Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober


Bjergtrold
 Share

Recommended Posts

Træning d 14.2

Styrke

45 minutters barre time

Yoga

45 minutters Vinyesa 

Begge klasser med Yo. Ellers bare en masse god køkkentid. Fik bagt gulerodsboller, bananbrød og squash muffins + tilberedt de gode spidskålsbokse = very nice.

Jeg interesserer mig ikke for superbowl men ovenpå sidste uges kamp læste jeg en artikel om Tom Brady og endte med at bestille to bøger om både hans og hans kones (Gisele Bünchen) mad og træningsplaner. I artiklen om Brady var det beskrevet som nul sukker, nul koffein, masser af vand og grøntsager. I Giseles bog skriver hun faktisk, at hun ind imellem drikker en lille kop kaffe men så meget bevidst om, at der er tale om en noget opkvikkende og det samme med kage. Hun skriver også meget om yoga og meditation. Vigtigheden af den regelmæssige praksis. Well working on that. 

Søde drømme og god kommende uge til boardet :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Træning d 15.2

Yoga 

60 minutters virkelig dejlig ashtanga. Fik på en eller anden måde vejrtrækningen virkelig dejligt med 

Danse workshop

Første knapt 90 minutters lektion i workshop med titlen "The secret to dancer strength"

Temaet for den første uge er "connection" og vi startede helt nede med fødderne. Bankede på dem, foldede sammen med hænderne og klassen udviklede sig så helt op til hovedet, hvor vi til sidst som små søde spændte fjedere ballet hoppede højt inde i stuerne. Meget inspirerende. For sådan en cardio bunny/tonser, lille styrke bøf som mig, så er det så nyt og anderledes det her med at trække på kroppens små muskler, inkl lag af kerne muskler. Selv de mest små uskyldige pilates moves kan jo udløse masser af sved på panden og syre, når først vi finder ud af at bruge kroppen og spænde op. Ja og i de famøse hop helt nede fra fødderne og hele vejen op. Jeg kommer jo til at forblive newbee og bliver aldrig en rigtig dansemus men får lyst til meget mere pilates og yoga. Det her med at blive stærk og smidig indefra, uden at alle musklerne bare er korte og stramme. Jeg har aldrig tidligere dyrket så meget yoga uden en masse løb. Ja og det er en vild oplevelse. Selvfølgelig også skræmmende at gøre noget andet end jeg plejer. Noget andet end det der har haft været min identitet i mange år. Kan dog mærke, at det er godt og oplevede fx i går, at jeg pludselig bevidst kunne spænde op i mine baldemuskler, mærke dem trække sig sammen. Plejer ofte bare at være smadret, stiv og træt i kroppen. Not anymore. 

Ovenpå aftensessionen var jeg så frisk, at jeg fik set hele HBO serien "It´s a sin", som ikke varmt nok kan anbefales. Så rørende og samtidigt et fantastisk tidsportræt. Soundtracket til min ungdom og mærkeligt med en tid med mønt og fastnet telefoner. Selv senere i min kollegie tid i midten af halvfemserne havde vi faktisk en fælles mønt telefon. Og der optræder også en walkman. Først og fremmest et rystende portræt af en anden epidemi og en initialt hårrejsende uvidenhed + desværre også udtalt diskrimination af homosexuelle, som i forvejen havde det rigtig svære vilkår.

Nå i går dobbelt yoga klasse, først 45 minutters Vinyesa og så 45 minutters Yin. 

Er næsten i Herning nu. I aften mere danseworkshop.

Dejlig dag til Jer derude. (Yes og jeg fik min onsdags latte i dag :wub: )

Link to comment
Share on other sites

Update 

Onsdag og torsdag var jeg for træt til træning efter tidligt op og lange dage. Ja så missede også min onsdags danse lektion. Well den er online, så må prøve at få catchet op. 

Træning fredag d 19.2

Yoga

45 minutters Vinyesa med yo

Dans

60 minutter med "The secret to dancer strength" workshop.

Fortsat med ugens tema = connection. Denne gang meget med åndedræt i brystkassen, sådan at maven/kropskorset stadig holdes godt inde = masser af indre styrke til fx at holde balancen på tæerne. Selvfølgelig også via meget spændte benmuskler men ikke på den hrmmff hrmmmff måde, som jeg er vant til når jeg løber og presser alt ud i den store lårmuskler. Snarere startende helt nede i tåled, ankelled, knæet der bliver holdt på plads og ballemusklerne der ligesom hjælper til at holde bækkenet på plads. Jeg har jo slet ikke indsigt til at formidle den videre, men det er VILDT, hvad det kræver at holde sig selv i balance på tæerne. Og vildt så godt det føles at blive mere smidig i mine hofter. 

Træning lørdag d 20.2

Dans

45 minutters barre fra morgenstunden, hvor jeg kunne arbejde fint videre med temaer fra i går. Fik flyttet mit spejl ind i stuen til at supplere min interimistiske opstilling ved hæve sænke bordet = god guide til at se om benene er strakte, ryggen ret, bækken + mave trukket godt ind og spændt op. 

Yoga 

45 minutters Vinyesa + 45 minutters Yin med en af Yo´s fantastiske lærere Collette, der underviser ved hjælp af de smukkeste billeder/temaer. For nogle uger siden handlede det om vand og i dag var temaet at bevæge sig fra vinter til forår, skovens træer og hjertekammeret der åbner sig.

Ja ja man skal nok være vild med yoga for at kunne værdsætte det men det gør jeg i hvert fald.

Kan i øvrigt nu skrive, at min kaffe afhængighed nu er brudt ud i fuld lue og jeg har opgivet at holde det til lidt engang imellem. Både i går morges og i morges fik jeg dejlig Nescafé Espresso, and as we speak, eller lige om lidt kører jeg ned og køber en baby espresso kande. Så får vi se, hvor længe det varer. 

Og lidt dejlig musik fra en af dagens playlister

  

Stay strong og dejlig weekend til Jer derude :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Træning d 21.2

Barre

45 minutter fra morgenstunden med Yo

Pilates 

Dejlige 45 minutter lidt senere på dagen også med Yo og med en af instruktørerne fra mit dansekursus. En rigtig ballet danserinde.

Yoga

45 særdeles udbytterige Vinyesa minutter. Var helt kvæstet bagefter. Var meldt til en vejrtræknings/meditations time men trængte til at komme i gang med husalfesyslerne. Har nået at tilberede spidskålssalaterne til ugen og skal nu bare have bagt bananbrød + de små squash (squat) muffins.

Trods kaffe i går morges snork sov jeg til kl 8.30 men var også på besøg hos film pusher (ingen af os har vist 5 i boblen). Temaet nu Pixar, hvor vi så "De utrolige" som er en rigtig fin film. Bagefter en masse små Pixar kortfilm som også er knaldgodt tegnede/fortalt og så endeligt en masse dejlig musik fra vores ungdom. Dog næsten midnat førend, at jeg var hjemme = langt over min sengetid. 

Dejlig aften/uge til boardet :hippy:

Spekulerer på ny titel til logbogen, da der efterhånden er mere dansemus, end cardiobunny / bjergtrold over mine udskejelser.

Well well det skal nok komme. Ville gerne ud på nogle flere vandreture inkl bare i DK.

Stay strong derude 

 

Link to comment
Share on other sites

På 22/2/2021 at 08:26 , Henrik S. skrev:

De er fantastiske. Genså også nogle for nylig og var godt underholdt. Ikke mindst 'Presto' med tryllekunstneren og den sultne kanin. :bigsmile:

d4d75759efe6487facf9bed42aaef40f.jpg

Enig - kaninens pels er bare så blød og lækker at se til 

Den her så jeg til et uddannelsesmøde fornylig og den er nu også fantastisk 

Update 

Uhhh det er lige det med at huske. Tirsdag og onsdag ikke noget da det var nogle meget lange dage. Torsdag power pilates og barre træning men missede noget af pilates timen, da jeg sludrede i tlf med en god veninde. Fredag power vinyesa yoga og soft flow. Lørdag pilates video da time var aflyst og derefter vinyesa og yin yoga. Mandag var ashtanga yoga time og så om aftenen danse time. Temaet meget det at være stærk versus det at være flexibel. Vores lærer havde udfordret os med spørgsmålene om, hvor vi så os selv og hvad vi holdt mest af. Der er jo ingen tvivl om, at jeg altid har haft været en lille tonser og har haft meget mere talent for at bygge muskler frem for at være smidig. Af samme grund har yoga timerne nok altid kun lige kunnet holde den allerværste stivhed fra døren og har altid haft været meget udfordrende for mig. På nogle måder er det først nu, at jeg dyrker yoga for alvor og faktisk føler, at min krop løsner op og at det er dejligt. Det er dejligt at kunne deltage i danseøvelserne og faktisk er jeg så alligevel blevet stærkere, fx mht at komme op at stå på mine tæer. Simpelthen fordi, at jeg i langt højere grad er i stand til at bruge mange flere af de små muskler. Til morgen har jeg haft en halv times shape og senere kommer barre og yoga time. Lige nu vil jeg jogge ned og ordne nogle få ærinder. Dejlig dag og uge til Jer derude :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

59 minutter siden, Henrik S. skrev:

Lyder godt med træningen - thumbs up.

Off-topic: Du har da haft covid-19, ikke? Bliver så sprunget over eller kommer bagest i køen med vacciner?

Thx :hippy: Og ja to gange + godt spørgsmål. Da vi begyndte at blive tilbudt vaccinen, stillede jeg mig absolut ikke forest op i køen. Formentlig har jeg lige nu, trods alt, antistoffer. Omvendt begyndte hele afdelingen på et tidspunkt at være næsten færdigvaccineret og det begyndte at blive mere usikkert, hvilken vaccine der var i spil og der slog jeg til sammen med de allersidste. Skal således have stik nr 2 på torsdag. Allerede i forbindelse med første gang var jeg ret dårlig, formenligt pga min(e) tidligere infektion(er), så nu er jeg spændt på nr 2. Flere af mine kolleger har haft været ret dårlige og sengeliggende. 

Jeg ved godt, at langt de fleste heldigvis har et meget mildt forløb med COVID, men ovenpå min vaccination, havde jeg tilbagefald af flere af mine senfølger med ligesom at få stød i armene, hårtab, ekstremt kløende knopper, meget koncentrationsbesvær + dårlig hukommelse. Skriver det ikke for at få medlidenhed men bare for at minde om, at det (for nogle - måske 20 %)) er en rigtig grim sygdom. Vi har flere cases med langtidssygemeldte et helt år efter infektion. Ved også godt, at "kuren" med nedlukning etc, også har store og uoverkommelige konsekvenser for alt for mange. Kronikken med eksempler fra psykiatrien var jo så rystende. Men det handler nok også lidt om et sundhedssystem, der i løbet af de sidste mange år, har haft sparet milliarder ved at skære ned og væk og det går jo altid ud over de mest sårbare. Mange af dem som jeg hører brokke sig mest over nedlukningen er folk, som alligevel via deres private sundhedsforsikringer har nem og hurtig adgang til fx scanninger. Nå ved godt, at jeg er priviligeret at have et job og være tilpas indadvendt og dermed ikke så påvirket af, at jeg ikke kan feste igennem. Er bare bekymret over stigende antal smittede allerede inden, at der skal åbnes op med en dominerende britisk variant + den sydafrikanske med resistens overfor vaccinen. Og ja der er få indlagte lige nu men det kommer jo til at ændre sig, hurtigt..... nå bare strøtanker. Håber ikke, at jeg kommer i shitstorm. Forhåbentligt er der ikke så mange evt. læsere 

Træning blev til lille dejlig shopping jog måske 3 k, 45 minutters barre og 45 minutters dejlig Vinyesa. 

Nu rydde op, så vinduespudser kan komme til i morgen og få forårssolen til at skinne ind igennem vinduerne.

:hippy: 

Dejlig uge til boardet, stay strong 

 

Link to comment
Share on other sites

13 minutter siden, Bjergtrold skrev:

Vi har flere cases med langtidssygemeldte et helt år efter infektion ...

Ouch, det lyder ikke godt. 

Så er det godt, at 'eksperterne' i Men in Black er på banen med demonstrationer i præcis det område i Nordvest, hvor man har konstateret den sydafrikanske variant. Som en af initiativtagerne sagde: "Den der sydafrikanske variant, den tror jeg simpelthen ikke på ..." :raisebrow: Så er der altså et stykke vej igen.

Men tak for info og indblik.

Link to comment
Share on other sites

På 28/2/2021 at 17:13 , Henrik S. skrev:

Ouch, det lyder ikke godt. 

Så er det godt, at 'eksperterne' i Men in Black er på banen med demonstrationer i præcis det område i Nordvest, hvor man har konstateret den sydafrikanske variant. Som en af initiativtagerne sagde: "Den der sydafrikanske variant, den tror jeg simpelthen ikke på ..." :raisebrow: Så er der altså et stykke vej igen.

Men tak for info og indblik.

Thx :hippy: og ja det kan være rystende, at nogle af dem der råber allerhøjst spreder den form for misinformation. 

Foreløbigt meget lidt træning i denne uge.

Tirsdag dejlig Vinyesa og Yin med Bianca via Yo. Onsdag min balletworkshop, hvor temaet var "port de bras" "carriage of the arms" altså armenes bevægelser i ballet og måske allervigtigst, hvordan at det at få det til at se let og svævende ud, ja det virkelig kræver seriøs aktivering af nogle af ryggens store muskler. Det er umådeligt fascinerende og i bund og grund (indrømmet) ekstremt svært og sent for mig. Men måske alligevel ikke for! sent at få sans for nogle gode bevægemønstre, få flexibilitet og frihed ind i kroppen. Selvom at jeg måtte give helt op på at koordinere arme og ben til sidst - runde bløde versus hårde/præcise bevægelser, så var jeg faktisk i utrolig godt humør bagefter og faktisk også godt øm i kroppen. Fx øvelsen hvor vi lå nede på maven og trænede det at bruge rygmusklerne gav virkelig noget. 

Torsdag fik jeg så vaccine stik nr 2. Vil skrive, at det er rimeligt godt overstået nu, men gik i seng halvni torsdag med kulderystelser og hovedpine og sidstnævnte varede ved det meste af dagen i går. Nu har jeg så sovet i rigtig mange timer og er klar til lidt yoga.....

:hippy: Dejlig dag derude 

NB og lidt lette flagrende svanevinger 

 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

På 6/3/2021 at 10:40 , Bjergtrold skrev:

 Torsdag fik jeg så vaccine stik nr 2. Vil skrive, at det er rimeligt godt overstået nu, men gik i seng halvni torsdag med kulderystelser og hovedpine og sidstnævnte varede ved det meste af dagen i går. Nu har jeg så sovet i rigtig mange timer og er klar til lidt yoga.....

 

Well selvom, at jeg i går skrev, at jeg var frisk, så har jeg faktisk også i dag haft noget hovedpine/utilpashed i kroppen. Nå hvis bare det betyder, at jeg er en sand antistof fabrik og mere og mere immun for at blive syg igen, så er det det værd.

I går formiddags yoga med yo, vinyesa og så noget mere yin agtigt. Joggede rundt til nogle ærinder men der blev hovedpinen forværret.

I morges 45 minutters shape men var stadig ikke rigtig på toppen, så i eftermiddags bare nogle dejlige sessioner med stræk, vinyesa yoga og tilsidst pranyama (vejrtrækningsøvelser) i kombination med noget meditation og nogle få blide stræk. 

Ville virkelig gerne have styr på noget hjemmebag og indkøb til ugen, så skal prøve at finde lidt energi frem :hippy: 

Be carefull out there + stay strong!!!

Link to comment
Share on other sites

Uge update desværre meget hurtigt overstået. Håber virkelig, at denne uge repræsenterer rock bottom mht træningsniveau. Alt for mange tidlige morgener og sent hjem fra job. Falden i søvn med Netflix og så repeat fra næste morgen. Har dog haft følt mig nogenlunde lykkelig når espressoen kickede ind fra morgenstunden og jeg fornemmede lyset der tager til både morgen og aften :hippy: 

Selv ikke al spandexen i mit nyindkøbte træningstøj fra Daquini https://daquini.com/collections/leggings/products/inda-leggings?variant=19026541707337 har kunnet camouflere, at jeg er slap som en burkylling. Well on a positive note fik jeg torsdag dyrket pilates og barre fra kl 19-21 og det trods, at jeg var kommet sent hjem og lige havde spist lidt aftensmad. I går fik jeg jogget lille bytur og så omsider hjemme Bodyfit efter program fra super coach. Lette vægte men føltes så godt og er godt øm nu. Ville være fantastisk, hvis jeg kunne få gjort bare lidt i den slags. Er stadig optaget af gerne at ville bevare flexibiliteten og finde noget mere indre core styrke frem. Ja så også derfor, at jeg ikke bare bevidstløst vælter ud på lange løbeture. Har også erfaret, at det faktisk er lettere at spise lidt mindre og ikke for meget når jeg ikke er super sulten ovenpå hård træning. At få godt styr på mad er i sidste ende en vigtig del af det med at komme til at føle mig fit. 

Ja så vil gå ud og få tilberedt nogle af de gode ting til ugen med spidskålsbokse, bananbrød og de små courgette muffins. 

Stay strong derude folkens 

NB det skal siges, at jeg faktisk også tror, at vaccinebivirkningerne spillede en rolle for ugens træthed/manglende energi og håber/føler, at det faktisk nu omsider er ved at lette. 

:hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Aktiviterne kan ikke være på toppen hele tiden og du er da ikke gået i stå, selvom arbejdet har suget sin del af tiden, så det skal nok komme. 

Og sikke noget værre noget med de mulige grimme bivirkninger. Det er umuligt at blive klog på gennem en sensationslysten presse men umiddelbart virker det lidt skummelt, at der kommer asymptomatiske blodpropper SÅ kort tid efter vaccination. Især når den er fra samme batch fordelt flere steder i EU. Møg ærgerligt, da det jo nok kaster brænde på vaccineskeptikernes bål og gør AZ endnu mere upopulær end den var i forvejen.

Link to comment
Share on other sites

På 14/3/2021 at 21:18 , Gregers TF skrev:

Aktiviterne kan ikke være på toppen hele tiden og du er da ikke gået i stå, selvom arbejdet har suget sin del af tiden, så det skal nok komme. 

Tak kære Gregers og ja prøver også at acceptere, at det ikke er hver dag, at der er tid og plads til træning. Ja og samtidigt, så må jeg også bare erkende, at det ofte er det der gør forskellen på om en dag er sådan bare tålelig, eller egentlig bliver god. Kan bare se, at det er sådan, at mit liv har haft været i rigtig mange år og tænker, at det jo har haft været sådan af en grund... Well fik noget skønt uld løbeundertøj i fødselsdagsdagsgave og med lyset og de lidt varmere temperaturer, så burde der være bedre mulighed for at kunne jogge lidt transportkm. Det allerbedste ville være at stå af midtvejs på tog turen og så få nogle af landets smukkeste km nede omkring Silkeborg søerne. Logistisk kunne der også være en pointe i at jogge hjem fra Hørning, da jeg så slipper for alt det med at skulle sidde kold og svedende i toget. Eller nogle bare snuppe lille jog hver vej til Viby st = ikke så langt men bedre end ingenting. For det meste er der bare ikke overskud når først jeg er hjemme og det er nok især fordi, at de dage starter meget tidligt. Er A menneske, så er egentlig ofte ok med at være tidligt oppe og afsted men er bare træt tidligt. 

På 14/3/2021 at 21:18 , Gregers TF skrev:

 Og sikke noget værre noget med de mulige grimme bivirkninger. Det er umuligt at blive klog på gennem en sensationslysten presse men umiddelbart virker det lidt skummelt, at der kommer asymptomatiske blodpropper SÅ kort tid efter vaccination. Især når den er fra samme batch fordelt flere steder i EU. Møg ærgerligt, da det jo nok kaster brænde på vaccineskeptikernes bål og gør AZ endnu mere upopulær end den var i forvejen.

Uhhh ja enig det er uhyggeligt. Og jeg ved jo grundlæggende ingenting om noget udover, hvad vi kan læse os til. Som jeg dog skrev for noget tid siden, så tænker jeg altså, at det kan gøre en forskel, at vaccinerne blev testet på et tidspunkt, hvor de fleste mennesker nok ikke havde været eksponeret for virus og så nu, hvor især mange af de sundhedsansatte, jo sagtens kan have været inficerede og måske endda uden at vide det. Som fx da en langt større andel end forventet blev syge af bivirkninger, da 400 sundhedsansatte blev vaccineret i Ålborg. Problemet er jo, at der er tale om sjældne men meget farlige tilstande. Almindelige blodpropper ser vi jo masser af og mange klarer den på behandling. Men de her tilstande af DIC, dissemineret intravaskulær coagulation, det rammer jo normalt ikke raske mennesker og er altid livsfarligt. Nu hvor der både er norske og tyske undersøgelser, der demonstrerer den biologiske årsagssammenhæng med antistoffer mod blodplader, ja så er det altså ikke længere noget der bare kan bortforklares. Og selv nok så sjældent, så er det altså helt raske og rørige mennesker, som er døde pga vaccinen. 

Altså efter mine egne COVID oplevelser og også ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, så er jeg meget for vaccine men tænker, at hændelserne relateret til Astra Zenecas,  skal undersøges grundigere og i lyset af, at dem der bliver vaccineret nu, kan være anderledes end dem der indgik i de oprindelige studier. 

Mht update for ugen, så endte den på 3 x 10 meget smukke kilometer i løb ud til Blommehaven camping i kanonvejr tirsdag, fredag og i dag. I går fik jeg gjort halvanden times fabelagtig ashtanga yoga og mandag blev det også til ashtangayoga 60 minutter med Yo. Onsdag og torsdag helt waisted ovenpå tidlige dage og masser af fødselsdagsfejring. 

Ellers så så jeg fredag "The Dig" = helt og aldeles fremragende inkl med min nok alltime yndlingsskuespiller Ralph Fiennes - bla fra "Den engelske patient" som evt læsere har haft "hørt" mig rose mange gange. I går Netflix serien "The One" som nok mere bare er lidt let underholdning. Faldt i søvn midt i 4. afsnit så der er lidt tilbage til ugen.

Nå må hellere få min vaskerobot til at fortsætte lidt inde i stuen; soveværelse, køkken og entre er blevet fint gjort rent allerede.

Dejlig solskinssøndag og uge til Jer :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

"3 x 10 meget smukke kilometer i løb ud til Blommehaven camping i kanonvejr tirsdag, fredag og i dag. I går fik jeg gjort halvanden times fabelagtig ashtanga yoga og mandag blev det også til ashtangayoga 60 minutter med Yo. "

Det er meget godt kommet igen oven sidst uge, som du beskrev som "rock bottom" uge. Hep herfra.

Link to comment
Share on other sites

På 21/3/2021 at 20:40 , vestjyden skrev:

"3 x 10 meget smukke kilometer i løb ud til Blommehaven camping i kanonvejr tirsdag, fredag og i dag. I går fik jeg gjort halvanden times fabelagtig ashtanga yoga og mandag blev det også til ashtangayoga 60 minutter med Yo. "

Det er meget godt kommet igen oven sidst uge, som du beskrev som "rock bottom" uge. Hep herfra.

:hippy: tak kære Vestjyde og ja det er meget svingende i tiden. Denne uge igen ikke så meget træning men er ret optimistisk og som evt læsere af loggen måske har set, så har der åbnet sig et lille spinkelt håb om, at jeg kunne komme ud at vandre til sommer = al mulig grund til at prøve at få sparket lidt træning i gang. Ja så ind med transporttræningen, kreativiteten og ud med min tendens til ikke at stole på, at jeg faktisk godt kan få tingene til at ske. Allerede i morgen er der togbussen som kører ude fra Brabrand og meget tight schedule i forhold til at komme afsted, bad mv i Herning men med noget forberedelse, så bør det kunne lykkes. Som medvirkende årsager til optimismen bemærker jeg også lyset, foråret og tror også, at nogle af mine covid + vaccinations følger begynder at lette. Eksempelvis så lykkedes det mig også i sidste uge at få ordnet cykel ude i Herning. Den har ellers haft stået på stationen flad og med rusten kæde nærmest siden november. I går fik  jeg så indleveret Århus bycykel og i den forbindelse kiggede jeg på en virkelig lækker cykel. Ikke helt racer men mere vaks end mine tungere bycykler = ville være perfekt at have med toget for så at kunne cykle hjem fra Silke eller Skanderborg. Meget mere muligt nu hvor lyset og det lunere vejr er på vej.

Well update. De sidste 3 dage har jeg hver dag jogget lille tur på 4-5 km og og så i går skøn ashtanga yoga halvanden time. Senere i dag mere yoga.

Noget af det der fik sidste uge til at være ret vellykket trods meget arbejde, ja det var, at jeg søndag fik tilberedt spidskålsbokse, bagt bananbrødet og de små squash muffins. Ja så mere af det i dag. 

Dejlig uge + god påske til boardet :hippy:  

Link to comment
Share on other sites

På 28/3/2021 at 13:22 , Gregers TF skrev:

Åh nej, togbus :crazy: Jeg brugte tre kvarter på at komme til og fra arbejde mod normalt 14, fordi jeg skulle med togbus noget af vejen. 

Spændende med nyt log-navn og det lysner. I dobbelt forstand :clap:

:hippy: Tak kære Gregers og ja det gør det da indeed indeed :clap: .... også hos dig tænker jeg 

Og ja tog bus og aflyste afgange har haft fyldt lidt de sidste dage. Synes så faktisk for en engangs skyld, at jeg har haft været ret god til at hygge mig alligevel, få trænet og har så også haft været nødt til at improvisere lidt...

Træning d 29.3

Løb

7.3 k med rygsæk fra morgenstunden ud til togbus stoppested lige før afkørslen til motorvejen. Havde gjort meget ud af at pakke og finde ting frem søndag aften men er jo aldrig helt til at vide om logistikken holder. Især på denne årstid er udfordringen det med at have tilstrækkeligt med varmt skiftetøj med + have noget tørt tøj til hjemturen fra arbejde. På hospitalet er jeg i uniform, så den del er nem men kan jo ikke rejse hjem i vådt og gennemsvedt træningstøj. Endte også med at iføre mig Arcteryx/Goretex outfittet, da det stadig regnede lidt i kl 5 og tanken om at sidde gennemblødt i kold bus var ikke så fristende. Bussen ankommer lidt senere end vanligt tog til Herning station, så noget presset med at nå i bad + få tøj og make up på men var da klar til videomorgenkonference kl 8 sharp og havde god følelse i kroppen hele dagen 

Træning d 30.3

Løb

Bare lille jog ned til cykelhandleren, hvor anden cykel havde været inde for at blive shinet op. Betydeligt dyrere end den som blev fixet ude i Herning, så droppede planer om at shoppe cykel lige nu. Med morgenløb godt i gang, så er det heller ikke sikkert, at cykling bliver så aktuelt. Sparede desuden nogle kræfter til onsdagens challenge, hvor jeg, med samme gear som mandag, følte mig klar til at løbe lidt længere...

Træning d 31.3

Løb

12 k Århus til Hørning st.

Havde afsat god tid til at kunne løbe langsomt og ikke føle mig for presset og havde stærk pandelampe med til de mest mørke passager mellem 8 og 11 k. Heldigvis var vejarbejdet, netop på det stykke, nået virkelig langt siden sidst. Husker det som lidt ubehageligt med afspærringer, svært at se hvor cykelstien var og krydsen vejen i mørket flere gange. Ikke, at der er tung trafik på det tidspunkt, men lastbilerne forventer jo helt sikkert ikke en lille løbende rygsæktrold kl lidt over 5 om morgenen. Nå nu kommer lyset og husker min første sommer med arbejde i Herning, hvor der faktisk var lyst på løbeturen fra kl 4 = very nice. 

Var på stationen i tilstrækkelig god tid til at kunne tage svedigt tøj af og tørt på og skulle så bare lige vente på toget, der så pludselig viste sig at være aflyst = noget problematisk med langt færre afgange end på Århus. Well kom med et tog 20 min senere mod Svejbæk, så togbus til Silkeborg og derfra via hurtig beslutning med taxa til Herning - yes ikke gratis men fedt at kunne nå bad, omklædning og så være tidligt på arbejde + have trænet = lige til at være glad over hele dagen. Klart bare godnat og sove, da jeg så nåede hjem fra arbejde, men det var nu også ok. 

Den 1. april tidligt op og på arbejde og nul træning = bare god restitution, som jeg også må erkende, at jeg har mere brug for i tiden. Tror at det er kombo af at være ude af form + den fremskredne alder....

Træning d 2.4

Styrke

Bodyfit program fra supercoach, dog uden squat sæt, men tilgengæld med en masse assisted pull ups. Mega fedt at røre mig på den måde og har selvfølgelig lyst til at gøre det en hel masse mere. Hvorfor, at jeg så ikke altid lige får det gjort... Ja det må jeg prøve at udfordre lidt. Håber at det kan lykkes. Coach har meldt ud, at et af principperne for vores kommende træning bliver, "at det er ligesom med kviksand, jo mere jeg stritter imod, jo hurtigere kommer jeg til at dø" .... måske jeg simpelthen er tilpas bange til at kunne holde fast og hvis det så endda kunne lykkes med rejse... well i så fald SKAL jeg også være i gang førend maj. Jeg er faktisk stadig i tvivl om fitnesscentre kommer til at åbne d 6. eller 26.5 og ja det hele er jo totalt usikkert anyhow.... 

Forleden i toget ringede min far mens jeg sad i stillekupeen, så samlede mine ting sammen og bevægede mig ned mod "tale" området, samtidigt med, at jeg pænt spurgte en af medpassagerne om jeg måtte komme forbi. Så fik jeg bare verdens sureste "du skal holde afstand" ordre. Well, hvis der er nogen der har haft været optaget af COVID 19 hygiejne, håndsprit, afstand, mundbind og passen på mine patienter/kolleger + har haft omstillet mig til nye rutiner etc etc + selv har været syg x 2 og mærket af vaccine bivirkninger x 2..... Har set endnu færre mennesker end normalt og var jo fuldstændigt isoleret i 14 dage i forbindelse med sygdom. Klarede det selvfølgelig, men også mest fordi, at jeg var så mat og træt, at dagene fløj på sofaen.Ja og det kan hun selvfølgelig ikke vide og jeg skal bare lade den slags passere helt ude i circle of 37, strakt arm, eller hvad det nu hedder. Hun er selv en af dem der har haft haft det med at droppe mundbindet fordi, at hun bruger tiden i toget fra Silkeborg til Herning med at tage makeup på. En aktivitet, som jeg selv gør i toget, men nu ude på toilettet og overstået på 5 minutter. Mangler nok nogle fif men altså... people altså - en eller anden vende øjnene mod himlen - emojii. 

Nå vi får se, hvad de næste dage kommer til at byde på af træning. Har så meget lyst til det og ser frem til både fridage og feriedage lige om lidt. Er overordentlig tilfreds med, at det lykkedes med morgenløb = ikke noget, som jeg behøver at gøre hver dag, men en super mulighed, så det ikke bliver nul dag på nul dag og dejligt ikke at skulle prøve at presse mig selv, når jeg kommer træt hjem. 

Dejlig påske og gode dage til Jer derude :hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

21 timer siden, Bjergtrold skrev:

Er overordentlig tilfreds med, at det lykkedes med morgenløb = ikke noget, som jeg behøver at gøre hver dag, men en super mulighed, så det ikke bliver nul dag på nul dag og dejligt ikke at skulle prøve at presse mig selv, når jeg kommer træt hjem.  

Det er virkelig lang tid siden, jeg har morgenløbet, og jeg har egentlig gjort det sjældent gennem tiden. Men det er super fedt at få det gjort, og når man først er kommet i gang, kan man give den ret god gas om morgenen. Og man har det super godt resten af dagen.

Link to comment
Share on other sites

På 3/4/2021 at 12:50 , Henrik S. skrev:

Det er virkelig lang tid siden, jeg har morgenløbet, og jeg har egentlig gjort det sjældent gennem tiden. Men det er super fedt at få det gjort, og når man først er kommet i gang, kan man give den ret god gas om morgenen. Og man har det super godt resten af dagen.

:hippy: Enig må se om der bliver mere lejlighed til det. April tegner så faktisk til en masse dage med ferie og hjemmearbejdsdage, så måske det alligevel bliver langsomme morgener med latte, der kommer til at dominere :innocent:

Sover så meget bedre nu og det også trods morgenkaffen, at jeg har haft investeret i en Nespresso maskine og en rigtig mælkeskummer :wub: Fik også tanket op med yndlings Starbucks kaffe = Espresso Roast men var chokerende tæt på at have listet 4 stænger med Decaf udgaven ned i kurven i Menu i lørdags :sleepy: Det havde været scary stuff. 

Nå lørdag ellers restitution for var ØM over det hele ovenpå fredagens styrketræning. Dog cykeltur ud til filmpusher H som diskede op med Pixars "Up" = fantastisk film om at huske at jagte eventyret mens vi kan: 

Træning d 4.4

Løb

10 k Blommehaven t/rt = very nice. Havde mixet en fantastisk 80'er playliste udfra noget jeg hørte til styrketræningen fredag, så alt det bedste fra Depeche Mode, Tears for Fears, Yazoo, Simple Minds... etc etc etc. Nogle sange mister simpelt hen aldrig grebet... 

Styrke

45 minutters barre med Yo

Var også tilmeldt en stretch time men faldt i med en god bog og ja var også bare træt. 

Senere i dag ashtanga time med en af mine yndlingslærere Isabella og så i aften noget core/Pilates fusion + klassisk Pilates

Inden da ville jeg utrolig gerne nå i hvert fald noget overkrops styrke træning men vi får se, hvad jeg når :hippy: 

I dag virker traileren til filmen "The Breakfast Club" virkelig lang og svært at gennemskue, at jeg engang syntes, at det var en helt fantastisk film. Sangen "Don´t you forget about me" virker dog stadig helt dugfrisk og fabelagtig på mig. Ved ikke om det er min fremskredne alder, der gør at jeg pludselig er helt fastfrosset i soundtracket til min ungdom, eller om det virkelig er godt :hippy: 

 

Nå stay strong derude og fortsat god påske her fra :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

Update

Uhhh synes at jeg har haft svært ved at huske på alle dagene.

Mandag fik jeg styrketrænet lidt men var øm i skulderen i forbindelse med bænkpres og det påvirkede også min yoga, som jeg opgav halvvejs. 

Torsdag og søndag løb 10 k og i går vandrede jeg 18 k ude ved Hald sø Viborg med god bjergtrolde ven C. 

Fredag fik jeg styrketrænet en del af bodyfit program men ikke det hele. Absolut noget som jeg har meget mere lyst til. Også for ikke at være 100 % slap når jeg forhåbentligt på et eller andet tidspunkt skal i gang med super coach igen. Har stadig ikke fornemmelse af om det bliver d 6. eller d 26. og resten af Europa ligger jo ned i en 3.bølge :sleepy: 

Ser frem til nogle ferie dage i den kommende uge + håb om bedre vejr. Ville også bare virkelig gerne i gang med noget svømning igen. 

Ikke rigtig planlagt men ny Nespresso maskine har faktisk haft virket som en slags rehab da jeg netto tror, at jeg indtager mindre koffein end når jeg selv brygger i min espresso kande. Ja så har faktisk haft sovet tungt og torsdag vågnede jeg 3.30 med hvad der grangiveligt lignede abstinenser. Well well er stadig mega lækker kaffe og jeg nyder alt mælkeskummet. De sidste to dage har jeg haft knækket koden i form af dobbelt shot espresso :wub::headphonedance: ingen grund til at tro, at jeg er til at løbe om hjørner med og sådan blive lokket ud i rehab.... 

Stay strong og dejlig uge til boardet derude :hippy: 

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

Træning mandag d 12.4

Restitution

Kom sent hjem ovenpå lang dag

Træning tirsdag d 13.4

Løb

5 k

Hjemmearbejdsdag og syntes virkelig, at jeg var noget kold og træt i forhold til at komme ud ..

Træning onsdag d 14.4

Bodyflow

55 dejlige minutter med Les Mills, har downloadet app og der er virkelig meget at vælge imellem. Elsker kombinationen af Tai Chi, pilates og yoga. Kom til at tænke på træning i Fitness DK med tritrold Nils som forlod os alt for tidligt, det dejlige og stærke væsen, RIP Nils og lad os andre huske at være taknemmelige for, hvad vi har.

Var på farten hele dagen bla med frisør besøg og shopping. 

Træning torsdag d 15.4

Løb

Ca 6 k, var på vej ud mod Blommehaven men syntes, at jeg var noget træt og tænker stadig, at det er følgerne efter min(e) COVID infektioner. Har fundet et opstarts program fra Claus Hechmann frem og tror, at jeg vil prøve at gå langsomt frem efter det. 

Apropos COVID, så er de bare pletter efter mit massive hårtab begyndt at blive erstattet med udvækst af korte og dunede hår. Ved ikke helt om jeg skal kalde det en slags begyndende pandehår, eller om det bare ligner horn i panden :devil: Anyhow apropos tabet af Nils, så er det jo i småtingsafdelingen og ja det gælder om at få det bedste ud af det her liv. 

Vi må se, hvad jeg når i morgen. Tænker, at det villle være lækkert med noget styrketræning. og hvis jeg skal forberede mig lidt på Hechmann style, så også 30 min's jog, dvs virkelig langsomt og vil nok være en god idé at lade mig guide af tid, som i ud og hjem, frem for af en bestemt rute. 

Og så en fantastisk sang, der siger alt om en umulig relation via meget få ord... så fint.... :hippy: 

 

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, Henrik S. skrev:

Fedt nummer ...

:hippy: Thx superløber! Ja synes også, at det holder hele vejen inkl med nogle små fine detaljer :wub:

Update

Træning fredag d 16.4

Styrke

Kørte hele bodyfit programmet og fik endda puttet max mulig vægt på i dødløft og fik squattet med vægtstang = very nice

Træning lørdag d 17.4

Løb

30 minutters jog

Er ved at forberede at følge Hechmanns opstartsprogram, så godt lige at få tunet Garmin uret til at vise tempo og samlet træningstid, som jeg skal bruge når jeg følger program med tid/tempo = lidt anderledes end jeg har trænet i lang tid. Faktisk lidt udfordrende at holde tempo nede men kan mærke, at det er MEGA godt i forhold til ikke at overanstrenge mig. Plus at det ikke er svært at motivere mig selv til en langsom lille tur på 30 min = større sandsynlighed for, at jeg kommer ud og det også på de dage, hvor jeg kommer træt hjem. Bare oplevelsen af at komme ned til vandet på solskinsfyldte dage som disse, er jo helt fantastisk. 

Gik  desuden dejlig skov tur med god træningskammerat E med efterfølgende Orangina + hygge i solen på torvet. Uhhh det er fantastisk med noget forår, sol og udsigt til genåbning. 

Træning d 18.4

Løb

50 minutters jog/Ae1. Smuk smuk morgentur og igen dejligt ikke at have fokus på distance men snarere bare følge tiden. Hjem ad Strandvejen med lidt hældning nedad ramte jeg endda forholdsvist ubesværet de 5.15 = min Ae2 zone og ok parameter for, at jeg godt kan arbejde ud fra de gamle zoner, når der skal lidt temposkift på i løbet af ugen. På intet tidspunkt i de 4 ugers opstartsprogram rammer jeg tempo over AT, så går også selvom, at jeg reelt nok er i dårligere form end da mine zoner blev fastlagt. 

Ved at første trænings hurdle bliver i morgen med tidlig afgang og lang dag på job i Herning. Tænker omvendt på, at hvis jeg går til stationen i morgen tidlig, så kunne jeg hoppe af toget på Viby st på tilbagevejen og jogge de 3.4 k... 

Resten af ugen ret priviligeret med nogle hjemmearbejdsdage + feriedage. Ja så håb forude :hippy: 

Ville gerne nå noget mere Bodyflow med les Mills men mon ikke det måske kunne nås senere i dag?

Nyd solen og foråret derude !!!

 

 

Link to comment
Share on other sites

Update 

Well er stadig ved at forberede mig til at komme i gang med opstartsprogrammet og kan mærke, at der stadig skal en del restitution til. Formentlig en følge af både at være ude af form og så rester af COVID 19 trætheden. Begynder mere og mere at synes, at jeg ligner noget fra "The Muppet Show" med det her hår i panden/siden af hovedet, som er ca 5 cm langt og stritter ud til alle sider. Omvendt fortsat lykkelig over, at de bare pletter vokser til.

Var hurtigt nede at ordne nogle ærinder i går og det var så vildt, at se alle de besøgende ved restauranterne ved Åen og i det hele taget masser af mennesker i byen. Pludselig går det op for en, hvor anderledes livet har haft været for så mange, så længe. Det var dejligt og rørende, samtidigt med, at jeg uvilkårligt tænkte, at det vel kommer til at kunne mærkes. Forhåbentligt ikke sådan, at vi skal lukke ned igen men hvem ved??? Be carefull out there!

Det blev til løb 30 min tirsdag og 30 min i dag i jog/Ae1. Ramte kortvarigt Ae2 tirsdag men føler mig faktisk ikke helt klart til at begynde at lege med Ae3/AT. 

Mandag restitution og i går shoppingpas. Har været inde og kigge på kugledyner, som skulle være godt for søvnen men kan ikke se om det er fiber, eller dun, som de indeholder, udover x antal kg af glaskugler. Er nok i virkeligheden allergisk overfor dun, så skal helst have fiber indhold. Købte tilgengæld en silkepyjamas og det virkede åbenbart også beroligende for snork sov virkelig godt i nat til kl 5.30.

Nå gik først i gang med at læse og siden se "Outlander" og er nu virkelig hooked. 

I dag dog arrangement med job og vores selskab = landsdækkende virtuelt møde. I morgen forhåbentligt noget styrketræning. 

Stay strong derude :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

  • Bjergtrold changed the title to Mera Peak, Himalaya Nepal, 6465 moh, oktober

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share