CloudHands

Hvis én guldøl efter træning gør at man kan bænke 200kg, så må 17 sgu gøre mig til Hulk... Nu har jeg både en pæn blå streg over brystet, et par bøjede ribben og nogle syge tømmermænd. Hvad gjorde jeg forkert?

Den fremkommer når du har en lav fedtprocent. Træn fornuftigt med squat, dødløft, bænkpres, lidt mave-øvelser og så sørg for at spise fornuftigt. Det er genetisk om du udvikler denne muskel så den bliver markant.

Et stensikkert symptom på borelia er det der kaldes erythema emigrans (vandrende rødme) mere populært kaldet "skydeskive" eller "bullseye". Det er fordi at der ud fra det inficerede bid vil vokse en rød ring med en mere bleg midte lige rundt om biddet, der ligner midten af en dartskive. De færreste læger vil gøre noget ved det med mindre at skydeskiven er større end en femmer.
Inkubationstiden er ca. 3 uger fra du er blevet bidt.
Hvis skydeskiven er der vil de sandsynligvis uden tøven udskrive antibiotika og så er den skid slået. No worries.

Hey Motta,
Hemmeligheden er ikke mine supplements, men du kan da godt få den beskedne liste.
- proteinpulver i morgensmoothie og efter traening
- kreatin 10-15 gram om dagen
- multivitamin
- vitamin d
...og det er faktisk det hele
Til staevner/rigtig hård udstyrstraening popper jeg engang imellem et par koffeinpiller og lidt betaalanin.
ananas sodavand og guldöl er blot med til at holde humoeret og kaloriebehovet oppe
Jeg er desvaerre ikke usårlig, men hvis det må synes sådan så vil jeg mene at det er det fordi:
- Jeg aldrig lader mig lokke til dumme ting, hverken under traening eller i anden sammenhaeng som for eksempel teambuilding events, armlaegning, staerkmandsforsoeg, vilde udskejelser i fuldskab eller den slags. Laaangt de fleste skader kommer på grund af impulsivitet og at man lige skal proeve noget man ikke er klar til, eller burde goere overhovedet. Det betyder selvfoelgelig også at de som traener omkring mig og mine kolleger osv osv, synes jeg er kedelig og "aldrig med på noget".
- For det andet er min traening planlagt med realistisk progression og helliger mig i hoejere grad hoejere traeningsvolumen på lavere procenter, end omvendt. Skadespotentialet er vaesentlig hoejere på de hoeje procenter, specielt med udstyr på. Lader man sit ego råde for at få for mange kilo på stangen med det sammen, så bliver man sjaeldent beloennet i ret lang tid af gangen. Igen så siger jeg også her tit fra i klubben, og bliver på mere "helbreds" sikre kilo til traeningen og gemmer de tungeste löft til staevnet.
- en sidste ting jeg vil fremhaeve er kontinuitet. Du kender mig jo fra IK99. Jeg har traenet i mange år og bygget formen op over helt traeningsliv, uden rigtigt at holde pauser på noget tidspunkt. Kroppen vaennes til belastningen over tid, og tid har jeg brugt rigtig meget af. At blive god til noget kommer ikke gratis og man må vaere vedholdende. Nogle prioriterer selvfoelgelig helere lidt af hvert end at koncentrere sig om een ting og det er også fint. Men jeg gider bare ikke hoere jammer fra dem bagefter om deres manglende fremgang.

Hvilke supps bruger du i øjeblikket, her tænker jeg mest på vitaminer, mineraler, etc etc. Jeg spørger fordi jeg ved du har den sygeste træningsvolumen, samtidig med du sjældent er skadet. Det kunne være fedt at vide hvad du gør aktivt for at undgå skader - eller om du bare er lavet af kryptonit!

kugf

Very good price, just for you!

Tog op og trænede lidt i går – Gider ikke logge det så præcist, testede knæet lidt, 10 mins crosstraining, og 10 mins incline walk. Så lavede jeg lidt core træning og 2 af mine armstrækkersæt. Og en del svømning.
Ud over det så er jeg fucking broke. Og med mine finansielle super evner til at fucke mig selv up bliver resten af året ikke meget bedre. Derfor har jeg besluttet mig for at iværksætte en nødvaluta – byttehandlen!
Længe, tusinde millioner år, har jeg nu ikke har haft nogen ipod og jeg saaaaaavner musik så meget, så har du en velfungerende ipod/( eller iphone sælfølig!) som du ikke bruger, har du nu chancen for at rede dig en af disse fantastiske ting! Nemlig!
- Et stk. Hvid IKEA sofa lidt brugt! (nypris 800kr) – afhentning only!
BABYSITTING!
Jeps – du tror nok det er løgn men du kan nu sikre dig mols sødeste bachelor i psykologi til at passe puslingerne næste gang dig og din partner har brug for noget quality kæreste tid. Jeg har et ton af erfaring med at arbejde med 2-6 årige. Jeg er specialiseret i skattejagt, prinsessetegninger, legorumskibe og fortælling. Ud over dette er jeg er kvalificeret til at give lektiehjælp i alle folkeskole og en del gymnasiefag! Jeg er god til at lave mad til børn og kan de fleste børnesange, plus de sidste nye hotte bandeord i børnekredse. Har også adgang til crazy frog CD.
PORTRÆTTEGNING!
Jeg kan tegne dit portræt, så det ligner lidt (nogen gange meget)!
PRETEND-A-GIRLFRIEND!
Træt af ekskærestens overbærende medlidenhedsfulde ansigtsudtryk når hun med barnevognen fuld af snotklumper og en ny på vej, bumper ind i dig i netto? Eller hvad med din irriterende fætters lettere overlegne bemærkninger om alle de lækre tøser han boller, og den anden fætters erklæringer om at ægte kærlighed og troskab er sagen. Eller er det deres fælles afdæmpede ”du skal da nok finde én en dag da… øh… Haha” Der virkelig er begyndt at irritere dig? Eller hvad med diverse familiemedlemmers medlidende blikke, og det faktum at de slet ikke længere spørger til ”om du snart skal have børn?” Men bare har accepteret at du er ham den ensomme mærkelige. Og skal du nu igen trækkes med dem til en aften hvor invitationen siger +1 (nærmest som en hån! Da alle jo godt ved du ikke har haft en +1 længe).
Ja så har du her muligheden for at lukke munden på dem alle sammen! Nemlig.
Et styks sød og fin pige kommer komplet med fødedygtige hofter, charmesmil og store bryster! Og for et begrænset tidsrum vil hun altså vimse rundt ved din side, stirre beundrende på din maskuline krop, kigge dig forelsket i øjnene og være betaget enig i alt hvad du siger. Jeg lover at udstråle 100% beundring og udødelig kærlighed som den ellers kun kendes hos 16årige! Jeg holder din hånd og gøre mit bedste for at gøre alle og enhver misundelig – og hvis stemningen er der til det så får du muligvis også et klap i røven! Ekskæresten indser pludselig at hun da vidst tog fejl og farmor får håbet tilbage om de der oldebørn før hun kradser af!
Efterfølgende siger du selvfølgelig bare du har slået op med mig – ”for jeg var da vidst bare lidt for bla bla”
UDSKÆLDNING!
Trænger din chef/ekskæreste/svigerfar til at høre tingene som de er? At hans tøj er grimt og han er dum? Og er dette de bedste fornærmelser du lige selv kunne komme på i din indebrændte afmagt?! FEAR NOT! Du kan nu helt sikkert uden behov for at frygte for nogen som helst konsekvenser endelig give ham den sviner han har flirtet med i årevis! Du kan nemlig lade mig gøre det! Jeg har et imponerende repertoire af bandeord og tilsvininger, så hvis den sadistiske fårekneppende hillbilly-piksuttende taber skal have klar besked om sin persons uanstændige karakter – så er der altså en once in a lifetime mulighed her.
UNDERHOLDER!
Er din fester bare for kedelige? Står alle bare med deres stiff drinks og endnu med stive attituder og spiller smarte? Med deres smarte uddannelser og smarte jobs og keder hinanden til døde? Ja så har du brug for en løgner! Og hvis du hyrer mig så dukker jeg op til din fest, velklædt og festlig og fortæller den ene røverhistorie efter den anden. Jeg lover der ikke bliver en mangel på vilde og detaljerede beretninger fra min tid som Lars lykkes elskerinde, eller den gang da jeg var ombord på et piratskib og med brutal vold befriede gidslerne! Ligeledes byder min jordomrejse også på mange spændende historier, blandt andet om den gang jeg mødte verdens ældste dame. Eller fra mit korte visit i detentionen. Jeg lover jeg kan lyve time efter time, og at historierne bliver vildere og vildere!
Jeg har også nogle flyttekasser en gammel symaskine, og lidt 90er cder og en garfield bog.
Primo stuff!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Motta er flyvende (omend en smule træt )

Onsdag 20-7-2011
Inspireret af en video jeg så i en anden log her på siden, fik jeg lyst til at tage en træning i det fri. Har overvejet flere gange at pakke rygsækken med ringene, men nu fik jeg endelig gjort det.

Gode 7kg på ryggen, løbeskoene på fødderne og så ellers retning mod skoven der ligger ud til vandet.
Startede med at løbe lige under 3km som opvarmning i skoven, mest af alt fordi jeg egentlig på turen fra bilen havde fundet et godt sted at hænge ringene, men syntes det var for tidligt, så jeg løb længere, vendte på et tidspunkt om og præsterede så at løbe forbi det på vejen tilbage. Efter jeg havde løbet forgæves frem og tilbage et par gange endte jeg dog med at finde et helt andet sted at hænge dem op.
Ville gerne have dem ret højt, men det krævede dog så lige at jeg måtte bruge snoren fra ringene til at klatre op af, men det var jo i sig selv også lidt træning.

Opvarmning
Skulder-mobilitet
XR-routine
5x1reps
Det var klart hårdere at holde ringene stabile når de hang så højt, men det var jo bare en fed udfordring.
HSPU
2x2reps
Øvede desuden en del stem på diverse væltede træstammer. God træning at stemme sig op på diverse usikre og varierende underlag.
XR-RTO dips
3x2reps
XR-pike crank -> german hang
2x2 reps
Herefter stod den på sammenpakning af grejet, 500 meter løb hen til et gyngestativ jeg var stødt på tidligere der kunne bruges til chins.
Chins-routine
1x10-6-5bw+rygsæk
1x8-3-4bw+rygsæk
Syntes benene føltes gode, så jeg tænkte at jeg ikke ville tage en lille omvej tilbage til bilen og det gik der vel næsten 50-100 meter inden jeg fortrød. Men nu havde jeg jo taget beslutningen, så det skulle gennemføres. Det blev så til lige omkring 1.7km løb tilbage til bilen.
Derefter stod den på en dukkert i havet. Shit hvor var det koldt, men det var da lige hvad jeg havde brug for. :4thumbup:
Alt i alt en fed træning. Jeg var overrasket over hvor meget mine ben holdt til, har jo ikke just fået holdt min løbe-form alt for meget ved lige desværre. En af de helt klare ulemper ved træningen i skoven var dog myg! Men når det er sagt er det nok ikke sidste gang jeg tager en træning på den her måde.

Jeg aner ikke om mine erfaringer er brugbare i forhold til det du leder efter, men jeg ejer det her sæt, som også er fra Harald Nyborg:
50 kg fra Harald Nyborg
Og jeg er desværre ikke videre begejstret. Vægtskiverne løsner sig for let, uanset hvor hårdt jeg spænder spændskruerne. Det er pisse irriterende at skulle efterspænde efter hvert sæt for at skiverne ikke rasler rundt. Derudover er den lange stang (jeg ved godt det ikke er så relevant i dit tilfælde) delt i to og samles med en muffe. Det føles ikke særligt sikkert og det er sket et par gange at jeg følte det nødvendigt at efterspænder i løbet af min træning, for at føle mig sikker på at det hele holdt.
Når det er sagt, så får man med dette vægtsæt mange kilo for få penge og sættet kan bestemt bruges, hvis bare man er lidt ekstra tålmodig.

Så fik vi sagt endegyldigt farvel til Martin.
At være til begravelse med en person, der kun blev 40 år gammel, er barsk. Menighedssalen var fyldt til bristepunktet, og bårebuketter fyldte gulvene. Præsten holdt en stille tale, og kisten blev båret ud til rustvognen. Derefter kortege til Vestre Kirkegård, hvor kisten blev sænket i jorden. Her blev stemningen noget trist, specielt da Martins mor brød grædende sammen, da hun smed sin rose ned til Martin. Det var hårdt at se på.
Efterfølgende var der gravøl på Helnan Marselis Hotel, hvor der blev budt på kaffe, te, boller og småkager. Her fik jeg snakket lidt med både familie, venner og præsten, der satte sig lige ved siden af mig. Martins fætter kom over til mig og sagde "Er det dig, der er skyld i, at Martin de sidste år er begyndt at høre rigtig musik?", og så fik vi en god snak om den uheldige retning Martins musiksmag tog.
For mit første IRL-møde med Martin var præcis 12. juli 2008. Det var hjemme hos mig, da der blev afholdt MOL-træf. Han troppede op i en t-shirt med Slayer-ørnen på, og så var et venskab jo grundlagt inden vi overhovedet havde mælet ét ord sammen. Vi finder stille og roligt ud af, at musik og motion ikke er det eneste vi har tilfælles, men også en fælles lidenskab for hjemmebiografen (og optimering af denne) samt fodbold. Ved sidstnævnte stod vi dog på hver sin side af hegnet. Mig med AaB og ham med AGF. Og hans passion for sin klub oversteg langt min. Det gjorde sig også udslagsgivende ved begravelsen, hvor præsten pointerede, at det ikke var tilfældigt, at alle blomster på buketten, der lå ovenpå kisten, var hvide!
Efter x antal MOL-træf/julefrokoster, koncerter, overnatninger hos hinandens sofaer/gulve, var det rigtig trist at sige endeligt farvel.
Jeg vil dog huske tilbage på det gavmilde menneske, Martin var. Og da det nu er mig, så kan det kun slutte med en udgangsbøn i metallens tegn. Sidste år drog vi begge til Warszawa i Polen for at overvære den første "Big 4" koncert nogensinde. For de, der ikke ved hvad "Big 4" er, så er det en koncert hvor Metallica, Slayer, Megadeth og Anthrax efter at have domineret thrashmetallen i 30 år, omsider, for første gang nogensinde, stod på samme scene og spillede deres koncerter lige efter hinanden. Martin og jeg var tilstede ved den allerførste. Vi måtte godt nok dele oplevelsen med 81.000 andre, dog... opvarmningen i hotellets bar var vi næsten ene om.
Men i morgen tager jeg til Göteborg i Sverige. Der skal jeg se "Big 4" igen. Og du, Martin, vil være i mine tanker i morgen! Du forstod om nogen at nyde stemningen ved sociale lejligheder, og efter hvad dine nære venner fortalte mig, så var du altid klar til enten at fyre op under en grill, invitere venner og bekendte over i rene impulshandlinger og generelt bare være centrum for rigtig mange begivenheder.
Det her er min afskedssalut til dig her på MOL. Hvil i fred, ven.

Gurkemeje? Det virker fremragende. Specielt i gryderetter.

Eurodance

Så er der skrevet noget eksamensopgave. Dejligt.
Tidligere i dag fik jeg spørgsmålet om hvorfor jeg godt kan lide Eurodance (Jeg har det som ”synes godt om på min facebook”), og så snart jeg satte fingrene ned til tasterne for at besvare dette spørgsmål kunne jeg mærke den sædvanlig strøm af billeder tanker og ord, der alltid baner vejen for et af mine
sædvanlige sludreordsfortællingsanfald.
Eurodance var og er bare fedt. Igennem mangen aftener på sodavandsdiskoteker og senere rigtige diskoteker er sangene blevet ridset ind i min indre grammofonplade og hver gang jeg hører dem, eller noget der minder om dem, er jeg tilbage på landet, med den søde og alligevel bitre smag at cinzano og billig hvidvin klæbende på min tunge og læber, i fuld sving med at danse den tidlige nat væk i alt for stramt tøj der klart afslører allerede veludviklede former.
Jeg var et akavet barn af 80’erne, en utilpasset buttet drengepige med vagtsomme blå øjne og mørkeblondt hår der altid var en mellemting mellem kort og langt. Mine forældre havde for længst trukket på skuldrene over for mit stædige og ilte temperament og lod mig selv bestemme min frisure. Så fordi jeg aldrig helt kunne bestemme mig for om jeg ville være sej som drengene med kort hår og en tot i nakken eller prinsesse som pigerne i nederdele og med langt hår så var det som reglen altid på vej fra det ene til det andet. Det samme iltre og stædige temperament gjorde også at man på mine børnehave billeder fra tre år i træk kan se en stædigt skulende lille dreng iført det nøjagtigt samme lyseblå yndlings joggingsæt.
Senere så blev jeg teenager - tiden går jo, som den altid gør. I perioder med noget der minder om syvmileskridt i et varsomt barneøjes blanke blink og andre gange, som langsomme døsige sommerdage i en udstrakt solstråle. Men går, det gør den.
Stædigheden, vagtsomheden og det iltre temperament fulgte mig fra barndommen ind i mine kaotiske teenageår i de senere 90’ere. Med bævrende hjerte og et flintestensblik gik jeg verden i møde. For længst desillusioneret med hensyn til mit eget værd og at jeg nogensinde ville få noget som jeg ikke selv fravristede verden, klemte jeg øjnene i, tog en dyb indånding og ventede ikke på noget men bad om hvad jeg ville have og det jeg turde bede om. For ingen ville alligevel give det til mig, de grimme drengepiger måtte lave sine egne stier. Og de stier trådte jeg til lyden af eurodance og selvfølgelig nirvana, i en stor hormonforvirring.
Eurodance er mindet om mit første kys, ude bag et hotel i Tyskland som 14årig, væmmelsen over det lag af savl han havde efterladt på mine læber og hage, og den stolthed som jeg følte over at jeg som den sidste af mine veninder nu også havde kysset en fyr. Den første gang jeg var fuld, folkeskolens afslutning, de første kluntede og usikre kærtegn, forsøget på at gøre sit bedste for at være selvsikker mens hjertet bævrede og flaksede så voldsomt at man blev bekymret for om det som en mentos i cola light ville skyde sig fri af brystet i et stort blodigt boblende svineri.
Jeg husker også Kåre, en af de næste drenge jeg kyssede. Frejdigt grinende til en fest jeg holdte i min fars hus, en weekend han var bortrest, havde han taget min hånd og spurgt mig om jeg ikke skulle vise ham min frimærkesamling? Fnis og og flakseri og et par bløde våde kys på mit halvmørke værelse blev det til. Jeg husker måske dette minde så ofte nu fordi, jeg så ham igen for nogle år siden da jeg ved siden af mit studie arbejdede i en bowlinghal. Lige pludselig stod han foran mig med det samme frejdige smil og grinede til mig. Nøjagtigt som den gang begyndte mine kinder og brænde da han blinkede til mig og spurgte hvordan det gik. Hans helt specielle charme, der strømmede ud af hans øjne og altid skæve grin, fortalte om en indre glæde ingen helt forstod, rørte mig som den havde gjort den gang.
Et år senere hørte jeg han havde hængt sig selv og efterladt en kæreste og en nyfødt. Ingen forstod noget, den glade dreng der havde smilet til verden, var død. Så begyndte alle at snakke om stoffer.
Med tiden blev drenge til mere end nogen man blot kyssede på og Haddaway stillede spørgsmålet "What is love?". Det var det selv samme som jeg selv gik og spekulerede over (og delvis vel stadig gør) mens jeg genert kiggede på drengen fra min klasse, ham jeg i stilhed havde været ulykkeligtforelsket i i flere år. Ud mellem øjenvipper der omringede nedslåede øjne stjal de sig imod min vilje, et glimt af hans mørke hår, de leende brune øjne og den måde han på nærmest magisk vis kunne få fodbolden til at adlyde sine fødders ordre. Hvor let det kom til ham at få andre til at grine, hvor selvsikkerhed han begik sig i frikvarterene, hvor sød og sjov og sej. Jeg var betaget.
skræmt og håbende stod jeg afventende, indtil det øjeblik hans blik fejede i min retning og jeg i en tilstand af chokeret hjertestop med blomstrende kinder tvang de uregerlige øjne til at undersøge fliserne ved ens skosnuder for udjokket tyggegummi. Så passere truslen og ens hjerte turde igen slå mens mine øjne igen fandt verdens ufravigelige midtpunkt. What is love, baby don't hurt me, baby don't hurt me. Jeg gjorde aldrig noget, jeg turde aldrig. Han skiftede altid mellem at være opmærksom over for mig den ene dag, og ignorere mig den næste. Han vidste tydeligt godt hvordan jeg havde det med ham, og uden jeg egentlig tror han ville være ond kunne han ikke lade være med at til tider at lege med, og f.eks følge mig hjem fra skole, og til tider helt at afvise det og ignorere min eksistens. Det knuste mit forvirrede hjerte en million gange.
Da mit 16ende leveår kom, havde jeg endelig besluttet mig for at nu skulle det være! Alle mine veninder havde været i seng med deres første fyr, alle undtagen mig, sådan virkede det i hvert fald, men den dag i dag, må jeg tvivle på om jeg ikke tog fejl den gang. Eller i hvert fald sætte det i det perspektiv at de fleste jeg omgik var i hvert fald et år ældre end mig på grund af en tidlig skolestart. Så jeg håbede denne aften imod alt fornuft at jeg ville møde min drømmeprins, eller i det mindste bare en fyr som ville have mig. Min klassekammerat som jeg havde været forgabt i siden jeg var gammel nok til at rumme sådanne følelser for, havde jeg ingen forhåbninger om at nogen sinde komme til at være sammen med, så i grim beslutsomhed kiggede jeg på de andre fyre der var til den fest jeg var inviteret til.
Nu gik det hverken værre eller bedre at jeg i stedet for at feste endte med at sidde og trøste en anden pige hvis verden momentært var faldet fra hinanden af grunde som jeg ikke længere husker, men at en dreng var involveret er nok ikke en urimelig antagelse.
Det der især karakteriserer Eurodance og ungdommen i min bevidsthed, er følelsernes intensitet. For os som voksne er det svært ikke at trække på smilebåndet over den dramatik og følelsesudladninger der lægges for dagen af teenagere. Men det er en fager ny verden, der er ingen erfaring der med bitre trøstende ord fortæller os at det hul der er blevet flået i vores hjerte og sjæl vil heles. Der er kun den ubeskrivelige og tilsyneladende uendelig smerte og Haddaway der til elektronisk hjerteslag slynger det samme spørgsmål og bøn ud i natten som 16årige tårevædede, salte læber visker, mens tårerne trækker den kulsorte makeup i grelle striber ned af oversminkede orange kinder: ”What is love, baby don’t hurt me, baby don’t hurt me”.
Jeg sad med pigen fra omkring klokken elleve til en gang efter midnat da hun endelig tog hjem. Slukøret over dette kiks af en festlig aften tager jeg også selv hjem.
Næste morgen vågner jeg op et ukendt sted, og efter et øjebliks desorienteret forvirring husker jeg hvordan Kasper havde fanget mig på min vej ud fra festen. Han havde spurgt om vi ikke skulle følges og havde taget mig med hjem til ham, efter det husker jeg intet. Jeg fejer øjnene ned af mig selv. Jeg har stadig bluse på, så jeg løfter lidt på dynen og tjekker. Med en blanding af lettelse og ævrelse ser jeg at jeg stadig har både nederdel og nylonstrømper på. Jeg kigger mg om og ser Kasper er ved siden af mig, han er vågen og ser fjernsyn uden lyd. Han fylder de sidste blanke øjeblikke ud i min hukommelse, og til mit spørgsmål om vi havde bollet, bekræfter han min mistanke om at det har vi ikke. Han forklarer at han havde forsøgt at få det til at ske men at jeg var væk så snart jeg kom ned og ligge og han til sidst bare havde smidt en dyne over mig. Dette tænker jeg så lidt over, og tager så en rask beslutning: ”Nå men øh.. Skal vi så bolle nu?” At sige at Kasper så overrasket ud er vidst en underdrivelse, men så grinede og spurgte om jeg var sikker. Det var jeg bestemt. Her var en fyr der faktisk havde prøvet på at komme til at bolle med mig – godt nok sagde rygterne han havde bollet jeg ved ikke hvor mange piger, men altså – her var min chance jo! Så vi kom ud af kludene og Kasper fandt nogle kondomer, de var sorte og meget imponerende. Og vi bollede. Det var sjovt nok men ikke noget specielt. Bagefter gik jeg hjem, han spurgte efter mit telefonnummer, men jeg turde ikke tro på han ville ringe, så jeg smilede bare, rystede på hovedet med mine flintestensøjne, og gik hjem.
Det var dog ikke kun de første store følelser, de første famlende erfaringer og den store usikkerhed der prægede mine teenageår. Men det var også en helt forjættende følelse af uendelige muligheder.
Oceaner af muligheder der lå lokkende og skræmmende udbredt foran ens fødder mens man endnu var i gang med at finde ud af hvad man skulle vælge til og fra den konstellation der til sidst blive ens identitet.
Alt imens dunkede No limits ufavigende bass og monotone lyrik i ens krop. Lod en svæve væk og nyde at der stadig ingen begrænsninger var. Man kunne blive astronaut, eller advokat eller soldat. Rede verden eller brænde den af som E type lokkede med. Ungdommens selvfede volatile ego tændstikker var inden for ens rækkevidde. Man kunne det hele. Verden var ens lærred som man kunne overmale, tilklatte eller ridse i som man ville. For man skulle blive noget stort, supehelt eller super skurk, men super, det var helt sikkert. ”No limits, we reach for the sky”. Senere fandt jeg mig selv frosset og forstenet over alt det som man kunne og burde blive og gøre, og jeg prøvede i en del år panisk at udskyde valget blot lidt længere. Men i disse eurodance år var det fantastisk, det var en stor dukkeleg, hvor man smagte på bidder af forskellige mulige fremtider.
Eurodance er sodavandsdisko, bræk, halbal, forelskelse, forblændelse, uskyld, oprør, uvidende alvidenhed, neon og drømme uden grænser.
Hvordan kan de af os der er vokset op i halvfemsernes neonoptimisme ikke elske eurodance?
Ja jeg gør i hvert fald.
/Jannie
MADLOG_ jaba150611.pdf

Som allerede nævnt går de fleste fitnesscentre efter hr og fru Danmark segmentet, som du kalder den "dovne" fitnessgænger. Det gør de fordi det er en god forretning, da de udgør den største gruppe af potentielle kunder og i øvrigt er nemme kunder, som ikke skræmmer nogen væk, overbelaster maskinerne osv. Alle de store fitnesskæder går også efter denne type kunder.
Der bliver tit harceleret over dette forretningskoncept på siden her, men for centret er det den mest profitable strategi, og derfor vil de ikke ændre det for din eller andre Mol'lers skyld. Resultatet af diskutionerne her på siden bliver som regel enten at man lever med at centret ikke er optimalt eller også finder et mere hardcore sted, f.eks en jernhule, hvor andre, som ønsker at have en seriøs træning også træner. Dit problem er så bare, at du pga en episode med en fyr har afskrevet den slags træningssteder (bemærk, at han ikke træner i en jernhule, og derfor ikke kan repræsentere folk, som træner i en jernhule).
Men lev med forholdene eller find et andet sted, for de vil ikke ændre forholdene for dig, og juraen kan ikke hjælpe dig her.

Det glæder mig, at vi har fået udraderet de største "uoverensstemmelser" ;-)

Synes heller ikke jeg fik nævnt at nærrigsværdien var anderledes?
Det var den kraftige blodsukkerpåvirkning jeg mente, var usund.
Har dog også læst, at store mængder froktose har egne problemer da det, som du siger, omsættes i leveren.
Så vidt jeg husker vil fruktose i for stor koncentration ikke kunne omsættes til glykogen hurtigt nok og ville nå blodet i form af fedt? (Spørgsmålstegn = Indikator for der ikke må citeres, men meget gerne uddybes)
Denne her vil så jeg helst heller ikke citeres for, men nærmere krybe udenom.
Nu du protesterer slår det mig, at jeg sikkert har læst rigtigt, men forvekslet frost med dåsekonservering.
Beklager. Må nok lære, at gemme kilden for den slags udtalelser.

Har du snakket med din læge om det? Hvis ikke så gør det. Selvmordstanker er et af de alvorligste symptomer ved depression, uanset årsagen. Du må ikke sidde disse tanker overhørig. Det kan godt være at du lige nu kan bortrationalisere selvmordstankerne og sige pyt. At du tænker at det ikke er så alvorligt endda. Men hvis de først er der, er sandsynligheden for at du realiserer tankerne, hvis du får chancen, meget stor.
Du lader yderligere til at lide af en eller anden form for spisevægring, når du skriver at du spiser dit første måltid kl. 13-14 og at du bliver mere glad og lykkelig ved slet ikke at spise.
De to tilstande er noget rigtig møg at sidde med. Det er ikke unormalt at depression og anorexi går hånd i hånd.
Lov mig, at det første du gør på fredag er at tage kontakt til din egen læge (evt. først mandag, vi går jo ind i kristi himmelfartsferien nu) og forklarer situationen. Skid hul i at du måske synes at det er pinligt. Lægen ved hvad der skal gøres og er vant til at håndtere den slags henvendelser.
Hvis du får selvmordstanker igen, både før eller efter at du har snakket med din læge, så ring til livslinen på tlf 70 201 201 eller gå ind på deres hjemmeside her og læs mere.
Det kan godt være at du synes at det her lyder som en ekstrem reaktion på dit indlæg, men MXO selvmordstanker, uanset kost og ernæring, er noget lort. Der er uden tvivl mennesker, for hvem selvmord er en reel og rationel løsning på deres problemer, men hvis du ellers er ung, har et helt liv foran dig og ikke har andre fysiske problemer, så er selvmord bare ikke en løsning. Forskning viser at laaaaaangt størstedelen af folk der overlever selvmordsforsøg vender tilbage til deres liv og er tilfredse med at de overlevede.
Så lad tvivlen komme livet til gode og søg hjælp!
Skriv gerne igen og del dine tanker.

Har du snakket med din læge om det? Hvis ikke så gør det. Selvmordstanker er et af de alvorligste symptomer ved depression, uanset årsagen. Du må ikke sidde disse tanker overhørig. Det kan godt være at du lige nu kan bortrationalisere selvmordstankerne og sige pyt. At du tænker at det ikke er så alvorligt endda. Men hvis de først er der, er sandsynligheden for at du realiserer tankerne, hvis du får chancen, meget stor.
Du lader yderligere til at lide af en eller anden form for spisevægring, når du skriver at du spiser dit første måltid kl. 13-14 og at du bliver mere glad og lykkelig ved slet ikke at spise.
De to tilstande er noget rigtig møg at sidde med. Det er ikke unormalt at depression og anorexi går hånd i hånd.
Lov mig, at det første du gør på fredag er at tage kontakt til din egen læge (evt. først mandag, vi går jo ind i kristi himmelfartsferien nu) og forklarer situationen. Skid hul i at du måske synes at det er pinligt. Lægen ved hvad der skal gøres og er vant til at håndtere den slags henvendelser.
Hvis du får selvmordstanker igen, både før eller efter at du har snakket med din læge, så ring til livslinen på tlf 70 201 201 eller gå ind på deres hjemmeside her og læs mere.
Det kan godt være at du synes at det her lyder som en ekstrem reaktion på dit indlæg, men MXO selvmordstanker, uanset kost og ernæring, er noget lort. Der er uden tvivl mennesker, for hvem selvmord er en reel og rationel løsning på deres problemer, men hvis du ellers er ung, har et helt liv foran dig og ikke har andre fysiske problemer, så er selvmord bare ikke en løsning. Forskning viser at laaaaaangt størstedelen af folk der overlever selvmordsforsøg vender tilbage til deres liv og er tilfredse med at de overlevede.
Så lad tvivlen komme livet til gode og søg hjælp!
Skriv gerne igen og del dine tanker.

Okay jamen tak
Det er jo nogen rigtig pæne ord.
Men nu håber jeg i forstod hvad jeg skrev, jeg synes jo ikke jeg er grim mere. Reflekterede bare lidt over den udvikling der er sket i mit livssyn, prioriteter og selvbillede. Hvor langt jeg egentlig synes jeg er kommet fra den dag hvor jeg stod alene i verden, knust og skulle starte forfra, uden selvtillid, selvværd, vila, volvo eller kat.
Det gjorde mig glad, nærmest lykkelig, og det ville jeg gerne dele.

Smut til lægen - det kunne måske være din ryg/nakke den er gal med... Måske direkte til kiropraktoren, hvis du har 400-500, du ikke lige kan bruge på andet :)

Thor nu stopper du fanme... Hvis han siger at du skal holde totalt pause, kan han fanme ikke være en kompetent sportsmediciner... Det er ALTID bedre at lave lidt end end at lave ingenting. Og så i 5 måneder - det er helt og aldeles 100% retarderet og absolut ikke i overensstemmelse med moderne behandlingspraksis af tendinitter og bursitter
Nu får du en henvisning til en idrætsklinik, snakker med en rigtig fuldtids idrætsmediciner og får en henvisning til nogle korrekte diagnostiske værktøjer og kompetente fysioterapeut.
Ellers så ring til mig, så skal jeg nok sætte dig i kontakt med de rigtige folk. Dét der spiller ikke en skid, Thor. Det er bare ikke i orden at en læge siger sådan noget...

Befolkningen i Narnia.
Det er bare 200 gram protein om dagen.

WD-40

Sidder du og prøver at charmere os unge fyre herinde?