskulaturen op igen.

Fredag d. 3. april @ Svømmestadion
1000 m ~ 30/26 min
200 m bryst
3x100 m crawl
200 m bryst
100 m ryg
200 m crawl
Havde sat den skønne Bjergfidus i stævne - med efterfølgende langt saunapas, sushi og hygge. Dejligt!
Kan godt blive lidt i tvivl om jeg udfordrer foden for meget - kan i hvert fald tydeligt mærke det dunker mens jeg svømmer... Men åh, hvor er det dog rart endelig at kunne røre sig lidt igen.
Bliver til tider lidt utålmodig over at jeg ikke rigtig længere mærker fremgang, men som min søde mor gjorde mig opmærksom på: Jeg var blevet forberedt på at en sygemelding på 3 måneder kunne være nødvendig - og nu hvor jeg er godt i gang her kun godt 2 måneder post-op, tror jeg egentlig ikke jeg har så meget at klage over...

8/4 Tempo Runaar
De nye sommerruter går op af Observatoriestien. Puha den er altså led. Vi er begyndt at løbe med pace %:30 gruppen selvom at de løber i 5:15. Møghunde.
5,8k i pace 5:36 med 175 i puls. Det PR i år
Og det glæder mig at kunne skrive det her: Ud over resterne af doms i bagkæden fra styrke i går og lidt lægge, var der intet at bemærke.
https://www.strava.com/activities/281637205
Resten af ugen. Måske bliver det omvendt.
Fredag 6,5k
Lørdag 13k

Man kan ikke sammenligne fedt% målinger på tværs af målemetoder, da de er meget upræcise, så en fedttang kan ikke sammenlignes med en impedansvægt, så du skal nok være forsigtig med at konkludere på baggrund af de to forskellige målinger.
Sådan med DL :-)

Det er et emne, der jævnligt er oppe at vende i diverse løbefora. For det er et faktum, at de hurtige i dag løber væsentligt langsommere end de hurtige gjorde i 1980'erne.
Jeg var på ingen måde elite i 1989, hvor jeg havde haft nogle "slappe år", men var kommet lidt i gang igen. Jeg var da stolt af tiden, men så var det heller ikke værre. Som sagt rakte det til en placering omkring nummer 37, så vidt jeg husker.
På samme måde med maratontiderne. Jeg løb et par vintermaraton, begge på 2:45, og det blev der ikke løftet mange øjenbryn over i 1982. Dengang endte jeg langt nede i rækkerne, men jeg ville være blevet nummer 36 til HC Andersen Marathon sidste år.
Når det bliver diskuteret, er der typisk to forklaringer, der melder sig: I 1970'erne og 1980'erne var der også motion og jogging, men meget af løberiet foregik i "rigtige" løbeklubber, hvor træningen var sat i system, og hvor man endte med at blive ganske god, hvis ikke man gav op forinden.
Derudover var det god latin at løbe rigtig mange kilometer. Der var ikke noget "smart i en fart" og genveje som 10-20-30-træning. Der var kun én vej, og det var en satans masse kilometer, så man fik en god grundform og kunne bygge videre på den. Nogle løbere er vist ved at vende tilbage til den filosofi.
Nu løb jeg kun "rigtige" konkurrencer 1981-1983, men som jeg husker det, så diskuterede man også rigtig meget ernæring dengang. Det kan godt være, at man åd en banan i stedet for en præfabrikeret energibar, men man tænkte en del over ernæring, søvn og udstyr (selv om udvalget var mere begrænset, når det gælder udstyr).
@Eventyreren: Mon ikke, du kan tiltuske dig et lavt startnummer, hvis du kontakter KIF og fortæller om dine ambitioner? Det gjorde jeg i hvert fald dengang. Ellers må du bide hovedet af al skam og klemme dig ind foran, selv om du har nummer 19324
EDIT: Nu blev jeg nysgerrig og tjekkede lige 5000 meter. Da jeg løb baneløb i 1982, kom jeg ned på 15:02. Det var da en fin tid, men igen: Jeg var langt fra elite. Og kvalifikationskravet til DM på 5000 m var 14:55, så jeg kom akkurat ikke med. Når jeg så ser resultatet fra sidste års DM, ville jeg med min tid være blevet nummer 8. I rest my case.

Til en anden gang:
Tjek at du kan få kæden op på den store klinge ved at manipulere forskifteren manuelt (evt ved at trække i den bare gearwire mens kæden kører rundt). Kan du ikke det, skal du justere skruen som Gregers nævner, der bestemmer yderpositionen indtil at kædeburet på forskifteren kan stå så kæden har frit spil på den øveste klinge. Men det er sjældent at den kommer ud af justering på de to små skruer, så i stedet:
På MTB'en vil første stop være at stramme wiren, ved at justere på skruen på kablet oppe ved skifteren. Den skal drejes et-to-tre klik ud afhængigt.
Hvis du ved hvad du har af gear, så ind på youtube. Men princippet er det samme for de fleste af de mekaniske typer.

Til en anden gang:
Tjek at du kan få kæden op på den store klinge ved at manipulere forskifteren manuelt (evt ved at trække i den bare gearwire mens kæden kører rundt). Kan du ikke det, skal du justere skruen som Gregers nævner, der bestemmer yderpositionen indtil at kædeburet på forskifteren kan stå så kæden har frit spil på den øveste klinge. Men det er sjældent at den kommer ud af justering på de to små skruer, så i stedet:
På MTB'en vil første stop være at stramme wiren, ved at justere på skruen på kablet oppe ved skifteren. Den skal drejes et-to-tre klik ud afhængigt.
Hvis du ved hvad du har af gear, så ind på youtube. Men princippet er det samme for de fleste af de mekaniske typer.

Den virker fint for mig og klippet er guld 😀
https://www.google.dk/search?q=i+be+cut+back+to+just+one+cup+a+day+mug&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=SAkhVfD1KcSpsgGQqIFw&ved=0CAYQ_AUoAQ&biw=320&bih=460#imgrc=cGS-_gZbtUV8hM%253A%3BjpIk8X8G4Ik07M%3Bhttp%253A%252F%252Fmedia-cache-ak0.pinimg.com%252F736x%252F75%252Fd6%252F94%252F75d694f5eae93209e28c82a7dbf09889.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.pinterest.com%252Fpin%252F183662491025531065%252F%3B600%3B600

Det er de sjoveste ting, der dukker op under en flytning. Blandt andet et papirdiplom fra tiden før internettet. I 1989-90 var jeg begyndt at træne lidt mere målrettet igen og fik tiltusket mig startnummer 87 til mit livs første E-løb. Det rakte til en placering som nummer 37, tror jeg. Så må man bære over med, at mit efternavn er stavet forkert
Nå ja, når nu man bare er tilfreds med at tøffe af sted i et sindigt tempo, så er det da rart at kunne lune sig ved, at det gik stærkere engang

:hippy: Jeg havde faktisk meget nogle tilsvarende tanker da jeg selv var groundet i det meste af en uge = at det gælder om at værdsætte det at kunne træne og røre sig og ikke tage det 100 % for givet. Tilbage i 2007 kunne jeg være helt vildt utilfreds, hvis jeg missede et pas, eller ikke syntes, at 10 k tid nærmede sig mit drømmemål. Men ovenpå skimmel/astma årene, hvor jeg slet ikke kunne løbe, ja der lærte jeg at være taknemmelig for overhovedet at kunne komme rundt uden skader. Fortsat god vind med træning og gode tanker :hippy: