Sådan starter man med at tabe 20 kilo


Rasmussen
 Share

Recommended Posts

  • Replies 98
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Jeg bliver nød til at ignore dig(og det kan jeg så ikke alligevel)fordi at du ikke læser at vi ikke andbefaler en sultekur fra ude og hjemme "med tab dig 21 kg på en uge" som TJ beskriver det.

Og fordi at du har konstateret at Rasmussen lider af en spiseforstyrelse, og i stedet for at gå i motions center og tabe sig nogle kilo på en fornuftig måde og ligeså stille og roligt, så mener du at hun nærmest skal tvangs indlægges på den lukkede afdeling(godt nok lidt overdrevet). På den ringe bagrund at hun har læst på en hjemmeside at hun har nogle træk som en overspiser også har.

Jeg vil da også mene at en cykeltur vil være perfekt, da jeg selv går meget op i cykling, men der er nogle ting som gør at det måske er sjovere at gå i motionscenter.

Desuden tror jeg at det er nogle ganske få på den her hjemmeside der er her for at tabe sig(eller også holder de bare lavprofil) og dem der er de er da nogle pragt eksemplarer, fordi netop den måde her er effektiv simpel, og desværre også den sværeste

Link to comment
Share on other sites

Man kan jo altid finde undskyldninger for ikke at lette røven og få gjort noget ved det fysiske problem man nu engang har. Sådan er den menneskelig natur. Hvis man kan finde lidt undersøgelser som siger at det sågar er FARLIGT at tabe sig (også selvom pointen måske nærmere er at slankekure er farlige), så kan man jo bare sidde på sin flade hjemme i sofaen og lade som om det hele er et psykologisk fænomen.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hold da op - der er gpdt nok gang i den, men meget spændende....

Først og fremmest Rasmussen held & lykke med dit projekt. Jeg håber at du følger opfordringen til at oprette en log, for jeg tror at det vil været meget spændende at følge dig. You go girl :wave:

frederikke - du har fuldstændig ret i at en spiseforstyrelse som overspisning ikke kan motioneres væk. Men som jeg har læst hvad Rasmussen har gang i, så er det jo netop et projekt hvor både hovedet og kroppen involveres. At hun har valgt at bruge et motionscenter er jo helt hendes valg. Selv om du måske har haft en dårlig oplevelse, har jeg selv kun været glad for den støtte jeg har fået, de mennesker som jeg har lært at kende - tykke som tynde. Og endelig har jeg en række fede oplevelser med i bagagen som jeg kan trække på istedet for at kaste mig over slikskålen.

Link to comment
Share on other sites

Meget interessant debat.......

Jeg er selv idrætsfysiolog og har således en stor viden omkring træning/fysisk aktivitet set i relation til f.eks. præstation, vægttab og forebyggelse/behandling af en lang række sygdomme (især livsstilssygdomme).

Jeg syntes Frederikke kommer med rigtig mange gode argumenter og i mine øje er der ingen tvivl om at hendes viden omkring Binge Eating Disorder er stor.

Jeg er faktisk enig i en del af Frederikkes holdninger til spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder og brug af træning, hvorimod jeg ikke deler hendes holdninger til træning og vægttab generelt hos overvægtige der ikke lider af Binge Eating Disorder (eller anden spiseforstyrrelse).

Anyway. Frederikke, hvad er egentlig din forbindelse til Binge Eating Disorder? Lider du selv af/har lidt af denne spiseforstyrrelse? Det er typisk for mennesker der lider af en spiseforstyrrelse at de er meget bevidste om sygdomsbilledet og at de har meget stor viden om bl.a. symptomer og hvad man skal gøre/ikke gøre uden dog at være i stand til selv at gøre noget ved problemet! Eller er du måske psykolog, terapeut eller lign. og således via din profession arbejder med behandlingen af mennesker der lider af en spiseforstyrrelse?

Link to comment
Share on other sites

:wave: Jeg er helt ny herinde, men har fulgt den her spændende diskussion...og føler at jeg er nødt til at bidrage...jeg er ikke træningsfreak! Jeg er ikke slank, heller ikke tyk. Jeg har det godt med mig selv, jeg siger dog ikke "hej Gud" når jeg går forbi et spejl.... Jeg dyrker lidt motion: løbe, tennis og løfter lidt jern -men ikke regelmæssigt nok til at få rigtig stor fremgang.

Holdningen som gennemsyrer alt her på MOL er vel ganske naturligt, hvordan opnår man nye fremskridt! -enten via øget styrke, øget muskelmasse, øget kondition eller størst muligt vægt-tab/mindst mulig fedt-%.... Set i lyset af dette forstår jeg udmærket Frederikkes indlæg -hvis Rasmussen har et psykisk problem i form af et mindreværdskompleks som har fremkaldt en spiseforstyrrelse er der nok ikke meget at hente her med den ovenstående beskrivelse af MOL's idégrundlag.

Rasmussen skal først og fremmest lære at holde af sig selv (måske gør hun det allerede og har i så fald ikke en spiseforstyrrelse...), så er det mindre vigtigt om hun vejer lidt for meget: 20 kilo for meget er altså ikke livstruende med mindre hun er 120 cm høj.

Derfor er mit råd til Rasmussen, Lær at elsk dig selv! Dyrk motion hvis du synes det er skægt, ellers kan jeg ikke se nogen grund til det...

MVH

Laske

Link to comment
Share on other sites

Laske -->

Dyrk motion hvis du synes det er skægt, ellers kan jeg ikke se nogen grund til det...

Der ER grund til at dyrke motion, selvom man ikke synes det er sjovt..... Jeg synes heller ikke altid det er sjovt, men jeg ved, at jeg i det lange løb får det bedre med mig selv, og at chancen for at jeg lever længere - med større fysisk(og forhåbentlig psykisk) livskvalitet - er VÆSENTLIGT forbedret

Mvh Søren

Link to comment
Share on other sites

Arne - Jo, jeg lytter. Men uanset om man slanker sig på den ene eller anden måde - og dette er pointen - så udsætter man sig for en risiko. Der er netop ikke nogen, der ved, om den ene slankemetode er bedre end den anden. Det har jeg skrevet mange gange før, så det er vist dig, der ikke lytter.

Og når der er tale om en spiseforstyrrelse - og det er det, vi diskuterer her - så er der mange andre faktorer indblandet i problematikken. Her spiller psyken og spiseforstyrrelsens funktion ind i billedet i væsentlig grad. Det kan godt være, at det er den faktor, at man har en spiseforstyrrelse, der øger risikoen. Det er der ingen, der ved.

Derfor - derfor - er det ikke særlig smart at støtte og opmuntre andre mennesker til at have en slankeadfærd.

At du har en oplevelse i forhold til dig selv kan ikke begrunde, at du opfordrer andre til at gøre det samme som dig. Andre er ikke som dig. De faktorer, I er underlagt, kan være forskellige og have forskellig indvirkning.

Jeg ved godt, at der har været meget fremme i pressen om at en stor overvægt er farlig, fordi man kan få diabetes og hjertesygdomme. Men som jeg også har skrevet tidligere, så ved man også, at vægtsvingninger hænger sammen med disse sygdomme, så det er sandsynligvis ikke overvægten men vægtsvingningerne der er den skadelige faktor. Mange undersøgelser viser også, at overvægtige der dyrker motion har en god helbredstilstand. Det kan du også læse her på MOL.

Derfor - derfor - er det ikke særlig smart at støtte og opmuntre andre mennesker - især ikke de der har en historie med slankekure - til at have en slankeadfærd.

***

N.E.R.D. - det er forfærdeligt at læse, at du er så opfyldt af dig selv, at du ikke kan tage ind, at vilkårene for andre mennesker kan være anderledes end for dig. Hvad du personligt mener, kan være en katastrofe for andre. Vil du ikke være sød at sætte dig ind i, hvad en spiseforstyrrelse handler om, INDEN du opmuntrer andre til at have en slankeadfærd?

Du skriver henvendt til Laske, at du ved, at chancen for at du lever længere er væsentligt forbedret, hvis du dyrker motion. Jeg synes også at motion og brug af kroppen er en god ting, men reelt kan man jo godt blive gammel som en ondt år uden at man bevæger sig specielt meget. Der er mange andre faktorer for et godt og langt liv, blandt andet at man lever et liv, hvor man er glad og tilfreds.

***

Litopsi - Tak fordi du er så tolerant, at du forholder dig til det, jeg siger.

Du siger at I ikke anbefaler slankekure, men at man lægger livsstilen om så man får en sundere krop.

Men hvad er det, der er sundt? Og er det sunde sundt for alle i alle situationer? Det er for mig det store spørgsmål her.

Du siger, at det er de færreste overvægtige, der befinder sig godt i deres overvægtige krop, og at det er det, der giver dem et psykisk ubehag - og for spiseforstyrrede kan det være den anden vej rundt. Under alle omstændigheder sætter du psykisk bedring lig med at tabe sig.

Det er her kæden hopper af. Du gentager årtiers fejl og reflekterer ikke engang over det (lig med størstedelen af den øvrige danske befolkning, så du skal ikke føle dig alene). Det du præsenterer er en ønskedrøm, et utopisk ideal. Op til 98% tager på igen efter at have slanket sig, og de fleste kommer til at veje mere. Det vil sige, at pilen går opaf, flere og flere bliver fede, og flere og flere får diabetes og hjertesygdomme, og flere og flere udvikler spiseforstyrrelser, og flere og flere får et elendigt liv.

Forestil dig at du skulle helbrede kræftsyge (kun et billede til forståelse, ingen sammenligning iøvrigt). Den behandling, du satte igang, havde ingen resultat for op til 98%'s vedkommende, og tilmed udsatte du patienterne for en høj risiko for at udvikle andre sygdomme samt endda at dø som følge af behandlingen. De øvrige 2% fik symptomerne på kræftsygdommen reduceret men på mange kunne stadigvæk konstateres spor af sygdommen uden at man helt kunne finde ud af, hvor den sad. Samtidig kunne man på alle patienternes pårørende og venner konstatere en indflydelse, så de udviste samme symptomer som de kræftsyge, og mange af dem udviklede selv sygdommen. Udgifterne til kræftbehandlingen eskalerede i takt med antallet af syge.

Ville du fortsætte behandlingen?

Kunne du kunne finde nogen, der ville financiere behandlingen?

Du siger, at de allerfleste overvægtige ikke synes det er spor sjovt at dyrke motion før man lige lærer det.

Det kan jeg godt tilslutte mig. Men hvorfor kan de ikke det? Kan det hænge sammen med den måde andre mennesker ser dem på? Og hvorfor skal man så starte i et motionscenter og ikke et andet sted? Kan man ikke lige så godt lære at blive glad for at motionere et andet sted fra begyndelsen?

Du efterlyser min forståelse af måden at blive rask på. Det er et stort spørgsmål, og jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg sidder inde med hele sandheden om det. Men jeg forholder mig til de studier, statistikker og bøger på området, som jeg har læst, og så må jeg i hvert fald konstatere, at den nuværende behandling er en del af det, der er sygt. Jo mere man forsøger at gøre folk slanke, jo federe bliver de, jo sygere bliver de, og jo flere spiseforstyrrede bliver der. Det fortæller mig, at man skal lade være med at tænke i vægttab eller kropsidealer. Vi kan nøjes med at konstatere, at man kan være sund uafhængig af størrelsen af kroppen.

(læs i øvrigt nedenfor)

***

Crawdaddy - Du siger, at der er en forskel på slankekure og livsstilsomlægninger, og at en livsstilsomlægning fører til, at man holder op med at svinge op og ned i vægt. Er der noget videnskabeligt belæg for den holdning? Nej, det er der ikke. Statistikkerne er de samme, uanset hvilken metode man slanker sig på. Det er det, jeg har forsøgt at fortælle dig. Har man vægttab som mål, er det en slankekur - og så kan man i øvrigt kalde det lige nøjagtig hvad man vil.

Problemet med din argumentation er, at den er baseret på målsætningen om vægttab. Den er baseret på et ideal men ikke på fakta.

Du siger, at hvis man ikke kan tåle at se på "pragteksemplarer" (jeg går ud fra, du mener en form for skønhedsideal), så kan man jo bare gå et andet sted hen. Rigtigt, det kan man da. Men det er lige som ikke det, denne diskussion handler om.

***

Thomas J - Du opstiller en masse teorier om, hvorfor du tror, at nogen slankekure er farlige. Det er jo fint nok, men du bliver nødt til at forholde dig til, at det er en TRO og ikke har noget med fakta at gøre. Fakta er, at man ikke ved, om det er alle former for vægttab, der er farlige, eller kun nogen af dem. Man ved det ikke.

Du skriver, at I anbefaler, at man tager styring over sit madindtag og langsomt minimerer sit kalorieindtag. Og at hvis man gør dette - sammen med at man opbygger muskelmassen og minimerer fedtprocenter - så er der ingen fare for, at vægten ryger op igen. Har du nogen videnskabelige undersøgelser, der beviser langtidseffekten af dette?

Jeg synes, det er direkte problematisk, at I anbefaler denne tilgang til mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, uden at I har nogen som helst faglig kompetance i behandlingen af sådanne!!!

Ja, den tilgang kan faktisk godt være livsfarlig af flere grunde. For det første er der ikke noget videnskabeligt belæg for at antage, at den ene metode til vægtreduktion er bedre end den anden rent helbredsmæssigt set - i henhold til de undersøgelser jeg refererede til. For det andet er der mange andre faktorer end lige netop muskelmasse, fedtprocenter og kalorieindtag indbygget i en spiseforstyrrelse. De ting, du anbefaler, er lige netop det, der kan være med til at få en spiseforstyrrelse til at eskalere.

Det er vist mig, der diskuterer med en overordentlig uoplyst og stædig person, som ikke tager imod fornuft. De psykologiske faktorer er ekstremt væsentlige i en spiseforstyrrelse, og dem har du overhovedet ikke forholdt dig til. Måske er det lige netop den faktor, der er mest betydningsfuld?

Du slutter af med at skrive, at man jo altid kan finde undskyldninger for ikke at lette røven og få gjort noget ved det fysiske problem, man har - og at hvis man kan finde lidt undersøgelser, som siger, at det sågar er farligt at tabe sig, så kan man jo sidde på sin flade hjemme i sofaen og lade som om det hele er et psykologisk fænomen. Thomas, du er så hamrende useriøs, så det stinker langt væk. Tilsyneladende har du så mange fordomme om overvægtige mennesker, at du ikke kan sætte dig ud over dem. Der er jo ikke nogen, der har sagt, at folk skal blive siddende hjemme i sofaen, vel? Hvorfor er det så, du får den tanke?

Jeg bliver også lidt bekymret over, hvad der foregår her. Er dette her et sted, der hylder motion i det hele taget? Eller er dette her et sted, der hylder motionscentre specifikt?

***

Tube - jeg er glad for, at du ikke ignorerer mig og det, jeg skriver.

Du skriver, at du er nødt til at ignorere mig, fordi jeg læser, at I ikke anbefaler sultekure. Jo, jeg har godt nok læst, at I tror, at livsstilsændringer er noget helt nyt og anderledes. Men hvem siger, at det er noget andet? Jeg er godt klar over, at det nye begreb har fundet indpas, men jeg synes, du skal forholde dig til, at den store stigning i antallet af fede netop er fremkommet i samme periode, som det nye begreb har fundet almen accept og støtte. Og der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sige, at den ene metode er bedre rent helbredsmæssigt end den anden.

Du skriver, at jeg mener, at Rasmussen nærmest skal tvangsindlægges på den lukkede afdeling. Det må vist siges at være en overordentlig dramatisering af situationen og i hvert fald har den ikke det mindste at gøre med, hvad jeg har skrevet om eller mener.

Jeg synes, at du fuldstændig ignorer og bagataliserer den erkendelse, som Rasmussen selv er nået frem til. Hun har skrevet, at hun har kunnet genkende sig selv i det, hun har læst på hjemmesiden, og hun har skrevet, at hun har læst en masse bøger om emnet.

***

Maria - du skriver, at min eventuelle personlige dårlige oplevelse omkring motionscentre kan være det, der får mig til at skrive som jeg gør, at du har haft en positiv oplevelse hvorfor du synes det er helt fint hvis Rasmussen fortsætter som hun er startet. Jeg har gjort temmelig meget for at trække den her diskussion væk fra at være personligt orienteret til at bygge på en videnskabelig og saglig tilgang til emnet, og det er der god grund til. Hvorfor forholder du dig ikke til det?

***

Multicoach - jeg er glad for at du tror på mig og min viden i forhold til spiseforstyrrelsen. Men undersøgelserne omkring slankning vedrører ALLE, ikke kun de med en spiseforstyrrelse.

Hvad min baggrund for at diskutere her er, er egentlig temmelig uvæsentlig. Under alle omstændigheder bliver du nødt til at forholde dig til de fakta, jeg præsenterer, og som du iøvrigt selv kan sætte dig ind i, hvis du undersøger det nærmere.

Jeg er tildels enig i, at mange spiseforstyrrede typisk er meget bevidste om sygdomsbilledet og at de har meget stor viden om bl.a. symptomer og hvad man skal gøre/ikke gøre uden dog at være i stand til selv at gøre noget ved problemet. Ofte er "gøre noget ved problemet" en samfundsmæssig syg forståelse, som i overspiserens tilfælde handler om, at man måler succesen på, om overspiseren reducerer sin vægt. Man kan faktisk godt være kommet ud af sin spiseforstyrrelse selvom man stadigvæk er overvægtig.

Men hvilken relevans har det i forhold til, hvad vi skriver her i debatten? Hvis har en stor indsigt og argumenterer ud fra videnskabelige studier og erfaring omkring emnet, så er det vel lige meget, om man lider af en spiseforstyrrelse, er mulat eller er socialdemokrat? Eller er psykolog?

Derimod oplever jeg ofte, at mennesker bruger deres titler som argument for at det, de siger, har stor relevans og betydning og står til troende. Og det er efter min mening et fejlspor. En faglig titel er ikke garant for noget som helst!

***

Laske - tak for støtten. Det jeg skriver om vægttab gælder dog for alle, uanset om de lider af en spiseforstyrrelse eller ej.

Link to comment
Share on other sites

Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde??

Crawdaddy - Du siger, at der er en forskel på slankekure og livsstilsomlægninger, og at en livsstilsomlægning fører til, at man holder op med at svinge op og ned i vægt. Er der noget videnskabeligt belæg for den holdning? Nej, det er der ikke. Statistikkerne er de samme, uanset hvilken metode man slanker sig på. Det er det, jeg har forsøgt at fortælle dig. Har man vægttab som mål, er det en slankekur - og så kan man i øvrigt kalde det lige nøjagtig hvad man vil.

Du er helt ude i skoven her :retard: Det er vel ligesom en logisk konsekvens af frasen livsstilsomlægning at man, såfremt man holder sig til denne, ikke vil stige og falde i vægt. Det behøver jeg ikke nogen videnskabelig undersøgelse for at kunne påstå. Jeg kan se på det hele at du har overordentligt svært ved at komme frem til den slutning der hedder:

"jeg har lyst til at lægge min livsstil om-->mere sunde motions og madvaner-->lavere fedt%"

Du læser vores indlæg som "jeg vil tabe mig-->derfor skal jeg motionere og spise sundere--> lavere fedt%"

Hvad er det for nogle statistikker du snakker om, som siger at ALLE dem der på den ene eller anden måde taber sig, tager det hele og mere på igen???

Jeg tor det er livsstilsomlægning du ikke vil kapere. Det ser ud som om det for dig er en umulighed at tænke, at man måske ikke synes at det fører til noget positivt at have en usund livsstil? Du må vel kunne medgive at det er sundere at motionere og spise sundt end at spise usundt, være svært overvægtig og aldrig røre sig?

Men ok, nu har du ikke bestilt andet end at rakke ned på alt det vi har sagt, så nu er det din tur til at komme med noget konstruktivt til en afveksling, såfremt det er muligt??

Link to comment
Share on other sites

Frederikke, din skøre kugle( ;) )

Det eneste jeg siger, er at det i mine øjne er GAK! at sige der ikke er nogen grund til at dyrke motion, hvis det ikke er sjovt!!!!!! Det svarer til at sige, at det ikke er nogen grund til at spise sundt og varieret, hvis man synes flødeboller og labre larver smager bedre :angry: FOR DER ER EN GRUND!!!!!!!!

Som jeg skrev tidligere, så mener jeg, at man i kraft af en forbedring/succes rent kropsmæssigt, vil få den nødvendige selvtillid til at opsøge psykologhjælp evt.

N.E.R.D. - det er forfærdeligt at læse, at du er så opfyldt af dig selv, at du ikke kan tage ind, at vilkårene for andre mennesker kan være anderledes end for dig
Når jeg giver mit besyv med, for at hjælpe et andet menneske, kan jeg vel ikke betegnes som "opfyldt af mig selv"?????
men reelt kan man jo godt blive gammel som en ondt år uden at man bevæger sig specielt meget

...og man kan blive 100 år selv om man ryger 40 cigaretter om dagen(!) Hvor vil du hen??

Til sidst: pas på med at gøre alting til spiseforstyrrelser - nu ved du jo til syvende og sidst ikke om det er det der er tilfældet - og hvis du så venligst een gang for alle vil oplyse, hvad der gør dig til expert på området??

En faglig titel er ikke garant for noget som helst!

Nej, men umiddelbart tror jeg mere på en kiropraktor, når det gælder min ryg, end jeg ville tro på den lokale posedame, som engang har har ondt i ryggen(sat på spidsen, men you do the math)

Mvh Søren :retard:

Link to comment
Share on other sites

Jeg skrev i parentes at det var en overdrivelse, pointen er bare at det absolut ikke er sikkert at hun lider af en spiseforstyrelse.

At man er begyndt at bruge Livstilsomlægninger med motion i stedet for sultekure skulle være grunden til at der er flere fede mennesker :huh: Det er måske også derfor at flere børn får konstateret Diabetes II

Link to comment
Share on other sites

Den er godtnok vokset hurtigt denne debat!

Nå men efter at have fået læst debatten igennem, er jeg blevet ret nysgerrig mht. dine holdninger Frederikke.

Jeg har ikke sat mig ind i problematikken ang. spiseforstyrrelser her.

Du skriver et sted at det er usundt for ALLE at tabe sig, og det konkluderer du (sansynligvis) ud fra undersøgelser lavet på folk, der tydeligvis må have fulgt forskellige slankekure, med dertil hørende svingende vægt.

Du skriver selv at motion er sundt, og her er vi helt enige. Hvis man så kombinerer motion med en omlægning af sin kost (f.eks. fra cola, pizza, chips, is etc. til frugt, grønt, magert kød, magre mælkeprodukter og andet sundt) så vil jeg helt bestemt mene, at man vil opnå bedre velvære og automatisk vil komme til at tabe sig (uha kom til at sige fy ordet). Denne kostomlægning kan sagtens blive permanent, hvis man tager det stille og roligt og ikke skifter fra den ene dag til den næste. Dette tvivler jeg også meget på at du er uenig i. Og det er denne kombination som folk her snakker om som en livsstilsændring. Jeg ved godt at du har svaret alle de før mig med at alt vægttab er livsfarligt etc... og henvist til din fine artikel, men du kan da ikke mene seriøst at en omlægning af ens kostvaner kombineret med motion er skadeligt!

Her er jeg ret ligeglad med om du træner mudderbrydning, dværgkast eller styrketræning i et motionscenter.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har med stor interesse fulgt denne tråd i et par dage, og har flere gange været ved at poste et indlæg, for så igen at fortryde.

Den pige, som lavede den oprindelige post er blevet gjort til genstand for en ophedet diskussion, hvilket næppe var hendes intention da hun skrev indlægget. Jeg føler ikke at jeg kan bidrage med noget fagligt, men jeg vil da gerne komme med en lille opfordring til Rasmussen, såfremt du stadig læser med. Hvis du leder efter specifik information omkring træning, hvad enten det drejer sig om vægt- eller kredsløbstræning, så er der masser af hjælp at hente her. Der er vel også enkelte af brugerne der har den faglige viden til at snakke med om overspisning (ikke jeg!), men du gør nok klogt i at søge assistance til at tackle den følelsesmæssige og kostmæssige side af sagen et andet sted end lige nøjagtig her på MOL.

Hvad din træning angår: hvis du fortæller ærligt og redeligt omkring din træning og om dine succeser og fiaskoer, så garanterer jeg dig at du nok skal få respons. Selvom der nok er en overvægt af styrkeløftere og andre, for hvem vægttræningen er den centrale del af deres træning, er det en meget varieret skare af mennesker der gemmer sig bag de underlige navne her på forummet. Og det er vel og mærke ikke sådan at det er op til NOGEN af os at definere dine målsætninger. Hvis eksempelvis skrev, at du var bedøvende ligeglad med din vægt, men at du gerne ville spise mere grønt og gå nogen lange ture i skoven, så ville du formodentlig finde lige så stor støtte til det projekt som at tabe 20 kg. Vi er ikke smagsdommere, det der oftest bliver diskuteret herinde er hvad der er den mest effektive vej til et givent mål: At blive større, stærkere, slankere, at cykle op af at bjerg i Frankrig, at være i stand til at løbe 2 km, hvad som helst. Men HVAD målet er blander ingen sig i.

Til Frederikke: diskussionen omkring overspisning er interessant, og dine betragtninger omkring hvad overspisere bør og IKKE bør vinder jo genklang hos nogen af de mere belæste herrer (ja, jeg ved godt at de ikke er orakler!) – men i spørgsmålet om hvorvidt det er usundt at være overvægtig står du næsten alene med dine synspunkter. Fedme har udviklet sig til noget nær en epidimi i den vestlige verden, mest udtalt i USA, men det går da også klart i den gale retning herhjemme. Det er altså et faktum at vi bliver federe og federe og i dårligere og dårligere form, og det er ganske enkelt ikke sundt. Det kan man altså godt bakke op om, selvom man samtidig mener at der er en sygelig kropsfiksering i dagens samfund. Fair nok, nogen mennesker bliver overvægtige på grund af psykiske og sociale faktorer, men for hovedpartens vedkommede handler det altså om for mange kalorier og for lidt motion kombineret med stillesiddende arbejde.

Det handler i mine øjne om at leve sit liv, så der er nogenlunde balance i regnskabet – vi ER altså ikke fra naturens hånd skabt til at slæbe rundt på en masse overflødige kilo. Men hvis man nu over en årrække stille år roligt er blevet tykkere og tykkere, og det efterhånden er blevet helbredstruende, virker det for mig meget naturligt at se lidt nøjere på sin livsstil. Ikke så meget på grund af billedet i spejlet, men måske fordi man gerne vil nå at se sine børnebørn blive voksne og være i stand til at gå op af køkketrappen uden at blive forpustet.

Jeg synes det er ærgeligt at du giver udtryk for at vægttab i enhver form er farligt – men jeg håber da du vil genoverveje dit synspunkt. Emnet fortjener i hvert fald at blive taget seriøst.

Link to comment
Share on other sites

Det er jo fint nok, men du bliver nødt til at forholde dig til, at det er en TRO og ikke har noget med fakta at gøre
Det var da den største gang ævl jeg har hørt til dato. Jeg kender adskellige personer som tidligere var ekstremt overvægtige, men som idag via livsstilsændringer har en normal vægt, SOM LIGGER STABILT. Hvordan passer det lige ind i dine fine statisktisker med at næsten ALLE tager det hele på igen ?? Det må vist være nu at man forlanger dokumentation for dine PÅSTANDE.
Fakta er, at man ikke ved, om det er alle former for vægttab, der er farlige, eller kun nogen af dem. Man ved det ikke.

Siger hvem ?? Så vidt jeg er orienteret, så er der ikke noget problem i at mindske sin fedtprocent. Problemet opstår når folk går på yo-yo diæter. Når du siger noget er fakta, gider du så ikke være venlig at dokumentere det ??

Har du nogen videnskabelige undersøgelser, der beviser langtidseffekten af dette?
Ikke på stående fod, men det skulle ikke være så svært at finde. Jeg har da adskellige eksempler på folk, for hvem det er lykkes at komme ned i vægt og BLIVE DER. Dem som svinger op og ned er sjovt nok dem som har "slankekursopfattelsen" af vægttab. Ikke meget ulig dig :)
Jeg synes, det er direkte problematisk, at I anbefaler denne tilgang til mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, uden at I har nogen som helst faglig kompetance i behandlingen af sådanne!!!

Nej, men det har du øjensyneligt, så skråsikker du er i din sag. Har jeg ret :) Faktum er nu altså at der findes masser af tidligere overvægtige mennesker, som har formået at komme ned i vægt, og blive der. Men det benægter du jo totalt.

For det første er der ikke noget videnskabeligt belæg for at antage, at den ene metode til vægtreduktion er bedre end den anden rent helbredsmæssigt set
Det kan jeg da garantere dig for at der er. Det er med sikkerhed ikke sundt at gå på sultekure hvor man kannibaliserer sit muskelvæv, så ens forbrænding voldtages totalt. Det resulterer i den såkaldte yo-yo diæt praksis. Hvis man derimod skaber et minimalt kalorierunderskud, via sunde madvaner og regelmæssig motion, så bliver muskelmasse tabet minimalt, og fedtprocenten sænkes langsomt. Det kan du med garanti ikke finde undersøgelser som påstår er usundt. Hvis du kan, så er jeg MEGET interesseret. Og inden du kommer springende med den undersøgelse som du bliver ved med at klamre dig til, så kan jeg fortælle dig at det IKKE er det den beskæftiger sig med.
De ting, du anbefaler, er lige netop det, der kan være med til at få en spiseforstyrrelse til at eskalere.

Hvordan kan du skråsikkert sige det ?? Hvis vi går udfra at alle spiseforstyrrelse er psykologisk betingede, så må der også være et bredt spektre af grunde til at det opstår. Hvordan kan du sige at en løsning er den rigtige for alle ?? Og nu vi er ved det. Er det kun folk med spiseforstyrrelse som bør lade være med at slanke sig ?? Hvad med folk som bare er overvægtige fordi de kan lide god mad ?? Det er jo ikke alle overvægtige mennesker som er overvægtige fordi de har psykiske problemer.

Det er vist mig, der diskuterer med en overordentlig uoplyst og stædig person, som ikke tager imod fornuft. De psykologiske faktorer er ekstremt væsentlige i en spiseforstyrrelse, og dem har du overhovedet ikke forholdt dig til.
Hahaha...jeg er skam klar over at spiseforstyrrelser er psykologisk betingede. Men man kan altså ikke gemme sig bag det, og benægte at man også et fysisk problem. Det var som sådan det som var min pointe. Klart, man har nogen psykologiske problemer som skal bearbejdes, inden man kan koncentrere sig om at tabe sig, men derfra og til at sige at man ikke behøver at tabe sig fordi det er farligt, det virker på mig som dårlige undskyldninger, når alle videnskabelige undersøgelser til dato viser at overvægt udgører en helbredsrisiko.
Tilsyneladende har du så mange fordomme om overvægtige mennesker, at du ikke kan sætte dig ud over dem

Jeg har skam ingen fordomme omkring overvægtige mennesker. Der er mange i min omgangskreds som er overvægtige. Jeg forsøger bare at provokere en ufattelig stædig og ensporet person til at lytte til andre, og indse at hun måske tager fejl på nogen punkter. Men åbentbart er det en umulig opgave.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Frederikke, lider du selv af en spiseforstyrrelse? Dit reaktionsmønster i denne her debat minder faktisk meget om et typisk reaktionsmønster hos en spiseforstyrret!

Korrekt, fysisk aktivitet i sig selv forbedrer sygdomsbilledet og mindsker dødeligheden hos folk der lider af livsstilssygdomme. Men det er altså også dokumenteret at vægttab (fedttab) pr se korrelerer med et forbedret sygdomsbillede og mindsket dødelighed uafhængigt af om vægttabet er sket gennem fysisk aktivitet eller diæt. I mine øjne er det som om du ikke accepterer dette. Hvorfor egentlig ikke?

Link to comment
Share on other sites

Men det er altså også dokumenteret at vægttab (fedttab) pr se korrelerer med et forbedret sygdomsbillede og mindsket dødelighed uafhængigt af om vægttabet er sket gennem fysisk aktivitet eller diæt.

Hvilket er præcist den modsatte konklusion af de (tilsyneladende seriøse) undersøgelser, som Frederikke har refereret til.

Derfor ville det være interessant med en reference, så vi andre ved selvsyn kunne vurdere hvilket af undersøgelserne, der virker mest overbevisende.

... ellers fortsat god fornøjelse med mudderkastningen :)

Link to comment
Share on other sites

Maria - du skriver, at min eventuelle personlige dårlige oplevelse omkring motionscentre kan være det, der får mig til at skrive som jeg gør, at du har haft en positiv oplevelse hvorfor du synes det er helt fint hvis Rasmussen fortsætter som hun er startet. Jeg har gjort temmelig meget for at trække den her diskussion væk fra at være personligt orienteret til at bygge på en videnskabelig og saglig tilgang til emnet, og det er der god grund til. Hvorfor forholder du dig ikke til det?

frederikke - jeg kan ikke forholde mig videnskabentlig til emnet fordi jeg ikke har de forudsætninger. Efter at have læst hele tråden synes jeg bare at jeg lige måtte give min menning med. Vejen til finde sig selv er vel dybest set også individuel og uvidenskabelig :)

Link to comment
Share on other sites

En meget spændende debat, som jeg som mange andre har fulgt med i uden at bidrage endnu. Min fornemmelse er, at vi trænger til lidt videnskabeligt input, for at forhindre, at debatørerne bare gentager deres argumenter. ;)

Før det videnskabelige vil jeg dog lige give udtryk for mine personlige holdninger. For det første mener jeg, at det er meget væsentligt at skelne mellem hvilke råd man kan tillade sig at give til en overvægtig person med en spiseforstyrrelse og en overvægtig person uden spiseforstyrrelse. Jeg tror at en af grundene til at debatten ikke er nået længere er, at dette skel ikke har været klart i alle indlæggene. Et andet vigtigt skel at holde sig for øje er, om der er tale om slankekure, eller et konstant fornuftigt indtag af kalorier, som kan holdes resten af livet - kombineret med udholdenhedsmotion.

De videnskabelige citater er tage fra lærebogen "Human Physiology-The Mechanisms of Body Function" af Vander, Sherman og Lucano. Bogen bruges bla. til undervisning i human fysiologi på studierne biologi og humanbiologi på Københavns Universitet.

Første del af citaterne handler om overvægt, motion og helbredet. Det sidste citat handler om metoder til vægttab. For dem, der ikke orker at læse citaterne (der er mange, lange og på engelsk :)) er her konklusionerne:

- Overvægt er en risikofaktor for forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertestop, åreforkalkning, nyreskader og hjerneblødninger.

- En aktiv livsstil reducerer risikoen for blodprop i hjertet med mellem 35 og 55 procent i forhold til en inaktiv livsstil.

- Vægttab hos overvægtige personer medfører en forøgelse af HDL-kolesterol. Jo hørere HDL-kolesterol/LDL-kolesterol forhold i blodet, jo lavere risiko for åreforkalkning.

- Et BMI på over 25 betyder øget risiko for sygdomme som forhøjet blodtryk, åreforkalkning og diabetes. Et BMI på over 30 betyder en stor øget risiko.

- Voldsomme slankekure er ikke et godt middel til at kontrollere vægt på lang sigt. I stedet skal kalorieindtaget sættes til en niveau, som kan holdes resten af livet. Og vigtigst: Et hvert vægttabsprogram skal kombineres med udholdenhedsidræt. Dette skulle resultere i et langsomt vægttab på ikke mere end et pund per uge, indtil kropsvægten stabiliseres på et nyt lavere niveau.

For at opsummere: Videnskaben siger: Overvægt er en sundhedsrisiko af mange årsager, og der findes én god metode til at reducere overvægt: En livsstilsændring, hvor et kontrolleret indtag af kalorier, der kan holdes resten af livet kombineres med udholdenhedsmotion.

Når alt dette er skrevet, er jeg helt enig med Valdemar og Frederikke i, at Rasmussen også bør søge hjælp andre steder end på MOL, hvis hun lider af en spiseforstyrrelse. Her er det jo ikke overvægten, der er det primære problem.

->Frederikke: Jeg har læst artiklen "Det kan være farligt at slanke sig". Det er en spændende artikel synes jeg. Jeg har dog også hæftet mig ved kritikken af undersøgelsen. Desværre har jeg ikke kunne finde originalartiklen af Kim Lyngby Mikkelsen nogen steder, så jeg har ikke kunnet undersøge om kritikken er berettiget. Findes der andre artikler, der når samme konklusioner (at det er farligt at tabe sig, ikke at vægtsvingninger er farlige)?

Jeg synesdet er lidt for kategorisk at udtale at:

Det er FARLIGT at slanke sig!

Ud fra én artikel, der ovenikøbet har overskriften: "Det KAN være farligt at tabe sig". :)

Iøvrigt, godt at du har bragt fokus på, at der gælder specielle forhold for hvad man kan råde personer med spiseforstyrrelser til! :thumbwink:

Det er længe siden vi har hørt fra dig Rasmussen. Håber du snart skriver igen! :wave:

Her er de videnskabelige citater:

Obesity and hypertension:

"Obesity is a definite risk factor for primary hypertension, and weight reduction and exercise are frequently effective in causing some reduction of blood pressure in overweight sedentary persons with hypertension."

"Hypertension causes a variety of problems. One of the organs most affected is the heart."

"With time, however, changes in the organization and properties of myocardial cells occur, and these result in diminished contractile function and heart failure. The presence of hypertension also enhances the development of artherosclerosis and heart attacks, kidney damage, and rupture of a cerebral blood vessel, which causes localized brain damage-a stroke."

Exercise and heartattacks:

"A few words about exercise are warranted here because of several potential confusions. It is true that a sudden burst of strenuous physical activity can sometimes trigger a heart attack. However, this risk is almost totally eliminated in individuals who perform regular physical acticity, and much more important, the overall risk of heart attack at any time can be reduced as much as 35 to 55 percent by maintenance of an active life style, as compared with a sedentary one. In generel, the more one exercises the better is the protective effect, but anything is better than nothing in this regard. For example, even moderately paced walking 3 to 4 times a week confers significant benefit.

Regular exercise i protective against heart attacks for a variety of reasons. Among other things, it induces (1) decreased resting heart rate and blood pressure, two major determinants of myocardial oxygen demand; (2) increased diameter of coronary arteries; (3) decreased severity of hypertension and diabetes, two major risk factors for atherosclerosis; (4) decreased total plasma cholesterol concentration with simultaneous increase in the plasma concentration of a "good" cholesterol-carrying lipoprotein and (5) decreased tendency of blood to clot and improved ability of the body to dissolve blood clots."

Weight reduction, exercise and atherosclerotic heart disease:

"The best single indicator of the likelihood of developing atherosclerotic heart disease is, therefore, not total plasma cholesterol but rather the ratio of plasma LDL-cholesterol to plasma HDL-cholesterol-the lower the ratio the lower the risk."

"...weight reduction (in overweight persons) and regular exercise increase it (plasma HDL)."

Obesity-definition and general health risks:

"...obesity is formally defined as an excess of body fat resulting in a significant impairment of health from a variety of diseases, notably hypertension, atherosclerotic heart disease, and diabetes. Using this definiton, a level of 20 percent or more above "desirable" body weight qualifies as obesity. But how does one determine desirable weight?"

"...the presently preferred simple method for assessing degree of obesity is not the body weight per se but the body mass index (BMI), which correlates quite well with the amount of body fat, as determined, for example, by measuring skinfold thickness."

"...In 1995 the National Institutes of Health and the American Health Foundation issued guidelines that define healthy weights as a BMI below 25, based on data that show health risks increasingat BMIs greater than 25. The World Health Organization considers those with BMIs of 30 or higher to be at major risk."

Methods for weightreduction:

"The methods and goals of treating obesity are presently undergoing extensive rethinking. An increase in body fat must be due to an excess of food intake over the metabolic rate, and low-calorie diets have long been the mainstay of therapy. However, it is now clear that such diets alone have limited effectiveness in obese people; over 90 percent regain all or most of the lost weight within 5 years. Another important reason for the ineffectiveness of such diets is that, as described ealier, the person's metabolic rate drops, sometimes falling low enough to prevent further weight loss on as little as 1000 calories a day. Related to this, many obese people continue to gain weight or remain in stable energy balance on a caloric intake equal to or less than the amount consumed by people of normal weight. These persons must either have less physical activity than normal or have lower basal metabolic rates. Finally, at least half of obese people-those who are more than 20 percent overweight- who try to diet down to desirable weights suffer medically, physically, and psychologically. This is what would be expected if the body were "trying" to maintain body weight (more specifically fat stores) at the higher operating point.

Such studies, taken together, indicate that crash diets are not an effective long-term method for controlling weight. Instead one should set caloric intake at a level that can be maintained for the rest of one's life; such an intake in an overweight individual should lead to a slow steady weight loss of no more than one pound per week until the body weight stabilizes at a new, lower level. Most important, any program of weight loss should include increased physical activity of the endurance type. The exercise itself utilizes calories (though depressingly few), but more importantly exercise partially offsets the tendency, described earlier, for the metabolic rate to decrease during long-term caloric restriction and weight loss. Also, the combination of exercise and caloric restriction causes the person to lose more fat and less protein than with caloric restriction alone."

Link to comment
Share on other sites

Det er længe siden vi har hørt fra dig Rasmussen. Håber du snart skriver igen!

Jamen, det skynder jeg mig da så at gøre :-) Jeg blev bare lige lidt træt af at mit indlæg, der egentlig handlede om min glæde ved endelig at være kommet igang med at motionere, var endt i en diskussion om videnskabelige undersøgelser af, om det var farligt at tabe sig og om overspisning.

Jeg skal ikke trætte de af Jer, der ikke kender til det problem med en længere udredning af mit indre liv, men tvært imod skynde mig videre med at fortælle, hvordan man taber sig på en god måde, og de til de af Jer, der nikker genkendende kan jeg kun anbefale ovennævnte side.

Som jeg skrev, ville jeg bare gerne fortælle om at tabe sig på en god måde, og det har ikke på noget tidspunkt været min hensigt, at mine intentioner og mine følelsesmæssige problemer skulle debatteres - jeg er bare glad for at være kommet i gang med at motionere. Som mange af Jer helt sikkert kan nikke genkendende til, så er det dejligt at bevæge sig og mærke sin egen krop, og det gør i hvert fald mig rigtig glad og hjælper også på de indre problemer, som jeg altså IKKE gider at fortælle en dyt mere om! Jeg er her på MOL for at finde gode råd til, hvordan jeg taber mig bedst og mest hensigtsmæssigt.

Når det er sagt, vil jeg også gerne sige tak til alle Jer, der har postet disse indlæg; især til frederikke. Selv om du ikke helt forholder dig til, hvad jeg skriver i mine indlæg, så fortjener du virkelig en stor tak for at have pustet liv i denne debat. Uden dig er jeg ikke helt sikker på, at så mange var kommet med gode råd og hjertelige opfordringer til søde og dygtige mig, som virkelig har gjort mig glad - også en stor tak til Jer!

Det var forhåbentlig de sidste ord fra mig i denne tråd. I kan for fremtiden finde mig i andre tråde og i min log, som jeg forhåbentlig snart får oprettet (hvis ikke MOL logger mig ud igen, lige når jeg er færdig :-((((( ).

Endnu engang mange tak for alle de rare ord og for at have taget Jer tid til at diskutere min tråd.

Rasmussen.

Link to comment
Share on other sites

Du siger at I ikke anbefaler slankekure, men at man lægger livsstilen om så man får en sundere krop.

Men hvad er det, der er sundt? Og er det sunde sundt for alle i alle situationer? Det er for mig det store spørgsmål her.

som pointeret i Sputniks udemærkede indlæg er det sunde bl. a. at man nedsætter risikoen for at få hjerte- kar sygdomme (jeg har ingen videnskabelig tilgang til sagen, så det plan kan jeg ikke diskutere på. Dog vil jeg sige at indtil videre synes jeg ikke at du har formået at tale overbevisende for at det at slanke sig - helt generelt - skulle være farligt, hvis man i øvrigt er overvægtig) Jeg er sådan set meget enig med dig i at det ikke nødvendigvis er sundt for alle i alle situationer, men der er også en verden til forskel fra at være enig i den påstand og så til at konkludere at "at slanke sig er farligt" (indrøm nu at du var lidt hurtig på aftrækkeren med den påstand ;) det ville altså virkelig lette debatten). Jeg er enig i at hvis man i øvrigt er i god form er vægten ikke afgørende og jeg er enig i at for nogle mennesker er de psykiske bivirkninger ved en livsstilsomlægning større end de fysiske fordele. Så langt så godt.
Du siger, at det er de færreste overvægtige, der befinder sig godt i deres overvægtige krop, og at det er det, der giver dem et psykisk ubehag - og for spiseforstyrrede kan det være den anden vej rundt. Under alle omstændigheder sætter du psykisk bedring lig med at tabe sig.

for nogen ja. For de fleste : ja. For mig: helt klart! jeg er i den grad blevet gladere mere åben, mere imødekommende, mere smilende, mere venlig overfor fremmede og meget meget mere efter jeg har tabt mig. Jeg har det psykisk meget bedre end før. Dels pga. vægttabet i sig selv og dels pga. glæden ved motion generelt og min deraf forbedrede form. Men selvom jeg er et unikt menneske med mine egne særheder og meninger, så er jeg nok ikke så helvedes anderledes end de fleste når alt kommer til alt, derfor tillader jeg mig at konkludere: "for de fleste overvægtiges vedkommende er en slank(ere) krop = et gladere menneske" og nej det kan jeg ikke dokumentere, og det kan man vistnok ikke lige lave en videnskabelig undersøgelse på. Lad det nu stå som en udokumenteret påstand som man kan tro på eller lade være.

Det er her kæden hopper af. Du gentager årtiers fejl og reflekterer ikke engang over det (lig med størstedelen af den øvrige danske befolkning, så du skal ikke føle dig alene). Det du præsenterer er en ønskedrøm, et utopisk ideal. Op til 98% tager på igen efter at have slanket sig, og de fleste kommer til at veje mere. Det vil sige, at pilen går opaf, flere og flere bliver fede, og flere og flere får diabetes og hjertesygdomme, og flere og flere udvikler spiseforstyrrelser, og flere og flere får et elendigt liv.
for det første: som andre har været inde på: jeg vil altså stille mig tvivlende overfor din 98% teori. Jeg synes heller ikke den passer med min opfattelse af virkeligheden.

for det andet: for det tilfælde at du har ret - Der findes også enormt stor støtte her på MOL til at bevare sin nyvundne slanke krop. Det er ikke sådan at når folk så har opnået den ønskede vægt så slipper vi dem og siger: "ha' et godt liv farvel" nej, vi forsøger faktisk gennem opbakning i loggerne og konkrete råd om træning osv. at hjælpe til at det ikke bliver en yo-yo-person.

Forestil dig at du skulle helbrede kræftsyge (kun et billede til forståelse, ingen sammenligning iøvrigt). Den behandling, du satte igang, havde ingen resultat for op til 98%'s vedkommende, og tilmed udsatte du patienterne for en høj risiko for at udvikle andre sygdomme samt endda at dø som følge af behandlingen. De øvrige 2% fik symptomerne på kræftsygdommen reduceret men på mange kunne stadigvæk konstateres spor af sygdommen uden at man helt kunne finde ud af, hvor den sad. Samtidig kunne man på alle patienternes pårørende og venner konstatere en indflydelse, så de udviste samme symptomer som de kræftsyge, og mange af dem udviklede selv sygdommen. Udgifterne til kræftbehandlingen eskalerede i takt med antallet af syge.

Ville du fortsætte behandlingen?

Kunne du kunne finde nogen, der ville financiere behandlingen?

jeg forstår ikke det billede... sorry

Du siger, at de allerfleste overvægtige ikke synes det er spor sjovt at dyrke motion før man lige lærer det.

Det kan jeg godt tilslutte mig. Men hvorfor kan de ikke det? Kan det hænge sammen med den måde andre mennesker ser dem på? Og hvorfor skal man så starte i et motionscenter og ikke et andet sted? Kan man ikke lige så godt lære at blive glad for at motionere et andet sted fra begyndelsen?

der er massevis af faktorer der spiller ind her. Dem du nævner klart. Men også tidligere træningsoplevelser, herunder især idrætstimerne som virkeligt har været et mareridt for mange (også ikke overvægtige) idet der ikke tages højde for hvilken form man er i individuelt, men at man pinedød skal udføre de samme øvelser alle sammen og man hånes - mere eller direkte - hvis man ikke kan gøre det man bliver sat til og det kan man ikke fordi undervisningen ikke tager udgangspunkt i den enkeltes form. En anden grund er at man som overvægtig der ikke er vant til at dyrke motion, jo netop er i dårlig form og det er ulig sjovere at løbe en tur når man rent faktisk kan løbe og ikke bare sjosker af sted med tungen ud af munden og føler sig som en idiot.

Jo klart man kan blive glad for at motionere et andet sted end i et center fra begyndelsen. Det gjorde jeg selv. Faktisk er der ikke mange der ligefrem jubler over F&F her på siden. De fleste er faktisk temmeligt skeptiske overfor sådanne centrer.

Du efterlyser min forståelse af måden at blive rask på. Det er et stort spørgsmål, og jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg sidder inde med hele sandheden om det.

det er okay at man ikke kan præsentere en sandhed. Hvis man kalder sin egen mening en sandhed, er det efter min overbevisning fordi man ikke har forstået en brik. Derfor: giv et bud. Hvis du havde været den første til at svare på rasmussens indlæg, hvad ville du så have sagt?

Slutteligt vil jeg lige pointere (igen? har jeg skrevet det før? det kan jeg ikke lige huske og gider ikke lede): der er ingen der negligerer den psykiske side af sagen. Men det er bare ikke den side vi har kompetence til at vejlede om. Derfor: en sund sjæl i et sundt legeme - klart, her på MOL kan man finde vejledning om den med det sunde legeme, så må det være op til den enkelte at finde andre veje for at få den sunde sjæl. (jeg ved så godt at du ikke er enig i at det er sundt at være slank og du derfor ikke mener at vi er nogen god rådgivning vi giver, men come on.... fysisk set er det altså sundere at være slank (under forudsætning af at man samtidig er i god form) end at være overvægtig)

Link to comment
Share on other sites

Hej! Har ikke så meget tid til at gå på MOL, men måtte alligevel svare her:

Armoured female - du ville ikke anbefale Rasmussen et vægttab, hvis hun led af anoreksi. Så langt så godt. Hvorfor vil du så gøre det, når hun lider af overspisning? Er det her, fordommene kommer ind i billedet?
Har ikke fordomme om noget, jeg er vidensmæssigt ganske godt inde i sygdommene anorexi og bulimi. Jeg har iøvrigt ikke anstiftet noget vægttab hos Rasmussen - det klarer hun fint selv. Hendes indlæg virker også som om, at hun først og fremmest fortæller om sin kamp mod eftervirkningerne af overspisning - nemlig overvægten i sig selv.
Overspisning er ikke så alvorlig som anoreksi, siger du. Hmm! Hvorfor er det så, du har så travlt med at anbefale Rasmussen at slanke sig? Kan du så ikke bare lade hende være i fred, indtil du har sat dig ind i, hvad overspisning handler om? Eller hvad eksperterne siger på det område?

Jeg har igen ikke på noget tidspunkt anbefalet Rasmussen at slanke sig. Jeg har vejledt hende om en præcis måde til at følge hendes resultater, så hun kan sikre sig et fedttab uden at tabe andre kropsbestanddele i usund grad.

Rasmussen har selv fattet ønsket om at tabe fedt, det er der ingen andre der bør putte ind i hovedet på hende.

Rasmussen har vist heller ikke noget ønske om at blive efterladt i fred, siden hun poster et indlæg i et offentligt debatforum.

Og mit tip nødvendiggør ikke, at jeg er up-to-date med de allernyeste videnskabelige undersøgelser om overspisning. Jeg har en fornemmelse af, at Rasmussen selv kan sortere i de tips, hun får her på sitet, da at hun virker som om hun er på fode med overspisningen og dens årsager & konsekvens.

Vidste du, at alle, der lider af en spiseforstyrrelse, uanset om det nu er anoreksi, bulimi eller overspisning er i en stor livsfare simpelt hen fordi mange har tanker om selvmord?
For anorexiens vedkommende er letaliteten desværre oppe på 15-20% på langt sigt. Mange af disse dødsfald skyldes selvmord i perioder, hvor det ikke er udsultningen selv, der truer personens liv. De to andre har jeg ikke data for, hvad angår selvmord og tanker herom; det lyder som om du har specifikke undersøgelsesresultater?

En stor del af dem har disse tanker, fordi mennesker i deres omgivelser har travlt med at regulere på deres kroppe, mens der ikke er særligt mange, der har overskud til at forholde sig til det, der foregår indeni. Selvom man som spiseforstyrret netop sætter kroppen i fokus, så har man også et inderligt håb om at blive set på en anden måde.

Tænk også på, at der ligger personlighedsforstyrrelser bag de alvorlige spiseforstyrrelser: Den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse (af borderline typen) giver hyppigt anoreksi- og bulimilignende tilstande hos den personlighedsforstyrrede. Disse patienter har blandt andet en tendens til selvdestruktivitet. Vi er nu langt ude over Rasmussens oprindelige indlæg.

Du siger, at man sammen med årsagen til overspisning bør bekæmpe sin overvægt. Nej, det bør man ikke af den simple grund, at slankekure kan være farlige - som jeg vist har nævt et par gange efterhånden. Desuden - som jeg skrev ovenfor til Crawdaddy - er der en række andre risikofaktorer forbundet med den tjans.
Hvem puttede ordet slankekure i munden på mig? Vi er enige om, at Alt for damerne kan stikke deres 14-dages kure op hvor solen aldrig skinner :)

Jeg - og flere andre her i debatten - hælder til en livsstilsændríng, som er stabil.

Nej, det er ikke OK at være i et kalorieunderskud, hvis man lider af overspisning. En række undersøgelser viser, at det netop kan føre til episoder med overspisning. Desuden er både overspisning og slankning symptomer på spiseforstyrrelsen. Overdreven og kontrolleret motionering er endnu et af symptomerne. Derfor er det vigtigt, at man dyrker motion på en anden måde, hvor man lærer at lytte til sin krop indefra.

Hvis man nu har erkendelsen af årsagen til sin overspisningen, og har kontrol og indsigt til at ændre den, så kan jeg stadig ikke se, hvad der er i vejen med et lille og konstant - indtil den ønskede form er nået - kalorieunderskud. Jeg har fornemmelsen af, at Rasmussen har kontrol over tingene. Hun skriver selv, at hun er nået til en erkendelse af problemet, og arbejder på at afhjælpe årsagen, og glæder sig nu over, at hun også er startet på at afhjælpe konsekvensen. Mine indlæg er tilpasset Rasmussens indlæg, og er aldrig ment som generelle retningslinier til overspisere.

Du fortsætter med at give anbefalinger ud fra en opfattelse af overvægt, som er meget ensidigt funderet, og som er direkte skadelig for de, der lider af en spiseforstyrrelse. Jeg tror, det vil være bedst, om du overlader den side af sagen til de eksperter, der behandler spiseforstyrrelser.
Igen, mit indlæg er individuelt tilpasset Rasmussens indlæg. Jeg synes du skyder langt over mål, når vi har Rasmussens indlæg for øje. Folk med ukontrollerede spiseforstyrrelser har ikke bedt om mit råd endnu, og det vil i så tilfælde også være anderledes (søg professionel hjælp, fx). Dette er iøvrigt et debatforum for alm. mennesker, hvor folk kan skrive stort set, hvad de har lyst til (gælder også mig, desværre). Det er oplagt, at det sjældent er ekspertråd der gives fra os (sådanne må man som regel betale for).

Og under alle omstændigheder vil det være en god ting, om du henholder dig til videnskabelige undersøgelser og ikke bare bruger dig selv og dine egne personlige erfaringer som basis for rådning til andre. Det er meget uheldigt.

Videnskabelige undersøgelser og sund fornuft supplerer hinanden ganske godt. Jeg vil endda mene, at en brugbar fortolkning af videnskabelige undersøgelser kræver sund fornuft. Sund fornuft alene (som anvendt i mit her omtalte tidl. indlæg) er heller ikke af vejen, og er i mange tilfælde bedre end videnskabelige undersøgelser, som refereres uden anvendelse af sund fornuft. Og jeg har endda skrevet, at betragtningerne er ud fra sund fornuft - så kan modtagerne jo selv dømme om de vil bruge det til noget.

Jeg har ingen personlige erfaringer inden for overspisning eller andre spiseforstyrrelser (viden om anorexi & bulimi kommer fra tidl. udd.) og kan derfor heller ikke "bare bruge mig selv". Det har jeg også skrevet i mit tidl. indlæg.

Link to comment
Share on other sites

RTH: Du har jo slet ikke forstået noget, fede mennesker skal IKKE tabe sig, jeg gentager SKAL IKKE tabe sig, det er simpelthen for farligt at tage sine dårlige vaner op til overvejelse og gøre noget ved det! Tænk bare på hvad der kan ske hvis du ikke kan holde de nye vaner og ender tilbage i den samme gamle overvægt! :retard:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share