Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

27 minutter siden, Gregers TF skrev:

Som ikke-løber er det overraskende at der er SÅ meget teknik i noget, som fra naturen hånd er en grundlæggende måde at bevæge os på. Eller måske snarere at vi gør det så forkert - selvom skoene har noget af skylden.

Altså, hvis man abonnerer på natural running/forefoot running/whatever, vil man jo sige, at det er al teknikken, der er kommet i vejen for den naturlige løbestil à la barfod. Løbeskoene fra 1970'erne og fremad blev mere og mere tekniske og støddæmpende, så foden til sidst er blevet 'frataget' al sin naturlige fleksibilitet og styrke. Er der noget i vejen med foden, kan man derudover få indlæg, der passiviserer foden endnu mere og bare gør den endnu mere slap.

Det ender hurtigt i en religionskrig, hvor fortalerne for de nyeste, avancerede løbesko vil sige, at de fremmer den gode løbestil, skåner biostilladset og modvirker skader. Mens fortalerne for upolstret fladfodsløb vil sige, at vi skal skrælle det hele væk for at give foden mulighed for at blive naturligt stærk, for den kan sagtens finde ud af noget så natruligt og medfødt som at sætte i løb. Vi er jo født til det.

Jeg gider ikke rigtig kaste mig ud i den diskussion for alvor, men lad mig sige det på den måde, at da jeg omkring 2010-11-stykker kom i gang med at løbe på flad fod og opbyggede en fornuftig form på den måde, fik jeg rent faktisk nogle sindssygt stærke fødder. Det var virkelig påfaldende. Og før Nike lavede deres vaffelsål, løb alle - også langdistanceløberne -  på fuldstændig flade konvolutter. Og det gik jo endda.

Som nævnt er jeg gået på kompromis siden og er faldet sådan lidt halvt tilbage til konventionelle sko - dog som regel running flats - i takt med nogle ambitioner om at løbe ræs. Men nu er de ambitioner ikke rigtig til stede lige nu, hvor det hele står lidt i stampe, og så tænker jeg, at det er sjovt at genbesøge denne her dille, der stille og roligt døde ud efter nogle år. I søndags til Cph Half så jeg kun én på bare fødder og stort set ingen i de helt flade sko.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Interesseret i en sang fra de varme lande? Jeg følte mig virkelig basket søndag og har siden været kuldskær og øm i den ene side af halsen. Lige nu tænker jeg, at jeg har noget sygdom stående i kroppen, som har været medvirkende til, at jeg alligevel gik så meget i brædderne til Cph Half.

Den yngste søn og kæresten var forbi for nylig, og de har været nede med forkølelse og virus i en hel uge, og jeg kan høre rundt omkring, at der er fravær på grund af sygdom = god gammeldags forkølelse og lignende. Det virker som om, at normaliteten - også på den front - er ved at vende tilbage.

Nu har vi haft halvandet år, hvor stort set ingen har været syge. Så nu hvor corona er ved at være udfaset, og folk slapper mere af, kommer de gode gamle sygdomme rullende igen. Jeg var i en Føtex den anden dag, hvor jeg simpelthen ikke kunne finde håndspritten ved indgangen.

Ja, ja, det er en melodi spillet på verdens mindste violin, men jeg følte mig sgu lidt sløj søndag, så måske har det en helt naturlig forklaring. Heldigvis plejer min sløjhed aldrig at udvikle sig til andet end lidt let utilpashed, hvor jeg er kuldskær og uoplagt igennem nogle dage.

 

Link to comment
Share on other sites

Efter første uge tilbage ved fladfodsløb må jeg sige, at det går uventet godt. Jeg kan sagtens huske teknikken, holder stort set samme tempo i forhold til de almindelige løbeture tidligere, og har i denne omgang faktisk slet ikke de ømme lægge, som tidligere kunne gøre overgangen til en tvivlsom fornøjelse. Jeg har da også holdt mig i skindet og løbet korte ture, så der er kun kommet 33 km i bogen, men det er lige meget lige nu.

Eneste udfordring har været at klemme kadencen helt op på 180/min, hvor den burde være. Den ligger i starten af 170'erne som gennemsnit, hvad der dækker over, at jeg holder den i begyndelsen, og så daler den i løbet af turen, når jeg sløser. Jeg holder mig selv i ørerne ved at tælle takten over 30 sekunder nogle gange i løbet af turen. Spørgsmålet er, om jeg nogensinde kommer helt op til de 180, men lidt mindre kan også gøre det. 

Det er interessant at genbesøge denne måde at løbe på, og jeg må sige, at det kan noget. Indtil videre bruger jeg bar mine FiveFingers, men lige om lidt lander nogle Merrell Vapor Glove, der ser knap så outrerede ud. Jeg glæder mig til at sætte lidt tempo på i bakkerne i Søndermarken og med tiden også i skoven. For jeg vil nok fortsætte ad to spor, hvis det fungerer: De længere ture i adstadigt tempo kombineret med noget hurtighed.

 

Link to comment
Share on other sites

... oh, and by the way, så har jeg har skåret et kg yderligere af vægten, så den p.t. ligger på 75-76 kg. Det er altså en rigtig fin vægt, hvor jeg befinder mig godt. Den skal ikke være så meget lavere, hvis jeg ikke skal se alt for afpillet ud. Men hvert kg kan mærkes, når man løber i stedet for at cykle, så jeg føler mig ganske let til bens nu.

Link to comment
Share on other sites

  • 6 months later...
  • 2 weeks later...

Det er da hyggeligt, at MOL er oppe at køre igen i en mere toptunet udgave, rent teknisk. Rent træningsmæssigt er der ikke sket så meget her på matriklen siden sidst, og det har nærmest været zigzag i stedet for en mere fremadgående bevægelse :)

Efteråret gik med lidt fladfodsløb, men så blev det en overgang så bidende koldt, at jeg var nødt til at klæde fødderne lidt varmt på igen i nogle tykkere sko. Fladfodssko er ikke alene forsynet med flade såler, men også med supertyndt 'overlæder', så jeg gik på kompromis og løber stadig i lidt tykkere fodtøj.

Det var det første zig. Næste zag blev så en omgang corona i januar, og det tog en små 3-4 uger, før lungerne var nogenlunde tilbage på niveau. Det var de så ikke alligevel, for så kom der et zig, der hed ny blodtryksmedicin. Det gamle middel steg til uanede højder i pris, så i forbindelse med min årskontrol (super tal over hele linjen) fik jeg et nyt middel, hvor den indledende dosis var for lav.

Det betød, at blodtrykket steg lidt, og så kom åndenøden tilbage, så jeg ikke kunne få luft nok. Nu er dosis sat lidt op, og så passer pengene igen. Så mit nuværende zag er egentlig, at jeg er kommet nogenlunde tilbage på sporet, løber en 45-50 km/uge og prøver både at have en lang tur over 20 km om ugen plus to dage med noget mere intensiv træning.

Har løbet to gange RAC Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen), og de har været præget af manglende luft. Indimellem var der så sidste afdeling af Frost Cup, som faktisk gik rigtig godt. Her var lungerne fine, og jeg løb de 10 km med 4:23 i snit. Det var jeg meget tilfreds med.

Som sagt har jeg nu sporet medicinen ind, så blodtrykket er fint, så nu får jeg ikke længere den der irriterende, akutte åndenød under løb. Det betyder, at jeg egentlig er tilbage ved at prøve at sætte lidt fart i benene. Jeg kan løbe ture på 20-21 km på lige omkring 5:00 i tempo, så grundformen er ikke så ringe. Traditionen tro prøver jeg derfor at bevæge benene lidt hurtigere på de intensive dage. Er begyndt at tage på stadion igen og løber intervaller og bakkeløb mv.

Ikke så meget nyt, men med uforandret ved at komme ud at røre sig :)

Link to comment
Share on other sites

16 timer siden, Tinapigen skrev:

Hurra for at lægevidenskaben, kan hjælpe os videre - selv om der skal justeres ind i mellem.

Tak, ja, min læge havde forberedt mig på, at dosis lige skal justeres, når man hopper over på et andet middel, men nu er den heldigvis i vinkel igen. Blodtryk er jo super nemt at følge selv, så der er styr på det.

Det er i øvrigt vildt, som medicinpriser svinger. Mit hidtidige middel har ligget mellem 50 kr. og over 200 kr., og nu er det lige smuttet over 300 kr. Det alternative middel, jeg har fået nu, kostede under 40 kr. til flere måneders forbrug. Det er godt nok nogle vilde forskelle og udsving.

Medicinpriserne bliver vist løbende forhandlet efter et 'auktionsprincip', og så kan det give noget bølgegang. Det betyder ikke alverden for mig, men nogle mennesker må blive pressede indimellem, hvis de ikke har det store overskud og måske bruger flere slags medicin.

 

Link to comment
Share on other sites

Blandingsmisbrug forude :raisebrow:

Sidste sommer fik jeg ganske enkelt ikke brugt den gamle Banani nok, da den stort set kun stod på løb og ikke cykling, så jeg afhændede den til en entusiast og slap fra eventyret uden at sætte ret meget til. Siden har det været 100 procent løb, men med forårets komme har det alligevel trukket lidt i de gamle cykelben i retning af en tur - bare en gang imellem.

Jeg tror dog, at det endegyldigt er slut med at have en cykel til mange penge stående. Så hvad gør man så? Tja, jeg gik på Facebook Marketplace for at se, hvor billigt man kunne få et eller andet fornuftigt, som man trods alt kunne træde igennem på uden at have dårlig samvittighed i perioder, hvor den ikke bliver brugt.

Sælgerne på DBA har enten kun skrammel til overs, eller også er deres prisforventninger for høje. Men af en eller anden grund kan man på Marketplace finde noget fornuftigt på cykelfronten. 

Så i går hentede jeg en Cervélo Soloist (alu) med Cane Creek hjul og lidt blandet Shimano i fuldt køreklar stand til sølle 3500 kroner i det hele oppe i Kokkedal. Endda med to nye Vredestein dæk ved siden af og i virkelig fin stand. 

Det er et throwback til for 12-15 år siden (eller mere), hvor aerocykler pludselig var The Shit. Den er ikke super let (og frempinden skal naturligvis lige vendes rundt, så der kommer en fornuftig kørestilling ud af det), men helt ærligt, hvad kan man forvente til de penge?

Har bestilt friske bremseklodser til den, men det er også umiddelbart det eneste, der skal fikses. Derefter venter der lidt blandingsmisbrug, hvor løbetræningen bliver suppleret af nogle korte forårsture på det strømlinede vidunder :cool:

Link to comment
Share on other sites

7 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Den er da meget fed :-)

og hvis du vil opgradere har jeg et pladehjul til salg :4jumpy:

Sådan en gammel aerofætter er faktisk en af de få cykler, som det virkelig ville klæde med højprofilhjul. Det er vel strengt taget det, den er bygget til. Pladehjul er dog nok at tage den en tand for langt :)

download.jpg

Link to comment
Share on other sites

En 'fodnote': Inspireret af, at MOL er oppe at køre igen, er jeg faktisk hoppet tilbage i de flade sko. Pausen fra dem har ikke været længere, end at det er sket meget udramatisk. Tager lige et par tilvænningsuger, men så er det heller ikke værre. Ganske rart at få jordforbindelsen tilbage. Måske kommer jeg bare altid til at svinge lidt frem og tilbage mellem polstring og ikke-polstring.

Har i øvrigt fået rettet et par småting på den 'nye' Cervélo. Nye bremseklodser. Nye dæk (som fulgte med). Nye bolte i venstre pedalarm (hvor der sad en uroriginal i, der var lidt for lang). Nye klamper til skoene. Det er vist også det hele. Jeg lurer på at tage en prøvetur i weekenden og ser frem til at få gedigent ondt i røven. Det er 100 år siden, jeg har været af sted på en hård saddel.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Hæhæ, ja efter en lang pause, kan det nok godt mærkes i popo´en :tongue:

 

Jeg kan også mærke en 'almindelig' cykeltur i bagdelen. Holder stort set kun Teams-møder, er meget hjemme med hunden og køber ind i gåafstand, så det er faktisk også sjældent, at jeg bruger min hverdagscykel. Er der småture to dage i træk, kan det mærkes på andendagen. Det er ikke kønt :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

Hov, vi har jo næsten en ny. gylden generation i maraton. Sidder og nørder resultater fra dette års maratonløb i Hannover (som var den 3. april) og kan se, at Martin Olesen løb 2:14 og blev nummer 3. Det er altså flot i et løb, der er sådan lidt halv-internationalt.

file:///C:/Users/henri/Downloads/Marathon.pdf

Når jeg nørder videre kan jeg se, at vi med Olesen, Bækgaard, Ulad og Nijhuis er ved at have en ny, gylden generation. De løber lige knap så hurtigt som i de glade dage i 1980'erne, men det er sgu da ved at være tæt på. Meget imponerende:

http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2022/2022/04-11-olesen-og-baekgaard-blot-5-sekunder-fra-em-krav-paa-maraton.aspx

Link to comment
Share on other sites

Et par dumme spørgsmål fra en ikke-løber:

En man gået tilbage til at træne i rå mængder eller har man skruet på træningen og måske kost/hvile mm?

Er det kun DK man har haft en periode uden løbende (tøhø) fremgang?

Jeg har prøvet at google noget med løbetider men jeg ender i noget med løbetider for lån - der er er jo ikke det samme :tongue: 
Umiddelbart kender jeg ikke til andre sportgrene, hvor resultaterne i så en langt periode har været under topniveau, så det er jo lidt spøjst. 

Link to comment
Share on other sites

Nej, jeg tror stadig fokus er på at træne med kvalitet, da forskningen peger på at det er her der er mest at hente. Det giver nu stadig en betydelig mængde kumuleret, men der er vist ikke mange der satser på mængde afaik. Der er heller ikke den samme grund til at stimulerer fedtforbrænding som i cykling, så der trænes mere som til enkeltstart.

Jeg ved ikke hvordan vi ligger internationalt sammenlignet med andre, men generelt er dansk atletik noget udfordret. Det er derfor ekstra imponerende at de har fået sat TO stafethold sammen der kan deltage internationalt.

Der kommer altid nogle frem individuelt, men afrikanerne dominerer de lange distancer i en grad at det er håbløst for de fleste. 2.14 er flot, men så er der stadig ubegribelig langt til de bedste

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share