Motta's Log - Tri, Træning og snart tredive...

[LaMotta]

IRONMAN-Blues – Reflektioner fra LANZA2012

Rate This

Tilbage på bloggem og tilbage til hverdagen – Her lidt over en uge siden en helt igennem fantastisk oplevelse er de reflekterende tanker så småt begyndt inde i hovedet og de har fået lov til at leve deres eget liv. Nu var IM-Lanza2012 “kun” (i meget store citations-tegn) min anden rigtige Jernmand, og min 4 større konkurrence (Øresund 70.3, CC2011, ADIT2012 og Lanza2012) og det er sjovt hvordan reaktionerne kan være så forskellige i ugen/ugerne efter sådan et stævne. Efter CC2011 følte jeg en enorm trang til at konkurrere mere og finde nye projekter der skulle sættes i værk, og nåede aldrig rigtig at falde i IM-blues gryden, som alle talte om ville ske efter en så langt og intenst forløb – måske fordi jeg vidste CC2011 ikke var endestationen, men snarre startskuddet?

CC2011 blev hurtigt fulgt op af en mindre open water konkurrence sidste år, og allerede 2 uger efter var jeg klar med en hold-tidskørsel sammen med et par af de andre seje gutter fra FDK. Men dengang havde jeg osse allerede mit startnummer til Lanza2012 på plads, og vidste det var den konkurrence jeg gik efter. Nu her, har jeg ikke rigtig noget på tapettet, udover Øresund Triathlon 70.3 (1. Juli), bevares et større setup, men stadig “kun” et lille race og i forhold til sæson-planen kun et B-race!

Jeg har givet mig selv lov til at nyde at Lanzarote er overstået, og overstået godt! Jeg har dog efter refleksion fundet frem til hvad der kunne være gået bedre, og det overrasker mig faktisk at det er den mentale del af racet jeg glipper på. Forklaring følger her – Svømningen og cyklen gik fremragende (mentalt/fysisk) og jeg følte mig i fantastisk form derude på “Øen”. Men det der sker da jeg kommer ind på løbet, er at jeg starter ud i godt tempo på de første 10Km, finder ned i mit ønsket pace på 10-15Km og så render jeg ind i den sorte boks fra 15-30/35Km mærket. Jeg giver mig selv lov til at ynke mine ben, og føler at jeg har lov til at være ynkelig, da jeg jo allerede har levet op til mine forventninger i svøm/cykel delen. Jeg går ind i den sorte-box, hvor de negative tanker husere og jeg lader dem tage styringen over mit løb. Den evige kamp med “av det gør ondt” og “jeg vil løbe” battler inde i hovedet, og på et tidspunkt har den negative del kontrollen. Jeg husker specielt en episode, hvor jeg efter det lange loop (18Km) vender inde ved målstregen og signalerer til Jannie og de andre jeg kender i målområdet med hånden foran halsen, at det her kommer ikke til at gå. Og jeg tænker jeg bliver nød til at udgå?! Det som slår mig og som har fået mig til at tænke på hvorfor jeg kommer “derhen” er at jeg på de sidste 10Km er i stand til at mobilisere de kræfter jeg har i kroppen, og kan løbe et 5.00/Km pace på det sidste loop. Samtidig krydser jeg stregen og har det efter omstændighederne fremragende. Dermed ikke sagt at man skal ryge direkte i medico med drop og klud på panden når man har lavet en Ironman, men jeg manglede en smule “fuck det her var nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har prøvet” følelse! Men den menneskelige hjerne er genial, idet den glemmer smerte og husker glæde. Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om at glæden ved at lave en IRONMAN overstiger smerten ved selvsamme udfoldelse.

Jeg leger videre med tankerne omkring hvad der skal ske, og hvornår det skal ske! Men som skrevet før, en ting er sikkert! Det er ikke sidste gang jeg skal udfordre min mentale-box og de mørke tanker skal fordrives derfra med alt vold og magt, for det er i det øjeblik man udfolder ens sande potentiale!

/Nicholas

[christianspoer]

Meget interessant læsning!

Kan det være indtaget af energi og vand/salte under vejs i cyklingen, der ikke er optimal i forhold til løbet? Hvis du ikke bliver træt/får ondt vil de onde tanker være lettere at holde væk. Jeg er selvfølgeligt klar over, at smerte og træthed er nær umuligt helt at undgå i løbet af 10 timers fysisk udfoldelse, men hvis kosten ikke spiller 100 % er alt bare meget sværere.

[LaMotta]

Meget interessant læsning!

Kan det være indtaget af energi og vand/salte under vejs i cyklingen, der ikke er optimal i forhold til løbet? Hvis du ikke bliver træt/får ondt vil de onde tanker være lettere at holde væk. Jeg er selvfølgeligt klar over, at smerte og træthed er nær umuligt helt at undgå i løbet af 10 timers fysisk udfoldelse, men hvis kosten ikke spiller 100 % er alt bare meget sværere.

Godt input, men som du selv er inde på så er smerten en del af en Ironman. Et lidt brugt ordsprog siger: smerten er obligatorisk, om du lider er valgfrit. I det her tilfælde valgte jeg at lide, og gav mig selv lov til at lide. Min energi strategi på cyklen spiller 100%, der kan den ikke være bedre. Jeg kan så sætte spørgsmålstegn ved kosten på løbet. Jeg må gå væk fra min planlagte strategi, og går over til cola/redbull finten. Men det der slå r mig er at jeg kan mobilisere flere kræfter til sidst. En kombination af at jeg har sparet mig/ynket mig, og så at jeg er tættere på målet?

Det store spørgsmål er, og kan oversættes til mange aspekter her i livet: Hvorfor har man tendens til at miste fokus, når man er langt fra målstregen og hvorfor går man ind i den negative boks?

[MamboMads]

Det store spørgsmål er, og kan oversættes til mange aspekter her i livet: Hvorfor har man tendens til at miste fokus, når man er langt fra målstregen og hvorfor går man ind i den negative boks?

Mit umiddelbare, dog måske lidt FOR filosofiske, svar er, at det er fordi man er ret langt fra målet, og det sucks.

(Mon ikke det har noget at gøre med, at mennesker bare er programmeret til at tænke virkelig kortsigtet, se f.eks. http://www.ted.com/talks/dan_gilbert_researches_happiness.html)

[LaMotta]

Dagens træning:

En omgang styrke/BB af den helt gamle skole, masser af compound øvelser, masser af reps og godt at være igang igen med det. Men hold nu fast hvor er jeg blevet slap i dødløft... F*ck. Ingen tal nævnt ingen glemt, ren og skær back to basics, og igang med styrketræningen.

Her til aften stod den på svøm igen i Øresund, og hold fast for et fremmøde. Op mod 50 triatleter stod klar på molen ved svanemøllen, alle klar på at give den gas i vandet. Bagefter stod den på grill og tri-snak under aften-solens røde! Fedt fedt fedt fedt! Svømningen gik på 2400M med et par spurter og ellers bare nogle lange serier. Jeg blev skræmt over hvor korte distancer er derude, men som Vogel fik sagt til mig, så er jeg nok blevet 10x så god en svømmer som sidste år. Respekt.!

Lidt stemningsbilleder fra svømningen!

[LaMotta]

Mit umiddelbare, dog måske lidt FOR filosofiske, svar er, at det er fordi man er ret langt fra målet, og det sucks.

(Mon ikke det har noget at gøre med, at mennesker bare er programmeret til at tænke virkelig kortsigtet, se f.eks. http://www.ted.com/t..._happiness.html)

Men sat lidt på spidsen, så er det bare ikke iorden at man sjofler den når man er langt fra målstregen. Isoleret set er et marathon ikke "langt", og prisen/værdien/glæden af at blive ved burde overstige den smerte som er umiddelbar. Når først man tillader det negative at tage over, så er det nemmere at være ynkelig. Fedt link, tak!

[christianspoer]

Godt input, men som du selv er inde på så er smerten en del af en Ironman. Et lidt brugt ordsprog siger: smerten er obligatorisk, om du lider er valgfrit. I det her tilfælde valgte jeg at lide, og gav mig selv lov til at lide. Min energi strategi på cyklen spiller 100%, der kan den ikke være bedre. Jeg kan så sætte spørgsmålstegn ved kosten på løbet. Jeg må gå væk fra min planlagte strategi, og går over til cola/redbull finten. Men det der slå r mig er at jeg kan mobilisere flere kræfter til sidst. En kombination af at jeg har sparet mig/ynket mig, og så at jeg er tættere på målet?

Det store spørgsmål er, og kan oversættes til mange aspekter her i livet: Hvorfor har man tendens til at miste fokus, når man er langt fra målstregen og hvorfor går man ind i den negative boks?

Hvis du er 100 % sikker på, at kosten spiller under cyklingen, er jeg enig i, at det er kosten under løbet du skal kigge på. Men min pointe var også, at det godt kan være, at kosten under cyklingen ikke er 100 % optimal i forhold til løbet, selvom det virker godt på cyklen.

Du er stadig stor og tung i forhold til mange andre triathleter, så det kan være løbet takserer dig hårdere og du derfor skal spise mere på cyklen end du føler er nødvendigt, fordi cyklen bærer din vægt. På den måde er du måske bedre forberedt til løbet?

[Henrik S.]

Men det der slår mig er at jeg kan mobilisere flere kræfter til sidst.

Er det ikke meget normalt at have en downperiode undervejs og så mobilisere flere kræfter til sidst? Det svarer i hvert fald meget godt til de forskere og debattører (Noakes/Fitzgerald m.fl.), der er gået væk fra den traditionelle katastrofeteori, der siger noget om, at når man rammer et bestemt loft for iltgæld og mælkesyre, så lukker kroppen stille og roligt ned.

Deres teori lægger større vægt på hjernens rolle. Hvis hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget, som den ikke tror, at kroppen kan klare, så holder den igen, så man præsterer dårligere. Ja, det er så gengivet groft og efter hukommelsen, men der er meget, der taler for, at den mentale side af sagen spiller en afgørende rolle. Og vi kender det allesammen.

Man kan være ved at dø undervejs på en halvmaraton, men så kommer ens værste konkurrent forbi og man finder uanede kræfter til de sidste to kilometer. Hvor kommer de fra? Modsat så jeg sidste søndag til maraton rigtig mange, der havde usædvanlig tunge ben allerede ved 10-12 km, selv om de sikkert har løbet over 30 km til træning. De burde jo ikke være ude i ukendt farvand før efter de 30 km.

Første gang, jeg skulle køre Sjælland Rundt på 300 km, følte jeg mig også tung i benene på de første 150 km bare ved tanken om, at jeg kun var halvvejs, selv om jeg tidligere den sæson havde kørt ture på både 150 og 180 km uden problemer. It's a brain thing.

Dermed være ikke sagt, at forplejningen undervejs ikke kan optimeres, men jeg tror bare, at man undervejs på så stor en opgave sagtens kan "overmandes" af opgavens tyngde og omfang. Og det slår ud på præstationen med det samme.

Set i det lys er det naturligvis guld værd, at du rent faktisk har gennemført din IM i fin stil, for det lægger alen til selvtilliden oppe i hovedet. Du har ført bevis for, at du kan, og hver gang bliver hjernen bedre og bedre til at håndtere den ekstreme situation uden at gå i krise. Mon ikke også din løbekrise denne gang trods alt var mindre end til CC sidste år?

Just my 5 cents.

Edited May 29, 2012 by Henrik S.

[kahlua-kalv]

Spændende læsning!

Jeg undrer mig over to ting.

Dels din væskestrategi på marathonen. I den varme ville jeg tro at rent vand ville give en bedre performance end cola. Måske vand med max 3% sukker, for at opretholde hydreringsniveauet og stadig få lidt energi. Cola optages jo relativt langsomt.

Dernæst compressionstrisokker (eller hvad dine leggings nu hedder). Er der videnskabelig evidens for deres effekt? Jeg ville tro at dine venepumper snildt kunne klare opgaven uden compression, men har ingen ide om det er tilfældet på så lang en distance.

Og held og lykke med dit næste projekt:-)

[Henrik S.]

Dels din væskestrategi på marathonen. I den varme ville jeg tro at rent vand ville give en bedre performance end cola. Måske vand med max 3% sukker, for at opretholde hydreringsniveauet og stadig få lidt energi. Cola optages jo relativt langsomt.

Sjovt du skriver det, for jeg har netop fået seneste nummer af tyske Tour Magazin ind ad døren, hvor de gennemgår hele indholdet af det, der normalt ligger linet op på bordet til et motionsløb (her er det så cykling, men det er i princippet lige meget).

De slå syv kors foran sig ved Cola og Red Bull og betegner det som noget, man kun må gribe til i den absolutte slutfase, hvor man skal have et kick af koffeinen. De indeholder ekstremt meget hvidt sukker og bør under alle omstændigheder blandes op med vand (ifølge artiklen).

[LaMotta]

Hvis du er 100 % sikker på, at kosten spiller under cyklingen, er jeg enig i, at det er kosten under løbet du skal kigge på. Men min pointe var også, at det godt kan være, at kosten under cyklingen ikke er 100 % optimal i forhold til løbet, selvom det virker godt på cyklen.

Du er stadig stor og tung i forhold til mange andre triathleter, så det kan være løbet takserer dig hårdere og du derfor skal spise mere på cyklen end du føler er nødvendigt, fordi cyklen bærer din vægt. På den måde er du måske bedre forberedt til løbet?

Sagtens, og det er præcis det interessante ved så lange løb. Komplexiteten ved at få den rette energi på det rette tidspunkt og vedligholde dampen på systemet. Den er hård fin grænsen mellem for lidt og for meget indtag. Jeg rammer inden for den error-margin vil jeg selv mene til racet, som gør at jeg på intet tidspunkt er svimmel/nede at gå/tænker usammenhængende/etc etc som er klassiske tegn på energi-issues. Dem så jeg tilgengæld mange af på racet!

Er det ikke meget normalt at have en downperiode undervejs og så mobilisere flere kræfter til sidst? Det svarer i hvert fald meget godt til de forskere og debattører (Noakes/Fitzgerald m.fl.), der er gået væk fra den traditionelle katastrofeteori, der siger noget om, at når man rammer et bestemt loft for iltgæld og mælkesyre, så lukker kroppen stille og roligt ned.

Deres teori lægger større vægt på hjernens rolle. Hvis hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget, som den ikke tror, at kroppen kan klare, så holder den igen, så man præsterer dårligere. Ja, det er så gengivet groft og efter hukommelsen, men der er meget, der taler for, at den mentale side af sagen spiller en afgørende rolle. Og vi kender det allesammen.

Man kan være ved at dø undervejs på en halvmaraton, men så kommer ens værste konkurrent forbi og man finder uanede kræfter til de sidste to kilometer. Hvor kommer de fra? Modsat så jeg sidste søndag til maraton rigtig mange, der havde usædvanlig tunge ben allerede ved 10-12 km, selv om de sikkert har løbet over 30 km til træning. De burde jo ikke være ude i ukendt farvand før efter de 30 km.

Første gang, jeg skulle køre Sjælland Rundt på 300 km, følte jeg mig også tung i benene på de første 150 km bare ved tanken om, at jeg kun var halvvejs, selv om jeg tidligere den sæson havde kørt ture på både 150 og 180 km uden problemer. It's a brain thing.

Dermed være ikke sagt, at forplejningen undervejs ikke kan optimeres, men jeg tror bare, at man undervejs på så stor en opgave sagtens kan "overmandes" af opgavens tyngde og omfang. Og det slår ud på præstationen med det samme.

Set i det lys er det naturligvis guld værd, at du rent faktisk har gennemført din IM i fin stil, for det lægger alen til selvtilliden oppe i hovedet. Du har ført bevis for, at du kan, og hver gang bliver hjernen bedre og bedre til at håndtere den ekstreme situation uden at gå i krise. Mon ikke også din løbekrise denne gang trods alt var mindre end til CC sidste år?

Just my 5 cents.

Jo, og du rammer rigtig mange gode pointer i dit indlæg. Jeg stiller bare spørgsmålstegn ved om de mørke tanker, som altid vil opstå, kan udskydes eller vendes til positive ideer! Nu ved jeg hvor langt et marathon er på egen krop, og der er intet overraskende ved distancen. Og bestemt, så var mit løb til CC meget mere hæmmet end til Lanza. Klart jeg er i bedre form fysisk men osse psykisk. Det jeg bare gerne vil arbejde med osse er den mentale tilgang. Fordi det bliver et mentalt spørgsmål i længden. Det er kun på løbet jeg har oplevet at det bliver svært. Mange andre har det allerede på cyklen efter 50-100Km, det har jeg aldrig prøvet. Måske fordi det er min hjemmebane, og der jeg ved at jeg kan slå 95% af alle andre til en IM.

Spændende læsning!

Jeg undrer mig over to ting.

Dels din væskestrategi på marathonen. I den varme ville jeg tro at rent vand ville give en bedre performance end cola. Måske vand med max 3% sukker, for at opretholde hydreringsniveauet og stadig få lidt energi. Cola optages jo relativt langsomt.

Dernæst compressionstrisokker (eller hvad dine leggings nu hedder). Er der videnskabelig evidens for deres effekt? Jeg ville tro at dine venepumper snildt kunne klare opgaven uden compression, men har ingen ide om det er tilfældet på så lang en distance.

Og held og lykke med dit næste projekt:-)

Der blev osse indtaget masser af vand. På Aid station røg de to første kopper vand udover kroppen, den næste drak jeg af og så tog jeg cola m vand og drak lidt af. Det er ikke optimalt, men efter så mange timer er det mere "hvad-har-jeg-lyst-til" i modsætning til "hvad-har-jeg-brug-for". Enig, jeg burde have gels, men kunne simpelthen ikke administrere dem. Jeg får en energibar undervejs, og den hjælper virkelig på blodsukkeret/energien.

Compressions-tricket er meget diskuteret og jeg bruger dem for at undgå mikro-vibrationerne i læg-muskulaturen. Jeg har forholdsvis store lægge, så den slaskende bevægelse i 4timer bruger sindssygt meget energi og skaber meget ømhed hvis ikke jeg løber med dem. Dog skal det siges at jeg sjældent bruger det i træning, for netop ikke blive en slave af det som mange andre!

Tak Champ, og hyggeligt at hilse på! Var vidst lidt ved siden af mig selv dernede, så fik aldrig rigtig fat i at det var dig :D!

Sjovt du skriver det, for jeg har netop fået seneste nummer af tyske Tour Magazin ind ad døren, hvor de gennemgår hele indholdet af det, der normalt ligger linet op på bordet til et motionsløb (her er det så cykling, men det er i princippet lige meget).

De slå syv kors foran sig ved Cola og Red Bull og betegner det som noget, man kun må gribe til i den absolutte slutfase, hvor man skal have et kick af koffeinen. De indeholder ekstremt meget hvidt sukker og bør under alle omstændigheder blandes op med vand (ifølge artiklen).

Koffein-tricket er bullocks i min verden. Sammenlignet med et konstant indtag henover racet (som jeg gjorde denne gang, plus jeg ikke deloade fra koffein op til) og så de andre konkurrencer så var der ingen forskel i energi-niveau. Afhængigt af ens koffein-tolerance så vil jeg vove at påstå at man altid vil få en effekt med et boost. Uanset om man er stocket op på det eller ej. Det hvide sukker kan godt forblænde lidt, men Cola har osse den effekt at det giver ro på maven hvis man har fået for mange geler. Vi fik afbruset cola med vand på aid-stations, og det virker bare. Især efter så lang en dag i varmen!

[Henrik S.]

Jeg stiller bare spørgsmålstegn ved om de mørke tanker, som altid vil opstå, kan udskydes eller vendes til positive ideer!

Hm, tja, på det punkt er jeg næppe den rette til at komme med kvalificeret input. Hvis jeg (tidligere) har knyttet store forventninger til en konkurrence, har jeg også altid balanceret på kanten af at give op. Jo større forventninger oppe i hovedet, desto mere skal jeg også kæmpe for at overkomme min egen angst for ikke at slå til.

Tvivlen på egne evner og på dagsformen vokser hos mig i takt med, hvor vigtigt jeg har takseret begivenheden. Jo større forventninger, desto større kan faldet være.

Modsat tøffede jeg igennem Copenhagen Marathon sidste søndag uden nogen forventninger overhovedet. Det var en fornøjelse fra start til slut, fordi hver eneste kilometer var en bonus og en oplevelse. Den tilgang kan man bare ikke "slå til og fra". Og man kan ikke bygge en toppræstation på den. Præstation kræver mere fokus.

Min pointe er, at de høje forventninger og den dybe tvivl følges ad, men hvis man arbejder aktivt med det, kan man lære at håndtere det. Hyppige konkurrencer tror jeg selv er en af nøglerne, så man også får noget "konkurrencerutine". Det må så i dit tilfælde blive lidt kortere end IM eller måske separate løbe-, svømme- og cykelkonkurrencer.

Nu lyder det måske som om, at det kun er kamp, bøvl og besvær. Men vi gør jo det her for de øjeblikke, hvor man rammer en topform, og alting bare spiller. Selv har jeg aldrig hørt til eliten, men har to-tre gange oplevet en personlig topform, hvor jeg har præsteret det optimale. Den følelse er svær at beskrive, men den er det hele værd

[Juan Pelota]

Mange interessante tanker, og tillykke med det fine resultat.

Er der evidens for, at kompressionssokker skulle mindske eller helt forhindre de mikrovibrationer, der forekommer i musklen?

Derudover er jeg lidt nysgerrig på, hvordan din energiplan ser ud igennem sådan et race, er det noget du vil dele?

[Elkjærmark]

Jeg har lidt svært ved at følge dig i den kritik du retter imod din egen mentale præstation. Jeg ved godt, at dine skriblerier lige så meget er tanker om hvor du kan forbedre dig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig. For uanset hvilke tanker som har kredset rundt i dit hoved undervejs på løbet, så har du demonstreret større mental styrke end langt de fleste! Men du kender min holding til dine styrker og svagheder, så det behøver jeg vist ikke at uddybe;-)

Det jeg vel egentlig bare vil sige med ovenstående er, at du altså lige har kørt en IRONMAN! Hvem hulen kommer igennem på sådan en distance uden at have mentale (og fysiske) kriser, uanset hvor dygtig man har været til at følge diverse strategier???? Tror du ikke at Michelle havde hendes at slås med undervejs, selvom hun løb i mål til sejr og masser af hæder? Mon ikke.....

Selvfølgelig er der altid noget mentalt man kan arbejde med, og man kan vel nærmest kalde det for den 4. disciplin i sporten, men pas nu på at du ikke er for hård ved dig selv i din egen vurdering af præstationen.

Edited May 29, 2012 by Elkjærmark

[LaMotta]

Shiit det her giver gåsehud når man ser det:

Edited May 30, 2012 by LaMotta

[LaMotta]

Mange interessante tanker, og tillykke med det fine resultat.

Er der evidens for, at kompressionssokker skulle mindske eller helt forhindre de mikrovibrationer, der forekommer i musklen?

Derudover er jeg lidt nysgerrig på, hvordan din energiplan ser ud igennem sådan et race, er det noget du vil dele?

Tak Jan Pelle!

Compressions-snakken afhænger af hvem der bruger dem. Tror du på det har det helt sikkert en effekt. Det er bare uhyggeligt svært at designe et studie der endeligt afgører om det kan bruges eller ej. I mit hoved virker det, og jeg bruger det som sagt in competetion. Til træning er det sjældent at jeg gider hive dem på.

Jeg har ingen hemmeligheder ift race, så spørg endelig. Min energiplan var meget for simplet og var et nyt setup denne gang. Og det spillede virkelig godt, på nær på løbet. Her er ca. hvad jeg indtog:

Kl.4.00 - Morgenmad (Hvidt brød + Nutella)

Kl 5.00-7.00 - Væske med electrolytter (Kan tilsættes lidt carbs)

Kl. 8.00 - (Lige efter svømning) Sportsbar som ligger i T1-Posen på vej til cyklen

Kl 8.00-13.30 (Cyklingen) 5x90g Bodylab HypoCarbs opløst i 2x 500mL dunke, hvor der er sat streger for hver time.

Kl 13.30-Mål: Først lidt Bodylab Hypocarbs 10Km, derefter cola/redbull og en sportsbar

Det vigtigste IMHO er energi-indtaget på cyklen. Udover mine carbs indtog jeg osse 1x Proteinbar halvvejs, og 1x Sportsbar 20-30Km før cykel-slut. Mest for at få lidt fast føde og så osse for at få lidt protein. Udover energien så er salt vigtigt, og her blev der suppleret med zero-tabs i alle dunke jeg tog på cyklen (kun vand!) og samtidigt blev der kørt 8-10 saltsticks ned på cyklen, samt 3-5 på løbet. MASSER af salt, 2-3 hvis det er 'hot conditions'.

Jeg har lidt svært ved at følge dig i den kritik du retter imod din egen mentale præstation. Jeg ved godt, at dine skriblerier lige så meget er tanker om hvor du kan forbedre dig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at undre mig. For uanset hvilke tanker som har kredset rundt i dit hoved undervejs på løbet, så har du demonstreret større mental styrke end langt de fleste! Men du kender min holding til dine styrker og svagheder, så det behøver jeg vist ikke at uddybe;-)

Det jeg vel egentlig bare vil sige med ovenstående er, at du altså lige har kørt en IRONMAN! Hvem hulen kommer igennem på sådan en distance uden at have mentale (og fysiske) kriser, uanset hvor dygtig man har været til at følge diverse strategier???? Tror du ikke at Michelle havde hendes at slås med undervejs, selvom hun løb i mål til sejr og masser af hæder? Mon ikke.....

Selvfølgelig er der altid noget mentalt man kan arbejde med, og man kan vel nærmest kalde det for den 4. disciplin i sporten, men pas nu på at du ikke er for hård ved dig selv i din egen vurdering af præstationen.

Tak og du er måske osse den der kan komme med det største input da du selv oplevede mig før/under/efter løbet. Jeg er min egen værste kritiker, men ser det lige så meget som en udvikling af mine styrker og svagheder. At jeg skal blive en bedre løber kan jeg sagtens se for at have muligheden for at kvalle i fremtiden, men jeg syntes det interessante er at se på hvad man ellers kan gøre. Jeg er mentalt stærk, og jeg holder osse sammen på mit løb, men jeg kan bare ikke lade være med at prikke lidt til mig selv og den ynk jeg udstråler. Hvorfor skal det tage over?

Jeg er da sikker på Michelle har haft sit hyr undervejs, og selvom hun vinder, tager hun sikkert osse nogle ting med videre som kan blive bedre. Jeg tror det vi leder efter er det perfekte race. Jeg havde nok et race man vil betegne som nær-perfekt, og er da pisse-stolt af at have gennemført inden for min målsætning. Men nu er det på med handsken og videre.

[Juan Pelota]

Tak Jan Pelle!

Compressions-snakken afhænger af hvem der bruger dem. Tror du på det har det helt sikkert en effekt. Det er bare uhyggeligt svært at designe et studie der endeligt afgører om det kan bruges eller ej. I mit hoved virker det, og jeg bruger det som sagt in competetion. Til træning er det sjældent at jeg gider hive dem på.

Jeg har ingen hemmeligheder ift race, så spørg endelig. Min energiplan var meget for simplet og var et nyt setup denne gang. Og det spillede virkelig godt, på nær på løbet. Her er ca. hvad jeg indtog:

Kl.4.00 - Morgenmad (Hvidt brød + Nutella)

Kl 5.00-7.00 - Væske med electrolytter (Kan tilsættes lidt carbs)

Kl. 8.00 - (Lige efter svømning) Sportsbar som ligger i T1-Posen på vej til cyklen

Kl 8.00-13.30 (Cyklingen) 5x90g Bodylab HypoCarbs opløst i 2x 500mL dunke, hvor der er sat streger for hver time.

Kl 13.30-Mål: Først lidt Bodylab Hypocarbs 10Km, derefter cola/redbull og en sportsbar

Det vigtigste IMHO er energi-indtaget på cyklen. Udover mine carbs indtog jeg osse 1x Proteinbar halvvejs, og 1x Sportsbar 20-30Km før cykel-slut. Mest for at få lidt fast føde og så osse for at få lidt protein. Udover energien så er salt vigtigt, og her blev der suppleret med zero-tabs i alle dunke jeg tog på cyklen (kun vand!) og samtidigt blev der kørt 8-10 saltsticks ned på cyklen, samt 3-5 på løbet. MASSER af salt, 2-3 hvis det er 'hot conditions'.

Kl 8.00-13.30 (Cyklingen) 5x90g Bodylab HypoCarbs opløst i 2x 500mL dunke, hvor der er sat streger for hver time.

Okay, som jeg forstår det, så har du en meget koncentreret opløsning i dine dunke, også supplere du med rent vand, for at opnå den rette koncentration eller hvordan? Hvis det er sådan du gør, har du så nogen plan på forhånd på, hvor meget vand du skal indtage pr. streg på din flaske med koncentreret energi?

Som her: http://www.pulsslag.dk/planlægning-af-energiindtag-i-et-ironman-stævne/

De energibarer og proteinbarer du supplere med på cyklen, er de med indregnet i din energiplan på cyklen, eller er det noget der spises efter behov og lyst til at få noget mere fast i maven?

[LaMotta]

Kl 8.00-13.30 (Cyklingen) 5x90g Bodylab HypoCarbs opløst i 2x 500mL dunke, hvor der er sat streger for hver time.

Okay, som jeg forstår det, så har du en meget koncentreret opløsning i dine dunke, også supplere du med rent vand, for at opnå den rette koncentration eller hvordan? Hvis det er sådan du gør, har du så nogen plan på forhånd på, hvor meget vand du skal indtage pr. streg på din flaske med koncentreret energi?

Som her: http://www.pulsslag.dk/planlægning-af-energiindtag-i-et-ironman-stævne/

De energibarer og proteinbarer du supplere med på cyklen, er de med indregnet i din energiplan på cyklen, eller er det noget der spises efter behov og lyst til at få noget mere fast i maven?

Ca. 750mL væske i timen med electrolytter suppleret til de 90g carbs. Jeg har alt min energi i to dunke og kan koncentrere mig om at tage vand og kun vand i depoterne. Hvert eneste depot tages der vand, 1 på rammen og 1 bliver hældt udover kroppen.

Proteinbar + Sportsbar er "ekstra" og ligger inden for den margin jeg har med indtag af kulhydrater. Det er mere lystbetonet end decideret vigtigt at indtage.

[LaMotta]

Igang med løbet igen!

Sidste gang jeg havde løbeskoene på var for 1.5 uge siden, og det var med lidt nervøsitet at jeg hoppede i dem igen. Jeg havde besluttet mig for lige at lunte lidt let på løbebånd inden dagens styrketræning for at få løsnet lidt op. I nat var hæslig og jeg vågnede med de vildeste DOMS. Ved ikke om de stammer fra IM eller det er fra sidste omgang styrketræning i mandags. Jeg ved ihf at det gjorde niller-naller og at jeg måtte tage et par iprener for bare at falde i søvn. Idag har jeg rendt rundt med de stiveste muskler, og hver eneste gang jeg skulle rejse mig var det forholdsvis besværet !

Nå, i løbet af dagen blev det bedre, og jeg tænkte en gang løb på bånd med efterfølgende let styrketræning ville være godt for blod-omløbet og kroppen generelt! Som nævnt har jeg ikke været i løbeskoene siden sidste lørdag, og jeg følte lige pænt efter da jeg kom på båndet. Jeg er stadig lidt øm omkring højre lyske, og mærkede desværre osse en smule spænding derinde idag under løbet. Hmmm... Under alle omstændigheder valgte jeg at skære løbet meget kort, og tog derfor "kun" 15min på båndet med respektable 5.27/Km. Herefter var det op og lave lidt styrkegøjl og rehab af achilles. Ikke noget vildt, men nok til at få pulsen op. Jeg beherskede mig til få set og lette kilo uden for mange reps.

Dagens Tal:

2.5Km Løbebånd (15min @5.27/Km)

High Box Squat

6x100kg

6x140kg

6x140kg

Pull-Ups

2x8@Bw

High Box Jumps

2x6@Bw

Frivend + Pres

2x6@40kg

Achilles-Stretch

-en masse reps @50-80kg

2set Guns

/Done

[Stinelykke]

Spændende diskussion omkring det mentale, og jeg tror på, at man kan forbedre sine sportslige præstationer betragteligt gennem målrettet mental træning.

Selv er jeg kæmpe tilhænger af mental træning og visualiseringsteknikker. Der er også lavet en del forsøg med dette, bl.a. blandt basketballspillere, som viser at deres præstation bliver forbedret væsentligt efter nogle måneders mentaltræning inkl. visualisering af dem selv der kastede mod kurven.

Jeg tror egentlig, at en fødsel kan sammenlignes med en hård sportspræstation, både fysisk og mentalt. Jeg havde trænet næsten dagligt med mentale teknikker fra sportens verden (bl.a. visualisering og afspænding) i tre måneder op til fødslen, og det satte mig i stand til at stå igennem 10 timers kraftige veer (nogle af 4 min's varighed) i flyvende stil. Her var min eneste smertelindring mentalt fokus, åndedrætsteknik samt varme omslag og akupunktur. Det krævede et mentalt fokus og overskud, når veerne virkelig tog fat, og dette overskud tilskriver jeg 10 procent fysisk form og 90 procent mentaltræning.

Ved ikke, om du overhovedet er til den slags, eller om det føles for hippie-agtigt for dig, men for mig er det i hvert fald guld værd!!

[LaMotta]

Jeg er meget mentalt anlagt allerede, og både torsdag/fredag inden konkurencen (lørdag) lå jeg på sofaen med iPod'en i ørerne og gennemgik racet fra svømmestart til slut. Med så langt et race er det dog svært at tænke de sidste timer til ende, og her kan der måske ligge lidt mental-træning? Svømningen kan man hurtigt overskue og cyklen havde jeg osse kunnet forberede mig på da jeg havde kørt det meste af ruten, enten i bil eller på cyklen. Men løbet, der havde jeg kun taget de første 2.5Km ud/hjem, så jeg havde ingen mental/visualiserings tilstand af hvad der ventede og hvor langt jeg skulle løbe?

Det er nok en lektie til næste gang, kend din rute og visualiser den 100% inden racet. Det havde jeg mulighed for i KBH, og vidste præcis hvor langt løbet var. Der oplevede jeg ikke på samme måde at have et mentalt break, det var mere fysisk !

(Fedt med diskussion)

[Kermit]

Har ikke som sådan noget konkret at spille ind med, andet end du sikkert vil kunne komme til det næste step ved at få større fokus på det psykiske

[Stinelykke]

Prøv evt. at google "mentaltræning" og "visualisering" - her må helt bestemt ligge en masse guldkorn på nettet. Prøv også Terje Nordberg - han har skrevet en gammel, men god bog om emnet.

Kan godt kende din metode med at lære ruten at kende, det hjælper enormt på ens mentale overskud at vide præcist hvad der venter, ihvertfald i forhold til de ydre rammer.

En anden god metode er den helt banale med at skære ens løb op i bidder, især når det begynder at gøre nas. Så i stedet for at panikke over smerten og over at der er så og så langt igen, holdes fokus på den næste kilometer, og den næste igen. På den måde skal du "kun" løbe en enkelt km ad gangen, og på en eller anden tosset måde er det nemmere for hjernen at klare 10x1 km end 10 km.

I den lidt mere flippede ende er det godt at have en strategi klar på forhånd til hvad man vil gøre, hvis krisen melder sig. Jeg trænede fx visualisering frem til fødslen ved at forestille mig at jeg løb op ad min sædvanlige interval-bakke og fokuserede på ro og styrke- dette billede hev jeg frem under alle veer, og de bar mig faktisk hen over smerten og gav mig noget konkret at fokusere på, så jeg ikke blev revet med at smerterne. Flippet? Måske, men skidtet virker ;o)

[LaMotta]

Styrketræning her til morgen

Vågnede klokken 4 med den sygeste hovedpine og tænkte jeg ligeså godt kunne opgive min ide om at komme op og få styrketrænet inden arbejdet idag. Et par piller og 2timer senere vågnede jeg 2 sekunder inden vækkeuret (så mystisk at man altid gør det) ringede og følte mig frisk og klar i hovedet til lidt styrke/BB! Jeg bygger ligeså stille op og holder derfor volumen lav, men idag var der god kul på stængerne, så jeg pressede den en smule. Efter 30-40min løfteri fik jeg overtalt mig selv til at få lavet lidt ordentlig mobility-stretch, og fik således fat i nogen af de ømme punkter omkring glutes, læg og lyske!

I eftermiddag tager jeg et smut ned til de gamle og får lidt god mad og selskab, inden den imorgen står på landskamp i parken med et par af tri'erne! Der er virkelig gang i planlægningen i øjeblikket, og som det ser ud nu, står jeg til at have en stafet på to hold til CC2012. En som svømmer (awesome) og en som løber! Vi mangler dog stadig lige at finde en løber, men tror nu nok det skal lykkedes, der plejer altid at være rift om de pladser når man nærmer sig. Derudover er der osse gang i den store planlægning omkring efterårets konkurrencer, men tror jeg vil prøve at være fornuftig og holde mig i skindet. Jeg SKAL ikke ud og smadre mig selv på en halv-distance mere eller lignende på Lanzarote, selvom lysten er der lige nu! Hæng mig lige op på det (there I said it).

Dagens tal var fine nok, og styrken er intakt selvom der har været pause fra den regelmæssige styrketræning. Fik vist flexet lige lovlig meget, da en tøs ikke kunne skjule et forsigtigt smil efter vores øjne mødtes. LOL.

Squat

8x20kg, 8x60kg, 8x80kg, 8x80kg

Dødløft + Pull-ups

6x70kg + 10

6x90kg + 10

6x110kg + 10

Rows + KB Snatches

10x70kg + 5/5@16kg

Ditto

Ditto

DB Curls + DB OH Ext

6x17.5kg + 10x25kg

6x17.5kg + 10x30kg

6x17.5kg + 10x36kg

Hamstringie Curls + Pushups

2x12+2x12

Stretch/Foaming/Mobility 10min

/Dones

[Lagoon]

Endelig en traening jeg forstaar.

Fedt at laese om din tur til Lanzarote, uanset hvor vanvittigt jeg synes alt det cardio er. Imponerende loejer.