No6bach

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

Dagens Træning

En god måned siden sidst, så det blev en rolig omgang FB, så jeg forhåbentlig undgår den mest drabelige doms.
Jeg skal nok fortælle lidt om Argentina, men det bliver ikke lige nu

wow
much aesthetics
so handsome
little homo
such veins
very yes

Jeg tror det ender med, at jeg tager $2-300 med - bare for at føle mig lidt outlaw, og så køre resten legalt på kort. Jeg går helt 100% sikkert ned til alle hustlerne og ser hvad der sker
Dagens Træning

Cykel
10 min
Generel opvarmning
10 min tid
CG Bænk
12x60 kg
10x65 kg
8x80 kg
8x80 kg
6x85 kg
6x85 kg
Tror jeg nok
Leg Lift/Dragon Flag
12
6
10
HS Incline Press
10x60 kg
10x60 kg
10x60 kg
10x60 kg
Cable Cross
15x17
15x17
Cable Crunch
10x45
10x45
10x45
Ok ok.. jeg føler mig rimelig sund og rask. Lægen (eller hvad han var) der gav mig mine vaccinationer sagde, at jeg kunne forvente et par dage med mild sygdom efter en uges tid. Jeg regner dog med at mit jyske imunforsvar har min back.
Ellers sker der ikke så meget.. det er mest bare arbejde for tiden, men det er helt ok. Tingene spiller rigtig godt.
Træningen i dag foregik til Gymmix 5 - det er gode sager, fwiends

Mix 1 og Mix 2
Jeg har snart nummer 5 klar

I starten måske nogle pull aparts men ellers laver jeg ikke noget. For mig er træningen lidt et frirum, hvor jeg godt kan lide bare at lade tankerne flyde.
Hvis der er en numsepige i yogabukser, så kigger jeg lidt på hende.

Det er da dem der er i alle Shitnessworld centre, og for mig virker de til at være helt standard.

Jeg tror Vesterport er noget for dig. Der er mere åbent plads, hvor man kan stille op til dødløft og den slags. Fine muligheder for kropsvægtøvelser.. Gasværksvej er jeg ikke kommet så meget i, men det virker mere trangt med en masse maskiner

Det kan umiddelbart godt anbefales, synes jeg. Nu har jeg i hvert fald booket en ny tid på tirsdag
I dag kunne det også blive til en lille træningsmands. 20 min på cyklen efterfulgt af mobilitet og 45 min cirkeltræning i maskiner. Ikke specielt BB! men tiggere kan ikke være førstevælgere, som man siger..

God lørdag!

Når man skriver om sorte labradors i loggen, hvad tror I så der sker? Så møder man dem i Metroen <3 Endda en servicehund. Så fin, sød og loyal den var. Hvis der findes dog heaven, så håber jeg servicehundene får lidt ekstra godbidder deroppe. Det er så stor en opgave de udfører.
Billede fra i morges

I dag var off dag, så den skulle bruges til praktiske ting. Jeg skulle i Elgiganten for at købe et nyt strygejern, da mit gamle efter ca. 10 år er gået død. Når man sætter stikket i kontakten, tænder det ikke På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg faktisk hellere ville finde et brugt, hvis jeg kunne finde samme model. Strygejern i dag, er ikke hvad de har været! Det jeg har, er simpelt, med en dampfunktion, og en sprøjtefunktion. Hvidt og enkelt. I dag, fås de almindelige modeller, med noget der ligner 10 funktioner, sort, blå, grøn og endda lilla farve. Det gider jeg ikke have! Vil bare have det gamle til at virke
Jeg fandt ikke ét jeg kunne lide, men købte i stedet et ny Nespresso maskine

2200M Svømning igår aftes iflg Garmin. Fik kørt nogle gode serie, og holdt pauserne korte. Fernando min spanske kollega joinede mig, og vi tog et smut i Spa/Jacuzzien bagefter og diskuterede damer, finanser, krisen og fodbold. Derefter et smut på pub og se Champions League og spise solid engelsk husmands kost ala fish'n'chips. All good, og pudding til desert satte lige punktum for en god aften.
#lifeaintthatbad

Hej fwiends
I troede lige, at jeg var væk, hva?
Den årlige barmesse i Berlin, BCB, løb af stablen tirsdag/onsdag og vi var hele holdet fra Barking afsted. Den ene af mine chefer skulle holde foredrag om Mezcal, og så havde vi arrangeret fest på en lokal bar. Det var første gang jeg var i Berlin, så jeg anede intet om de forskellige nabolag og deres særpræg. De andre gutter var heldigvis gode guider og fik vist nogle lidt mere spændende sider af byen end de sædvanlige turistspots.
Vi boede i Kreuzberg i nogle lejligheder, der var drevet af folk, der var sådan lidt på rebound efter narkodomme og den dur. Meget politisk korrekt og helt perfekt til hvad vi skulle bruge det til. Vi ankom mandag eftermiddag hvor jeg brugte en del tid hos 14oz og ellers bare chillede rundt. Om aftenen forberedte vi stedet hvor vi skulle holde festen og fik en lang undervisning omkring de Mezcals vi skulle sælge. Master distilleren fra Los Danzantes var sammen med os det meste af tiden, og det var næsten som at gå rundt med en stor Mezcalmanual under armen. Han vidste alt om de forskellige mærker og Oaxaca generelt. Typen man bare havde lyst til at sidde og snakke med i timevis
Så ud og spise tapas og hilse lidt på nattelivet. Branchefolk overalt.. idoter
Tirsdag brugte vi det meste af dagen på selve messen. En masse booze og en masse store PR budgetter. Hyggeligt.. Til sidst lavede vi et par drinks til min chefs foredrag og sørgede for at det hele spillede. Direkte fra messen og ud til baren, der er en speak easy i ordets bogstaveligste forstand. En besat lejlighed uden indgang, der ikke eksisterer på papir og ligger på 4. sal. Tæt på ingen udsmykning, cementvægge, latinsk housemusik og intet andet end øl og det vildeste udvalg af Mezcal jeg nogensinde har set. En virkelig dejlig aften hvor vi aldrig fik rigtig travlt, og mest af alt endte i en personalefest.
Onsdag var mere chill og slendren rundt i tøj- og vinylforretninger før vi mødtes til spisning på Chicago Williams. Gode prots og god stemning Vi nåede også lige forbi en cocktailbar jeg har glemt navnet på, før et par stykker af os ville videre ud og høre lidt elektronisk. Et par af de steder vi havde udset os var desværre lukkede, men vi endte på Watergate og det var sehr gut. Alt i alt var det en rigtig fin tur, der ikke stak helt af og lagde mig totalt i ruiner
Træningen i dag var ok.. kroppen var noget stiv i det, men fik kørt en omgang FB igennem. I gang igen igen igen..

CF som det oftest programmeres er direkte dumt.
Børnetrænere vælges ofte fordi de er glade for børn og ikke fordi de er kompetente.
Ironisk nok vil TS blive en bedre CFer af at starte til vl eller gymnastik.

Ja!

Sumo DL fra def:
5x2x127,5kg

Sumo DL:
5x167,5kg
Nem - min lænd er blevet fikset i går, så jeg er klar til at fyre den lidt af fra næste gang.

Pinky grip DL fra 10cm klodser med langsom ecc:
3x5x127,5kg

Resten lavet som circuit med nok pause.

Lunges:
3x5/5x60kg

Angled bridges:
3x8
Føltes pissegode. Det er ren wellness for kroppen at gå i bro.

Flat bent leg raises:
20, 20, 25

Crow stands:
3-5 sæt af max 10s. Det kommer til at tage lidt tid.

Uneven hangs:
35s hver side
Progression standard er 4x60s. Weeeee.

"Yoke" med 60kg på stangen og 2x24kg KBs i doubled grønt band:
15 ned, 15 tilbage
20 ned, 20 tilbage

Jeg stod forrresten også lidt på hovedet i og i fri tripod. Jeg stod også uden hænder op ad væggen. Det fiksede en irriterende kliklyd jeg har haft i nakken hver gang jeg drejede hovedet. Win!

Mens jeg ventede på en PT-kunde fik jeg også lige lukket første skridt i clutch flag progressionen og snakket lidt om calistenics med Jean Bang. Han gav mig en flot øvelse til at træne op mod press flag.

En god dag. Hoften har det strålende!

Efter to timers badminton i går, har min krop i dag fortalt mig, at den karriere nok er ved at lakke mod enden.
I dag er min eneste fridag denne uge, og den er hovedsageligt blevet brugt på at slappe af, læse og kigge på ting jeg kan foretage mig i Argentina - jeg har nemlig bestemt mig for at tage februar fri, og flyve til Buenos Aires i mit eget selskab. Jeg vil meget gerne til Bolivia også, men det er lidt besværligt rent logistisk. Måske jeg bare ender med at bruge alt tiden i Argentina.. jeg tror der er nok at se og opleve
Jeg ville gerne hve kørt noget pres til overkroppen i dag, men det ville mit ene håndled ikke være med til. I stedet tog jeg 40 min blandet cardio, elastikarbejde til knæ/skuldre og og god omgang til læggene. I morgen regner jeg med at klemme en træning ind inden arbejde.
Det er gode tider, venner. Jeg har så meget at glæde mig til og over!

Hov, jeg glemte helt at fortælle at jeg var ude og køre MBT i Marselisborgskoven i lørdags. Det var fandme sjovt! Jeg troede, at jeg skulle dø eller miste min førlighed indtil flere gange, men så kommer man helskindet ned af bakken og adrenalinen pumper rundt i hele kroppen.
Fin, allround træning

Hej fwiends
I troede lige, at jeg var væk, hva?
Den årlige barmesse i Berlin, BCB, løb af stablen tirsdag/onsdag og vi var hele holdet fra Barking afsted. Den ene af mine chefer skulle holde foredrag om Mezcal, og så havde vi arrangeret fest på en lokal bar. Det var første gang jeg var i Berlin, så jeg anede intet om de forskellige nabolag og deres særpræg. De andre gutter var heldigvis gode guider og fik vist nogle lidt mere spændende sider af byen end de sædvanlige turistspots.
Vi boede i Kreuzberg i nogle lejligheder, der var drevet af folk, der var sådan lidt på rebound efter narkodomme og den dur. Meget politisk korrekt og helt perfekt til hvad vi skulle bruge det til. Vi ankom mandag eftermiddag hvor jeg brugte en del tid hos 14oz og ellers bare chillede rundt. Om aftenen forberedte vi stedet hvor vi skulle holde festen og fik en lang undervisning omkring de Mezcals vi skulle sælge. Master distilleren fra Los Danzantes var sammen med os det meste af tiden, og det var næsten som at gå rundt med en stor Mezcalmanual under armen. Han vidste alt om de forskellige mærker og Oaxaca generelt. Typen man bare havde lyst til at sidde og snakke med i timevis
Så ud og spise tapas og hilse lidt på nattelivet. Branchefolk overalt.. idoter
Tirsdag brugte vi det meste af dagen på selve messen. En masse booze og en masse store PR budgetter. Hyggeligt.. Til sidst lavede vi et par drinks til min chefs foredrag og sørgede for at det hele spillede. Direkte fra messen og ud til baren, der er en speak easy i ordets bogstaveligste forstand. En besat lejlighed uden indgang, der ikke eksisterer på papir og ligger på 4. sal. Tæt på ingen udsmykning, cementvægge, latinsk housemusik og intet andet end øl og det vildeste udvalg af Mezcal jeg nogensinde har set. En virkelig dejlig aften hvor vi aldrig fik rigtig travlt, og mest af alt endte i en personalefest.
Onsdag var mere chill og slendren rundt i tøj- og vinylforretninger før vi mødtes til spisning på Chicago Williams. Gode prots og god stemning Vi nåede også lige forbi en cocktailbar jeg har glemt navnet på, før et par stykker af os ville videre ud og høre lidt elektronisk. Et par af de steder vi havde udset os var desværre lukkede, men vi endte på Watergate og det var sehr gut. Alt i alt var det en rigtig fin tur, der ikke stak helt af og lagde mig totalt i ruiner
Træningen i dag var ok.. kroppen var noget stiv i det, men fik kørt en omgang FB igennem. I gang igen igen igen..

Hej fwiends
I troede lige, at jeg var væk, hva?
Den årlige barmesse i Berlin, BCB, løb af stablen tirsdag/onsdag og vi var hele holdet fra Barking afsted. Den ene af mine chefer skulle holde foredrag om Mezcal, og så havde vi arrangeret fest på en lokal bar. Det var første gang jeg var i Berlin, så jeg anede intet om de forskellige nabolag og deres særpræg. De andre gutter var heldigvis gode guider og fik vist nogle lidt mere spændende sider af byen end de sædvanlige turistspots.
Vi boede i Kreuzberg i nogle lejligheder, der var drevet af folk, der var sådan lidt på rebound efter narkodomme og den dur. Meget politisk korrekt og helt perfekt til hvad vi skulle bruge det til. Vi ankom mandag eftermiddag hvor jeg brugte en del tid hos 14oz og ellers bare chillede rundt. Om aftenen forberedte vi stedet hvor vi skulle holde festen og fik en lang undervisning omkring de Mezcals vi skulle sælge. Master distilleren fra Los Danzantes var sammen med os det meste af tiden, og det var næsten som at gå rundt med en stor Mezcalmanual under armen. Han vidste alt om de forskellige mærker og Oaxaca generelt. Typen man bare havde lyst til at sidde og snakke med i timevis
Så ud og spise tapas og hilse lidt på nattelivet. Branchefolk overalt.. idoter
Tirsdag brugte vi det meste af dagen på selve messen. En masse booze og en masse store PR budgetter. Hyggeligt.. Til sidst lavede vi et par drinks til min chefs foredrag og sørgede for at det hele spillede. Direkte fra messen og ud til baren, der er en speak easy i ordets bogstaveligste forstand. En besat lejlighed uden indgang, der ikke eksisterer på papir og ligger på 4. sal. Tæt på ingen udsmykning, cementvægge, latinsk housemusik og intet andet end øl og det vildeste udvalg af Mezcal jeg nogensinde har set. En virkelig dejlig aften hvor vi aldrig fik rigtig travlt, og mest af alt endte i en personalefest.
Onsdag var mere chill og slendren rundt i tøj- og vinylforretninger før vi mødtes til spisning på Chicago Williams. Gode prots og god stemning Vi nåede også lige forbi en cocktailbar jeg har glemt navnet på, før et par stykker af os ville videre ud og høre lidt elektronisk. Et par af de steder vi havde udset os var desværre lukkede, men vi endte på Watergate og det var sehr gut. Alt i alt var det en rigtig fin tur, der ikke stak helt af og lagde mig totalt i ruiner
Træningen i dag var ok.. kroppen var noget stiv i det, men fik kørt en omgang FB igennem. I gang igen igen igen..

Hov, jeg glemte helt at fortælle at jeg var ude og køre MBT i Marselisborgskoven i lørdags. Det var fandme sjovt! Jeg troede, at jeg skulle dø eller miste min førlighed indtil flere gange, men så kommer man helskindet ned af bakken og adrenalinen pumper rundt i hele kroppen.
Fin, allround træning