Ved tidskørsel på cykel kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at ændre på den effekt man udvikler for at tage hensyn til ydre forhold som bakker o.lign., men giver dette et større fysiologisk stress, end hvis man holder konstant effektudvikling?
Otte veltrænede cykelryttere deltog i dette forsøg (gennemsnit 277 km cykling pr. uge). De udførte 1 times kørsel på et cykelergometer. den ene gang med kostant belastning og den anden gang, hvor belastningen blev enten øget eller sænket 5 % i forhold til gennemsnitsbelastningen hvert femte minut. Forsøget viste at iltoptagelse, puls, og mælkesyrekoncentration i blodet var den samme i de to forsøg. Yderligere oplevede forsøgspersonerne det også som lige hårdt målt på Borg-skalaen.
Konklusion: Det er ikke dyrere at variere belastningen med +/- 5 % under en times kørsel på høj belastning (78 % VO2max).