Sign in to follow this  
T-P

Ankelskade?

Recommended Posts

Hej Allesammen,

Jeg har en lidt mystisk tilstand i min venstre ankel som jeg håber nogen af Jer kan komme med et bud på.

Sagen er den, at når jeg løbetræner, begynder det at gøre ondt udenpå anklen (lige omkring "knolden" på ydersiden), og også nærmest "ind i" leddet. Smerterne kommer først efter et stykke tids aktivitet, og forsvinder også gerne igen hvis jeg ignorerer dem og løber videre. Når jeg så kommer hjem og har strukket ud og har været i bad (altså været i hvile i noget tid), er leddet ømt, forstået på den måde, at det giver en stikkende smerte i leddet når jeg træder på foden (belaster den). Den smerte varer ved i nogle timer (mærkes kun når jeg går - ikke når jeg sidder stille), mens den langsomt svinder. Har det været slemt, kan jeg også mærke det den følgende morgen. Jeg har prøvet at holde op til 2 ugers pause fra løberiet, men smerterne vender tilbage, som altid, et stykke inde i turen.

Jeg har fået taget røntgen-billeder af fodleddet, og de viste ikke noget unormalt.

Jeg har altid løbet meget, og kan ikke se sammenfald imellem f.eks. øgning af distance og smerternes opståen.

Hvad tror I der kan være i vejen? Kunne man forestille sig noget skinnebens-betændelse-agtigt, men i anklen i stedet? Eller hvad ville I gætte på?

Håber der er nogen der har lidt input - på forhånd tak :)

T-P

Share this post


Link to post
Share on other sites

"Knækker" dit ben indaf, når du løber?

Hvis du er platfodet og løber i sko, der ikke er tilpasset dette, vil der opstå en stor belastning på hele benet, da benet således kommer ud i en unaturlig position, hvilket i høj grad vil kunne mærkes på anklen, netop på det sted du beskriver ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej igen!

Tak for svaret.

Nej, mig bekendt er jeg ikke specielt platfodet. Når jeg står på et hårdt gulv, kan jeg i hvert fald få fire fingre et stykke ind under svangen på foden. Så det skulle jeg da ikke mene (medmindre jeg ikke har fattet hvad platfodethed er).

Jeg ved at jeg pronerer temmelig kraftifgt, men det er der taget hensyn til i skoene (har netop købt nye NB855 som erstatning for de udslidte NB1220'ere jeg havde). De sko har jo denne her "Rollerbar", der skulle forhindre at foden "vælter". På videoen på løbebåndet så det også helt fint lodret ud..

Desuden er der jo ikke problemer med højrebenet?

mvh T-P

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg ved at jeg pronerer temmelig kraftifgt, men det er der taget hensyn til i skoene

Netop det at du pronerer kraftigt er efter min mening helt sikkert årsagen til problemet :(

Er problemet opstået efter du har fået nye sko?

Nogle sko går for langt op på anklen, så anklen bliver trykket ned på kanten af skoen hver gang din fod rammer jorden. Dette belaster også anklen på det sted du omtaler!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nej, jeg mener ikke problemet er opstået efter nye sko - det var deres "jomfru-tur" i går, og der skete det, der plejer at ske. Problemet er måske snarere opstået ved at jeg ikke har skiftet de gamle i tide..?

Det er ikke umuligt at designet på skoene har skylden.. Både 1220'eren og 855'eren går langt op på på ydersiden af min fod, men jeg synes ikke jeg oplever et tryk dér? Ej heller tidligere problemer i den retning. Og jeg har i hvert fald løbet 1000+ km i de gamle.

Jeg løber også næsten altid på asfalt - det gør jo heller ikke tingene bedre. Jeg undrer mig dog stadig over at det kommer så pludseligt? Jeg har trænet til og gennemført marathon for to år siden, og har i lange perioder siden da løbet 8 km dagligt uden lignende problemer.. Og så pludselig - vupti.. mærkelig ankel.. :blink:

Tak for feedbacket. Bliv endelig ved.. :)

mvh

T-P

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det at du pronerer giver altså meget belastning på anklen. Prøv engang at "vride" anklen den vej som du pronerer og se hvad det sker med anklen på det sted du har problemet :o

Skoene burde så selvfølgelig afhjælpe problemet - ligesom det er mærkeligt, at det er noget, der er opstået pludselig, selvom symptomer, som dem du har, ofte opstår pluseligt!

Hvis de gamle sko har været meget slidte - så slidte at bunden ikke har ydet meget støtte, forplanter stødene sig i benet (specielt når du løber på asfalt) og her er anklen igen, den der først belastes. Derfor kan der måske have samlet sig en lille inflamation i leddet, som ikke forbedres, hvis kanten på skoen hele tiden trykker på stedet, ligesom pronationen forværer dette.

Da du "kun" har problemer med den ene ankel, kan det også skyldes din løbestil. Prøv næste gang du løber at holde øje med hvordan "dine fødder bevæger sig i luften og hvordan de lader". Hvis vi antager at din venstre fod "lander/rammer jorden" for langt til højre, så må benet kompensere for dette i nogle af leddene i benet, da benet igen "knækker/vælter". Her er ankelleddet igen udsat.

At du først får problemet efter et stykke tid skyldes måske fornævnte - netop det at der skal en del "landinger + afsæt" til for irritationen bliver stor nok til at der udløses smerte. At smerter senere forsvinder kan skyldes at leddet er blevet og bedre kan klare belastningerne + at kroppen efter nogen tids aktivitet udskille endofiner (ikke helt sikker), som faktisk har en smertehæmmende virkning!

En god øvelse til at styrke primært skinnebenet, men også selve leddet omkring anklen er:

Sid på en stol, buk dig fremover og hold en vægtskive på dine tåspidser/så lang ude på foden som muligt og løft nu tæerne opad, mens hælen bliver i gulvet B)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej igen,

Når jeg sidder på en stol og løfter benet, kan jeg ikke fremprovokere smerter - hverken ved at rotere foden rundt frit, eller ved at hive og slide i den med hænderne, som du foreslår (inden for en vis grænse, selvfølgelig :) )

Det er bestemt ikke umuligt at min stil kan forbedres. Men pronation kan vel ikke rigtig fjernes? Eller kan man øve sig ind i en mindre pronerende stil?

Desuden vejer jeg omkring 90 kg, så jeg hører heller ikke til de letteste løbere i verden :) Egentlig egner jeg mig dårligt til langdistance løb med den kropsbygning jeg har, men det er nu så dejligt at bare løbe derudaf - en form for meditation, kan man vel kalde det..

Så derfor er det temmelig frustrerende, at jeg nu er rendt ind i denne her mystiske skade.

Kan man udelukke træthedsbrud i anklen, idet smerterne ikke er "konstante" fra start til slut på turen? Der er nogen der siger at træthedsbrud ikke nødvendigvis vil vise sig på røntgen-billeder..

Men tak for svarene og tippet om øvelsen - der er da noget at arbejde med.. Måske det med "nedslaget" også er noget jeg kan forbedre..

mvh

T-P

Share this post


Link to post
Share on other sites
Når jeg sidder på en stol og løfter benet, kan jeg ikke fremprovokere smerter - hverken ved at rotere foden rundt frit, eller ved at hive og slide i den med hænderne, som du foreslår
Det var heller ikke så meget for at fremprovokere smerter, men mere for at vise dig, hvad der sker, når man pronerer - hvor meget belastning, der kommer på anklen.

Men nej pronotion kan man ikke gøre så meget ved, udover at købe de "rigtige" sko og måske holde lidt øje med din løbestil - lander fødderne som de skal, for som du selv siger, så er 90 kg en del for en løber. Dette skal dog ikke afholde nogen fra denne dejlige form for motion :4whip:

men det er nu så dejligt at bare løbe derudaf - en form for meditation, kan man vel kalde det..

Helt enig! Det er næsten bedre end ... Også den form for velvære man føler bagefter er helt utrolig :bigsmile: , så en dum ankel skal ikke ødelægge det hele :devil:

Kan man udelukke træthedsbrud i anklen, idet smerterne ikke er "konstante" fra start til slut på turen? Der er nogen der siger at træthedsbrud ikke nødvendigvis vil vise sig på røntgen-billeder..

Det tror jeg godt, du kan udelukke. Det lyder som en irritation af en eller anden art.

Hvis du kan holde smerten ud, når du løber, så tror jeg, du skal fortsætte med at løbe - så er jeg ret sikker på, at smerten er forsvundet om nogle uger - når de nye sko er "løbet" ind :bigsmile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ok. Tak for rådene.. Det vil jeg lige overveje. Men tak skal du i hvert fald have. :)

Hvis der er andre der har noget at bidrage med, lytter jeg selvfølgelig gerne. Kom endelig frem.. :)

mvh

T-P

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg vil sige du ikke skal udelukke noget som helst før du har fået det undersøgt af nogen der ved hvad de snakker om og har mulighed for rent faktisk at undersøge din ankel. Det kan nemt være små afrivninger osv af ledbånd osvosv. Gå til læge og få det tjekket evt. bliv sendt videre til en billedediagnostik.. ( Ultra lyd, schintigrafi ). Ihvertfald lad være bare at tro det ikke er noget fordi der en herinde der antager nogle ting. IKKE sagt at det ikke kan være en god od dejlig hjælp med alle de gode råd og ideer der er her. MEN hvis man ikke kan få ved din fod kan man ikke stille en "diagnose" og dermed kan du nemt forværre en tilstand der måske kunne have været undgået..!! Så alt i alt.. Hvis du ikke er 100% sikker på hvad det er så få det undersøgt af fag folk ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg vil sige du ikke skal udelukke noget som helst før du har fået det undersøgt af nogen der ved hvad de snakker om og har mulighed for rent faktisk at undersøge din ankel. Det kan nemt være små afrivninger osv af ledbånd osvosv. Gå til læge og få det tjekket evt. bliv sendt videre til en billedediagnostik.. ( Ultra lyd, schintigrafi ). Ihvertfald lad være bare at tro det ikke er noget fordi der en herinde der antager nogle ting. IKKE sagt at det ikke kan være en god od dejlig hjælp med alle de gode råd og ideer der er her. MEN hvis man ikke kan få ved din fod kan man ikke stille en "diagnose" og dermed kan du nemt forværre en tilstand der måske kunne have været undgået..!! Så alt i alt.. Hvis du ikke er 100% sikker på hvad det er så få det undersøgt af fag folk ;)

Skal vi håbe på problemet nok er løst nu? :laugh: Se dato.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this