KåreS

Køb af MTB
Jeg vil heller ikke anbefale dig at købe cyklen fra Cykelkongen - førprisen er ren fantasi og den nuværende pris er heller ikke særlig attraktiv
Hvis du vil bruge din MTB til kørsel i skoven og virkelig vil udfordre dig selv, så skal du som minimum op i prisklassen, der begynder ved 5.500-6.000 kroner... eller højere. Men fra omkring 5.500-6.000 kroner kan du finde en cykel, som du dels kan være sikker på kan holde og dels er så god, at den kan "følge med dig" når du bliver bedre og ønsker at opgradere dele og udstyr.
Men vær opmærksom på, at der - ligesom hos Cykelkongen - sælges mange cykler, der er ganske alvorligt overprized. Så sammenlign, afprøv, sammenlign og afprøv.
Efterår og vinter er ofte gode tidspunkter at købe MTB, fordi cykelhandlerne skal af med de sidste eksemplarer af sidste års modeller. Hvis du leder lidt, kan du gøre en god handel og spare 1500-2000 kroner eller endnu mere.
Overvej en brugt
Har du overvejet at købe en brugt cykel. Selv om mange cykler på blandt andet dba.dk og guloggratis.dk er sat noget højt i prisen, kan man ofte forhandle dem meget ned. Alternativt kan du i "skrotbunken" på mtb.dk finde en del lækkerier til menneskepenge.
Det kan også være umagen værd at gå på politiauktion, hvor der af og til bliver solgt nogle lækre mountainbikes - du kan finde tidspunkter for auktioner mv. på politiets hjemmeside
Det, du skal lægge vægt på, når du køber cykel, er følgende:
Fysisk butik kontra online køb
Som førstegangskøber af en ny cykel vil jeg anbefale at du går ned i en fysisk forretning, så du kan få hjælp til at finde den cykel der passer dig i størrelsen og mht. udstyr og pris
Du kan sandsynligvis spare 1.000-2.500 kroner ved at købe online i en tysk webshop som bikediscount.de, i forhold til købe i en cykelforretning. Men har du købt online og efterfølgende skal have hjælp til indstilling, service eller hvis noget går i stykker, skal du betale for det hos en cykelhandler. Hvis du derimod har købt cyklen hos en cykelhandler, vil de hjælpe dig med indstilling, efterspænding mv. uden at skulle have en krone for det.
Reklamationer er også noget lettere hos en fysisk forretning frem for en onlinebutik i Tyskland.
Men altså - du bør gå ned i nogle forskellige cykelforretninger og afprøve så mange forskellige fabrikater og modeller, som du overhovedet orker. De fleste cykelforretninger fører to - maks. tre - forskellige mærker. Så gå i flere forretninger og prøv de forskellige mærker af.
Forlang en prøvetur - det vil alle seriøse cykelhandlere gå med til uden protester. Når du prøver cyklen af, så find en bakke (gerne stejl). Det er nemlig på bakkerne at du finder ud af om mountainbiken passer dig, altså om stellet har en geometri, der passer din krop.
De vigtige dele
Der er nogle dele på en mtb, du skal være særlig opmærksom på. Mange når ikke længere end til at kigge på bagskifteren. Den har cykelfabrikkerne luret - derfor monterer de ofte en rigtig god bagskifter på deres modeller (f.eks. en Shimano Deore XT).
Men faktisk er bagskifteren noget af det sidste du skal se på, når du vælger cykel. I stedet skal du kigge på:
1. Stel
2. Forgaffel/affjedring
3. Hjul + nav
4. Krank og krankbox
5. Bremser
De ovennævnte dele på mountainbiken er langt de vigtigste for cyklens kvalitet og dermed for din fornøjelse af cyklen. Det er også de dyreste dele på cyklen - så hvis for eksempel forgaflen er noget skrammel, så er den rigtig dyr at udskifte. Omvendt er bagskifteren, som mange desværre vælger cykel ud fra, en af de billige dele at skifte.
Valg af stel:
Stelvinkel, stelhøjde mv. har UFATTELIGT meget at sige for, om cyklen passer til dig.
Næsten alle MTB'ere har slope-stel i varierende grad. Slope vil sige, at overrøret (den del af stellet der går fra sadelrøret og op til styret) er højere i styr-enden end i sadel-enden. Slope-stel blev indført for at gøre stellene stivere, men er i dag lige så meget et udtryk for mode.
Nogle stel er racerprægede (f.eks. Scale-modellerne fra Scott) det betyder at du sidder i en mere foroverbøjet stilling med mere vægt på armene. På andre mærker sidder du mere oprejst (f.eks. en del modeller fra mærket GT). Siddestillingen afhænger blandt andet af overrørets længde samt stellets vinkler.
Siddestillingen er helt afgørende for hvor meget du får ud af din cykel. Køber du en cykel med en stelgeometri der ikke passer dig, får du en kort karriere på sporene i skoven.
Kvaliteten af stellet kan du tjekke på prøveturen. Svejsninger og samlinger skal være lavet ordentligt. Kig de steder der ikke umiddelbart er synlige, for det er dér, fabrikkerne snyder. Stellet skal føles stift og let at træde frem.
Løft cyklen og få vægten opgivet - en XC-mountainbike med affjedring foran og udvendige gear må maksimalt veje omkring 13 kg - helst mindre
MTB'ere i 6.000 kroners-klassen vejer typisk fra omkring 11,8 til cirka 12,6 kg. Denne vægt gælder for cykler med affjedring foran.
Vejer MTB'en meget over 13 kg. er det et signal om, at stellet, hjulene, forgaflen (eller alle tre dele) er af for tung og dårlig kvalitet. På tunge cykler er styr, sadelpind og andre dele ofte lavet af stål, der er tungt... og ruster
Vær opmærksom på, at næsten alle cyklers vægt angives UDEN pedaler.
Materialer
Langt de fleste MTB'ere op til 13-15.000 kroner har stel i aluminium. Normalt er de lavet i alu-legeringer, der hedder 7005 eller 6061 - begge er fine.
Dyrere cykler (typisk over 10.000 kr.) har ofte stel af carbon, der er et lidt lettere og er en smule mere komfortable at køre på end aluminium. Men efter min mening er det meget, meget få motionister, der får noget ud af at købe stel i carbon - det er ren tekniklir.
Nogle fabrikker arbejder med en kombi af aluminium og carbon - det gælder f.eks Giant.
Stel af stål kan også stadig købes nogle få steder - stålstel giver en lidt mere komfortabel og livlig køreoplevelse end aluminiumsstel, men er hundedyre.
Nogle få - dyre - mountainbikes fremstilles i titanium, der har nogle af de bedste egenskaber fra både aluminium og carbon.
Stelhøjde
Stelhøjden er vigtig. De fleste voksne mænd skal have stel mellem 15 og 20 tommer. Men ligesom ved skostørrelser kan der være variationer i den reelle størrelse fra fabrikat til fabrikat - eller rettere, sammenhængen mellem stelhøjden og stellets længde kan variere meget. Faktisk er overrørets længde mindst lige så vigtig som stelhøjden. For overrøret afgør, hvor meget eller hvor lidt man "ligger ned" over cyklen.
Altså, en stelstørrelse 15 tommer hos et fabrikat svarer ikke nødvendigvis til en 15 tommer hos et andet fabrikat.
Vakler du mellem to stelstørrelser, som begge passer dig mere eller mindre - så VÆLG den MINDSTE. Et mindre stel har lavere tyngdepunkt, er nemmere at kontrollere og reagerer hurtigere. Desuden vil du hurtigere kunne flytte din krop rundt i forhold til tyngdepunktet => mere sjov og færre styrt.
Lakering
Kast også et ekstra blik på mountainbikens lakering, for den er udsat, når du drøner rundt på grusstier, kører i mudder eller hopper over grene og stammer. Virker lakeringen tynd, så drop cyklen. Du kan ofte tjekke lakeringens kvalitet de steder, hvor hjul og gear er spændt fast. Tjek om lakken er faldet af "i flager" hvor boltene er spændt fast eller er krakeleret i et område.
PS: Stort set alle cykelfabrikker får produceret deres stel på kæmpemæssige fabrikker i Østen.
Forgaffel/affjedring
De fleste mountainbikes i Danmark har affjedret forgaffel, mens bagstellet er stift. Den slags MTB'ere kaldes også hardtails. Affjedringen er rigtig god, når man kører på hullede stier eller andre former for ujævnt terræn. Min affjedrede forgaffel har reddet mig fra at blive kastet ud over styret en del gange - så køb en MTB med affjedring foran.
De fleste gafler fungerer ved en kombination af fjeder og olie eller luft. Det SKAL være muligt at justere både dæmpning og rebound - altså både gaflens hårdhed og den hastighed, den retter sig ud med. Dæmpning og rebound er vigtige at kunne justere, fordi begge dele afhænger meget af din vægt og en lille smule af kørestil og terræn.
Du går ikke helt galt i byen, hvis du vælger en cykel med en gaffel af mærkerne Marzocchi, RockShox, Manitou eller Magura.
To andre mærker - Sontour og RST - laver på trods af mange fordomme udmærkede gafler. Men undgå de billige modeller fra Sontour og RST.
For de øvrige forgaffel-fabrikanter, der er nævnt her gælder at de også laver nogle modeller, der er elendige eller bare mindre gode. Derfor - tjek anmeldelser og brugerevalueringer på bikeradar.com og mtbr.com.
Undgå no-name forgafler eller gafler, der bærer cyklens navn. Det er i 99 procent af tilfældene et tegn på at forgaflen er af dårlig eller decideret ringe kvalitet
De fleste forgafler monteret på cykler i prisklassen op til cirka 10.000 kroner har en vandring på 80, 100 eller 120 millimeter, hvilket er fint til XC-kørsel (cross-country) i Danmark. Kører man downhill, freeride, dirt eller jump, kan der være behov for noget større vandring i forgaflen.
Rigtig mange forgafler har lock-out på forgaflen. Det vil sige at du kan låse gaflen, så den ikke fjedrer. Det er rigtig lækkert, når du kører på jævn landevej – så kan du nemlig stå op i pedalerne uden at forgaflen "wobler". På nogle cykler sidder grebet til lock-outen på styret (kaldes "remote lock-out" eller "pop-lock"), på andre sidder grebet nede på forgaflen. Det er selvfølgelig nemmest hvis grebet sidder på styret, men sidder det nede på gaflen, er det ikke en grund til at vrage cyklen.
Regner du ikke med at køre særlig hårdt eller kun på jævne stier, kan du også vælge en MTB med fast forgaffel. Det gør cyklen billigere - men ikke mange mountainbikes sælges med fast forgaffel, så her skal du forhandle med cykelhandleren om en lavere pris.
Glem alt om affjedring på både for- og baggaffel (full-suspension) i den prisklasse, du ønsker at købe cykel i. Affjedret baggaffel fordyrer cyklen ganske meget. Derfor skal du typisk op i prisklassen over 12.000, før der er nogen ide i at købe MTB med affjedring bagtil.
Hjul + nav
Hjul og nav er nogle af de absolut vigtigste dele på en MTB. Når du kører MTB på ujævne, hullede stier, op og ned ad bakker, over sten og igennem plut og pløre, bliver hjulene (fælge, eger og nav) udsat for en enorm belastning. Samtidig er hjulene nogle af de tungeste dele på cyklen og hører tilmed til den uaffjedrede vægt. Så dårlige, tunge fælge og nav med stor friktion kan gøre din cykel og køreoplevelse til en slatten fornøjelse.
Samtidig er fælge og nav et af de steder, hvor du for alvor skal være på vagt. For fabrikanterne ved godt, at mange uerfarne cykelkøbere ikke lægger mærke til lige præcis de to dele - derfor er mange cykler udstyret med kampdårlige fælge og nav.
Hvis din cykel er udstyret med dårlige fælge, bliver de nemt skæve eller ekser => dyrt og træls.
Så se dig for og sammenlign fælgene på de cykler, du overvejer at købe (tjek igen på bikeradar.com og mtbr.com)
Langt de fleste mountainbikes kører med 26 tommer hjul. Men der lanceres flere og flere MTB'ere med 29 tommer hjul, hvilket skulle give en mere jævn og hurtig kørsel på nogle typer af underlag.
Personligt er jeg glad for 26 tommer hjul og har en smule svært ved at se ideen i 29 tommer - i hvert fald til de fleste forhold i Danmark. Men lir-værdien ved fælge på 29 tommer er til gengæld tårnhøj
Et tip: Køb ikke en cykel uden dobbelbundede fælge, der er langt mere modstandsdygtige end enkeltbundede. Det burde ikke være muligt at kunne købe MTB'ere med enkeltbundede fælge, men jeg har set et par stykker.
Tjek egerne; de skal være lavet af rustfrit stål og de skal være ordentligt spændt op.
Krank og krankbox
Lige som hjul og nav er krank og krankbox nogle af de dyre, men ofte oversete dele på mountainbiken.
Kranksættet består af de forreste tandhjul (tre stk.) + pedalarmene. Krankboxen er den del, der går igennem stellet og forbinder de to pedalarme. Både kranksæt og krankbox bliver udsat for en enorm belastning, fordi de stort set skal administrere al den kraft, som du træder i pedalerne med. Desværre bliver rigtig mange cykler udstyret med no-name-dele. Det er faresignaler, du skal være på vagt overfor, fordi det KAN betyde, at det er dårlige dele, der er monteret.
Inden for de sidste to-tre år er flere og flere cykler blevet monteret med krankboxe med udvendige lejer. Det gør kranken væsentligt stivere - så vælg udvendige lejer, hvis du har mulighed for det.
Mange MTB'ere bliver udstyret med OEM-kranksæt og OEM-krankbox fra Shimano - dvs. at delene ikke bærer navnet Deore eller Deore XT. I stedet hedder delene så noget med FCM-442, FCM-552 og opefter.
Både FCM-442 og 552 svarer til Deore - men er med henholdsvis indvendige og udvendige lejer.
Bremser
Der findes to bremsesystemer til mountainbikes, fælgbremser og skivebremser. Begge systemer kan være hydrauliske eller mekaniske.
De mekaniske fælgbremser er nemmest at vedligeholde og bremser udmærket til de fleste forhold i Danmark. Men bremseevnen nedsættes en del når det er vådt eller du kører i plut og mudder, og bremseklodsernes arbejde slider lidt på fælgen.
De hydrauliske fælgbremser er superlækre, men stort set umulige at opdrive på en ny cykel i dag.
De fleste lidt dyrere mountainbikes (fra cirka 5.000 kr) sælges i dag med hydrauliske skivebremser. De overgås ikke af noget i lækkerhed og giver en konstant og omgående bremsevirkning. Til gengæld kræver de hydrauliske skivebremser lidt ide om mekanik, hvis du selv vil vedligeholde dem.
De hydrauliske skivebremser er også noget dyrere end fælgbremser. Som med alle andre MTB-komponenter er der en række forskellige varemærker - tag en prøvetur, og tjek udstyret på nettet
Mekaniske skivebremser sidder oftest på billigere cykler og er ikke halvt så lækre i funktion som de hydrauliske skivebremser. Nogle af dem bremser dog udmærket.
Glem alt om tromlebremser til en mountainbike, du skal bruge i skoven.
Jeg kører selv med mekaniske fælgbremser og har aldrig oplevet problemer, heller ikke ned ad rigtig stejle skråninger eller ved en enkelt katastrofeopbremsning på grund af et væltet træ over stien. Men min næste cykel skal have hydrauliske skivebremser - mest på grund af lir-værdien.
Alt det andet
Sadel: Vælg en smal saddel, så du kan flytte din frem og tilbage uden at støde på noget. Når du kører ned ad stejle bakker, skal du kunne flytte dig helt bagud, så du hænger helt ude over baghjulet - sadlen må ikke komme i vejen, for så ryger du på røven – eller rettere, hen over styret ned ad de stejle skråninger.
Sadlen må dog ikke være alt for "spids" fortil. Når du virkelig skal lægge power i pedalerne eller bare ønsker at skifte stilling på de lange ture, er det nødvendigt at kunne flytte lidt frem på sadlen
Gear: Næsten alle MTB'ere, der står hos cykelhandlerne kører med gear, gearskiftere (forreste og bageste) og gearvælgere (sidder på styret) fra enten SRAM eller Shimano.
Til kørsel i skoven er det en god ide at vælge gearskiftere mv. der kan tåle mosten. Det vil hos Shimano sige komponenter fra den modelserie, der hedder Deore. Den billigste model, der kan anbefales, hedder bare Deore, derefter hedder modellerne efter stigende klasse, Deore LX, Deore SLX, Deore XT og Deore XTR. Forskellen på de forskellige, nævnte modeller er mest funktions-lækkerhed, vægt og lir – rent holdbarhedsmæssigt er der ingen åbenlys grund til at vælge en Deore XT frem for en Deore.
Mange billigere MTB'ere er udstyret med udstyr fra Shimano-serierne Altus, Acera og Alivio - men de serier er ikke beregnet til hård kørsel i skoven og går ofte hurtigt i stykker.
Hos SRAM går modellerne fra X3 (billigste), X4, X5, X7, X7, X9 til XO (dyrest). SRAM laver ikke deciderede billige modeller, men jeg vil mene, at du skal op i en X4-X5 for at modsvare kvaliteten fra en Shimano Deore. Men igen – ekstra pris giver mest i forhold til lækkerhed og vægt. Funktionen er stort set den samme, uanset om du vælger en SRAM X5 eller X9.
Ofte har cykelfabrikkerne mixet systemerne på deres modeller, så bagskifteren f.eks, er en Shimano Deore XT, mens forskifteren er en Shimano Deore eller en SRAM X4 og skiftegrebene er Shimano Deore eller måske endda en Shimano Alivio (eller anden dårligere serie). Nogle kan ikke lide at komponenter og fabrikater mixes på den måde og mener at det er udtryk for dårlig stil. Men det betyder intet, så længe de enkelte komponenter er af ordentlig kvalitet. Så gå hele cyklens udstyr igennem og tjek kvaliteten.
Men igen - er bagskifteren af dårlig kvalitet, så betyder det meget lidt i forhold til at forgaflen eller stellet er dårligt. Få eventuelt forhandleren til at opgradere en gearskifter af spinkel kvalitet med det samme.
Langt de fleste mountainbikes sælges med 24 eller 27 gear. Spændet mellem højeste og laveste gear er cirka det samme uanset antallet af gear, så det er springene mellem de enkelte gear, der veksler.
Gearvælgerne kan enten være af trigger-typen eller af gripshift-typen. Trigger-typen fungerer ved hjælp af små "aftrækkere" (deraf navnet) der sidder under styret, ved bremsegrebet. Med gripshift-systemet skifter man gear ved at vride på et lille håndtag, der sidder i forlængelse af håndgrebet på styret.
Personligt er jeg fan af trigger-systemet, der også er monteret på de fleste mountainbikes i Danmark - men afprøv evt. begge systemer.
Glem ALT om indvendige gear til en mountainbike, du ønsker at bruge i skoven
Dæk - Dækkene er simpelthen bare ustyrligt vigtige. MTB-dæk skal ikke bare overføre rytterens kraft, men også være i stand til at bide i sand, op ad stejle jordstier og ned ad stejle stier med sten og grus. Har man en gang prøvet at køre på dæk, der ikke står ordentligt fast, så har man også råbt nogle grimme ord ud i naturen og sagt "aldrig mere".
Til gengæld kan du købe gode dæk for ikke så mange penge. Ofte er de fabriksmonterede noget crap - så tal med butikken om at få nogle ordentlige med i prisen.
Bolte, skruer og møtrikker - Der er rigtig mange bolte, skruer og møtrikker på en MTB. De SKAL være lavet af rustfrit stål. Der er ikke noget mere ærgerligt end en cykel der efter et halvt år står med rusten piblende ud af skruer og møtrikker. Desuden binder rusten og kan gøre det næsten umuligt at justere og vedligeholde cyklen.
Styr: De fleste MTB'ere er enten udstyret med et lige styr (flat bar) eller et riser-styr, der er bagudbøjet og/eller bøjet opad i siderne. Nogle kan bedst lide flat bar-styr, andre riser styr. Prøv dig frem.
Men styret er alt andet lige en af de billigere dele at udskifte, hvis du senere finder ud af at styret på den købte cykel ikke passer dig.
Vær i øvrigt opmærksom på styrets bredde. Mange kører med for brede styr, hvilket betyder at de ikke har så god kontrol med cyklen.
Barends ligner "kohorn" som kan monteres på styrenderne. De er især gode når der virkelig skal holdes fast og bruges kræfter - f.eks. op ad stejle bakker. Ellers er de gode på lange ture, så man kan skifte stilling med hænderne.
Frempind: Frempinden bruges til at regulere styrets afstand til kronrøret/gaffelpinden og dermed hvor langt du kommer frem på cyklen. En lang frempind har for eksempel indflydelse på styreresponsen, hvilket kan være en ubehagelig oplevelse. Tyngdepunktet flyttes også når frempinden forlænges eller forkortes. Så lad være med blindt at få monteret en længere - eller kortere frempind.
Pedaler: Det kan være en god ide at få monteret click-pedaler på din cykel, hvilket kræver at du kører med specielle cykelsko. Der er flere forskellige systemer fra Shimano, Look, Eggbeater mv. Alle systemerne betyder at du kan overføre kraft både når du træder pedalen ned (som normalt) men også når du trækker pedalen op igen, fordi cykelskoen er spændt fast til pedalen.
Shimanos SPD-system er udmærket og billigt.
Alle ovennævnte dele kan købes i carbon, hvilket betyder at prisen stiger betydeligt og du sparer nogle få gram => bullshit - i hvert fald set fra en træningsmæssig synsvinkel. Til gengæld er lir-værdien ved carbon fortsat høj.
SIKKERHEDSUDSTYR: Køb en ordentlig cykelhjelm. Du kan være 100 procent sikker på at vælte, når du kører rundt på din MTB i skoven.
Solbriller er ikke bare , men skærmer desuden for kviste og mudder, der kastes op fra dækkene.
Når du kører:
Hvis du kører langt hjemmefra på dine MTB-ture, så husk cykelpumpe (fås i nogle små, handy størrelser), ekstra cykelslange eller lappegrej og dækjern.
Mobiltelefonen er en stor tryghed, når du kører rundt ude i skoven - især hvis du vælter og kommer til skade eller ikke kan få det netop lappede dæk til at holde luft.
Husk vand, lidt mad og penge.
Vand er et must. Hav altid nogle kulhydrater med dig, især hvis du skal være ude i mere end én time - at gå sukkerkold ude midt i skoven, 20 kilometer hjemmefra er bare sur r...
Går alt andet galt, kan det også være rart at have en hundredemand stukket ned i en strømpe.
Gode links:
www.mtb.dk - Dansk Mountainbike Klubs hjemmeside
www.mtbr.com - her finder du en masse nyttig information om mountainbikes, blandt andet brugerevalueringer af mountainbikere fra hele verden. Desuden er der et rigtig godt forum på mtbr.com - igen med tusindvis af brugere fra hele verden, der diskuterer alt fra gear til gode ruter.
mtbtracks.dk- oversigt over alle de officielle og afmærkede MTB-spor i Danmark.
Bikeradar.com - masser af produkttests af udstyr, cykler og komponenter + brugeranmeldelser
Terrengsykkel.no - norsk cykelmagasin
bicycling.com - amerikansk cykelmagasin
Baghjulet - regler for kørsel på MTB i de danske skove + retningslinjer for hensyn og god tone
God jagt efter ny cykel

For lige at vende tilbage til, hvorfor jeg er ulden på Morten.
1. På trods af alle ved, at andre hold ved hvordan DK spiller + at spillermaterialet ikke er på toppen, så har Morten ikke for alvor ændret på sit system i 10 år.
2. Holdet er måske lige under internationalt niveau. Derfor kan vi ikke forvente det vilde. Men det er trods alt gode nok spillere til at de kan spille ok fodbold. Derfor er utroligt ringe, at efter 10 år med samme taktik, da kan Morten ikke få det til - offensivt - at fungere. Offensivt spiller vi pivringe. Der er ingen kreativitet i spillet, vi kan ikke holde på bolden, vi kan ikke lave ordentligt pasningsspil, vi er altid i undertal på den centrale (og dermed vitale) midtbane.
3. På trods af opstillinger, hvor der klart satses på løbevillige midtbanespillere, så er midtbanen typisk tit så overmatchet, at den defensivt går op i limningerne => mange overtalssituationer mod forsvaret => Danmarks defensiv ser tit ud til at være hullet som en si
4. OK, det går skidt med systemet, men så er Mortens gerning vel, at han på det personlige plan vejleder spillerne så de spiller bedst muligt. Tydeligvis ikke. Mængden af - grove - personlige fejl + voldsom mangel på kreative indslag er udtalt over hele linjen på landsholdet.
Så skal jeg være lidt grov, så kan jeg ikke finde et eneste punkt, hvor Morten gør det godt
- Hans system er forældet og forfejlet
- Hans system tager ikke højde for hans spillermateriale
- Han kan ikke lave et system med en offensiv der virker
- Han kan ikke lave et system hvor defensiv er bundsolid
- Han kan ikke få hver enkelt spiller til at spille personligt godt
Misforstå mig ikke. Jeg er også en af de personer som generelt mener at Morten er en meget dygtig træner.
Men er han det, så må han også se på ovenstående punkter og gøre sig klart, at der skal laves noget helt fundamentalt om, hvis DK skal være med på den internationale scene.

Det er da altid noget at du kun får lyst til at slås (og ikke gør det) og at du har tænkt dig at spørge først!
Du er en velopdragen fitnessvoldsmand

Vægttab handler jo om at forbrænde flere kalorier, end du indtager. Og naturligvis forbrænder du mere ved at styrketræne, end ved at sidde hjemme og spille Playstation, men i reglen vil konditionstræning give en mere effektiv forbrænding.
Jeg ville foretrække noget konditionstræning, hvis formålet ene og alene er vægttab. Styrketræning kan bidrage til at sænke din fedt-procent, og større muskelmasse øger din forbrænding. Men folk, der begynder på styrketræning, oplever af og til, at de faktisk kommer til at veje mere (i hvert fald i starten), fordi den forøgede muskelmasse vejer noget.
Hvis det ene og alene handler om at brænde fedt af, så bør du nok mest fokusere på konditionstræning.

Der er ingen af jer, der faktisk svarer på hans spørgsmål(jvf. overskriften).
Man laver havregryn ved at valse hel havre.

Køb af MTB
Jeg vil heller ikke anbefale dig at købe cyklen fra Cykelkongen - førprisen er ren fantasi og den nuværende pris er heller ikke særlig attraktiv
Hvis du vil bruge din MTB til kørsel i skoven og virkelig vil udfordre dig selv, så skal du som minimum op i prisklassen, der begynder ved 5.500-6.000 kroner... eller højere. Men fra omkring 5.500-6.000 kroner kan du finde en cykel, som du dels kan være sikker på kan holde og dels er så god, at den kan "følge med dig" når du bliver bedre og ønsker at opgradere dele og udstyr.
Men vær opmærksom på, at der - ligesom hos Cykelkongen - sælges mange cykler, der er ganske alvorligt overprized. Så sammenlign, afprøv, sammenlign og afprøv.
Efterår og vinter er ofte gode tidspunkter at købe MTB, fordi cykelhandlerne skal af med de sidste eksemplarer af sidste års modeller. Hvis du leder lidt, kan du gøre en god handel og spare 1500-2000 kroner eller endnu mere.
Overvej en brugt
Har du overvejet at købe en brugt cykel. Selv om mange cykler på blandt andet dba.dk og guloggratis.dk er sat noget højt i prisen, kan man ofte forhandle dem meget ned. Alternativt kan du i "skrotbunken" på mtb.dk finde en del lækkerier til menneskepenge.
Det kan også være umagen værd at gå på politiauktion, hvor der af og til bliver solgt nogle lækre mountainbikes - du kan finde tidspunkter for auktioner mv. på politiets hjemmeside
Det, du skal lægge vægt på, når du køber cykel, er følgende:
Fysisk butik kontra online køb
Som førstegangskøber af en ny cykel vil jeg anbefale at du går ned i en fysisk forretning, så du kan få hjælp til at finde den cykel der passer dig i størrelsen og mht. udstyr og pris
Du kan sandsynligvis spare 1.000-2.500 kroner ved at købe online i en tysk webshop som bikediscount.de, i forhold til købe i en cykelforretning. Men har du købt online og efterfølgende skal have hjælp til indstilling, service eller hvis noget går i stykker, skal du betale for det hos en cykelhandler. Hvis du derimod har købt cyklen hos en cykelhandler, vil de hjælpe dig med indstilling, efterspænding mv. uden at skulle have en krone for det.
Reklamationer er også noget lettere hos en fysisk forretning frem for en onlinebutik i Tyskland.
Men altså - du bør gå ned i nogle forskellige cykelforretninger og afprøve så mange forskellige fabrikater og modeller, som du overhovedet orker. De fleste cykelforretninger fører to - maks. tre - forskellige mærker. Så gå i flere forretninger og prøv de forskellige mærker af.
Forlang en prøvetur - det vil alle seriøse cykelhandlere gå med til uden protester. Når du prøver cyklen af, så find en bakke (gerne stejl). Det er nemlig på bakkerne at du finder ud af om mountainbiken passer dig, altså om stellet har en geometri, der passer din krop.
De vigtige dele
Der er nogle dele på en mtb, du skal være særlig opmærksom på. Mange når ikke længere end til at kigge på bagskifteren. Den har cykelfabrikkerne luret - derfor monterer de ofte en rigtig god bagskifter på deres modeller (f.eks. en Shimano Deore XT).
Men faktisk er bagskifteren noget af det sidste du skal se på, når du vælger cykel. I stedet skal du kigge på:
1. Stel
2. Forgaffel/affjedring
3. Hjul + nav
4. Krank og krankbox
5. Bremser
De ovennævnte dele på mountainbiken er langt de vigtigste for cyklens kvalitet og dermed for din fornøjelse af cyklen. Det er også de dyreste dele på cyklen - så hvis for eksempel forgaflen er noget skrammel, så er den rigtig dyr at udskifte. Omvendt er bagskifteren, som mange desværre vælger cykel ud fra, en af de billige dele at skifte.
Valg af stel:
Stelvinkel, stelhøjde mv. har UFATTELIGT meget at sige for, om cyklen passer til dig.
Næsten alle MTB'ere har slope-stel i varierende grad. Slope vil sige, at overrøret (den del af stellet der går fra sadelrøret og op til styret) er højere i styr-enden end i sadel-enden. Slope-stel blev indført for at gøre stellene stivere, men er i dag lige så meget et udtryk for mode.
Nogle stel er racerprægede (f.eks. Scale-modellerne fra Scott) det betyder at du sidder i en mere foroverbøjet stilling med mere vægt på armene. På andre mærker sidder du mere oprejst (f.eks. en del modeller fra mærket GT). Siddestillingen afhænger blandt andet af overrørets længde samt stellets vinkler.
Siddestillingen er helt afgørende for hvor meget du får ud af din cykel. Køber du en cykel med en stelgeometri der ikke passer dig, får du en kort karriere på sporene i skoven.
Kvaliteten af stellet kan du tjekke på prøveturen. Svejsninger og samlinger skal være lavet ordentligt. Kig de steder der ikke umiddelbart er synlige, for det er dér, fabrikkerne snyder. Stellet skal føles stift og let at træde frem.
Løft cyklen og få vægten opgivet - en XC-mountainbike med affjedring foran og udvendige gear må maksimalt veje omkring 13 kg - helst mindre
MTB'ere i 6.000 kroners-klassen vejer typisk fra omkring 11,8 til cirka 12,6 kg. Denne vægt gælder for cykler med affjedring foran.
Vejer MTB'en meget over 13 kg. er det et signal om, at stellet, hjulene, forgaflen (eller alle tre dele) er af for tung og dårlig kvalitet. På tunge cykler er styr, sadelpind og andre dele ofte lavet af stål, der er tungt... og ruster
Vær opmærksom på, at næsten alle cyklers vægt angives UDEN pedaler.
Materialer
Langt de fleste MTB'ere op til 13-15.000 kroner har stel i aluminium. Normalt er de lavet i alu-legeringer, der hedder 7005 eller 6061 - begge er fine.
Dyrere cykler (typisk over 10.000 kr.) har ofte stel af carbon, der er et lidt lettere og er en smule mere komfortable at køre på end aluminium. Men efter min mening er det meget, meget få motionister, der får noget ud af at købe stel i carbon - det er ren tekniklir.
Nogle fabrikker arbejder med en kombi af aluminium og carbon - det gælder f.eks Giant.
Stel af stål kan også stadig købes nogle få steder - stålstel giver en lidt mere komfortabel og livlig køreoplevelse end aluminiumsstel, men er hundedyre.
Nogle få - dyre - mountainbikes fremstilles i titanium, der har nogle af de bedste egenskaber fra både aluminium og carbon.
Stelhøjde
Stelhøjden er vigtig. De fleste voksne mænd skal have stel mellem 15 og 20 tommer. Men ligesom ved skostørrelser kan der være variationer i den reelle størrelse fra fabrikat til fabrikat - eller rettere, sammenhængen mellem stelhøjden og stellets længde kan variere meget. Faktisk er overrørets længde mindst lige så vigtig som stelhøjden. For overrøret afgør, hvor meget eller hvor lidt man "ligger ned" over cyklen.
Altså, en stelstørrelse 15 tommer hos et fabrikat svarer ikke nødvendigvis til en 15 tommer hos et andet fabrikat.
Vakler du mellem to stelstørrelser, som begge passer dig mere eller mindre - så VÆLG den MINDSTE. Et mindre stel har lavere tyngdepunkt, er nemmere at kontrollere og reagerer hurtigere. Desuden vil du hurtigere kunne flytte din krop rundt i forhold til tyngdepunktet => mere sjov og færre styrt.
Lakering
Kast også et ekstra blik på mountainbikens lakering, for den er udsat, når du drøner rundt på grusstier, kører i mudder eller hopper over grene og stammer. Virker lakeringen tynd, så drop cyklen. Du kan ofte tjekke lakeringens kvalitet de steder, hvor hjul og gear er spændt fast. Tjek om lakken er faldet af "i flager" hvor boltene er spændt fast eller er krakeleret i et område.
PS: Stort set alle cykelfabrikker får produceret deres stel på kæmpemæssige fabrikker i Østen.
Forgaffel/affjedring
De fleste mountainbikes i Danmark har affjedret forgaffel, mens bagstellet er stift. Den slags MTB'ere kaldes også hardtails. Affjedringen er rigtig god, når man kører på hullede stier eller andre former for ujævnt terræn. Min affjedrede forgaffel har reddet mig fra at blive kastet ud over styret en del gange - så køb en MTB med affjedring foran.
De fleste gafler fungerer ved en kombination af fjeder og olie eller luft. Det SKAL være muligt at justere både dæmpning og rebound - altså både gaflens hårdhed og den hastighed, den retter sig ud med. Dæmpning og rebound er vigtige at kunne justere, fordi begge dele afhænger meget af din vægt og en lille smule af kørestil og terræn.
Du går ikke helt galt i byen, hvis du vælger en cykel med en gaffel af mærkerne Marzocchi, RockShox, Manitou eller Magura.
To andre mærker - Sontour og RST - laver på trods af mange fordomme udmærkede gafler. Men undgå de billige modeller fra Sontour og RST.
For de øvrige forgaffel-fabrikanter, der er nævnt her gælder at de også laver nogle modeller, der er elendige eller bare mindre gode. Derfor - tjek anmeldelser og brugerevalueringer på bikeradar.com og mtbr.com.
Undgå no-name forgafler eller gafler, der bærer cyklens navn. Det er i 99 procent af tilfældene et tegn på at forgaflen er af dårlig eller decideret ringe kvalitet
De fleste forgafler monteret på cykler i prisklassen op til cirka 10.000 kroner har en vandring på 80, 100 eller 120 millimeter, hvilket er fint til XC-kørsel (cross-country) i Danmark. Kører man downhill, freeride, dirt eller jump, kan der være behov for noget større vandring i forgaflen.
Rigtig mange forgafler har lock-out på forgaflen. Det vil sige at du kan låse gaflen, så den ikke fjedrer. Det er rigtig lækkert, når du kører på jævn landevej – så kan du nemlig stå op i pedalerne uden at forgaflen "wobler". På nogle cykler sidder grebet til lock-outen på styret (kaldes "remote lock-out" eller "pop-lock"), på andre sidder grebet nede på forgaflen. Det er selvfølgelig nemmest hvis grebet sidder på styret, men sidder det nede på gaflen, er det ikke en grund til at vrage cyklen.
Regner du ikke med at køre særlig hårdt eller kun på jævne stier, kan du også vælge en MTB med fast forgaffel. Det gør cyklen billigere - men ikke mange mountainbikes sælges med fast forgaffel, så her skal du forhandle med cykelhandleren om en lavere pris.
Glem alt om affjedring på både for- og baggaffel (full-suspension) i den prisklasse, du ønsker at købe cykel i. Affjedret baggaffel fordyrer cyklen ganske meget. Derfor skal du typisk op i prisklassen over 12.000, før der er nogen ide i at købe MTB med affjedring bagtil.
Hjul + nav
Hjul og nav er nogle af de absolut vigtigste dele på en MTB. Når du kører MTB på ujævne, hullede stier, op og ned ad bakker, over sten og igennem plut og pløre, bliver hjulene (fælge, eger og nav) udsat for en enorm belastning. Samtidig er hjulene nogle af de tungeste dele på cyklen og hører tilmed til den uaffjedrede vægt. Så dårlige, tunge fælge og nav med stor friktion kan gøre din cykel og køreoplevelse til en slatten fornøjelse.
Samtidig er fælge og nav et af de steder, hvor du for alvor skal være på vagt. For fabrikanterne ved godt, at mange uerfarne cykelkøbere ikke lægger mærke til lige præcis de to dele - derfor er mange cykler udstyret med kampdårlige fælge og nav.
Hvis din cykel er udstyret med dårlige fælge, bliver de nemt skæve eller ekser => dyrt og træls.
Så se dig for og sammenlign fælgene på de cykler, du overvejer at købe (tjek igen på bikeradar.com og mtbr.com)
Langt de fleste mountainbikes kører med 26 tommer hjul. Men der lanceres flere og flere MTB'ere med 29 tommer hjul, hvilket skulle give en mere jævn og hurtig kørsel på nogle typer af underlag.
Personligt er jeg glad for 26 tommer hjul og har en smule svært ved at se ideen i 29 tommer - i hvert fald til de fleste forhold i Danmark. Men lir-værdien ved fælge på 29 tommer er til gengæld tårnhøj
Et tip: Køb ikke en cykel uden dobbelbundede fælge, der er langt mere modstandsdygtige end enkeltbundede. Det burde ikke være muligt at kunne købe MTB'ere med enkeltbundede fælge, men jeg har set et par stykker.
Tjek egerne; de skal være lavet af rustfrit stål og de skal være ordentligt spændt op.
Krank og krankbox
Lige som hjul og nav er krank og krankbox nogle af de dyre, men ofte oversete dele på mountainbiken.
Kranksættet består af de forreste tandhjul (tre stk.) + pedalarmene. Krankboxen er den del, der går igennem stellet og forbinder de to pedalarme. Både kranksæt og krankbox bliver udsat for en enorm belastning, fordi de stort set skal administrere al den kraft, som du træder i pedalerne med. Desværre bliver rigtig mange cykler udstyret med no-name-dele. Det er faresignaler, du skal være på vagt overfor, fordi det KAN betyde, at det er dårlige dele, der er monteret.
Inden for de sidste to-tre år er flere og flere cykler blevet monteret med krankboxe med udvendige lejer. Det gør kranken væsentligt stivere - så vælg udvendige lejer, hvis du har mulighed for det.
Mange MTB'ere bliver udstyret med OEM-kranksæt og OEM-krankbox fra Shimano - dvs. at delene ikke bærer navnet Deore eller Deore XT. I stedet hedder delene så noget med FCM-442, FCM-552 og opefter.
Både FCM-442 og 552 svarer til Deore - men er med henholdsvis indvendige og udvendige lejer.
Bremser
Der findes to bremsesystemer til mountainbikes, fælgbremser og skivebremser. Begge systemer kan være hydrauliske eller mekaniske.
De mekaniske fælgbremser er nemmest at vedligeholde og bremser udmærket til de fleste forhold i Danmark. Men bremseevnen nedsættes en del når det er vådt eller du kører i plut og mudder, og bremseklodsernes arbejde slider lidt på fælgen.
De hydrauliske fælgbremser er superlækre, men stort set umulige at opdrive på en ny cykel i dag.
De fleste lidt dyrere mountainbikes (fra cirka 5.000 kr) sælges i dag med hydrauliske skivebremser. De overgås ikke af noget i lækkerhed og giver en konstant og omgående bremsevirkning. Til gengæld kræver de hydrauliske skivebremser lidt ide om mekanik, hvis du selv vil vedligeholde dem.
De hydrauliske skivebremser er også noget dyrere end fælgbremser. Som med alle andre MTB-komponenter er der en række forskellige varemærker - tag en prøvetur, og tjek udstyret på nettet
Mekaniske skivebremser sidder oftest på billigere cykler og er ikke halvt så lækre i funktion som de hydrauliske skivebremser. Nogle af dem bremser dog udmærket.
Glem alt om tromlebremser til en mountainbike, du skal bruge i skoven.
Jeg kører selv med mekaniske fælgbremser og har aldrig oplevet problemer, heller ikke ned ad rigtig stejle skråninger eller ved en enkelt katastrofeopbremsning på grund af et væltet træ over stien. Men min næste cykel skal have hydrauliske skivebremser - mest på grund af lir-værdien.
Alt det andet
Sadel: Vælg en smal saddel, så du kan flytte din frem og tilbage uden at støde på noget. Når du kører ned ad stejle bakker, skal du kunne flytte dig helt bagud, så du hænger helt ude over baghjulet - sadlen må ikke komme i vejen, for så ryger du på røven – eller rettere, hen over styret ned ad de stejle skråninger.
Sadlen må dog ikke være alt for "spids" fortil. Når du virkelig skal lægge power i pedalerne eller bare ønsker at skifte stilling på de lange ture, er det nødvendigt at kunne flytte lidt frem på sadlen
Gear: Næsten alle MTB'ere, der står hos cykelhandlerne kører med gear, gearskiftere (forreste og bageste) og gearvælgere (sidder på styret) fra enten SRAM eller Shimano.
Til kørsel i skoven er det en god ide at vælge gearskiftere mv. der kan tåle mosten. Det vil hos Shimano sige komponenter fra den modelserie, der hedder Deore. Den billigste model, der kan anbefales, hedder bare Deore, derefter hedder modellerne efter stigende klasse, Deore LX, Deore SLX, Deore XT og Deore XTR. Forskellen på de forskellige, nævnte modeller er mest funktions-lækkerhed, vægt og lir – rent holdbarhedsmæssigt er der ingen åbenlys grund til at vælge en Deore XT frem for en Deore.
Mange billigere MTB'ere er udstyret med udstyr fra Shimano-serierne Altus, Acera og Alivio - men de serier er ikke beregnet til hård kørsel i skoven og går ofte hurtigt i stykker.
Hos SRAM går modellerne fra X3 (billigste), X4, X5, X7, X7, X9 til XO (dyrest). SRAM laver ikke deciderede billige modeller, men jeg vil mene, at du skal op i en X4-X5 for at modsvare kvaliteten fra en Shimano Deore. Men igen – ekstra pris giver mest i forhold til lækkerhed og vægt. Funktionen er stort set den samme, uanset om du vælger en SRAM X5 eller X9.
Ofte har cykelfabrikkerne mixet systemerne på deres modeller, så bagskifteren f.eks, er en Shimano Deore XT, mens forskifteren er en Shimano Deore eller en SRAM X4 og skiftegrebene er Shimano Deore eller måske endda en Shimano Alivio (eller anden dårligere serie). Nogle kan ikke lide at komponenter og fabrikater mixes på den måde og mener at det er udtryk for dårlig stil. Men det betyder intet, så længe de enkelte komponenter er af ordentlig kvalitet. Så gå hele cyklens udstyr igennem og tjek kvaliteten.
Men igen - er bagskifteren af dårlig kvalitet, så betyder det meget lidt i forhold til at forgaflen eller stellet er dårligt. Få eventuelt forhandleren til at opgradere en gearskifter af spinkel kvalitet med det samme.
Langt de fleste mountainbikes sælges med 24 eller 27 gear. Spændet mellem højeste og laveste gear er cirka det samme uanset antallet af gear, så det er springene mellem de enkelte gear, der veksler.
Gearvælgerne kan enten være af trigger-typen eller af gripshift-typen. Trigger-typen fungerer ved hjælp af små "aftrækkere" (deraf navnet) der sidder under styret, ved bremsegrebet. Med gripshift-systemet skifter man gear ved at vride på et lille håndtag, der sidder i forlængelse af håndgrebet på styret.
Personligt er jeg fan af trigger-systemet, der også er monteret på de fleste mountainbikes i Danmark - men afprøv evt. begge systemer.
Glem ALT om indvendige gear til en mountainbike, du ønsker at bruge i skoven
Dæk - Dækkene er simpelthen bare ustyrligt vigtige. MTB-dæk skal ikke bare overføre rytterens kraft, men også være i stand til at bide i sand, op ad stejle jordstier og ned ad stejle stier med sten og grus. Har man en gang prøvet at køre på dæk, der ikke står ordentligt fast, så har man også råbt nogle grimme ord ud i naturen og sagt "aldrig mere".
Til gengæld kan du købe gode dæk for ikke så mange penge. Ofte er de fabriksmonterede noget crap - så tal med butikken om at få nogle ordentlige med i prisen.
Bolte, skruer og møtrikker - Der er rigtig mange bolte, skruer og møtrikker på en MTB. De SKAL være lavet af rustfrit stål. Der er ikke noget mere ærgerligt end en cykel der efter et halvt år står med rusten piblende ud af skruer og møtrikker. Desuden binder rusten og kan gøre det næsten umuligt at justere og vedligeholde cyklen.
Styr: De fleste MTB'ere er enten udstyret med et lige styr (flat bar) eller et riser-styr, der er bagudbøjet og/eller bøjet opad i siderne. Nogle kan bedst lide flat bar-styr, andre riser styr. Prøv dig frem.
Men styret er alt andet lige en af de billigere dele at udskifte, hvis du senere finder ud af at styret på den købte cykel ikke passer dig.
Vær i øvrigt opmærksom på styrets bredde. Mange kører med for brede styr, hvilket betyder at de ikke har så god kontrol med cyklen.
Barends ligner "kohorn" som kan monteres på styrenderne. De er især gode når der virkelig skal holdes fast og bruges kræfter - f.eks. op ad stejle bakker. Ellers er de gode på lange ture, så man kan skifte stilling med hænderne.
Frempind: Frempinden bruges til at regulere styrets afstand til kronrøret/gaffelpinden og dermed hvor langt du kommer frem på cyklen. En lang frempind har for eksempel indflydelse på styreresponsen, hvilket kan være en ubehagelig oplevelse. Tyngdepunktet flyttes også når frempinden forlænges eller forkortes. Så lad være med blindt at få monteret en længere - eller kortere frempind.
Pedaler: Det kan være en god ide at få monteret click-pedaler på din cykel, hvilket kræver at du kører med specielle cykelsko. Der er flere forskellige systemer fra Shimano, Look, Eggbeater mv. Alle systemerne betyder at du kan overføre kraft både når du træder pedalen ned (som normalt) men også når du trækker pedalen op igen, fordi cykelskoen er spændt fast til pedalen.
Shimanos SPD-system er udmærket og billigt.
Alle ovennævnte dele kan købes i carbon, hvilket betyder at prisen stiger betydeligt og du sparer nogle få gram => bullshit - i hvert fald set fra en træningsmæssig synsvinkel. Til gengæld er lir-værdien ved carbon fortsat høj.
SIKKERHEDSUDSTYR: Køb en ordentlig cykelhjelm. Du kan være 100 procent sikker på at vælte, når du kører rundt på din MTB i skoven.
Solbriller er ikke bare , men skærmer desuden for kviste og mudder, der kastes op fra dækkene.
Når du kører:
Hvis du kører langt hjemmefra på dine MTB-ture, så husk cykelpumpe (fås i nogle små, handy størrelser), ekstra cykelslange eller lappegrej og dækjern.
Mobiltelefonen er en stor tryghed, når du kører rundt ude i skoven - især hvis du vælter og kommer til skade eller ikke kan få det netop lappede dæk til at holde luft.
Husk vand, lidt mad og penge.
Vand er et must. Hav altid nogle kulhydrater med dig, især hvis du skal være ude i mere end én time - at gå sukkerkold ude midt i skoven, 20 kilometer hjemmefra er bare sur r...
Går alt andet galt, kan det også være rart at have en hundredemand stukket ned i en strømpe.
Gode links:
www.mtb.dk - Dansk Mountainbike Klubs hjemmeside
www.mtbr.com - her finder du en masse nyttig information om mountainbikes, blandt andet brugerevalueringer af mountainbikere fra hele verden. Desuden er der et rigtig godt forum på mtbr.com - igen med tusindvis af brugere fra hele verden, der diskuterer alt fra gear til gode ruter.
mtbtracks.dk- oversigt over alle de officielle og afmærkede MTB-spor i Danmark.
Bikeradar.com - masser af produkttests af udstyr, cykler og komponenter + brugeranmeldelser
Terrengsykkel.no - norsk cykelmagasin
bicycling.com - amerikansk cykelmagasin
Baghjulet - regler for kørsel på MTB i de danske skove + retningslinjer for hensyn og god tone
God jagt efter ny cykel

You are OVERTHINKING!

nej jeg tror ikke i er en flok imod mig, jeg tror bare i er lige så meget optaget af at styrke relationerne imellem hinanden som i er i at diskuttere emnet. og så var det noget med din far relation til din far...

FLOTMANDSTRÆNING OM FORMIDDAGEN!
Sikke det regner, og jeg mødtes med CBB, og vi trænede, og jeg så, at det var godt, og jeg velsignede træningen og lod dens åsyn skinne over dig.
Her kommer en personlig favorit, der passer godt til stemningen på en forårsdag som i dag:
http://www.youtube.com/watch?v=kAZthLPMcZY&feature=related
Som en service til læserne har jeg i dag oversat øvelsesnavnene til dansk v.h.a. Gåågle translate. I parentes ses den danske oversættelse:
VWG pull-ups: (Meget bredt greb optræk)
5 @ bw
5 @ 5
5 @ 7,5
5 @ 7,5
5 @ 7,5
5 @ 7,5
7 @ bw
7 @ bw
Dips: (Dyppere)
15
10 @ 10
10 @ 10
15
13
15
15
Mit pressetøj var der ikke noget pressi i dag, så holdt mig til mest bw (kropsmandsvægt) arbejde.
Shugs: (Træk på skuldere)
15 @ 70
12 @ 110 bagpå
12 @ 120
12 @ 110 bagpå
12 @ 120
12 @ 110 bagpå
12 @ 120
Det er en dejlig øvelse.
DB curls: SSSS (Stumklokke krøller - over strengt over langsomt)
15 @ 14
15 @ 14
15 @ 14
12 @ 16
12 @ 16
Det går so-so med min biceps/brachialis skade. Den bliver ikke værre og er faktisk blevet lidt bedre, men helt super er den ikke.
Reverse kick backs: (Omvendt spark tilbagere)
12 @ 12
12 @ 12
12 @ 12
12 @ 12
12 @ 12
Prøver at få ram på det korte tricepshoved... Idéer til øvelser modtages med kyssesmilie.

Læg i Smith: (Læg i Smed)
12 @ 60
15 @ 60
10 @ 90
10 @ 90
10 @ 90
Fin formiddagstræning. Fitness var det nærmest. Formiddagsfitness. I eftermiddag skal der afhentes Prots og Kreatin til at opbygge muskelmandsmasse.

Har du prøvet at følge et løbeprogram? Der findes flere forskellige, lige fra begyndere, let øvede osv. Start f.eks. med at følge programmet for begyndere - der er et her: http://www.motion-online.dk/konditionstraening/kondition_-_artikler/loebeprogram_for_begyndere/ Når du har genneført det er din kondi helt sikkert blevet bedre, og du kan evt. forsætte med et program for øvede. Det er ikke en fornøjelse i starten, at skulle til at dyrke motion. Men man mærker hurtig forbedringer. Det eneste du skal, er at tage dig sammen og komme i gang, og det kan andre ikke hjælpe dig med. Du kan som mål have at deltage i et 5 km. motionsløb sidst på efteråret. Der er sikkeret et i nærheden af dig.
Du skriver du bor hjemme og at du ikke kan lave om på dine forældres kostvaner???? Det er jo dine egne kostvaner du skal lave om på! Start f.eks. med at få noget ordentlig morgenmad. Havregryn med skummetmælk og lidt frugt - ingen sukker, er en rigtig god start. Sørg for altid at have noget grønt med i madpakken - agurk, tomat, peber, gulerod m.m. Spis masser af grøntsager til aften, og spis mindre af kød sovs og kartofler. Drik vand til maden. Drop saftevand, sodavand, kager, chips, chokolade, slik og spis grove boller og frugt i stedet. Husk også det ofte er mænden man spiser det er galt med. Prøv f.eks. at spise lidt mindre til aftensmaden, og så spis lidt senere på aftenen.
Husk det er dig selv der skal lave dine vaner om, men prøv at spørge om dine forældre ikke vil hjælpe dig, ved ikke at friste med kager, chips olign, og hjælpe med at minde dig på at du skal ud at løbe. Og husk så at det er dig selv der vil det.

Hvor er havregrynene med mælk til morgenmad?
En kostsammensætning uden dette kan pr. definition afvises som værende useriøs.

Hej
Jeg søger en at træne sammen med.
Jeg er en 31 kvinde med pænt dårlig kondi. Det skulle der gerne rettes op på!
Område:Ålb-Brønderslev-Hjørring.
Type:Fitness-styrke. Selvforsvar. U name it. Bare det giver sved på panden.
Makker: Lige meget om det er mand eller kvinde. Bare det er en der vil lidt fremad=)

Jeg er ikke uden forståelse for, at mange identificerer sportsudøvere med atleter, men det er ikke en identifikation, jeg er enig i, men det er en interessant diskussion.
Mine intuitioner, og ikke mere!, om emnet.
Inden for klassen af sportsudøvere skelner jeg mellem to begrebet:' ”atleter” og ”spillere”. (meget groft, alle grene indfanges naturligvis ikke, f.eks. boksning/boksere) Begrebet 'atlet' stammer fra det oldgræske, hvor det betegner en person, der deltager i de græske krops-konkurrencer, hvor 'spil' ikke som sådan indgår. Atletik er derimod en ren fysisk/teknisk udfoldelse, blottet for spillets spil-hed, som kan være ganske svært at definere – visse tænkere mener netop, at spil ikke kan defineres (Wittgenstein). Men det betyder ikke, at vi ikke har en intuitiv ide om, hvad spil er. Snarere tværtimod; ofte er det mest velkendte det vanskeligste at definere. Tænk på bevidstheden.
Hvis vi betegner fodboldspillere som atleter, så misser vi – ud fra min tankegang – noget af essensen ved det at være fodboldspiller. At være fodboldspiller er andet og mere end at være atlet. Lionel Messi ser spillet på en andet måde end John Faxe Jensen. Gør det samme sig gældende ved rendyrkede atletiske sportsgrene? Kan den ene 100-meter-løber "se" løbet bedre end den anden?
En fodboldspiller kan også spille, selvom hans fysik ikke længere er prangende. I nyere tid spillede fodboldspillere Lothar Matthäus til han var omkring 40 år, fysisk kunne han intet i sin sidste tid, men han have en forståelse for spillet, der gjorde, at han kunne være med. Det samme synes ikke i lignende grad at være tilfældet for atleter.
Jeg rangordner ikke 'spillere' højere end "atleter", de er for mig bare ikke ens, og derfor er jeg ikke enig i, at alle sportsudøvere er atleter – i hvert fald ikke i primær forstand.

@AMB:
Der er kun én måde at finde ud af det. Få hjælp af en dygtig fagmand. Tag så en lang prøvetur (minimum en halv time er passende) og find en lang, stejl bakke. Stejle bakker er fantastiske til at afsløre om cyklen passer, både i størrelse og geometri. Så når du har nået toppen af bakken har du helt sikkert en bedre fornemmelse af, om cyklen passer dig. Så tager du bakken en gang til...
Prøv en masse cykler af og find ud af, hvilken type, geometri og størrelse der passer dig.
Nogle cykelforretninger har en bodyscanner, som kan hjælpe yderligere til at finde den rigtige størrelse cykel.
Min pointe er, at det er hærvært at købe sin første MTB eller racercykel uden at få sagkyndig vejledning og uden at have prøvet den ordentlig af. Især hvis den skal bruges på længere ture. Det er galimatias på samme plan som at købe sine første løbesko uden at få vejledning.
I bedste fald får man købt en cykel der ikke passer og som derfor får lov at stå i garagen. I værste fald lider man i stilhed på en cykel der ikke passer og kan så få ret alvorlige problemer med eksempelvis nakke, lænd, hofter eller knæ.

Hele den her tråd minder lidt om din måde at besvare din opgave på - Lidt for arogant og bedrevidende...
Hvad er det du ønsker at få ud af opgaven og ud af denne tråd?
99% af dem der har skrevet i tråden har jo skrevet, at de forstår din lærer og at du skal passe på med at virke aorgant/bedrevidende og perfekt i dine besvarelser.
Ang. min post, så vælger du at pointe 2 små ting ud, men fravælger at tag højde fra resten (Deruover tager jeg højde for din pågældende dag når jeg kommentere på grønt. frugt, fedt osv.). Det samme gør sig gældende med de undersøgelser du finder frem. Du finder det der passer ind i din verden og glemmer at se på de utallige andre undersøgelser der er lavet, som modbeviser dine svar. Du bliver nød til at se lidt bredere på tingene, hvis du vil se på den videnskabelige evidens og ikke blot leve efter erfaringer og myter inden for denne verden.
/CJ

Jeg tror ikke på, at du kommer til at bruge en mini stepper - og den giver en dårlig effekt og går formentligt hurtigt i stykker.
Ud fra den form, jeg forestiller mig, du er i, så vil en situp bænk være unødvendig. Så ville du få mere ud af at bare lave mavebøjninger på gulvet.
Det afhænger meget af hvilke ambitioner du har. Hvis du bare vil tabe dig, så kig på kosten og købe nogle løbesko i stedet og start stille og roligt op med løb og/eller gåture.

Well jeg er bestemt ikke den store kost ekspert, men tilgengæld tror jeg at jeg kan se sagen fra begge sider. Og jeg synes faktisk din lærer har nogle valide pointer. Måske han teknisk set tager fejl, men pointen er at du på flere områder i din kost bevæger dig uden for hvad der ellers regnet som "best practice"
1: Hvorfor vælger du at holde dine kosttilskud uden for beregningen? Det giver IMO et ufuldstændigt billede at du blot nævner at det er hvad du indtager ud over xxx. Du kunne nemt have delt det op, så der var en sektion for kost, og en for kost tilskud, og så en opsumering af totalen.
2: Det må være muligt at lave et bud på dit gennemsnitslige energi behov, eller blot dit daglige. I stedet for blot at skrive det er umuligt. Det virker for let købt i en opgave
3: Du udtaler dig meget skråsikkert om at din kost er perfekt. Det gør du på baggrund af at den er sammensat af en du har tillid til. Forståeligt. Men faktum er jo at du feks indtager signifikant mere protein end der er evidens for at du har brug for. Hvis du mener du har brug for det, må du forklare hvorfor du kan bruge dette, også selv om det er langt over de anbefalede doseringer. Og hvis du ikke har svaret på dette, kan du jo gøre som du gør her, henvise til at din kost er sammensat af en træner der har med proffesionelle atleter at gøre, og du har tillid til at hans erfaringsgrundlag på området.
4: Du henviser flere steder til at du falder uden for normen. Din lærer poientere dette. Jeg er nok enig her. Det giver mening at nævne dette initielt i din aflevering, og så i stedet taget udgangspunkt i dine behov, i stedet for gennemsnittets behov. Ligeledes kunen du jo passende argumentere for hvorfor dine "behov" er anderledes (muskel masse, mængde af aktivitet osv)
5: Mht spørgsmållet omkring fedt, så mener jeg faktisk ikke at det citat du indsætter giver svar på spørgsmålet.
6: Slutteligt mener jeg din "konklusion" er for billigt købt. Du tager udgangspunkt i at du har ret, og "de" tager fejl. Det er nemt at sige at "jeg er anderledes" derfor kan den her opgave ikke bruges til noget (hvilket er jo det du flere gange indirekte siger)
Det skinner igennem at du synes opgaven er idiotisk og at du stort set ikke gider svare. Du kunne jo nemt svare på hvorfor dine behov er anderledes end det der anbefales, og argumentere for hvorfor du på trods af nogle anbefalinger omkring protein indtag m.m alligevel vælger at agere anderledes. Så viser du at du er helt bevidst med at du bevidst indtager (feks) signifikant mere protein end det anbefales (også for atleter) og at du har gjort dig overvejelser om dette.

Det sidste synes jeg ærlig talt er noget vås, man kan da ikke bare stille en eller anden tabel op, som siger at hvis du bænker 100kg bør du også kunne nappe 15 chin ups, nonsense! Mange af disse ting er genetiske betinget og afhænger i stor grad af ens træning. Da jeg var fedest kunne jeg nuppe 145kg i bænk touch´n go, men mere end 6-8 chins var ikke muligt for mig pga. høj vægt.

der sættes pris på seriøse svar frem for barnlige sjæle der mangler opmærksomhed

Hvilken slags ondt har du? Føles det som musklerne, leddene eller knoglerne der gør ondt? Eller er det huden eller måske blodtilførslen det er galt med?
Hvorfor mener du at der er sammenhæng mellem dine forstuvninger og at du nu får ondt i fødderne? Jeg tænker om der kunne være noget andet på spil, siden det åbenbart ikke kun er den fod, hvor anklen har været forstuvet, at det er galt.
Jeg er i øvrigt regerende Danmarksmester i ondt i fødderne.

Er det ikke på tide at du går til din læge og får en henvisning til en specialist, der kan stille en præcis diagnose?
Nogle af folkene her på Mol.dk er meget dygtige og vidende, men du kan ikke regne med at få en præcis forklaring på dit problem over internettet...

Med din vægt i mente og din mangel på aktivitet på det seneste vil jeg klart fraråde dig at løbe. Cykling, svømning og crosstrainer er langt mere skånsomt for dine led og kan sagtens være nøgle til et sundt vægttab.
Når det så er sagt synes jeg at du bør træne hele din krop når du styrketræner, også benene.
Med hensyn til din kredsløbstræning tror jeg at du vil se en fordel ved at træne ved høj intensitet idét det vil give dig muligheden for at gøre din kondition bedre hvilket vil give dig øget velvære og gode fremskridt som ikke kun kan måles på vægten / ses i spejlet.
Held og lykke.
Jesper

Kunne vi ikke lade være med at hive debatten ned på Arto plan.

Ja hvor skal man begynde. Mange, der træner regelmæssigt har jo brugt læssevis af timer på at læse og lære om træning, fysiologi og programmer osv. Men vil da li' smide nogle hurtige retningslinier op, betragt det som et hurtigt review af hvad jeg har erfaret i min tid som sportsmand :D
Først og fremmest. Man kan ikke tage muskelmasse på samtidig med at man taber sig, og du tager ALTID fedt på samtidig med muskelgain når du stiger i vægt også selvom, at du træner og propper dig med proteinpulver osv. Derfor træner bodybuildere som regel periodevist i det der hedder bulk og cut. Bulk hvor man ligger i kalorieoverskud (indtager flere kalorier end man forbruger og forbrænder) og cut (det omvendte). Grunden til, at man så stiger i muskelmasse er, at når man træner sin krop samtidig, så tager man mere muskel på når man stiger i vægt end man taber når man slanker sig. Man kan sige, at man tager 2kg muskelmasse på og 1 kg fedt i en bulkperiode, og når man så taber sig, ryger der 1 kg muskler og 2 kg fedt. (meget karrikeret, men bær nu over med mig).
Det er derfor kosten er så vigtig, mange klager over at de ikke bliver større selvom de træner meget (det er så fordi de ikke spiser tilstrækkeligt, så de ligger i kalorieoverskud) og andre klager over, at de ikke er markerede nok (det er fordi deres fedtprocent er forhøj, mavemuskler er mindre synlige ved folk med høj fedtprocent.) Det er således lidt et sammenspil hvor de vigtigste elementer i din træning, er kost (hold den sund, også i perioder hvor du ligger i kalorieoverskud. Mange begår den fejl at æde en masse junk i bulkperioder, og det er ikke optimalt.), træning og søvn (søvnbehov varierer, men 8 timer er en god tommelfingerregel.
Grunden til at søvn er vigtig, er fordi det er der du restituerer kroppen. Restitution er når kroppen gendanner de nedbrudte muskler (efter træningen) og det er i denne periode, du bliver stærkere. Man siger, at hvis du har trænet fullbodyprogram (helkropsprogram) så skal kroppen have 2 dage, før den er fuldt restitueret og du kan træne igen. (igen en tommelfingerregel, men godt udgangspunkt når du ikke er mere træningsvant.)
Jeg vil også lige smide nogle hurtige råd og pointers mht. din træning.
Har selv trænet i perioder hvor jeg alene havde fokus på styrketræning og bodybuilding. Jeg vil råde dig til at lægge en del cardio (kredsløbstræning - løb, cykling, sjipning, roning osv.) ind i dit træningsprogram samtidig med styrke og body, da det virkelig er alfa og omega til et sundt legeme og desuden er sjovt og udfordrende.
Drop proteinpulver og kreatin osv. Der lyder nok et ramaskrig når jeg skriver det, og ingen tvivl om, at proteinpulver påvist kan gøre en forskel, men ser bare alt for mange, som overdriver deres indtag af det ulækre stads. På den måde spilder man sine penge, får uren hud og dine nyrer kommer på overarbejde. I det lange løb tror jeg ikke du vil kunne mærke forskel som begynder, hvis du spiser en nogenlunde sund og varieret kost.
Lad være med at bruge 3timer hver dag på din træning. Det er demotiverende hvis det taget FOR meget tid, og egentlig spild af tid, med mindre du nyder at træne i så lang tid, eller du skal være professionel et eller andet. Træner man selv kan du træne et ganske fint fullbodyprogram på 1/2 - 1 time, og få arbejdet samtlige muskelgrupper igennem.
Pas på med at stige for hurtigt i vægt og gå for hurtigt ned i gentagelser her i starten. I starten skal dine muskler sener osv vænne sig til at du træner, løft derfor med sæt af ca. 12-15 gentagelser og gerne 3-4 sæt. Når du er mere vandt til at træne kan du så øge vægten og sætte antal gentagelser osv ned. Og træn som nævnt ovenfor med frivægte, hvor det er muligt. Så træner du de stabiliserende muskler. Eneste øvelser hvor jeg kan anbefale at bruge maskine, er sitting rows og træk til bryst. Disse øvelser kan fint laves med frivægte, men jeg bruger selv maskine til dem, og synes at man på den måde bedre kan koncentrere sig om selve øvelsen, i stedet for holdning og ben osv.
Et godt og simpelt fullbodyprogram som du kan træne 2-3 gange om ugen, alt efter lyst og disciplin kunne være
bryst: frivægte eller bænkpress
Sitting rows
mave og rygbøjninger
dips
Det er en god ide at cykle lidt inden som opvarmning. bare 10 minutter eller sådan for at få gang i kroppen.
Mange vil nok også anbefale dig kongeøvelserne indenfor styrketræning
dødløft og squat. To rigtig gode øvelser som træner nær ved hele kroppen. Dog kræver de en vis smule teknisk kunnen, da det ikke er godt at udføre disse forkert og desuden ville jeg personligt vælge at løbe 2-3 gange om ugen i stedet og så træne ben på den måde. (gør jeg faktisk :D)
Håber det gav lidt afklaring, har du flere spørgsmål så tøv endelig ikke. Og tillykke med starten på et liv som træningsnarkoman, des mere man laver des mere afhængig bliver man sgu af lortet :D Og husk på kærlighed og kondition er de eneste to ting man får mere af ved at give :D
VH

Tag det roligt, du er bare gravid.