Davai

En kvalitet jeg ville ønske min partner besad 

Jeg kom desværre ikke til Rødekro for at kører licensløb, da jeg allerede havde aftaler med en gruppe venner, om at hyggerulle og hjem og se roubaix med vino, øl, chips og en solid frokost :D 
 
Men fik trænet lidt spurter i weekenden, og skal da love for at min Mads P spurt er begyndt at se ud af noget.
Jeg fik en 30s PR med 4 cifre! 1008 :D Ikke dårligt - håber jeg kan begynde at få lidt mere udholdenhed og ikke gå i kramper opløbet, så skal jeg nok komme på podiet i år, hvilket må være mit mål.
 

SunTour Cyclone-bagskifteren kan man fx finde til en 40-50 euro i en okay stand. Glem alt om Campagnolo Record til dén opgave. Cyclone var langt det bedste og som jeg husker det også det letteste gearskifte.

Jeg tog i øvrigt en hurtig beslutning vedr. den gamle Raleigh Rapide. Da jeg kom over på Brutus kunne jeg godt mærke, at stelstørrelsen betyder alt, og som tidligere skrevet, så var Raleigh'en bare en bønne for lille. Den vokser nok ikke længere, så den er røget af sted til en glad ungersvend, der ønskede sig en stilig cykel at køre foråret i møde på. Jeg fik knap det samme, som jeg gav for den på Buycycle, så tabet er til at overse.
Jeg når det ikke i år, men i 2025 kunne jeg godt have en afdeling af l'Eroica i tankerne. Det har jeg vist også luftet før. Der er en afdeling i Tyskland, nede omkring Rhinen i bakkerne/bjergene. Dér kan man jo bare køre ned i bil, så det ville være et realistisk projekt. Jeg mener, det afvikles sidst i august, så man kan nå at køre sig i form. Spørgsmålet er så, hvilken cykel der skal bruges til dét formål. 
Ud over, at stelstørrelsen skal sidde i skabet næste gang, kunne man vælge en rigtig gammel cykel - det kunne være sjovt - men jeg har også et andet projekt i tankerne, nemlig at genopbygge min sidste racer fra back in the day 1:1. Har kigget lidt på nogle af delene på eBay, også de er ikke så dyre, faktisk. Den største udfordring bliver nok at finde det matsorte 59 cm Schrøder-stel. Men altså, nu har jeg halvandet år til det, så det ...
PS: Se lige bort fra blå sadel/rødt styrbånd. Der var ikke så meget at vælge imellem dengang, og hvis Jørgen Schmidt i Randers kun lige havde en blå Concor-sadel på lager, ja, så var det dén, man måtte rulle med. Her kunne jeg godt finde på at gå på kompromis med originaliteten, dog 

Hold nu op, det pyntede at få de grimme TT-klinger pillet af. Har sat Stronglight på i stedet. Så må vi se, hvordan de opfører sig.

Det er vel ligesom tage sikkerhedsselen på i bilen. Jeg er hverken bange for at køre bil eller frygter at der lukket for vand og strøm i en uge. Men det ville irritere mig grænseløst, hvis det pludselig manglede og jeg stod uforberedt - når det nu havde været let at forberede mig.
Det har også været fint at have en plovmand med i tegnebogen, de gange dankortet har været brudt ned, når jeg har handlet. Mange andre gik forgæves, men jeg gik hjem med mine varer.

Det meste er også noget som jeg alligevel bruger og men så har ekstra meget i rotation. 
Alm vand undtaget men det er også det som er mest ufedt at mangle. Men det er billigt og skal udskiftes max en gang om året. Lygteradioen er jo også fin, hvis der springer en sikring når det er mørkt. Den langstidsholdbare mælk køber jeg også, når alm. letmælk er udsolgt. 
Føtex fører ikke længere vakuumpakket rugbrød, så det blev knækbrød. Det holder et år og smager jo hyggeligt med ost, når pakkerne en gang skal udskiftes.

Jeg er alligevel typen der køber en ny pakke toiletpapir, når jeg tager den første rulle ud af pakken. Og køber to nye når jeg tager hul på den næstsidste sødemiddel, chokolade, rosiner, havregryn osv.

Hvad reel krig angår, kan jeg sagtens være bekymret. Men der gør mit lille lager ikke en skid forskel. Der ville jeg faktisk hellere have et eller andet, så det var hurtigt og let at gøre en ende på lidelserne, hvis jeg bliver hårdt kvæstet. 

Har i øvrigt været i Harald Nyborg og købe en tablet-holder, så jeg nu har en af mine gamle tablets siddende over bordet som radio/musik-ting. Så nu summer den hollandske radio igen.
Og der også håb for at vi igen kan høre radio i toget, da der faktisk er skrevet noget officielt om risikoen ved monotont arbejde uden mentale stimuli. Togkørsel blev pudsigt nok nævnt helt specifikt. Så “balladen” er oppe og vende hos de høje herrer i “sikkerhed”.

Træningspausen overstået. Det hele var timet og tilrettelagt.
Vasketid kl 10. Og så ud og cykle inden regnen kom ved 15-tiden. Min bare… Den kom jo timer før, så jeg endte med brænde tørvejret af med at vaske
Men 45 minutter på Skrumlet i zone 2.

Min bror fandt det her i dag

At “olde” var god tik at svømme, vidste jeg jo godt. Har også lidt pokaler og medaljer liggende. Men det med OL havde jeg glemt alt om. Det er jo næsten pinligt at mine svømmefærdigheder er så usle.
Det var btw ikke ret gammel han blev….

Der et stykke vej ned til de 67-68 kg, jeg havde på sidebenene back in the day - her efter mit sidste løb i C i 1979 i Tønder. Højden var den samme.

Er netop hjemvendt fra 3 ugers ferie i USA i form af familiebesøg sammen med konen og sønnen. Først 10 dage i Dallas Texas og så 9 dage i Virginia/Washington. Vi kom rundt og så en masse spændende steder i Texas. Afstandene er store, men vi nåede en del rundt i staten, Vi så i havnen i byen Corpus Christie hangarskibet Lexington, der var i tjeneste fra 2. verdenskrig til 1986 og nu er udstillingsskib. Texas ser om foråret meget grøn og frodig ud, og lige i marts blomster statens nationalblomst Blue Bonnet. En art lupin vistnok. Herudover fik vi set rumfartscentret i Houston, som har en stor og flot udstillingsdel, med rumfartens historie. Og en fordom fik jeg afkræftet. Vi så ingen civilister, gå bevæbnede rundt. De kunne dog have haft skyderne "concealed". Hovedstaden var også en oplevelse, vi fik besøgt kongressen, som også havde fine udstillinger og gode guidede tours. Jeg fik igen en fordom afkræftet, da teksterne og plancherne var objektive og beskrivende og idet store hele fri for den overdrevne amerikanske patriotisme. Vi kom også igennem  de mange museer ved National Mall. National Museum of Natural History var min favorit. Navnlig en udstilling om menneskets udvikling var fantastisk og helt fri for religiøst indhold. Eneste minus ved turen er den høje dollarkurs. alting var dyrt også sammenlignet med herhjemme. 
Løbetræning var der også plads til. Svigerinden, vi besøgte, træner til marathon, så konen og jeg deltog i hendes korte træningsture. Den første tur var på 7 km med en gennemsnitsfart på 6,5 min/km. anden tur var på 5,7 km med en gennemsnitsfart på 6,2 min/km. Tredje tur var på 9,6 min/km, 82 pct. i zone 3. Desværre kom jeg undervejs til at vride om på venstre fod, hvilket jeg i første omgang ikke mærkede noget ved. Men næste dag gjorde det av, og så var der ikke mere løb ffor mig en en periode. Ni dage senere kunne jeg dog begynde igen. Først en tur på 3 km, så en  tur på 5 km også en tur på 5,7 km og så til slut en tur på 9,7 km med en gennemsnitsfart på 6,73 min/km. 69 pct. i zone 3, 21 pct. i zone 4 og 2 pct. i zone5, det var godt at få pulsen op til sidst. Styrketræning bestod i armstrækninger. Jeg laver sæt a 15. Jeg nåede på turen på Ialt 32 sæt. Flest på en dag var 4 sæt. Det var helt uden, at min venstre skulder brokkede sig.
Hjemkommet og efter at have fået sover jetlaggen væk, ville jeg løbe min første intervaltur længe. Det var ingen succes. efter de 2 km langsom opvarmning startede jeg første interval med det tempo på 5,0-5,30, jeg  går efter. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg ikke ville kunne løbe 800 meter intervaller i det tempo, så jeg ændrede det til 600 meter. Første interval gik fint, ved det andet var jeg godt brugt og ved det tredje måtte jeg give op på halvvejen.  Men OK, det var da en genstart på intervallerne. 
 

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024
Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. 
Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. 
Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. 
Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. 
Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. 
På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. 
Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. 
På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. 
På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. 
Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 
41,1 km
42,1 km/t i snit
Avg. power 217 watt
NP 297 watt!
1233 watt på toppen
Men for lidt over de sidste 20 sekunder

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

God stil med småkagerne - selvom det nok burde være ledelsen der holdte jer kørende der :)

Spændende med de forskellige input i forhold til podcast omkring disse oplevelser omkring døden og andres oplevelser.
Min mor døde for et par år siden, jeg var der ikke selv, men både mine søskende og far fortalte at et ur i stuen var gået i stå på hvad man regner med var dødstidspunktet.

Jeg tjekkede lige side ét i loggen. Oktoboer 2005, det er alligevel 18 års logskriverier Gregers!
På et tidspunkt dør MOL sikkert helt og så er alle de historier og træninger væk, så jeg røg ud af en tangent og tænkte på hvordan sådan en bog mon ville se ud.

Jeg danner mig nogle billeder når jeg læser folks logbøger, men jeg har nok ikke fået Dall-E til at ramme virkeligheden helt, på billedet er du i hvert fald endt i kælderen, så der er trods alt ikke en generende underbo :)

Så er det i dag, (om 38 minutter) vi skal overtage vores nyeste, og sikkert største eventyr.
 
Det blev til lidt dumbell pres inden
10x43
10x43
10x46
10x46
8x50

Tak, begge.

Der var lagt op til en travl dag i går men da vi fik lov at bruge plejehjemmets storskraldscontainer, blev det hele meget lettere. For mit vedkommende var jeg færdig og kørte hjem ved frokosttid. Min bror ville så nusse om det sidste senere og hilse en sidste gang på aftenholdet.

Præsten ringede til mig og det endte med at tage halvanden time og handle mere om mig end om mor. Det var MOL på steroider men også første gang jeg “rigtig” har talt med nogen, siden mormor døde og det er jo mange år siden.

I går to sæt læg.
I dag nogle 6/54 på skrumlet og et enkelt sæt læg bagefter. Nummer 4 og 9 var stående og derfor med lidt ekstra watt i.

Jeg har meeega lang pause på 52 minutter, så forventer at gå jernkælderen og tage 1-2 sæt af de grundlæggende overkropsøvelser og så spise i kantinen. Jeg skal have brugt mit klippekort, inden driften igen-igen overgår til nogle andre.

Bisættelse i morgen kl 12. Eftersom der kun kommer bror og mig og han skal flyve til Japan i morgen, så er det sikkert fint med en Zwift-tur til at få tankerne lidt væk.

Det kan der være noget om. I virkeligheden er min fødder måske kun vokset et halvt nummer gennem årene, men jeg oplever i hvert fald, at mine sko 'klemmer mere'. Det kan sagtens være på grund af langsommere regenerering eller lidt 'tyndere' hud.
I går gjorde jeg i øvrigtkort proces med et par ret nye løbesko, som har drillet fødder og negle: Jeg skar simpelthen en slids foran i begge sko, så de ikke længere klemmer mine storetæer. En første prøvetur tyder på, at det er nok til, at de kan leve videre i skoparken.
Det gav mig så et flashback tilbage til, da jeg begyndte at løbe omkring 1980-81 i min hjemby Haderslev. Der havde tidligere været en gruppe virkeligt gode løbere - herunder OL-deltagere som Gerd Larsen - og dem gik der frasagn om i løberkredse.
Dels trænede de afsindige mængder og løb lange ture i et tempo om vinteren, så det var last man standing, og de kom dryssende hjem til omklædning en efter en. Dels kæmpede de jo i 1960'erne og 70'erne med stenhårde løbesko fra fx Puma, der havde et snævert overlæder i ruskind.
Flere af dem klarede simpelthen ærterne ved at foretage snit og lave huller strategiske steder, lige så snart de fik skoene. Så passede pengene.
PS: Haderslev IF havde i start-70'erne danmarksrekorden i 20 km kolonneløb. Det svarede lidt til holdtidskørsel på cykel, og rekorden lød på 1:10. Det er måske ikke svimlende hurtigt i sig selv, men der skulle altså 5 mand til holdet, og de skulle alle med hjem over stregen. Det var ganske godt for en provinsklub i '72 at have 5 mand, der kunne løbe 1:10 på 20 km. En fed disciplin i øvrigt, som vist for længst er gået i glemmebogen.

Dagens tur på hometraineren blev en lang og rolig opvarmning og så 5, 4 og 3 minutter på lige over 300 watt, som er nok til at sende mig godt op i det røde felt.

I mandags havde jeg en omgang styrketræning, og jeg håber at få tid til at komme i centeret igen i morgen.
Dynamisk udstræk 10 minutters tid.

Dødløft
5x60
5x80
3x105
3x105
3x105
1x110
1x115
1x120
Pullups
3xbw
3xbw
3xbw
Technogym benpres
10x50
10x80
10x80
10x80
10x80
Bb bænkpres
10x20
5x40
5x50
5x50
5x50
5x50


Styrketræningen kører regelmæssigt og jeg hygger mig virkelig med det. Jeg er for eksempel begyndt at drikke kaffe mens jeg træner, ofte blot instantkaffe, men hvis der har været lidt ældre brugere før mig, så kan jeg være heldig at der stadig er kaffe på kanden, så kan man hyggesnakke lidt mens "de gamle" sidder og snøre skoene og venter på dem der tager lange bade.

Jeg kæmper stadigvæk med at komme på cyklen, hvor det ikke helt er lysten der driver værket endnu.

Jeg har helt glemt at smide billeder op af den nye ramme, der er på vej. I sidste uge fik jeg lidt billeder fra Elves, som nu også har pakket og sendt rammen afsted. Jeg synes den er blevet mega sprød, og jeg kunne sagtens være krakilsk og sige at overgangen mellem pink og blå skulle være mere fadende, men det gider jeg egentlig ikke. Speciallakering har kostet 45 euro, så det er helt godkendt fra min side af. 
Og nu vi er ved det, så lad os tage lidt grejsnak. Jeg har som sagt bestilt en Quarq Dfour wattmåler som er kommet, SRAM Red 172,5 mm pedalarme som også er kommet, og så en Alugear 48 aero klinge. Jeg prøvede at montere klingen, men de passer desværre ikke helt sammen. Rent praktisk er der ikke plads nok til at klingen kan komme på, bl.a. pga. Quarqs battericover. Jeg skrev til Alugear om problematikken, og de kendte godt til den, men fortalte at andre kunder med samme problem, havde valgt at skære lidt i klingen for at give plads. Jeg har ikke lige værktøjer til det, så tænker at AH Cykler får fornøjelsen når vi kommer så langt. Så bliver det også lidt mere Weightweenieagtigt lige at skære lidt i klingen for at gøre den lettere. 
Jeg bemærkede også i tirsdags at jeg fik ondt i mit venstre knæ da jeg kørte, og undrede mig lidt om det måske var klampen den var gal med. Ved nærmere eftersyn var det dog mere selve pedalen. Jeg kører de gamle Speedplay Zero pedaler, og dem der sidder på nu har en del km i sig. På pedalerne er der et L og et R på henholdsvis venstre og højde pedal, og på den venstre kunne man ikke længere se L'et. Plastikken på selve bodyen var med andre ord slidt for meget, og når det sker, så begynder man at få lidt sideværtsbevægelse, som kan lave lidt ballade med knæene. 
Igang med at søge på Speedplay pedaler, og alle steder har de jo nu de nye Wahoo pedaler, som er en anelse re-designet. Billigste pedal kostede 1100,- og så får man de "lette" klamper med, frem for standard. Heldigvis fandt jeg ét sted der havde nogle crmo pedaler på lager til 625,- som blev sendt afsted, og modtaget dagen efter. Det er den gamle udgave, så jeg flyttede reelt set bare akslerne fra de gamle over på den nye body, og bum, så var der nye pedaler. Men det er nok sidste gang jeg kan gøre det. Næste gang hedder det Wahoo pedaler, og så skal jeg til at købe nye aksler og sådan, da jeg faktisk har eftermarkeds titaniumaksler på mine. 

Og så lidt træning. Onsdag følte jeg mig lidt off, fik klaret min styrketræning uden at den var prangende, og var lidt småsløj hele dagen. Endte da også med at gå i seng lidt over 21 og sove til klokken 7.30 dagen efter. Jeg var stadig lidt groggy, men hoppede på cyklen om eftermiddagen og kørte Zwift i 3 timer, og fik det undervejs markant bedre. Fik kørt 3x2 30 sekunders all out med 6-8 minutters zone 2 imellem, og så 10 minutters zone 2 mellem hver blok. Og sluttede af med noget zone 2 for at nå op på de 3 timer. 
Her til morgen fik jeg kørt lidt styrketræning, og følte mig super stærk. Det er sjovt som det kan variere så meget fra dag til dag. 

Fik ikke talt kalorier, da jeg ikke kunne huske hvad jeg havde spist  men gik fra 95,5 til 94,5.

30 minutter i høj zone 2 målt på vejrtrækning eller i zone 3 målt på puls.
2 sæt tåhævninger på et ben
2 sæt laterals
Hvis planen holder, så svinger jeg ind om motionskælderen på vej til pause og napper to sæt hypers og bænkpresmaskine - det må kunne klares, uden at koge op.

Og i den boldgade… Jeg har købt nye bukser at køre i, når jeg sidder på Skrumlet: MTB-indershorts uden seler, så mave og ryg kan fordampe sved, men sådan er de turboshorts jeg købte sidste år også. De har et net i siden af benene for at øge ventilationen men det kan jeg ikke mærke. Benene er moderigtigt lange, så jeg plejer at folde dem ved elastikken.
De nye bukser ER korte - under halv lårlængde. Tilmed er al stoffet vævet som et net og de er mærkbart mere kølige. Ikke velegnet til offentlig brug men når man sidder alene, så tæller det praktiske over alt andet.

Og så har den danske udlændingestyrelse lige godkendt min lillebrors ægteskab… .. .. .nå, jeg er næsten nået ind på arbejde og DSB-telefonen bimler og bamler med et sporskifte der er gået i udu. Må hellere læse om det kommer til at påvirke mine tog.

Lidt eftermiddags dødløft.....Når jeg dødløfter starter opvarmningen med ........dødløft ......så det i ser, er det der sker......der er ikke 15min forspil på romaskinen inden, eller andet lækkert
 
Dødløft
5x130
5x150
5x170
5x200
5x180

Frisk omgang i dag. 

Kan i øvrigt anbefale denne bog af Nicklas Brendborg. Særdeles interessant og tankevækkende gennemgang af alle de områder, hvor vi mennesker er lette at manipulere på grund af vaner og instinkter.

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.