Spinderella

Medlemmer
  • Posts

    3,560
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    76

Reputation Activity

  1. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    https://seatosummit.eu/products/ultra-sil-outhouse
    Tak kære Gregers og ja tænker, at du har en klar pointe der. 
    Tak søde. Jeg er så taknemmelig for vores gode teamwork om at få svømmetræningen op at køre og vi ser, hvad dagsformen er til i morgen 
    Lige nu har jeg mest power på restitution men må se, hvad jeg får drevet mig selv til.
    Og helt enig mht Spejdersport og Eventyr sport. Via rejsen har jeg 10 % rabat i Friluftsland men kunne sikkert opvejes af udsalg osv. Prøver dog at minimere antallet af valgmuligheder/impulser og også derfor, at det er godt for mig at få ordnet så meget som muligt herhjemme ved computeren. Selvfølgelig er der et fragt aspekt. 
    På gensyn i morgen seje dig  
  2. Thanks
    Spinderella got a reaction from Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Jeg cykler stort set ikke længere, og har aldrig været kæmpe fan af bakker. Men kan totalt relatere i forhold til at vandre. Det siger mig ikke ret meget at gå på flad vej, så kører gerne to dage for at finde et bjerg. Så ikke mere skørt end så meget andet i min bog.
  3. Like
    Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Totalt power i loggen!
    Bliver spændende i morgen, om du får hevet min volumen lidt op, eller om jeg påvirker dig til restitutionssvøm.
    Friluftsland har også tidligere været min foretrukne, men da jeg var der inden alpetur havde jeg også opfattelsen af at butikken har ændret sig til lidt mere mode-outdoor end den specialbutik den engang var. Jeg endte med at finde både bedre udvalg og bedre betjening i Spejdersport og Eventyrsport. Og det var endda ret standardting jeg skulle have...
  4. Like
    Spinderella reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Kun for cykelturen. Det virker nok tosset men man kan godt blive “desperat” når man bor i sydenden af Storkøbenhavn. Landskabet er VIRKELIG kedeligt på disse kanter.
  5. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 15.8
    Løb
    35 min foundation run
    Styrke
    Dejlig PT med Stine. Kunne godt mærke, at armene var trætte ovenpå powerfyldt svøm mandag. Masser af gode øvelser. Box squat, Rumænsk dødløft med ekstra højde og større ROM. Military press, bænkpress, Bent over row, mave og lænd.
    Svøm
    1000 m 
    På "papiret" ser det jo pænt/nemt ud men hold op, hvor skal der nogle gange graves dybt og holdes styr på meget.  I går havde jeg desuden været i Friluftsland, inkl med min ene alpin støvle for at prøve Steigeisen, så havde masser af poser og ting. Da jeg skal hjem fra svømmestadion opdager jeg så, at mine strømpebukser er væk  havde løbetights på da jeg cyklede fra Pure Gym til svømme stadion. Ledte alt igennem. Var tilbage i fitness centeret, spurgte i receptionen på svømme stadion. Væk var de. Var jo heldigvis varmt og fint, så kunne cykle hjem i bare ben men altså... Kom også i bassinet på ren vilje men så var det jo (som altid) super dejligt at svømme og går virkelig meget, meget bedre i tiden. Skal sådan prøve at få redet på den bølge, for føles super godt og ikke med helt så hård indvirkning på kroppen, som fx løb og styrke.
    Droppede styrke time i dag, så har bare yoga og vil super gerne nå Fitzgerald løbe pas på 35 min inden, eller efter. Det er fredagens interval pas, som jeg har hevet tidligere ind med planen at kunne slappe af i weekenden, hvor jeg besøger en gammel veninde på Sjælland og har mere familiehalløjsa søndag. 
    Nåede godt på vej med udstyrs ting til Nepal i går og har bla købt mine egne skruekarabiner og alm karabiner. Ufff det føles meget bjergagtigt. Og min egen abseiling bremse og klatrehjelm. The adventure is ON  
    NB i gamle dage var ekspedienterne i Friluftsland i øvrigt alle eventyrere og i deres katalog kunne man læse om deres eventyr i Patagonien, alperne etc etc.
    Nu er det anderledes og sådan er det, men ret vildt, at en af dem jeg mødte i går kiggede på mig, som om at jeg var en idiot, da jeg talte om Steigeisen. I stedet for, at det jo var ham som ikke var helt tilstrækkeligt opdateret til at arbejde i en friluftsbutik. Jeg bliver ofte spurgt om noget jeg ikke ved men jeg har mange svar ala "det må jeg lige undersøge" - ikke en selvbevidst "du taler om noget mærkeligt"-attitude  . En anden gav sig til at belære mig om uld i vandre sokker og det er helt ok omend lidt fejlplaceret, men var mest glad for den 3. ekspedient som faktisk brugte tid og energi på at løse opgaven. Mange af de ting som jeg har brug for har jeg heldigvis kunnet bestille online = i højere grad baseret på min egen viden, dømmekraft og research ikke mindst. Plus altid under mantraet "safety first". Seneste indkøb = toilet rulle holder til at have rundt om halsen, dvs med toiletrullen på maven = mere adventure is ON omend i lavpraktisk form
    Stay strong derude!!!
     
  6. Like
    Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Mange tak.
    Yes, det er altid de bedste pas.
     
    Men jeg skal da lige ind i rytmen igen med at opdatere...
    Onsdag d. 9. august:
    Løb 4,6 km @ 7:54
    Blæsevejr og tunge ben, men kunne nøjes med at skulle ned at gå to gange. Har købt adgang til Yogavivo, så derefter:
    13 min core
     
    Torsdag d. 10. august:
    Svøm 1000 m uden pause (100 bryst - 800 fri - 100 bryst)
    godt nok på den korte kortbane, men stadig!
    Meldingen er at bommen endnu ikke er repareret, så udsigt til at skulle svømme på kortbane (minimum) indtil uge 42.
    Vel hjemme igen:
    10 min core
     
    Fredag d. 11. august:
    Løb 2 km @ 6:54
    Har fået mere kontrol over puls/vejrtrækning, men synes stadig benene er tunge! Havde også gang i Yogavivo igen, men det blev noget underligt noget, som slet ikke motiverede mig, og jeg derfor kun gjorde halvt...
    Morgenvægt: 76,6 kg
    Havde intention om at jeg dagligt skulle have et lille pas med appen core/yoga/whatever, men allerede i weekenden røg den plan... Skulle ordne en masse med at gøre klar til gæster lørdag - hyggelig aften, der blev nærmest teen-kæk ift. mængde af drinks og vågen til sent. Så søndag var også noget amputeret, men fik en dejlig gåtur langs vandet (ca. 5-6 km).
     
    Mandag d. 14. august:
    Løb 3 km @ 7:08
    Testede at løbe med merino t-shirt, som jeg havde været glad for at vandre i, samt merino sokker. I kombination med lummert vejr betød det, at jeg fik det ALT for varmt, og kunne ikke overskue at sejle rundt på måtten. Men motiverede mig selv til:
    3x10 inverse rows
    Bruger markering i gulvet til at justere hvor hårdt det bliver - men kan vist ikke overføres til log.
    Tirsdag aftale lige efter arbejde og til tæt på sengetid, så derfor 0-dag. Morgenvægt 76,4 kg, så er fortrøstningsfuld i forhold til weekendens udskejelser. (det har dog ikke hjulpet at det blev til burger og fritter i går - må lige stramme lidt op igen)
     
  7. Like
    Spinderella reacted to Gregers TF in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Mennesker er selvfølgelig forskellige men jeg tror ikke at “alt eller intet” er den rigtige løsning, altid.
    Lidt frirum til lidt af “det forbudte” - som så IKKE skal opfattes som noget forbudt, synes jeg får det hele til at glide meget lettere og fjerne fokus fra alt de tang som man ikke skal spise eller drikke.
  8. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Så lidt søde. Godt at det lykkedes  
    Tak kære Vestjyde og kommentarer er altid velkomne + god pointe. Ovenpå min sidste frygtelige omgang har jeg besluttet helt at holde mig fra det sukkerfri slik. Helt optimalt skulle jeg også holde mig fra det rigtige slik men lykkes ikke altid. Dog nu blevet optaget af, at det måske ikke er helt så skadeligt, hvis der i øvrigt er gode vaner/måltider resten af tiden. Og håber selvfølgelig også, at de gode sunde vaner kommer til at fylde mere og mere og at lysten til sødt kan erstattes af lysten til nogle bedre alternativer. 
    Ellers update:
    Træning d 7.8
    Yoga
    1 dejlig time i Pure Gym
    Styrke
    Bodyfit også en dejlig time
    Træning d 8.8
    Løb
    Meget tidligt Fitzgerald pas med lidt indlagt tempo 25 min
    Onsdag var jeg bare super træt. Havde gymnastik tøjet med men endte på sofaen tidligt, hvor jeg faldt i søvn. 
    Træning d 10.8
    Styrke
    PT pas fra morgenstunden. Alm squat, KB dødløft med ekstra dybde, skulder, kabel bryst træning, mave + lænd. Very nice.
    Svøm
    1000 m. Dejligt pas med altid skønne miss Spinderella. Længe siden, at jeg har svømmet og kortbane + mange mennesker men var så godt da vi først kom i og endte egentlig med at have vores egen bane + en enkelt hurtigsvømmer, som dog var god til at sno sig mellem os to havfruer. 
    Træning d 11.8
    Cardio
    20 min på step maskine. Havde egentlig Fitzgeralds fredags intervaller med men tiden skred lidt for mig og besluttede mig for at gemme de 39 minutters højkvalitets pas til i morgen. I dag ville det være blevet for amputeret og trappedims fungerede fint med sved på panden til sidst.
    Med udsigt til 2 ugers ferie og 1 uges kursus + (forhåbentligt) masser af god træning, så var det ikke svært at motivere mig selv til at komme (tidligt) op i morges. 
    Stats:
    Kaffe dag 33, alkohol dag 34, 48 dage til Nepal. Vægt 55 kg. Selvom at jeg gerne ville være lidt lettere, så er jeg bevidst om, at træningen kræver god næring og gider ikke at presse/sulte mig selv og brænde muskler af. 
    Stadig meget positivt overrasket over hvor godt jeg har det med at spise grøntsager først til alle måltider, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og mave har sjældent haft det bedre. 
    Nå dejlig dag og weekend til boardet  
  9. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Så meget velkommen tilbage søde  skønt at have dig tilbage i logland, inkl at læse om den fantastiske tur. Allerbedst at vi har vores gode svømmeklub. C U soon  
  10. Like
    Spinderella reacted to vestjyden in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Velkommen tilbage og tak for sommerferie beretningen.
  11. Like
    Spinderella got a reaction from Henrik S. in Motion i balance™   
    Også en virkelig fin udsigt I har holdt jer!
  12. Like
    Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Tak for regelmæssig nudge til at få mig herind igen.
    Vi ses snart.
  13. Like
    Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Vel hjemme igen var det tid til at snørre løbeskoene igen
    Fredag d. 4. august: Løb
    4,5 km på ca. 35 min (elevation gain= 0, max elevation =4 )
    Min puls havde det med at stikke fra mig, så måtte ned og nå nogle gange. Men gav mig selv point for at komme af sted i det hele taget.
    Lørdag hvile- og spadag. Skulle lige teste det der Float, og fik købt en pakke, hvor der også var Cryobehandling og infrarød sauna med. Float skal jeg helt sikkert prøve igen, men kan ikke rigtig se at Cryo skulle kunne gøre noget, som vinterbadning ikke kan. I klubben er der i øvrigt også en infrarød sauna, så ingen grund til at betale for at bruge det et andet sted...
    Søndag ved jeg ikke om tæller som egentlig træning, men havde min næstmindste niece (12 år) med i klatrepark hele dagen. Hun er virkelig sej og klarede alle banerne. Jeg var lidt mere udfordret, og måtte bakke på den sværeste (hylder jo altid mottoet om at hvis man skal give op, så gælder det om at gøre det tidligt ), men var ellers med på det meste. Og er efterfølgende gul og blå over det hele...
    Havde i weekenden en idé om at jeg skulle ud at løbe i går eller i dag. Men kombinationen af rædselsfuldt vejr og træthed fra at starte på arbejde efter ferie var for meget for min viljestyrke. Ser om det går bedre i morgen - og ellers er der under alle omstændigheder svøm på torsdag.
     
  14. Like
    Spinderella got a reaction from Henrik S. in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Nå men vi havde nok begge forventet at være lidt mere medtagede af vores tur - særligt i lyset af at vi ikke havde fået lagt den store indsats i at træne op til den. Men efter en hviledag, hvor vi tog bus og tog tilbage til Thusis og herfra videre til Chur, var vi klar på en tur mere inden vi kørte hjem.
    Onsdag d. 2. august: Dreibündenstein Panoramaweg
    12,9 km, effektivt 3t47. Stigning 722
    Det føltes næsten som at snyde, men vi startede med at tage lift fra Chur op til Brambrüesh, hvorfra vi gik op til en top ved Fürggarbüel, og herfra over til Mutta, hvor vi tog stolelift ned til Feldis (pausen på Strava ses vist tydeligt ), hvor vi havde tid til at sidde et sted og nyde et måltid varm mad og en kold øl, inden vi blev transporteret videre ned til Rhäzüns, hvor vi kunne tage et tog tilbage til Chur.
    Fantastisk afslutning på en helt igennem fantastisk vandreferie!


  15. Like
    Spinderella reacted to Gregers TF in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Lyder som en god tur.

    Og velkommen tilbage til MOL 
  16. Like
    Spinderella reacted to Gregers TF in Langt pokker i MOL   
    Det blev hjemmetræning. Igen en solid af slagsen, hvor jeg var gennemblødt af sved. 1 time og 20 minutter tog det:
    Kropshævninger: 5 sæt 
    Tæhævninger: 4 sæt bw+20 kg og 2 sæt bw
    Knæbøj: 3 sæt (sidste med 20kg)
    Skateboard-squat: 4 sæt bw + 40 kg
    Rumænsk DL: 3 sæt 40 kg
    Dips: 3 sæt
    Fransk pres: 3 sæt
    Bicep curl: 2 sæt
    Kropshævnings-statisk hold: 3 stk
    Mavebøjninger: 2 sæt
    Vipers: 2 sæt


    Jeg sad lige og så en sprogvideo bl. a. med afrikaans. På de kanter giver udtrykket “toppen af isbjerget” af gode grunde ikke så meget mening. Der taler man om “ørerne af flodhesten”.
    Det må vel høre ind under “ligegyldig info” men stadig…..
  17. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Træning d 6.8
    Løb
    13.4 k
    Langgarvernes karrusseltur, som jeg kender så godt. Og så alligevel et anderledes start/slut punkt da mine forældre er flyttet fra mit barndomshjem. 
    Synes at det gik overraskende godt. En del km lige under 6 min/k og så nogle over. Nede i skoven gik det langsommere da jeg skulle finde vej og være forsigtig men lovende i forhold til at kunne genoptage morgen løb til Hørning med rygsæk på på tog dage. 
     
    Er begyndt at starte alle måltider med grøntsager inkl morgenmad og fornemmer virkelig, at det er en game changer frem mod et mere stabilt blodsukker og sundere vaner i det hele taget. 
    Stats:
    Kaffe dag 28, alkohol dag 29, slik dag 3, 52 dage til Nepal. Opdagede, at jeg vist har haft skrevet et par og tres flere uger i træk men det er virkelig snart.
    Så meget desto rarere med følelsen af lidt medvind inkl udholdenhed løbemæssigt
    Pas på Jer selv derude i efterårsstormen
  18. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Motion i balance™   
    Tilbage i hamsterhjulet efter 14 dages ferie. I forrige uge blev det til en løbetur mandag og søndag. Indimellem var vi i Norge og fik taget et par små vandreture i Bergens byfjelde. Det var første ferietur til Norge og dermed et lille 'prøvebesøg' i landet, og det er da ikke sidste gang. Der er jo fantastisk smukt, og sikke en natur. Tilmed tørvejr i Bergen, som ellers kan prale af over 200 regnvejrsdage om året. Men et godt råd er at sætte rigelig tid af til kørsel. Det foregår på snoede landeveje og med mellem 60 og 80 km/t max.
    Sidste uge bød på ferie i fritidshuset, og her fik jeg faktisk løbet lidt hver dag. Hverken langt eller hurtigt, men dog en god uge til at holde benene i gang. Læg dertil de lange ture med hunden, og så bliver det alligevel til god smøring af de gamle ben og knæ. 

  19. Like
    Spinderella reacted to Henrik S. in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Hov, en log med vandring i Schweiz, mit yndlingsland. Dybt misundelig, ser fantastisk ud. 
  20. Like
    Spinderella got a reaction from Henrik S. in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Lørdag d. 29. juli: Andeer til Splügen
    16,4 km, effektivt 4t30, stigning 860 m
    Vi var gået i seng til en mørk sky, der væltede ind over bjergene i baggrunden, så det var med lettelse at vi stod op til endnu en dag med fint vejr. Fra engene ved Andeer videre mod det store hydroværk, Bärenburg og herfra inden længe fremme ved Rofflaslugten. Tilsvarende Via Mala slugten er der her tryk på vandet, og ham der har etableret stedet, har med håndkraft (?) gravet en tunnel i klippen, således at man kan gå under Rhinen. Efter slugten var en lang del af ruten præget af kæmpe klippestykker, der ligesom lå henkastet hulter til bulter blandt frodige vækster og masser af mos. En rigtig Ronja Røverdatter skov. Mystikken blev kun desto større af at vi kom forbi et lille håndlavet skilt, hvor der stod "Eisloch" og en pil mod en fordybning mellem nogle klippestykker. Nysgerrige, som vi nu er, stillede vi os i fordybningen, og mærkede straks et temperaturfald på ca. 20 grader!
    Vi gjorde stop ved museet "Christawald", som er en tidligere fæstning til at beskytte Schweiz mod invasion af facisterne i Italien under 2. verdenskrig. Det var sjovt at sammenligne med oplevelsen af at se REGAN Vest tidligere på sommeren - og gennem min barndom har jeg hørt om hvordan der var masser af militære anlæg gemt i bjergene, så det var også fint at få syn for sagen for det. Da vi kom ud derfra havde vejret vendt, og det regnede ret heftigt. På med regntøj og det lange ben foran frem mod Splügen. Jeg havde set frem til at se søen ved Sufers, men stoppede knapt for at tage billeder. Heldigvis havde vi på det tidspunkt max to timer tilbage - og der var lidt ophold i vejret. Så selv om vi var godt våde, da vi nåede frem, kunne det have været meget værre.


  21. Like
    Spinderella got a reaction from Henrik S. in Spinderellas strøtanker og lejlighedsvise træning   
    Nu har jeg efterhånden i noget tid gået og tænkt på at om det ville hjælpe med min træningsmotivation at puste liv i loggen igen.
    Der er sket nogle store ændringer i mit liv siden sidst - jeg har skiftet arbejde og der er rykket en ekstra beboer ind på matriklen. I samme periode er der desværre også sket store ting med min vægt! Fra de ca. 66 kg da jeg slap loggen sidst, gik det bare støt op og op - og omkring nytår kunne jeg med rædsel konstatere at der stod 82 kg på badevægten! Tidligere har jeg slet ikke kunnet forestille mig at min vægt skulle komme derop - og det endda på trods af at jeg ikke skal kigge langt rundt i min nære familie for at se at der nok er en relativt høj genetisk disposition!
    At udskifte dagligt 2x30 min transportcykling med 2x50 minutter i bil gør sit. Hyggespisning og ændrede måltidsvaner gør helt sikkert også sin del. Men jeg har alligevel haft en følelse af at noget har været anderledes ved denne vægtstigning end tidligere. Det er gået hurtigere, og jeg har haft sværere ved at hanke op i mig selv for at bremse det. Så jeg må indrømme at jeg tænker at det også kan være relateret til nogle af de fysiologiske og hormonelle ændringer, som rammer her midt i livet...
    Anyway - fik taget fat på at få vendt udviklingen i starten af året, så min vægt nu er omkring de 77 kg. Vil virkelig gerne 8-10 kg længere ned. Og vil samtidig gerne i bedre form. Har varierende rygrad med kost, specielt er der forbedringsmulighed for frokosten. På træningssiden har der ret stabilt været ugentlig troldesvøm - og nye gadgets har bidraget til at volumen kom op i starten af året (og har så stagneret lidt siden). I foråret startede jeg også med at løbe igen, blandt andet motiveret af at have tilmeldt mig et trailløb sammen med en veninde. Der er jeg dog gået lidt i stå igen (blev lidt overmodig, og måtte holde pause grundet knæ). Nu er jeg så lige vendt tilbage efter en meget aktiv sommerferie (i hvert fald den sidste del) - så jeg håber at kunne bruge det som afsæt til at komme ordentligt i gang igen!
    Hvis man tidligere har læst lidt med i loggen, bliver man nok ikke meget overrasket over at høre at ferien har stået på vandring i Alperne, nærmere betegnet "Via Spluga", som er en rute over Splügenpasset, som kan dateres helt tilbage til romernes ekspansion ind i Schweiz. En fantastisk smuk tur, der dog havde lidt for mange passager, der var tæt på trafikerede veje, men ikke desto mindre en kæmpe oplevelse!
    Fredag d. 28. juli: Thusis til Andeer
    20,3 km, effektivt 5t22. Stigning 1228 m
     
    Dagen startede varmt i Thusis men strakte sig hurtigt ind i svalende skygge gennem skov efter den lille landsby, Sils. Et stykke oppe kom vi til Travestinersteg - en 62 meter lang hængebro over en dyb kløft, og som samtidig har en højdeforskel på 22 meter mellem de to sider. I vores vandreretning skulle vi nedad - og fortsatte herefter blødere ned til vi kom til Via Mala slugten, hvor Hinterrhein bruser i bunden. Herfra videre til Zillis (hvor vi sprang over besøg i den meget gamle St. Martins kirke) og fortsatte videre til dagens destination: Andeer. Her ventede vores bagage, et værelse med fantastisk udsigt og et chiparmbånd, der gav adgang til en meget velfortjent afslapningsstund i det nærliggende termalbad. 
     
     
     
     


  22. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Update
    Har haft rigtig gode men intense dage med at prøve at holde tempo med mine forældre på 85 henholdsvis 86 år. Målet at skabe gode minder. Håber selvfølgelig, at de bliver langt over 100, men alt andet lige, så ved jeg jo godt, at der pludselig kan være noget som rammer dem. Vores forhold har ikke altid være lige godt og når jeg kigger på det udefra, så ser jeg også mange ting, som har haft været udfordrende og måske endda traumatiserende for mit sensitive barnesind. Men ser også gode intentioner og tydeligere og tydeligere også fx min mors sensitive og intuitive sind, som bestemt heller ikke altid har haft lette vilkår overfor min fars langt mere rationelle og nøgterne ingeniør tankegang. Tilsidst på formiddagens brunch betroede hun mig noget, hvor hun i morges havde følt stor angst og ligesom set et varsel. Opfattede det helt klart som en tillidserklæring og ville egentlig gerne bare kunne omfavne det og passe på hende, som mine forældre jo har haft prøvet at passe på mig i alle årene. Kan alligevel også mærke, at de mere og mere har accepteret de ting jeg kaster mig ud i som fx bjergene og måske endda efterhånden (omsider) har tillid til, at jeg klarer mig. 
    Ellers gode oplevelser med familiemiddag onsdag, spændende udstilling på Moesgaard i går + IMAX udgaven af "Indiana Jones & The Dial of Destiny" i går aftes. To takes på hvor spændende og vigtig historie er og jeg havde egentlig bare lyst til at læse mere om det hele + at jeg fik lyst til at genhøre Getz/Gilberto Bossa Nova albummet udfra en enkelt scene i filmen, hvor de spiller "The girl from Ipanema". I dag brunch og bagefter tid til at få min overstimulerede hjerne ned i gear inkl med lidt træning. 
    Har haft spist alt for meget udelukkende på følelser og uden at føle stor sult og mave er særdeles mærkelig ovenpå en uges kaffe  I går spiste jeg lakrids fordi, at jeg blev antydningsvist køresyg på bustur ud til Moesgaard. Dumt at køre baglæns og bagest i bussen. 
    Nå men rum for forbedring
    Træning d 7.7
    Cardio
    40 minutters stairmaster
    13 minutters cross trainer
    Styrke
    10 minutters core træning med down dog app
    Yoga
    15 minutters dejlig hatha yoga med down dog app
    Var først tilmeldt nogle hold men trængte virkelig til at være inde i min egen boble og finde noget flow. Vil benytte mig mere af både trapper og cross trainer til at få trænet noget udholdenhed og det uden, at det går helt så hårdt ud over kroppen som løb. Også ekstremt tilfreds med at være i gang med selvtræningen både med core og yoga = lover godt for fx næste uge og på sigt meget mere sandsynligt, at jeg får det gjort. Det kunne fx også være om morgenen, eller om aftenen og det også på de mere trætte dage, hvor jeg ikke lige når i centret. 
    Den eneste tælling som jeg lige nu vil dyrke er nedtællingen til Nepal afrejse for det er jo lige om snart og tænker, at det vil være en god måde til at holde noget motivation og commitment. 
    Hvis jeg regner rigtigt så lige nu 82 dage til afgang d 27.9 - it ain't much.
    Nå i morgen leg day med super sild Betty Boop men med stor risiko for mere overstimulering i et andet center end mit eget, hendes nye kæreste T som jeg aldrig har mødt, eks træner H, som ignorerer mig i.e. ikke hilser på mig og min indre alt for kompetitive side, hvor jeg skal passe på, at jeg ikke smadrer mig selv og drømmene i forsøget på ikke at vige tilbage for tunge vægte. 
    Dejlig weekend og måske endda ferie til boardet  
  23. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Tak og det er mere end ok, at vi griner af det kære Gregers = min yndlingsstrategi for de fleste svære ting i livet. Humor er virkelig livets salt. Ja og det værste er, at jeg efterhånden er blevet så god til at bakke ud, at jeg næsten kan snakke mig selv ind i, at det går så nemt, at jeg da måske lige kunne prøve en kop i morgen  Har dog været træt i dag. Kunne ikke huske hvad jeg havde puttet i rygsækken og var super, super tæt på at bakke ud af svøm. Heldigvis har miss Spinderella udviklet en formidabel evne til at behandle mig som en 4 årig inde i omklædningsrummet og så bliver jeg skubbet  afsted, så jeg næsten kan mærke de oppustede svømme vinger. Endnu engang var det så bare super dejligt og føler virkelig, at teknik, eller måske bare evnen til at ligge afslappet i vandet, er forbedret. 
    Træning d 23.3
    Svøm
    1600 m 
    Ligesom forleden, så fik jeg helt triathlon vibes i kroppen ovenpå den gode svøm. Så dog nogen af triathleterne søge ind på svømmestadion, da jeg cyklede hjem fra dejlig tapas menu på "Forlæns Baglæns" og ja det er bare voldsomt megen træning, tidligt og sent. 
    Nå tid til at få noget søvn.
    Dejlig aften og snart weekend til boardet  
     
     
  24. Like
    Spinderella reacted to Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Tak x 3 kære Gregers og ja du har så meget ret mht ikke at give op men blive ved med at prøve at få tiltusket sig noget træning. Det er du jo imponerende god til. Ja og jeg vil også stadig forsøge.
     
    Tak søde og sikke en grim oplevelse for dig som lille pige. Glæder mig til vi ses lige om lidt. 
    Tak kære Vestjyde og ja det gjorde det heldigvis 
     
    Thx  
     
    Tak kære Henrik og ja havde 50 stk med og fik da brugt en hel del = særligt i Frankrig og Italien, som på en god måde havde retningslinier, som blev fulgt. Evt læsere kender mine bekymringspunkter vedr mundbind mht falsk tryghed, forkert brug etc etc, men syntes faktisk, at der var en rigtig god skærpet opmærksomhed og passen på hinanden både i Frankrig og Italien, hvor vi havde mundbind på de få gange, hvor vi var i nærheden af andre mennesker. Og hvor man fx også tog det alvorligt, at det var personalet, der serverede fra morgenmads buffetten bag plexiglas osv. I Schweiz var det meget mere afdæmpet/loose men der var fx et hotel, hvor vi og flere andre hele tiden blev irettesat i morgenmadsrestauranten. Fx kom jeg til at tale med min vandremakker J foran kaffe automaten - altså jeg tappede varmt vand til teen men jeg tror, at J så cappuccino blikket i mine øjne og følte sig kaldet til at interferere, så at jeg ikke faldt i  Er nu på dag 48 og ligegyldigt, hvor meget at jeg kan længes efter en kop, så må jeg bare erkende, at det ikke duer til min mave og det duer ikke pga det med, at jeg ender med at sove alt for lidt. 
    Ellers så kunne jeg jo skrive en lang historie omkring vores 8 dages vandretur på Tour de Mont Blanc, der strækker sig rundt om Mt Blanc massivet. Denne gang gik vi strækningen fra Chamonix til Col de La Forclaz mod uret mens vi for 2 år siden med uret gik de første etaper fra Chamonix til Champex. Således både nyt terræn og godt gensyn med gamle steder. Via Kipling og Eurotrek så var det jo så denne her luksus udgave, hvor vi, i stedet for at sove i primitive hytter oppe i terrænet, gik ned til(og dermed efterfølgende op fra)  små byer og overnattede på hoteller. På den måde blev vores bagage transporteret for os og ude i bjergene havde vi så "kun" dagstursrygsæk. Med 4 l (kg) vand, regntøj, varmt tøj, hue + vanter, førstehjælpstaske, madpakke osv osv, så vejede den nu også lidt. Men alt andet lige så var det dejligt at kunne få en kjole på om aftenen, ikke at behøve at vaske sokker/t-shirts og i det hele taget ikke føle mig helt så beskidt, som jeg til nogle tidspunkter har haft gjort. Vejret artede sig helt fantastisk og kun en enkelt formiddag var vi i regntøjet og bortset fra en blå lille tå negl, så havde vi ikke skader eller uheld. At kroppen så værker konstant og at jeg nogle morgener kravlede ud på badeværelset og næsten ikke kunne overskue dagens etape, ja det er jo så nu engang bonus, eller sådan, at jeg slapper bedst af. Også selvom, at det vil lyde mærkeligt i nogens ører. Især ovenpå det her sidste år, så var det så godt at mærke, i hvor høj grad, at jeg elsker at røre mig. Ja i det hele taget bare har det så meget bedre, når det bliver en del af den daglige trummerum at bevæge mig. Altså det har jeg haft vidst i mange mange år men det sidste år, har det haft været betydeligt sværere for mig at få til at lykkes. Det skal jeg så bare blive bedre til. 
    Havde så også pga luksus set uppet fået min yoga måtte med og samtidigt nogle uger inden afgang fundet et canadisk yoga par, der via appen "Becoming balance" udbyder super skøn online yoga. Ja så nåede i hvert fald 4 gange at rulle måtten ud på en solfyldt altan og kravle mig igennem knapt en times skøn yoga. Ja og dermed til min måske pt aller aller vigtigste erkendelse = nemlig at det med træning og fx yoga, alt alt for ofte har haft indebåret, at jeg stræbte efter et eller andet ideal og nok ofte på den måde kom til at holde vejret og stå anspændt i den ene eller den anden stilling. På en eller anden måde netto anstrengende og derfor nok ind imellem svært at vende tilbage til. Det fede ved hjemmeyoga er så netop, at jeg kan gøre lige, hvad der føles rigtigt. Jeg kan stå i split med det ene ben kun lidt løftet, eller krybe sammen i barnets stilling på et tidspunkt, hvor jeg ellers skulle stå på hovedet eller på hænder. Ved at slappe af med det, så bliver min vejrtrækning meget mere rolig, flydende og jeg får en oplevelse, som jeg får meget mere lyst til at gentage. Det gælder for yoga men også for så meget andet i livet. Slap af og træk vejret ... i  går fik jeg fx også temmelig nemt svømmet 1100 m, bare alene ved at slappe af og trække vejret. For mange vil det jo lyde helt banalt men for mig føles det næsten som en åbenbaring. 
    Ellers gode træningssessioner med coach i tirsdags, fredags og senere i dag. Løb også en enkelt tur onsdag, som føltes lidt træt og langsom. Torsdag svøm 750 m. 
    Vil også nå noget yoga inden dagens session.
    Mht helbredet så har infektionsmedicinerne nedgraderet ormen til nok bare at have være en almindelig Askaris spolorm = ret almindelig og ikke farlig. Dog mærkelig, at der ikke var æg eller cyster og min orm var mere regneormefarvet end hvid men ja det betyder i teorien, at jeg i princippet ikke behøver at være bekymret for allergi overfor frosne/døde larver i sushi og begynder også at føle mig frisk. Har også opdaget, at jeg på undersøgelse i slut maj havde SARS COVID 19 antistoffer= helt vel foreneligt med, at min infektion i slut februar var COVID 19. Ikke at det er nogen garanti for ikke at blive syg igen, men håber måske også, at noget af min træthed og følelsen af at være helt ude af form i foråret/sommeren, lidt kan relatere sig til den omgang. 
    Muligt at jeg på et tidspunkt skriver mere detaljeret om turen 
    For nu håber jeg bare, at jeg kan være kreativ mht at få puttet træning ind i en hverdag, der tegner sig som et travlt efterår.
    Fortsat dejlig sensommersøndag til Jer derude  
  25. Like
    Spinderella got a reaction from Bjergtrold in Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober   
    Fy for pokker - godt du kom af med den! 
    Minder mig om at jeg som barn havde en lang orm, der kom ud (bændel?). Jeg var simpelthen så bange - troede det var mine tarme, det faldt ud.
    Håber du hurtigt kommer op i energi igen - snakkes snart.