Kermit

Ja, der er meget der er lavet om til nu. Uden at vide det, så tænker jeg at sikkerheden måske var knap så meget i fokus dengang, og/eller at det var nemmere at skaffe frivillige til at tage flagposter. Det første Ordrup løb jeg var med til i 12 eller 13 var med en omgang på lige over 7 km oppe ved Kettinge. Det var et mareridt. Og imponerende nok var den "gamle" rute på Amager længere som jeg lige husker det.

Faktisk efterhånden en klassisk rute derude. https://www.plotaroute.com/route/1788265?units=km Det eneste jævnt sketchy stykke derude er Englandsvej hvor man kører under lufthavnen, fordi det er en meget stor vej. Om man kan/må køre der til daglig ved jeg faktisk ikke. Ellers er resten af ruten mega fed.

Planen er at køre en graspor test i dag, og se hvad den kan finde ud af af resultater. Derfor kørte jeg en kort benåbner i går der forhåbentlig kan gøre at testen bliver bedre i dag. Samtidig fik jeg lige meldt mig til de næste 3 løb jeg skal køre. Det bliver i Vedbæk, i Lejre og Amager.

God idé med lige at få styr på kcal indtaget ved at tælle kalorier. Det kan sagtens tænkes at du får for mange kcal, eller måske endda for lidt. Bliver spændende at høre om det gør en forskel for dig.

Tak for alle hilsenerne. Det er altid rart at få input fra en række forskellige sider, specielt med forskellige erfaringer. Han endte faktisk med at have en fredag hvor han kom igennem dagen uden at kaste op, og da jeg spurgte hvorfor han ikke skulle kaste op så svarede han "fordi han bare tænkte på noget andet som du havde sagt jeg skulle gøre". Den 38 årige far der konstant tvivler på egne evner fik godt nok lige en klump i halsen der. Planen lige nu er at få ham ned til egen læge, der selv har spurgt om hun gerne må tale med ham - hun er ret interesseret i børn og har skrevet bøger om det før. Så hende får han lige en snak med, og så har hun allerede henvist til et par gode børnepsykologer hun kender, og jeg håber også at hun kan give os som forældre et par gode råd til hvordan vi bedst håndterer det hele, hvad vi skal tale ind i, hvad vi ikke skal tale ind i etc. Men har også fået trænet i weekenden. Fik kørt lige under 3 timer udenfor i lørdags i det mest fantastiske vejr. Fik kørt 2x16 over/under intervaller (1.40 88% og 20 sek 110%). Og så ellers bare stram kæde hjem. Var godt baldret da jeg kom hjem. Søndag fik jeg lavet ugens anden styrketræning. Normalt skal jeg jo kun have styrketræning en gang om ugen, men fordi jeg missede forrige uges styrketræning, valgte jeg at køre et ekstra pas så jeg ikke kommer fra langt fra formen.

Så hvad sker der ellers? Jeg synes egentlig jeg har været inde i en god periode rent mentalt, men må også indrømme at de sidste par dage har været slemme. Vores ældste har en del udfordringer. Han er blevet opereret for polypper sidste år, og igen i år, og er ret angst for læger. Selv efter operationen snorker han stadig, dog ikke så slemt som før, og så har vi en mistanke om at han lidt af noget søvnapnø. Derudover har han også lige haft en periode med meget kraftig nightterror, noget han også havde da han var yngre, og som lillebror har, og som jeg også har haft. Hurra for det. Det seneste er så også at han er begyndt at kaste op ovre i skolen. Når han så kommer hjem, så er der ingenting at spore og han er i fint humør. Vi prøvede i går at sende ham afsted og havde en aftale med læreren om at de ikke sendte ham hjem med det samme, men lige prøvede at holde ham deroppe. Det gjorde de, men kl. 9 han havde så kastet op af flere omgange, og kom hjem. Lidt ondt i hovedet, og sulten, men ellers ingenting. Fint humør. Vi aftalte at han så kunne komme retur omkring frokost, og det gjorde vi så. Da han kom hjem kunne han så fortælle at han havde kastet op igen, og havde siddet lidt for sig selv efterfølgende. Det fylder ret meget hos mig, fordi han er den af vores unger der minder absolut mest om mig. Han er ret kvik, lærer ting hurtigt, og suger indtryk til sig. Meget som jeg selv gjorde og stadig gør. Da jeg gik i 4-5 klasse havde jeg en dag hvor min mave gik i baglås. Jeg endte med at gå på toilettet 2 gange, før læreren sagde at jeg ikke behøvede spørge længere, jeg kunne bare selv styre hvis jeg havde behov for at gå. Efterfølgende fik jeg ondt i maven hver gang jeg var i klassen, og endte med at tage hjem. Når jeg var hjemme var der ingenting. Det har egentlig fulgt mig lige siden, og jeg har en masse "minder" der sidder i mig, og som kan trigges i forskellige situationer. Jeg har været super ked af at jeg har "givet" ham det, fordi jeg bare kan se mig selv om igen, og hvor meget jeg selv har kæmpet med det, og til stadighed kæmper med det. Har haft mange tanker om hvad vi skal gøre. Mine første tanker gik på at få ham til en hypnoterapeut, netop fordi at udviske det minde. Hans lærer ringede lige til mig mens jeg var ved at skrive det her, og fortalte at han havde kastet op to gange her til morgen efter min kone var gået. De har haft snakket stille og roligt med ham i går og i dag, for også at finde ud af hvad der sker, og han er i virkeligheden bare pisse bange for alting. Overordnet set tror jeg det kan koges ned til at han er bange for at være unormal og at han ikke kan "fikses". Tandlæge fylder meget, operation/læger fylder meget, og han havde sagt at han kastede op når der ikke var nogen omkring ham der elskede ham. Hun foreslog selv at han kom til en børnepsykolog, og det læner jeg mig efterhånden også over i, selvom jeg egentlig er lidt imod børnepsykologer. Men min erfaring ligger også 25-30 år tilbage i tiden, og jeg tænker og håber at der er sket ting og sager indenfor det felt også. Pyha. Jeg er bare helt tyndslidt rent emotionelt. Hele bileventyret er også faldet på plads efter lidt tovtrækkeri. Vi havde oprindeligt fået en dato som var d. 9. men det blev lige rykket en uge. Så vi burde modtage den d. 16. april i stedet for. Ikke et eneste problem med leasing, som vi gled igennem uden et eneste spørgsmål. Så nu er ventetiden efterhånden ovre, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne have to biler i indkørslen igen. Det giver bare noget ekstra fleksibilitet. Planen er at den skal wrappes, så den kommer til at skille sig bare en anelse ud. Og så en sidste ting. Det er som om kiloene rasler af mig for tiden. Det hænger med garanti sammen med min stress-tilstand der tager toppen af den værste appetit, men jeg har også fået et langt bedre forhold til slik som klart er min svage side. Jeg har nærmest ikke rørt slik i flere uger, og det giver pote. Da jeg hoppede på vægten i morgen stod der 83,3 kg. Så efterhånden små 5 kg der er høvlet af. Jeg har også haft en tanke om hvorvidt det egentlig er årstiden der hjælper med at slippe det også. Jeg synes egentlig jeg har kørt perioder henover vinteren hvor jeg også har holdt mig fra slik, men hvor jeg bare ikke har kunnet smide kg alligevel. Nu hvor det er blevet lyst, så er det som om det går meget bedre. Gad vide om kroppen holder på det når det er mørkt og koldt?

Super lækkert vejr i går, så jeg drønede afsted i korte rør og løse ærmer og bevægede mig nordpå. På vej til Farum fik jeg kørt et 10 minutters interval i den lave ende af zone 3, og med fokus på at være så aero på cyklen som muligt. Herefter kørte jeg som sædvanlig op til Bregnerød og så videre ud til Høvelte. Ved Københavnsvej fik jeg et opkald, så jeg måtte lige holde ind til siden, og lidt efter var der en rytter der stoppede op og vendte rundt. Jeg undrede mig lidt, for syntes ikke ligefrem jeg lignede en der havde brug for hjælp, men da han kom tættere på kunne jeg se at det var JJ som har været herinde før, og som jeg har en lang historie med gennem de sidste 16 års tid eller sådan noget. Så der blev lige catchet up og nørdet cykler, inden vi trillede afsted, og jeg kørte af Stumpedyssevej. Her tog jeg så også hul på næste sæt intervaller. 6 styk 30 sekunders max. 857 watt i snit og 1245 på toppen. Herefter kørte jeg ned mod Sjælsø og op ad Åsebakken, hvor næste interval blev fyret af. 909 watt i snit og 1153 på toppen. Oppe ved Sandbjerg er der en rundstrækning, og her fik jeg fyret endnu et interval af. 879 watt i snit og 1243 på toppen. En runde hvor jeg slappede af, og så tog jeg 4. interval. Her var det som om alting spillede. Der var et helt enormt kraftigt udlad og kontakt i pedalerne, faktisk måtte jeg bakke lidt af til sidst, da jeg havde så meget fart på hen mod et sving. 968 watt i snit og 1417 watt på toppen. Hjem igennem Rude Skov, og så tog jeg 5. interval opad Geels bakke. 872 watt i snit og 1157 watt på toppen. Sidste interval blev kørt på Nybrovej nede fra Frederiksdal. 801 watt i snit og 1046 på toppen. Så var kroppen også godt tømt inden de sidste km blev kørt hen mod mine forældre, zigzaggende igennem letbanebyggeriet. I alt nåede jeg op på 59,1 km på lige under 2 timer, og 248 TSS! En af de ting JJ og havde havde snakket om tidligere var det faktum at der bare ikke blev hevet Strava KOMs hjem, som der gjorde engang. Pudsigt nok fik jeg krone ikonet da jeg uploadede min fil, og kunne se at mit 4. interval havde lavet en KOM på den strækning hvor Lyngby CC's klassiske opløb reelt set er. Jeg har nu KOM sammen med en anden, men kan se at hans er kørt i et løb, hvor mit trods alt bare var i træning. Segmentet er 520 meter langt og jeg kørte det med en gennemsnitsfart på 57,4 km/t. Ét sekund hurtigere end Albert Philipsen.

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024 Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 41,1 km 42,1 km/t i snit Avg. power 217 watt NP 297 watt! 1233 watt på toppen Men for lidt over de sidste 20 sekunder

Jeg ved at der er flere andre der har eksperimentet med de magneter, og alle er gået tilbage til sikkerhedsnåle. Jeg ved ikke om det er materialet af numrene der er anderledes, eller fordi der er meget mere rusk i cykelnumrene, men det fungerer åbenbart ikke optimalt. Jeg ved at der er flere der har syet klare plastlommer i deres trøjer som numrene kunne være i, men det er ikke længere godkendt af DCU til andet end enkeltstartsløb.

Det er som sagt en del år siden at jeg har kørt løb sidst. I går blev jeg mindet om nogle af de første licensløb jeg kørte. Jeg kunne nemlig ikke rigtig falde i søvn, fordi jeg lå og tænkte på løbet. Hvordan en spurt ville være, hvornår jeg kunne angribe, hvor jeg skal hente numre, hvordan indskrivningen er etc. Helt klassisk måde at ødelægge sin egen søvn på Derfor lå jeg også længe og vendte og drejede mig, og fandt til sidst ro. Men var da oppe og tisse 2 gange inden. Vægten her til morgen sagde 83,9 kg. Min Whoop har givet mig en relativ lav recovery score på 44% ud af 100, men det vægter jeg nu ikke så højt. Morgenmaden er indtaget, cyklen er mere eller mindre klar. Jeg skal have pakket en taske, besøgt et toilet, og så går turen ellers mod flyvestationen omkring kl. 09.00.

Et smut forbi Søstrene Grene og hente sikkerhedsnåle til numrene. Det virker på en eller anden måde vanvittigt at vi kører på carbonhjul, aerocykler, har fuld fokus på vores kost og energiindtag, intervaltræning og meget mere, og så sætter vi stadig numre fast med sikkerhedsnåle. Der er dog noget dejligt analogt ved den tilgang, om end man smadrer sine cykeltrøjer. Jeg havde egentlig bestilt en skin suit i slutningen af december der skulle være kommet inden sæsonstart, men som sædvanlig er italienerne ikke altid lige punktlige. Benåbneren var en anelse anderledes end normalt. Kørte 2x3 minutter progressivt fra zone 2 til zone 4, og så snuppede jeg 6x 30/30 intervaller på returen. I alt ca. 40 minutter. En god vask af cyklen, fokus på at få væske og energi nok ind. Nu mangler jeg egentlig bare at få strukket ud, og så skal jeg i seng. Jeg har tænkt lidt over taktik til i morgen. Jeg har jo ingen anelse om hvor jeg står ift. de andre ryttere, så der er en række forskellige succeskriterier. Jeg skal som minimum gennemføre såfremt jeg ikke får defekt. Næste er at komme hjem med feltet. Næste er at komme hjem med frontgruppen hvis der skulle ske en splittelse. Næste er at køre spurten. Næste er at vinde. Er benene geniale, og mit niveau til C klassen, så hedder det en sejr. Jeg har endnu tilgode at vinde et licensløb, og det ville passe mig ganske fint at vinde første løb jeg stiller op i. Men som alle andre klasser, på nær A-klassen, så kan der dukke mange op der har aspirationer om at køre i en højere klasse. For at det hele skal lykkedes, så skal jeg nok skrue ned for det impulsive og i stedet finde roen og tålmodigheden til spurten. Det er jo altid nemt hvis man ved hvilket angreb der holder hjem, men mit held i udbrud er ikke-eksisterende. Jeg har én gang ramt et udbrud, og umiddelbart tænker jeg at folk er så vilde i morgen at de ikke lader noget som helst køre. Så skal jeg bare håbe på at mine stænger ikke er helt forkrampede når jeg når spurten, og håbe på det bedste. Under alle omstændigheder har jeg en idé om at jeg skal have kørt noget løbsfart i stængerne.

Meldingen kom i går aftes om at C får sit eget felt, og ændret starten til kl. 11.00 i stedet for ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Super fed beslutning, og dejligt at arrangøren tager sikkerheden alvorligt, specielt med tanke på den seneste uges pro løb, hvor vi har set kæmpe styrt til Wout van Aert, Mads P, Remco, Primoz, Jay Vine og så også lige Jonas Vingegaard. Jeg sad og så løbet i går mens jeg sad på hjemmetræneren, og var fuldstændig i chok. Det styrt så SÅ voldsomt ud, og heldigvis er det kun brækkede knogler der kom ud af det. Men den rende Roglic og Vine lå i, lignede noget der kunne have taget dem helt ud. Træningen i går blev til lidt zone 2, og så valgte jeg at køre et Zwift løb. Normalt skal man forsøge at være så frisk som mulig til et løb, men jeg skal helst ikke være for frisk. Derfor tilmeldte jeg mig et lidt kortere løb på 23 km som var nogenlunde fladt. Jeg holdt mig i skindet, lod være med at rive mig med af de angreb der kom, og sad med i spurten. Jeg startede den måske lige sent nok, men kom ind på en 3. plads. Ham der vandt kørte 3,2 w/kg, nummer 2 kørte 3,8 w/kg, og jeg lå på 2,9 w/kg. Så jeg er egentlig godt tilfreds. Hoppede på vægten i morges og klokkede ind på 84,3 kg. Det er vidst det laveste jeg har været i år. Der er røget relativt mange kg af kroppen den seneste måneds tid, og selvom det normalt ville være bekymrende at tabe 4 kg på en måneds tid, så tager jeg det nogenlunde roligt. Min kost er virkelig blevet renset igennem. Jeg spiser langt mindre slik, langt færre chips, og drikker langt færre sodavand. Det ville ikke undre mig hvis det reelt set er 3000-4000 kcal der er blevet sparet væk om ugen. Ikke at jeg har følt at jeg har levet af slik eller usunde ting, men når man hele tiden går og snacker lidt, så ryger tallet bare hurtigt op. Min første målsætning var 85 kg, den er nået nu. Nu er næste mål omkring de 82 kg. Kan jeg nå det, så vil jeg gerne prøve at se om jeg kan komme ned på 80. Jeg ved heller ikke om årstiden spiller ind på en måde. Om det måske er sværere at smide kiloene når det er mørkt og koldt, kontra nu hvor det begynder at blive lyst. Anyways, jeg er ret tilfreds. I dag står den på en benåbner, gøre cyklen helt klar til i morgen, og så ellers få tanket op.

Og jeg kan huske da jeg i 12 eller 13 kørte i D klassen til et løb ABC arrangerede på Tyren. Mål var opad lige ved indkørslen til Ganløse på toppen af bakken når man kommer fra Farum af. Dengang vil jeg skyde på at vi var 90+ til start, vi var i hvert fald absurd mange. Indløbet til mål var i medvind, og så samtidig nedad bakke indtil man ramte bunden og så gik det ellers opad. På vej nedad, med omkring 60-65 km/t er der en der vælter, og så siger det ellers bare småkage. Der var kun nogle få der faktisk røg ned i det styrt, men ham det gik værst udover punkerede en lunge, brækkede flere ribben, og jeg husker det som om han også lige mistede et par tænder og fik en skade på kæben. Efter det løb tog jeg en pause på flere måneder før jeg kørte løb igen. Efterfølgende fik DCU også indført en grænse på hvor store felterne måtte være.

Jeg har flere forskellige scenarier til løbet afhængig af hvad arrangøren tænker der skal ske. Hvis vi ender i så stort et felt, så er planen enten at holde sig helt fremme hele tiden, og bruge de kræfter det koster. Alternativet bliver at holde sikkerhedsafstand i bagenden af feltet og så se det hele som træning i at lukke huller. Så enten stiller jeg op for at vinde, eller for bare at få træning ud af det. Det sidste ville være lidt en skam, da ruten egentlig burde være guf for mig. Højdemeter er der ikke mange af, men opløbet er let opad i 250-300 meter. Det bliver en seriøs power spurt, og jeg er stængerne i hopla så skal der køres Mads P spurt.