Joe´s Corner


JohnJohnson
 Share

Recommended Posts

Phil Liggett er altså også verdensklasse, men imponerende af de to. Man får jo næsten helt ondt af italieneren når man ved hvor sindssygt Michael Huebner blev proppet med doping. Bare når man ser hans lår er det jo fuldstændig surrealistisk. Men ok, italienerne var vidst heller ikke helt rene hvis vi er i 1990.

Ja jeg bliver altid så salig når hans stemme er i æteren:)

Jeg er gået lidt ned i gear i denne uge for at lade benene komme sig lidt, men i dag der stod den så på en gang træning.

post-22151-095714900 1327689191_thumb.pn

Som udklippet af min træningsload viser (spidserne repræsenterer et træningspas) har der måske også været brug for det. (selvom jeg af og til tvivler lidt på softwaren her)

Dagens træk blev så afholdt nede i motionscentret grundet det "dårlige" vejr. Det er så min første tur i fitnesscentret i år hvilket måske er lidt sent, men grunden er at jeg har fokuseret på at køre på cykel i det fine vintervejr i stedet! Det er indtil videre blevet til 8 landevejsture i januar so far hvilket jeg er godt tilfreds med. Føler selv niveauet er steget betragteligt de sidste 3 uger.

Jeg startede ud med 5 minutter på en step maskine og gik videre over og lavede lændeøvelser. Herfra tog jeg og varmede lidt op i benpres med stigende vægte indtil jeg gik igang med højdepunktet, squats. I og med det er første gang i et år tog jeg den med ro kun med stangen de første gange inden jeg smed vægte på:

10x 40kg

8x50kg, det gik rigtigt godt og jeg havde fint styr på øvelsen så valgte at prøve med 70kg mens der stadig var "friske ben".

5x70kg

6x70kg

Herfra gik jeg videre i benpressen og trænede mine lægge. Må sgu indrømme at jeg føler jeg mangler styrke i højrebenet! Sidste år var det i venstrebenet grundet en skade i knæet, og her det sidste halve års tid har jeg døjet med nogle knæk lyde i højre hofte når jeg går i split... Tror jeg skal arbejde lidt fokuseret med dét, det næste stykke tid.

Jeg afsluttede med at lave lidt lette dødløft og en 10 minutter på ro maskinen, og nu sidder jeg her med megadoms og ser frem til næste tur derned hvor jeg forhåbentligt kan trykke lidt mere til :superman: Hvis vejret er til kan det godt være at benene lige bliver blødt en smule op på landevejen i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Efter at have været nede og løfte skrot igår, vågnede jeg idag til et par ben der var mere end bare smadrede. Bare det at rejse sig fra sengen var en kamp og jeg mindede mest af alt om gammel mand bemærkede min kæreste :dead_banana:

Så jeg besluttede mig for at køre en lille restitutionstur og tjekke en nyligt funden bakke ud, skolevejbakken dog med en ekstra 800 meter som man får når man kører helt op til toppen. Ifølge bike-log stiger den i alt 79 højdemeter på det 1400 meter, 5,7 % i snit. En god bakke som ligger på samme højderyg som Røndebakken.

post-22151-063156600 1327768912_thumb.pn

Jeg kørte langs kysten på den lille klinge og kunne udemærket mærke de ømme ben fra igår men som jeg blev varm blev ømheden mindre og mindre. Efter en 40 minutters tid i modvind på den lille klinge ramte jeg bakken og kørte op, må sige at det er en fed bakke, første del stiger kraftigt, midterstykket ikke så stejlt hvorefter den så bliver stejl de sidste 400 meter. Selvom jeg tog den i laveste gear røg snit pulsen alligevel op på 173. Bestemt ikke sidste gang jeg besøger den! Efterfølgende var det bare at vende snuden hjem og da jeg kom hjem kunne jeg skrive 1,5 time ind i bogen.

Og benene nu, de har det en smule bedre men er stadig mærkede :walking:

Link to comment
Share on other sites

Det kan godt være det bare er mig, men jeg synes at Jakob Fuglsang og Bjarne Riis har mange lighedstegn, specielt når man hører Bjarne på den video. De taler fandme nærmest også ens.

Det har du fuldstændig ret i. Samme toneleje, samme tørre jydske mumlen! Deres holdning på cyklen minder også om hinanden specielt med tanke på at de begge er forholdsvis bredskuldrede, kører gode enkeltstarter og kører godt opad... Så kunne det bare være fedt hvis fuglsang også lige kunne tage nogle ordentlige skalpe som ørnen :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Svangstøtte og fodtype

Er der nogle herinde der har forstand på ovenstående?

Grunden er nemlig at jeg syntes jeg savner støtte i min svang i højrefoden og forsøgte derfor med sådan et par (de røde indlæg) igår.

post-22151-065015000 1327877604_thumb.jp

Det føltes rigtigt godt. Faktisk så godt at det føltes mere naturligt end når det er uden. Nu er det bare sådan at det egentligt bare var et forsøg og at jeg ikke sådan uden lige vil fortsætte med denne løsning og måske udvikle en skade, så hvis der er nogle der har erfaring med disse, eller lignende, så modtages de med kyshånd.

Link to comment
Share on other sites

Det er principielt det samme som at smide wedges mellem sko og klampe. Det er de færreste mennesker der har helt flade fødder, og derfor har bl.a. Specialized indført en varus hældning på alle deres BG sko svarende til 1,5 mm. Jeg fik bl.a. kiler til mine sko efter at have været forbi Norrid, så det kan absolut anbefales.

Link to comment
Share on other sites

Januar i bakspejlet

Så er Januar ved vejs ende. Det blev en alsidig omgang, først varmt og nu koldt. Jeg har fået trænet godt igennem hele måneden hvilket er noget nyt. Mindes faktisk aldrig at have fået kørt så meget i denne kolde tid.

I ialt er det blevet 11 træningspas hvoraf 8 har været ude i det fri. Det er også blevet til en enkelt tur i træningscentret. Sammenlagt har jeg siddet på cyklen i 19 timer og ialt fået kørt 461 kilometer. Jeg er sgu godt tilfreds :4thumbup:

Idag kom jeg også ud at lufte cyklen, det var en kold fornøjelse så jeg pakkede mig ind som aldrig før. Først en lang skiundertrøje, så et par knickers. Så et par lange skisokker der gik helt op til knæene. Dernæst mine vinterbukser, så en langærmet MTB trøje med indbygget vindskjold, halsedisse og så en hjelmhue og vinterhandskerne. Så kom skoene på og udover skoene et par tennissokker og så sidst men ikke mindst overtræksskoene.

post-22151-015093500 1328027350_thumb.jp

Jeg havde planlagt at køre to små 5 min intervaller uden at gå helt op i det røde. Turen skulle gå til Femmøller som ligger ude mod Ebeltoft.

Det første interval blev kørt efter en times tid på Grønfeldbakken, en 1,5 km lang sag med snit på 4,8%. Den blev forceret med en snitpuls på 174 (88%) og et maks på 179. Herefter overvejede jeg meget kraftigt forlænge turen ved at fortsætte til Ebeltoft og var lige ved, men valgte at være konservativ og holde mig til planen og vende ved Femmøller strand. Det ok at gå kold, men på en kold dag som idag og uden medbragt forplejning og penge til at købe noget, tog jeg det sikre kort og vendte i rundkørslen. Herefter fik jeg vinden i ryggen og kunne stikke næsen hjemad.

Da jeg var 10 km hjemmefra kom andet interval, det er op ad en 3300 meter lang vej med tre stigninger der ialt stiger 59 højdemeter. Tror ikke den er på climbs men profilen ser sådan ud:

post-22151-020374500 1328028405_thumb.pn

Det er en hård stigning fordi den ikke er jævn men stiger i etaper og så er den dejlig lang. Som rosinen i pølseenden slutter den ved Løgten byskiltet. Den blev taget med en snitpuls på 178, og en maks på 186. Sidst jeg kørte den blev den kørt på 8min 12sek og idag der hed tiden 6min 56sek. Dog skal det til bakkens forsvar siges at jeg ikke angreb den på samme vis som jeg gjorde idag :smile:

Jeg fik i alt kørt i 2,5 time, 502 højdemeter og med en snitpuls på 154, men vigtigere endnu fik jeg 12 minutter i pulszone 176-188 :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

BRRR hvor er det koldt! Idag der stod den på en tur til Mols bjerge.

Må indrømme at motivationen var knap så stor da jeg sad indenfor og kiggede ud på de -7 grader og den kolde russer-vind men jeg fik pakket mig godt ind og steg på geden og kørte ud.

Planen var lige frekventere Agri bakken som er en af mine yndlingsbakker. Den stiger 80 højdemeter over 2100 meter og det blæser altid på bakken. På vej derhen skal man ligeledes ind over Rønde så der kommer lidt højdemeter på kontoen. Ellers var planen at køre et par sub AT intervaller og så lige afslutte med et interval på Vosnæs bakken.

Turen over røndebakken tog 3 min og 47 med 160 i pulssnit og herfra var det bare videre mod Agri-bakken.

Agri bakkens 2100 meter tog mig 7 minutter med en snitpuls på 166. Da jeg nåede toppen godt varm og svedig gjorde jeg lige et holdt får at nyde udsigten, og slippe af med fugten. Jakken kom af og solen varmede godt på mit mørke inderlag. Jeg knipsede også lige et par billeder og nød generelt bare øjeblikket. Det er ved at være nogle måneder siden jeg sidst har været lige dér og jeg bliver altid imponeret over udsigten.

post-22151-041990400 1328197599_thumb.jp

post-22151-097101600 1328197618_thumb.jp

Herfra kørte jeg en lille sløjfe og stak så snuden hjemad og fik den kolde vind lige i masken. Så for at holde varmen holdt jeg kæden godt stram og fik også lige en honningmad indenbords.

Sidste interval opad vosnæsvej skulle der lidt ekstra tryk på så jeg kunne sammenligne med sidste tur.

Sidst kørte jeg den på 6:54 men idag kørte jeg præcis et minut langsommere med nøjagtig samme snitpuls (178). Tror at vinden og en hård tur spillede ind for der var ikke meget at skyde med. Herfra var det bare hjem og da jeg var en kilometer hjemmefra skulle jeg op på den store og så lød der et smæld. Det var så lige forskifterkablet der gav tabt der :blink:

post-22151-017840500 1328197887_thumb.pn

Ialt fik jeg kørt knap 55 km over 517 højdemeter på 2 timer og 22 min. Snitpuls 148 og maks på 183.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Ja der er lidt stilhed på loggen for tiden, jeg er ikke gået kold men døjer bare med lidt sygdom som sneg sig ind på mig i lørdags i form at hævede mandler og lidt ondt i halsen, og nu er turen så kommet til lungerne der er begyndt at producere slim :mad: Jeg har derfor ikke fået trænet men bare forsøgt at komme mig men det sgu ikke fordi den rigtig vil slippe sit tag.

En anden mere opfriskende nyhed er at jeg har fået mig en vaskeægte vinterged, der skal dog lige skrues lidt på den før den er helt klar. Men det betyder sådan set at jeg ikke behøver at udsætte sommergeden for vintervejret mere:) Når vintergeden er klar skal sommergeden skilles ad og have den store tur :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Stadig syg! Dog ikke så meget som tidligere men stadig frustrerende at skulle døje med sygdom i så lang tid. Jeg ville gerne have ro på inden jeg trænede igen, men nu er der altså gået 11 dage! Det vil sige 11 dage uden træning :unhappy: Jeg kan ikke vente mere og er i bedring så jeg tager ud og træner lidt idag. Det er også "varmt" idag så det passer perfekt.

Tjek i øvrigt dette ud, det er da humor!

Link to comment
Share on other sites

Nitten med sygdommen, men godt at høre med vintergeden. Hvad er du endt op med? :smile:

Det er et stel bygget af Columbus Aelle rør med syvgears shimano 500. Nærmest vintage :alright:

Jeg fik kørt 2,5 time hvilket lige var en tand for langt ift planen. Jeg farede simpelthen vild! :sleepy:

Jeg har sådan en grundlæggende holdning at træninger hvor jeg har planlagt intervaller osv der har jeg helt styr på ruterne. De mindre vigtige ture som f.eks rulleturene, der vil jeg som tilflytter gerne lære området bedre at kende og benytter derfor de "åbne" muligheder til at begive mig ud på steder jeg ikke kender. Det gjorde jeg idag og før jeg vidste af det var jeg næsten i Randers! Ups. Så jeg fik lige en time ekstra på cyklen, ikke helt optimalt. Jeg havde også kun medbragt en 750ml dunk så på den front var det heller ikke særlig optimalt.

Men det var sgu rart at komme ud og blive blæst igennem. Man får sgu lige renset systemet og lige pt. har jeg det sgu bedre end inden jeg tog ud.

Link to comment
Share on other sites

Ups! er så ikke det ord, man skal sige alt for ofte på en cykeltræningstur i fem graders kulde :crazy::laugh:

Okay så lad mig lige omformulere: DOOOH! :tongue: Spøg til side, det var sku heller ikke noget jeg var glad for. Det værste var bare at jeg havde vinden direkte i masken da jeg endelig fik drejet skuden. Kørte bare i mine egne tanker, uden at tænke på at vinden kom i ryggen. Den er sgu farlig! Faktisk var det en af grundende til at jeg i sin tid da jeg flyttede til fyn købte mig et Suunto ur med indbygget kompas så jeg altid kunne holde mig orienteret...

Der er intet som en tur på cyklen til at løsne slim og andet godt i systemet :smile:

Nej vel! Jeg har også gjort op med mig selv at jeg ikke gider at være syg mere så, eller i det mindste undlade at lade mig påvirke af det på daglig basis, så den står på endnu en rensning i morgen. Denne gang på Fyn, ren nostalgi!

Link to comment
Share on other sites

Dagens træk bestod af en træningstur på fyn.

Jeg startede med at køre fra Odense mod Langeskov, herefter stak jeg nordpå imod Kerteminde. Modstanden fra vinden, solen i ryggen, og det faktum at jeg med min sygdom i mente havde været lidt for glad da jeg klædte mig på havde gjort mig svedig og jeg kunne mærke at skuldrende var ved at blive afkølede, så jeg gjorde holdt på havnen hvor jeg fandt et lækkert spot som var forskånet for vinden hvor jeg lige kunne tørre lidt og spise min banan. Herfra kørte jeg lidt længere nordpå inden jeg drejede tilbage mod Odense. På vej tilbage aflagde jeg lige Munkebo bakken et visit. En stejl bakke med en smuk udsigt over fjorden.

Turen derop er lidt kringlet, den foregår nærmest af villa veje og man kan ikke rigtigt se hvor bakken er så jeg endte med at køre op ad en lille sti, med en rende af vand i midten, stien blev til en jordvej som var helt iset til så jeg måtte op på græsset. Da jeg endelig kom op fandt jeg dog vejen og kørte ned af den for at køre op igen. Jeg besluttede mig for at køre til men halvvejs kom syren. De to timers kørsel i vinden, havde gjort suget kræfterne ud af mig så resten af bakken blev bare taget stille og roligt. Herfra var det bare at lade vinden føre mig hjem til Odense.

Alt i alt fik jeg kørt 2,5 time uden de store pulskurver. Er stadig småsyg så det med hårde intervaller er nok ikke det smarteste i øjeblikket, men lå dog i lange perioder på 160-170 slag/min da jeg kørte imod vinden. Håber sgu ellers snart sygdommen forsvinder så jeg kan begynde at lægge lidt intervaller ind.

Noget andet er at jeg planlægger at starte sæsonen i Tyskland! Der er to løb i weekenden 24 og 25 marts hvilket er lige en uge eller to inden sæsonstart herhjemme, og da jeg jo bor i Århus og har erhvervet mig en bil kunne det være meget sjovt at prøve at køre et løb eller to i tyskland. De starter forholdsvis sent så det burde være til at nå derned inden.

Link to comment
Share on other sites

Jeg skal da ellers love for at du får sat lidt point ind på kontoen for tiden! Hvad gør du for at holde fødderne varme på turen? Jeg ved ikke om Sidi bare virkelig har lavet nogle ventilerende sko eller om sålen virkelig er tynd, for efter 2 timer er mine fødder godt døde selv med uldsok og det kraftigste skoovertræk.

I øvrigt interessant med sæson start i Tyskland!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share