Forelskelsen har heldigvis forlænges lagt sig. Siden sidst har jeg været i Paris, Bruxelles, Hamborg, Amsterdam og på vandretur i Norge. Hmmm. Det har resulteret i en noget ustabil træning. Men under alle omstændigheder har der dog forgået træning.
I morgen starter jeg som værnepligtig. Noget som jeg i de sidste fem år har glædet mig til. Det bliver spændende.
Godnat. Nu vil jeg gå min sidste nat som civil i møde. Hvis jeg altså kan sove ;-)
Nedenstående er et bilede af mit gamle ur. Et udmærket ur indtil den dag dets GPS-signal begyndte at give tvivlsomme resultater.
Dagens træning var også hård.
15,1 km march i militærTERRÆN med 25kg: 02:38:00.
God damn mine trapzimus er ømme. Fuck.
I dag var jeg oppe til min femte og næstsidste eksamen. Jeg fik 12. Jeg har faktisk fået 12 i fire ud af de fem eksamner jeg har været oppe i. Den femte fik jeg 10 i. Jeg har spurgt mig selv om hvad fanden der foregår men kan ikke svare.
Ost
Ikke helt, men en god dag var det. I torsdags var jeg til skriftlig dansk eksamen og spiste slik bolsjer og drak grøn monster energi det var verdens bedste dag.
Inden arbejde (hvor jeg nu holder pause i Esbjerg) var jeg en tur i FW. Det blev en anelse fortravlet og jeg måtte snitte lidt hjørner for at nå det hele. Spurttræningen i går sad i benene, så det var ret overraskende, at squatterne føltes lette i dag. Men jeg lagde lidt ekstra kilo på.
Romaskine: 5 min (og løbende 2 set leg ext og opvarmings-squat med stangen, for at varme op) Læg i benpres: 20x100, 12x150, 12x150, 12x150, 12x150 Læg, siddende: 20x40, 20x40, 20x40, 20x40 Kropshævninger: 7, 7, 7 Frontsquat: 4x60, 4x75, 4x75, 4x75, 4x75 Squat: 4x75, 4x85, 4x95, 4x95, 4x95, 4x95 Liggende lårcurl: 8x120, 8x120, 8x120, 8x120 Bænkpres, DB: 15x26, 8x28, 8x28, 82x28
Arnold press: 8x16, 8x16, 8x16
Bicepcurl: 15x16
Triceps pushdowns: 15x30
Hypers: 15, 15
- og så må jeg lige lave lidt mavebøjningernår jeg kommer hjem.
Hviledag i morgen.
Så er SRP i fuld gang.. Jeg har nedskrevet 1 side indtil videre og læst en ufattelig mængde sider. Det er virkelig gået op for mig, hvor meget stof man skal sættes ind i, for at forstå danmarkshistorien, for derefter at forstå dansk sikkerhedspolitik. Jeg tror på at når jeg er færdig med at læse historie, bliver selve opgaven meget nemmere og hurtigere at skrive:)
Lige nu sidder jeg og har meget ondt i min mave, og for lidt tid siden udøvende jeg en vild omgang tyndskid.. Det hænger nok sammen med at jeg for et par timer siden, satte ny PR på 3000 meter(inde). 09:05:94.. Planen var sub 9, og det var fra start et meget ambitiøst mål, derfor er jeg egentligt meget godt tilfreds med dagens resultat. Jeg vandt btw heatet, med 3 millisekunder ned til min holdkammerat :)))))
Her har vi undertegnet, glad og tilfreds, løbende i mål som nr.1 ved et af sensommerens motionsløb..
Hej hej..
Tak, den var taget omstændighederne i betragtning ok. Eftersom jeg først på sessionen løb et 5km gadeløb på 16:43, og havde der tilbagelagt 3590 meter efter 12 min.
I søndags løb jeg et 10km terrænløb og kom på andenpladsen i tiden 37:17, et overraskende hårdt løb, jeg gav den hvad jeg kunne, og da det samtidigt er min debut på distancen er jeg tilfreds. Jeg løb alene hele vejen og røg i iltgæld efter tre kilometers for hårdt udlæg, den fjerde km løb jeg i 04:04, hvilket var lagt fra goalpace, som oprindeligt havde lagt på 03:35.
Dagens træning:
3km opv. 2x 1500ca. 90% int. jog i pauserne 2x 600ca. 90% int. jog i pauserne 2km afj.
12km i alt: 05:04 pace.
Vedhæftet er mit løbeprogram
Tilbagelagte km ialt: 44,3km.
Styrke- og kredsløbstræning i alt: 3
Træninger ialt: 8
--------------------------------------------------
Mit o-løb igår sent aftes mindede mig om min 21km nat-march for noget tid siden. Man kan være noget så hård under en planlægning af sådan en træning. Men det er altså bare noget andet når man står ude i det.
Min vækkeur ringede kl 01:00 natten til en onsdag. Planlagt afmarch kl 01:15. Jeg havde naturligvis gennemtænkt hele planen flere gange inden jeg faldt i søvn ved en 23:30 tiden, og var derfor klar over at jeg når uret ringede, var nødt til at tvinge mine tanker væk på noget andet end de 21km der ventede mig ude i den kolde, og hvad det skulle vise sig, regnfyldte vinternat. Det gik efter planen, og helt mekanisk bevægede jeg mig med det samme lyden gik, ud af min seng, på med tøjet, kontrollerede GPS-ur, kort og rygsæk (som var pakket op med gamle hæfter og skolebøger fra folkeskolen), støvler på og derefter ud af døren og afsted. De første 5km, gik med at forbande mig selv langt væk, hvorfor helvede gjorde jeg noget så åndsvagt som dette? Det regnede og var koldt, men efter de 5km og lidt volbeat i ørene, ledte tankerne sig hen på den egentlige opgave. Jeg havde gået langs en hovedvej ud af byen, de første km, hvorefter jeg drejede ind ad en lille sidenvej ud mod endedistitanionen for vendende krager. Her var åbne marker grise på hver side, og ganske hyggeligt gik jeg og sang med på sangene min telefon afspillede. Efter 8 km ude på ruten, gik et venstresving. Hjemmefra var klar over at dette første stykke ikke ville blive en udfordring. Men mellemstykket, hvor jeg nu befandt mig i, hvor der var 6km til hver by, en lille vej, omringet af tæt skov på begge sider, ingen lys overhovedet, kl 02:30 om natten, alene,vidste jeg ville blive udfordringen. Dette stykke gik først ganske let og jeg var i godt humør. Her var jeg nødt til at tænde min pandelampe hvor at orientere mig ordenligt. Men også andet en vejens forløb, blev synligt ved at tænde for lampen... Selvfølgelig havde jeg inden og starten af turen tænkt alle tanker igennem, lige fra ulve med rabies til stjernepsykopater med motorsave. Et selvlysende skær i hovedhøjde fik hurtigt og brat min fulde opmærksomhed. På et split-sekund var min krop i fuld beredskab, og min højre hånd var helt automatisk fundet vej til min højre forelomme, hvor min foldekniv, gennemtænkt, allerede var halv foldet ud på forhånd. Det var gået godt og lystigt fremad med sang og glæde, men pludselig på et øjeblik blev den stemning forvandelt til fuldstændig alvor, en pludselig udløsning af angst, spænding og en helvedes masse stresshormoner. Hurtigt gik det dog op for mig at det selvlysende objekt til venstre for mit hoved, var et noget klisterbånd, som var bundet fast til en gren der hang nedover vejen. Sikke en traumatisk oplevelse. puha. Jeg grinede lidt af det og gik videre, dog med en ny skeptisk i baggagen som en ikke kunne lægge væk fra mig. Fandt hurtigt gejsten og musikken frem igen. Og over stok og sten gik det. Jeg var stadig i det midterste område af marchen, og glædede mig over den manglende udfordring, nu skulle jeg bare hjem og i seng! Et svagt lysglimt i det fjerne fik dog hurtigt min opmærksomhed igen. Når ja, det var nok også bare et skide klisterbånd eller lign. Jeg forsatte. Pludselig 2 lyst glimt i det fjerne. Og så tre. Der var mange lige pludseligt. Selvom jeg stoppede op og fokuserede på dem, var de med ét væk. Jeg var hurtigt klar over at dette ikke blot var klisterbånd, jeg var dog stadig usikker. Jeg kiggede febrilsk rundt rund omkring. I rabatten få meter fra mig, var 2 lysreflekterende øje nøje igang med at studere mig skråt bagfra. Jeg hoppede og råbte spjettede med ben og arme, hvis ene hånd naturligvis var bevæbnet med en nyslebet kniv. Først ingen reaktion fra bæstet i mørket. Ingen overvejelser. Med ét styrtede jeg råbende med alt hvad mine lunger kunne trække, mod de 2 øjne, som nu hurtigt fik ben af løbe på. Jeg må indrømme at jeg her var bange. Realistisk set vidste jeg godt at der ikke var noget at være bange for, det havde højest sansynligt været en hare eller ræv, som havde været lidt nysgerrige, og helt usansynligt en UUULV. Her erkendte jeg hurtigt at jeg måske havde været lidt overmodigt, og jeg fik en dyrbar erfaring med mig. Nok var planlægning og tænkning, men helt usammenlignelig var det at stå ude i terrænet, helt alene, midt om natten, omringet af skov på begge sider, regnvejr, pissekoldt, 6km til var by, og sidst men ikke mindst at stå ansigt til ansigt med frygten selv, afskygget i 2 selvlysende pletter i mørket, velvidende jeg kun havde mig selv til hjælps. Der var kun en vej, og det var fremad. De næste 4 fire km til nærmeste by, blev forceret med med konstante blikke vigende til hver side, mens jeg med store trampende skidt, sang eller nærmere råbte med på iron maidens motiverende til tider uhyggelige tekster, hele tiden klar med kniven foran mig i højre hånd. Skoven åbnede sig og inden længe havde jeg passeret ud af de lysende øjnes tætte bevoksede uhyggelige område, og samtidigt byskiltet til en lille landsby, en håndfuld km fra byen jeg bor i. Jeg var lettet og totalt høj på min gennemførelse af terrænet der ude. Jeg nærmest løb de sidste km hjem, og senere 2km fra mit hjem kunne jeg virkelig mærke at jeg havde rykket mine grænser. For nemlig 2km fra mit hjem, på hovedvejen jeg gik på, er vejen omringet af skov, halvvejs inde i byen, uden lygtepæle. Her løber jeg en gang i mellem. Og i de sene aftentimer, plejer jeg faktisk at synes at lige denne strækning er en lille smule ubehagelig, derfor plejer jeg når jeg er i løb, lige at kigge en ekstra gang rundt for at se om noget skulle gemme sig mellem trænerene. Her gik jeg denne nat og denne strækning var intet i forhold til hvad jeg en time før havde været udsat for. Ikke én gang mærkede jeg nogen form for frygt eller skeptisk, ikke en gang pandelampen havde jeg tændt her. Jeg var ligeglad, og vadede bare igennem som det var en tur rundt i min egen have. En fantastisk følelse! Snart var jeg hjemme, klokken var vel omkring 04:45, da jeg gik i bad og få minutter efter var faldet i søvn.
Vækkeuret ringede for anden gang den tidlige morgen kl 6:40, og hurtigt stod jeg op, jeg var stadig mærket af rusen, men også af ømheden der stille havde sneget sig ind på mig. I skolen blev jeg hurtigt træt, men gennemførte timerne til en acceptabelt niveau. I spisepause var jeg på toilet, og jeg som det hygiejniske menneske jeg nu er, skulle lige til at vaske mine hænder efter mine aflagte efterlandskaber, da et resolut ryk gav sig i min ryk. BAM, og jeg var færdig. Jeg kunne ikke gå selv, og støttende til mine to venner kom jeg ind i det lokale jeg i sidste modul skulle have religion i. Timen blev tilbragt liggende på gulvet, kiggende op i loftet, med tankerne alle andre steder end på polyteistiske trosretninger. Jeg ved ikke hvordan, men jeg kom ved egen hjælp hjem på min min cykel, resten af dagen lå en i senge, og måtte melde mig tilskadekommen på mit arbejde, da jeg ikke under nogen omstændigheder ville kunne arbejde i denne tilstand. Der gik nogle dage inden jeg kunne bevæge mig nogenlunde igen. Jeg hoppede på cyklen og cyklede ruten jeg for nogle dage siden havde gået, igennem.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Meget er sket de sidste par uger.. Eller nej det er der faktisk ikke. Jeg får trænet, så bare rolig. I foregårs satte jeg ny "PR" i dødløft, 110kgx1, jaja, løftet var helt koldt, med ømme hams. Jeg ved der ligger en 120'er derude, men det er som en symbiose.. Hvis jeg skal klare et godt DL, må jeg give noget igen, i form at rygsmerter i en uge. Det er slet ikke så slemt, det går meget bedre med min lænd, efter at jeg har sat hårdt ind, med diverse øvelser og ting og sager.
I vinterferien var en bror og jeg på overlevelses tur. Efter 1 overnatning (i en hængekøje hvori jeg sov elendigt) og 15km march gennem den jyske kolde hede, var det tid til at krydse endnu et af de mange utallige små vandløb. På dette tidspunkt, navigerende jeg og gik derfor forrest. Vi var kommet ud på noget sump-agtigt underlag, men der var stadig omkring 3 meter til den egentlige å. Jeg trådte meget forsigtigt hen mod åen for at se nærmere på omstændighederne (her var vi i et meget tæt bevokset område), men pludselig trådte jeg et skridt for langt, og med ét, forsvandt jorden mig. Jeg og min 20kg tunge rygsæk blev kastet ned i denne våde mudderpøl, som på overfalden ikke så mere mistænkelig ud end de resterende 10 meter vi lige havde tilbagelagt. Jeg reagerede hurtigt på det pludselige fald, og rent instinktivt gjorde jeg min overfalde så stor som muligt, ved hurtigt at falde om på ryggen med armene til hver side. Jeg forsøgte hurtigt at få mine ben op til overfladen igen, men da jeg på dette tidspunkt var dækket af mudder næsten til hofterne, var det en umulig kamp at sparke mig og til overfladen. Utroligt mange tanker fløj gemmen mit hovedet i disse sekunder jeg befandt mig i den hårde mudderpøl. Jeg råbte til min makker at min rygsæk skulle af men det samme. Jeg tog min højre arm til mig, og åbnede hurtigt brystspænden og hoftebæltet, hvorefter min makker rev den af mig. Igen rent instinktivt, var det et valgt der kom som et lyn fra en klar himmel, jeg vidste at hvis hele min rygsæk kom under mudderet ville jeg have meget sværere ved at komme op, grundet den større volume, og øget vægt. Med det samme jeg fik tægen af, følte jeg mig meget mere bevægeligt. Nu kunne jeg rigtigt lænde mig bagover og ligge på ryggen, her vil jeg skyde på jeg min krop lå i 90 grader, på overfladen. Fordellingen af vægten var vigtigt her, og efter at have lagt der i omkring 30 sekunder, havde jeg stille og roligt fået arbejdet mine ben længere op til overfladen, og jeg gav dertil tegn til min makker om at han nu skulle forsøge at hive mig op. Efter jeg kom op, var min første reaktion latter, jeg kunne ikke rigtigt lade være med at grine. Med alt beskedenhed følte jeg mig en lille smule stolt over min måde at håndtere situationen på, om end jeg ikke er klar over om det nogensinde kunne have udviklet sig til en rigtigt farlig situation, satte det alligevel alle overlevesesmekanismerne i gang, og jeg kom der fra i live. Efter vi havde krydset den lille å, gjorde vi et lille hvil, hvor jeg skiftet strømper, og fik skrabet det værste lag mudder af mine ellers ørkenfarvet Lowa dersert elite støver, og mine i forvejen brune, MEN nye fjallraven bukser. Jeg var stadig helt gennemblødt og kold, men jeg trøstede mig med at der kun var 10 km hjem, de gik smertefrie, og resten af dagen stod på rengøring af alt mit udstyr, og self en helvedes masse mad! Senere på aftenen tog jeg ud for at træne, det gik vel meget godt, men i skrivende stund, kan jeg slet ikke huske hvad fanden jeg trænede.
Igår bestod min træning af pullups.
15 sæts, af 8 reps. For satan jeg er øm.
ChristiansenC got a reaction from Surfer in .
ChristiansenC got a reaction from mugge in .
ChristiansenC got a reaction from Bjergtrold in .
ChristiansenC got a reaction from D.B.F in .