Marathon - kan jeg nå det i år?


Lefe
 Share

Recommended Posts

Hej mol'ere

Jeg går og overvejer, om jeg kan nå at træne mig op til et marathon i år.

Jeg har ikke løbet særlig meget hen over sommeren - primært kortere tempoture og intervaller. Til gengæld har jeg fra starten af 2010 og indtil foråret 2012 løbet jævnligt 3-4 gange om ugen med en ugentlig tur på 15-21 km. Jeg har nu fået løbelysten tilbage, og er begyndt at overveje marathondistancen.

I går testede jeg formen, og løb 22,5 km i fint flow - det var min første tur over 10 km i nogle måneder. I dag er knæene godt brugte, men ellers virker kroppen fin.

Hvor lang tid tror I, jeg skal bruge på at træne mig op til marathondistancen?

Venlig hilsen Line

Link to comment
Share on other sites

Hej Line

Da du jo tydeligvis er i form til den halve distance og der på diverse løbesites findes programmer der går fra ½ til hel marathon på 12 uger, så må svaret være JA :4smartass:

Det at du har løbet jævnligt i ca. 2 år gør at dine knogler og sener er klar til udfordringen, så betyder det knap så meget at du ikke har løbet lange ture henover sommeren. Der findes jo også marathon-programmer hvor der ikke trænes mere med max 10km ture. Mener Lars Bom har en bog om netop denne form for træning.

Michael

Link to comment
Share on other sites

Ud fra din beskrivelse ville jeg heller ikke være nervøs for, om du kan træne dig op til det og gennemføre det. Hvis du ellers griber det fornuftigt an og har respekt for distancen.

Men er du ikke ved at løbe tør for løb (hvis du vil undskylde udtrykket). I år er der vist kun Odense sidst i september og Varde primo oktober tilbage. Det er nok lidt kort tid.

Ellers er der maraton i Frankfurt den 28. oktober - stadig kort tid, men måske ikke helt umuligt. Senere i år kommer du ud i noget mere eksotisk som Istanbul og New York :happy:

Før i tiden var der altid et maraton i Esbjerg allersidt i november eller først i december, men det findes vist ikke mere. Måske du skulle skyde det til foråret, hvad der også giver dig bedre tid ...?

Link to comment
Share on other sites

Hej og tak for svar

Jeg har stor respekt for distancen - der er godt nok langt fra 21 til 42. Så den del er jeg ikke bekymret for. Har også tænkt mig at udvide de cirka 32 kilometer, der er maks-distancen i de programmer, jeg har set, til i hvert fald 35. Vil gerne stifte bekendtskab med 'muren' før et eventuelt løb.

Hvis man kigger på motionsløb.dk er der en del marathonløb helt frem til jul - de er små, men det gør mig ikke noget - havde i forvejen ikke tænkt mig at gå efter et af de store. For min skyld kunne jeg løbe solo, hvis bare nogen gider opmåle et start og mål :-)

Link to comment
Share on other sites

Det er jo ikke en naturlov, at man møder muren, når man løber langt, selvom der selvfølgelig er større risiko for det, jo hårdere belastning man udsætter sig selv for. Men hvis du træner korrekt, nedtrapper ordentlig og sørger for at carboloade efter alle kunstens regler, kan du godt komme igennem kongedistancen uden at gå ned på sidste 1/3-del.

Du kan sagtens eksperimentere med at møde muren på kortere distancer, hvis du bare løber hjemmefra på tomme depoter. Når jeg gør det, slå jeg som regel over på ren fedtforbrændning ved 25 km. - altså langt fra de 35 km.

Grunden, til at der typisk ikke er længere ture end 28-30 km. i Marathon-programmer, er, at man ved længere distancer bruger uhensigtsmæssig lang tid på restitutionen efterfølgende, hvis man vil ha' det optimale ud af træningen. Ved at løbe lidt kortere, er man noget hurtigere klar til næste kvalitetspas, så det får man mere ud af.

Edited by Lav profil
Link to comment
Share on other sites

Hvis man kigger på motionsløb.dk er der en del marathonløb helt frem til jul ...

Ja, hold da op! Du har da fuldstændig ret. Der er jo et overflødighedshorn af maratonløb. Det er da helt vildt. Så kan du jo sagtens finde et på en dato, der passer.

I øvrigt har Lav Profil helt ret: Det er ikke en naturlov, at du "møder muren". I min grønne ungdom løb jeg et par maratonløb for fuld pedal, og der stod muren hver gang samme sted: omkring de 32 km. I maj i år løb jeg maraton i København stille og roligt med en langt lavere gennemsnitshastighed, end jeg måske - teoretisk - kunne have løbet. Der kom overhovedet ingen mur! Jeg blev grundigt træt, og der var hårde perioder undervejs på grund af længden, men muren holdt sig væk. Så det er et spørgsmål om, hvor du lægger tempoet i forhold til, hvad "burde kunne" præstere helt optimalt.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share