Sådan starter man med at tabe 20 kilo


Rasmussen
 Share

Recommended Posts

Efter en lang og temmelig kalorieholdig sommerferie opdagede jeg, at jeg vejede ca. 20 kilo for meget. Jeg kan godt lide at være kvinde med alt hvad det indebærer at stor barm og buttede hofter, men nu var jeg altså blevet direkte fed - og det var ikke så sjovt i en alder af 26 :-(.

En dag, da jeg surfede på nettet faldt jeg tilfældigvis over en side, der handlede om overspisning, nemlig Sylfidernes side: http://users.cybercity.dk/~bbt1485/ . Efter megen læsning og en ordenlig tudetur, indså jeg, at jeg vist havde en problem: jeg er ikke overvægtig, fordi jeg har en svag karakter, men min overvægt er et symptom på et helt andet problem: jeg spiser med følelserne. Jeg blev klar over, at der var to sider af denne sag: den ene var, at jeg skulle tage motion og sund kost helt alvorligt, og den anden var, at jeg skulle til at bearbejde de følelser, der fik mig til at spise. Jeg skal ikke trætte de af Jer, der ikke kender til det problem med en længere udredning af mit indre liv, men tvært imod skynde mig videre med at fortælle, hvordan man taber sigpå en god måde, og de til de af Jer, der nikker genkendende kan jeg kun anbefale ovennævnte side.

Jeg gik længe og tænkte over det med motionen: jeg har altid afskyet motion, især efter folkeskolen med dens psykopatiske idrætslærere, der ofte er fallerede sportsstjerner. Jeg skulle finde noget, der passede til mit temperament, og til alt held var min veninde et par måneder før startet i Form og Fitness. Efter en hel del overtalelse, indvilligede jeg i, at tage imod hendes- og motionscenterets - tilbud om en uges gratis træning.

Jeg havde virkelig ikke forventet, at sådan et sted kunne være noget for mig: min fordom var, at her kom kun små anoreksi-nips og store, svulmende mænd. Jeg blev pænt overrasket...her var glade folk i alle størrelser, alle faconer og i alle aldre. Der var endda nogle, som var meget tykkere end mig!

Jeg fik ene rundvisning af den flinkeste og dygtigste mand på min egen alder og gik straks i gang med at følge min venindes program. Hun havde som sagt et par måneders forsping, og jeg var lige ved at miste håbet: det var altså lige en tand for hårdt.

Ugen efter fik jeg så meldt mig ind og skulle så have lagt mit eget program. Denne gang var det en anden instruktør, der skulle hjælpe mig: hun var lige så høj (lav!) som mig, men vejede 52 kilo mod mine 85... Jeg startede med at forklare hende, at jeg var ude efter et varigt vægttab, og at det derfor ikke gjorde noget, hvis det ikke gik alt for stærkt; det vigtigste var bare, at jeg kom i gang. Efter en rundvisning i de maskiner, som hun kunne anbefale til konditions- og styrketræning, sluttede hun af med at sige, at hvis jeg ville se hurtige resultater, så skulle jeg holde igen med styrketræningen og bruge minimum 45 minutter på konditionstræning. Som hun sagde: "Ja, der er jo ingen grund til at træne muskler, hvis de alligevel ikke kan ses igennem fedtet..."

Jeg var chokeret efter den omgang, men jeg har siden tænkt over, hvordan jeg kunne forvente, at sådan et lille nips overhovdet kunne have den mindste forståelse for, hvordan det var at skulle tabe sig 20 kilo. Til Jer, der også gerne vil i gang med at motionere i et motionscenter kan jeg kun sige, at I ikke skal bruge en dårlig instruktørvejledening som en undskylding for ikke at komme i gang. Jeg har i de seneste to måneder lagt mit helt eget program, dels ved at finde vejledning herinde og dels ved at iagttage de andre i motionscenteret. Samtidig er flere af mine veninder også begyndt at træne, og det giver en ganske god motivation at have andre at træne sammen med: så hank op i manden, datteren eller veninden og tag dem med!

Mit eget program ser nu sådan ud: Jeg træner to timer tre gange om ugen og starter med 12 minutter på cykel og 500 meter på romaskine. Så er jeg blevet varmet op og er klar til styrketræningen af arme, ben og ryg, hvilket jeg bruger al den tid på, som jeg har lyst til, for det er nemlig den sjoveste del. Bagefter cykler og ror alt det, jeg overhovedet orker og slutter af med at strække ordenligt ud. Jeg tabte mig tre kilo de første tre uger, men min vægt har ikke rokket sig siden. Det er der to forklaringer på: jeg er ved at opbygge muskelmasse, og jeg kan se, at min krop er blevet mere "stram" i det. Samtidig har jeg stadig mange problemer med min kost, men det går i den rigtige retning - med syvmileskridt! Jeg kan også tilføje, at mit tøj begynder at sidde løsere på mig, og at jeg ikke har haft ondt i ryggen eller hovedpine, siden jeg startede. Ud over det så er jeg blevet gladere, og jeg sover som en sten om natten.

Jeg ved godt, at der er lang vej endnu, men som der også står flere steder på sitet: der er mere usundt ikke at være i form end det er at være overvægtig, og nu er jeg i hvert fald kommet i gang!

Jeg håber, at nogen derude kan bruge min lille historie til at komme i gang.

Rasmussen.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 98
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Mon ikke du skulle tage at læse lidt mere på deres hjemmeside?!?!

Der er ikke nogen "god" måde at tabe sig på! Den ene metode er ikke bedre end den anden - langt de fleste tager alligevel de kilo på igen, som de har tabt. Slankekure er et ideal, som er skabt for at nogen mennesker kan tjene penge på andre.

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, så er det nok heller ikke det smarteste at opholde sig i et fitnesscenter! Det er heller ikke det smarteste sted at anbefale andre folk at tage hen hverken med eller uden børn! Har du tænkt over, hvafor nogen idealer sådan et sted repræsenterer?

Hva' med at cykle og gå i stedet? Samtidig kan du mærke vinden i dit hår, kigge på efterårsskoven eller ud over det oprørte hav. Det er tusinde gange sundere end at manipulere med sin krop! Og så er det gratis! Og du kan gøre det sammen med din veninde, og I kan snakke samtidig!

Er du i øvrigt klar over, at overdreven motion er usundt?

Link to comment
Share on other sites

?? Man skulle næsten tro, at du havde fået et par genstande for meget frederikke.

Der er ikke nogen "god" måde at tabe sig på!
selvf. er der det, men det havde selvf. også været bedre, hvis man ikke havde brug for at tabe sig i det hele taget.
Hvis du lider af en spiseforstyrrelse

Det lyder da ikke som om Rasmussen lider af en spiseforstyrrelse i ordets kliniske forstand. Vi alle er jo styret af vores lyster og reagerer nogle gange ved at spise "forkerte" ting - det sunde i dette tilfælde er, at opdage ens reaktionsmønster og derefter prøve at ændre det.

Hva' med at cykle og gå i stedet? Samtidig kan du mærke vinden i dit hår, kigge på efterårsskoven eller ud over det oprørte hav. Det er tusinde gange sundere end at manipulere med sin krop! Og så er det gratis! Og du kan gøre det sammen med din veninde, og I kan snakke samtidig!

Er du i øvrigt klar over, at overdreven motion er usundt?

En god cykletur er ikke at kimse af, men det gør da ikke en tur i centret mere forkert. Du manipulerer også din krop med en cykletur(som jo faktisk kræver en god cykel, som bestemt ikke er gratis)??

Man kan jo også træne sammen og snakke med en veninde i centret?

Overdreven motion er usundt, men det Rasmussen stiller for dagen lyder ikke ovendrevent i mine ører - til gengæld kommer dit tilbud meget let til at lyde underdrevent.

Så Rasmussen: bliv du bare ved i det gode "tempo" :)

Link to comment
Share on other sites

Hvad er din profession? Og rækker den til at afgøre, om et menneske lider af en spiseforstyrrelse eller ej?

Hvis ikke, så skulle du måske holde dine teorier i den retning for dig selv! En spiseforstyrrelse kan ikke "fjernes" bare ved at "opdage sine reaktionsmønstre og prøve på at ændre det". En spiseforstyrrelse er en alvorlig lidelse, og du skulle tage at vise så meget respekt for et menneskes liv, at du ikke bagataliserede det som "vi alle er jo styret af vores lyster og reagerer nogle gange ved at spise "forkerte" ting". Jeg synes slet ikke, det "bare" var det, Rasmussen fortalte i sit indlæg.

Og hvad er din kompetence til at afgøre, om et menneske "har brug for at tabe sig"? Du er måske een af de mange, der skal tjene penge på det?

Ellers vil jeg foreslå, at du læser denne artikel på den samme hjemmeside: http://users.cybercity.dk/~bbt1485/farligslanke.html

Man manipulerer med sin krop, når man går i fitnesscenter, men ikke ved at cykle! 6 timers hård motion om ugen er absolut meget - og det er slet ikke nødvendigt for at holde sig sund og sygdomsfri.

Link to comment
Share on other sites

Jeg var ved at få morgenmaden i den gale hals, da jeg læste Frederikke's indlæg, for jeg kan uden at være slankeekspert vist roligt fastslå, at der er en del vrøvl i indlægget.

Der er ikke nogen "god" måde at tabe sig på! Den ene metode er ikke bedre end den anden - langt de fleste tager alligevel de kilo på igen, som de har tabt. Slankekure er et ideal, som er skabt for at nogen mennesker kan tjene penge på andre.
Mon ikke at, det er fordi folk lider af samme vildfarelse som dig, at de tager på igen. Der er mange dårlige måder at tabe sig på, men Rasmussen har netop fat i noget af det rigtige, fordi hun vil undgå muskeltab og dermed følgende lavere forbrænding.

Og hvilke spiseforstyrrelser snakker du om: At hun synes at 85kg er for meget? eller at hun pga tidligere tiders laden stå til er kommet op på 85kg?

Og overdreven motion er usundt, måske? men det behøver 99,9% af den danske befolkning vist ikke at bekymre sig om og 3 gange 2 timer om ugen er ikke meget mere tid, end jeg bruger på at cykle til arbejde.

Så Frederikke, jeg kan kun sige:

Mon ikke du skulle tage at læse lidt mere på deres hjemmeside?!?!
(altså MOL).

Og Rasmussen: held og lykke og læs måske lidt om kost her på MOL :)

Link to comment
Share on other sites

Chris27 - du skulle have givet dig selv tid til at vågne helt op! Eller også skulle du have læst Rasmussens indlæg og fulgt det link, hun satte ind. Så kunne du have gjort dig bekendt med, hvilken spiseforstyrrelse, der er tale om.

Dine fordomme om, hvad befolkningen skal bekymre sig om eller ej kunne godt trænge til at blive prikket lidt til. Start dog med at sætte dig ind i, hvad den spiseforstyrrelse, som Rasmussen bekender sig til, handler om INDEN du giver hende "gode" råd!

Er det hendes interesser eller dine, du prøver på at varetage?

Link to comment
Share on other sites

En spiseforstyrrelse kan ikke "fjernes" bare ved at "opdage sine reaktionsmønstre og prøve på at ændre det"
Hvem siger Rasmussen har en spiseforstyrrelse ??
Jeg synes slet ikke, det "bare" var det, Rasmussen fortalte i sit indlæg.

Hehehe...du synes ikke Claus B er i sin ret til at stille den diagnose, at Rasmussen IKKE lider af en spiseforstyrrelse (til trods for at manden næsten er uddannet læge). Men du må meget gerne stille diagnosen at Rasmussen lider af en spiseforstyrrelse. Hvad er det lige der går galt her ??

Man manipulerer med sin krop, når man går i fitnesscenter, men ikke ved at cykle!
Hvorfor ikke ved at cykle ?? Ligegyldig hvad type sport man udøver, så stimulerer man en række tilpasningsprocesser i kroppen. Hvori ligger forskellen ??
6 timers hård motion om ugen er absolut meget -

Det kommer da i høj grad an på hvad man træner for. Træner man for at blive god til en given sport, så er det da meget muligt at 6 timer rent faktisk er for LIDT.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Thomas J - Rasmussen fortæller selv, at hun ved at læse pågældende hjemmeside har erkendt, at hun har et problem, som ikke bare handler om at have "en svag karakter". Hun har diagnostiseret sig selv.

Jeg er nemlig ikke så grandios eller selvpromoverende i min omgang med andre mennesker, at jeg diagnostiserer dem!

Og kan jeg slet ikke forestille mig, at nogen læge - eller lige-om-lidt-læge - kan afvise hendes oplevelse ved at læse et indlæg i et debatforum!

Hvad er dit problem?

Vedrørende manipulering med kroppen så handler det om, med hvilket formål dyrker sin sport eller bevæger sig rundt. Gør man det, fordi man vil have sin krop til at se anderledes ud? Eller gør man det, fordi man ved, at det er godt for kroppen at man bevæger sig, og at man synes det er sjovt?

Rasmussen har fortalt om sin egen motivation for at dyrke 6 timers hård motion om ugen. Er det ikke dét indlæg, vi diskuterer?

6 timers hård motion om ugen i et fitnesscenter er meget - og uhensigtsmæssigt - hvis man lider af en spiseforstyrrelse.

Link to comment
Share on other sites

Hej igen.

Jeg blev meget overrasket, da jeg læste frederikkes svar, så det bliver jeg vist lige nødt til at kommentere:

Der er ikke nogen "god" måde at tabe sig på!

Det er heller ikke det, jeg skriver. Jeg fortæller om, hvordan jeg har gjort og stadig gør...med glæde.

...langt de fleste tager alligevel de kilo på igen, som de har tabt

Ja, og det er lige præcis derfor, jeg tager den med ro. Jeg vil hellere have et godt forhold til min krop, end at tabe 5 kilo om måneden. Det handler for mig meget om at behandle min krop på en ordenlig måde.

Slankekure er et ideal, som er skabt for at nogen mennesker kan tjene penge på andre.

Ja, den er jeg helt med på, men jeg får større selvtillid og dermed mere glæde af at have en krop, der ikke er lasket, så jeg gør det udelukkende for mig egen skyld.

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, så er det nok heller ikke det smarteste at opholde sig i et fitnesscenter!

Hvorfor ikke? Som jeg skrev er her folk i alle størrelser og faconer, og de fleste er glade og meget hjælpsomme mennesker - jeg kan kun anbefale det!

Ang. overspisning så kan jeg fortælle, at det handler om, at jeg spiser, når jeg føler mig utilstrækkelig, ked af det eller bare keder mig. Jeg har opdaget, at når jeg dyrker motion, så bliver jeg mere glad og tilfreds med mig selv, så det er faktisk en ret god måde at tackle følelserne på.

Har du tænkt over, hvafor nogen idealer sådan et sted repræsenterer?

Det kommer sørme an på, om du har de samme fordomme som mig, da jeg startede. Selvfølgelig er der masser af fitness-nips og mænd, der beundrer deres muskler, mens de løfter vægte, men samtidig repræsenterer et motionscenter også et sted, hvor man passer på sin krop ved at holde den i gang og i form.

Hva' med at cykle og gå i stedet? Samtidig kan du mærke vinden i dit hår, kigge på efterårsskoven eller ud over det oprørte hav.

Det ville jeg da også foretrække, men jeg bor desværre i København, hvor man får lige så meget kulilte i lungerne af at løbe sig en tur, som man får af at ryge cigaretter.

Er du i øvrigt klar over, at overdreven motion er usundt?

Jeg mener ikke, at seks timers motin er overdrevet. Jeg træner jo i mit eget tempo og lader være, hvis det gør ondt. Er det ikke mere usundt ikke at kunne rejse sig fra sengen om morgenen uden at det gør ondt, fordi det kun er bruskpladerne og ikke musklerne, der holder ryggen sammen?

Og i et senere indlæg:

Man manipulerer med sin krop, når man går i fitnesscenter, men ikke ved at cykle! 6 timers hård motion om ugen er absolut meget - og det er slet ikke nødvendigt for at holde sig sund og sygdomsfri.

Det kan godt være, men det er nødvendigt, hvis man skal tabe sig. Det kan ikke være sundt at have en krop i så dårlig form som min. Og mit mål er ikke bare, at holde mig sund og sygdomsfri: jeg vil gerne have en slank og stærk krop, så den også fungerer, når jeg bliver gammel.

Og så lige til Claus B:

Overspisning er faktisk en spiseforstyrrelse. Den er endnu ikke anerkendt på linie med anokresi og bulimi, fordi mange bare affærdiger fænomener med, at overvægtige bare har en svag karakter. Jeg kan i et senere svar se, at du er ved at uddanne dig til læge, så jeg kan kun anbefale dig at læse lidt på Sylfidernes hjemmeside, for der er lidt mere i problemet end bare at være styret af lyster. Overspisere bruger mad ligesom en alkoholiker bruger alkohol - til at dulme alle de negative følelser.

Og ja, jeg bliver bare ved i samme tempo - jeg ved, at jeg er på rette spor :-)

Rasmussen.

Link to comment
Share on other sites

Rasmussen>> kæmpe kæmpe kæmpe stor respekt for dit projekt :worship: jeg kan så meget genkende mig selv i din fortælling. Prøv at kig i min log så vil du se en historie der ligner din meget. Jeg kan også genkende det med at når man selv har fundet vejen til et bedre og sundere liv, så vil man bare gerne lære hele verden hvordan man gjorde. Jeg fik selv mine første stikord via et indlæg på woman.jubii, som ledte mig videre til www.iform.dk, hvor jeg fandt "lykken". I dag kan jeg godt se at iform måske ikke ligefrem er den superbedste kilde, men hvad gør det? det hjalp. Jeg er glad. Jeg er slank. Jeg er i form. Og det er du også rigtigt meget på vej til at blive. Og tillykke med det.... jeg synes du er fantastisk. Keep up the good work og ja: lav en log. Det er et uvurvderligt hjælpemiddel.

Frederikke>> Gem dine sure opstød. Sådanne kommentarer er lige netop hvad der skal til for at holde folk hjemme i sofaen (ikke at jeg tror Rasmussen lader sig påvirke af det, det virker hun simpelthen for smart til). Om man dyrker sit motion i motionsccenter, eller på landevejene er da allermest et spørgsmål om hvad man bedst kan lide og det kan du da ikke tillade dig at blande dig i. En cykeltur har da også effekt selvom det er en motionscykel i et center. Jeg forstår slet ikke dine pointer faktisk. En spiseforstyrrelse kan være mange ting. Og overspiseren er en af dem. Jeg opfatter dog ikke at Rasmussen har kategoriseret sig selv som overspiser bare fordi hun henviser til den hjemmeside. Men det var blot på den side at tingenes rette tilstand gik op for hende. Og at hun anerkender at psyken har meget at skulle sige i et varigt vægttab er da absolut kun en god ting. Og for det tilfælde at hun faktisk HAR en spiseforstyrrelse kan jeg stadig ikke se hvorfor hun skulle holde sig væk fra et center eller lave mindre motion. Argumentet er snarere omvendt: en overspiser vil kunne bruge motionen som regulator for den øgede mængde mad til at få en sund krop, SAMTIDIG med at man bearbejder de følelser der får en til at spise for meget, så man i den sidste ende kommer ud som et sundt menneske både fysisk og psykisk. Du siger næsten det modsatte: "idet du er psykisk ustabil, skal du ikke gøre noget ved dit fysiske velbefindende" ?? det er noget vrøvl, og jeg tror godt du selv kan se det. Lad nu være med at argumentere imod bare for at være stædig. Tænk dig lidt om og indrøm at det var et overilet indlæg. Dem har vi skam allesammen lavet, men der er plads til os her alligevel ;)

Link to comment
Share on other sites

Hej Litopsi

Jeg syntes nok, jage havde set dit nick et andet sted, nemlig på woman-debatten. Derinde hedder jeg computernørdinde og har faktisk for lang tid siden lavet et indlæg om overspisning.

Tak for dine gode kommentarer - det er meget rart at vide, at når man endelig finder den rigtige motionsform, så holder man også ved. At du har tabt 15 kilo er rigtig, rigtig flot, men at du også skriver, at du er glad, er dejligt at høre, for uanset hvor meget man så taber sig, er det vigtigste jo den glæde, der følger med...synes jeg i hvert fald!

Jeg skrev mit indlæg, fordi jeg fandt en meget gammel tråd fra marts, hvor en pige efterlyste hjælp til netop at tabe sig 20 kilo. Jeg tænkte, at hun forhåbentlig var kommet i gang, men at det kunne være, at der var andre, der kunne få glæde af mit indlæg. Men du har lidt ret: jeg ville også gerne dele min egen succesoplevelse med andre, for jeg er bare SÅ stolt af mig selv over endelig at være kommet i gang.

Ang. min egen opfattelse (diagnose?) af mig selv som overspiser, så kom den faktisk af at læse på Sylfidernes hjemmeside. Jeg har ikke fået stillet en egentlig diagnose hos min egen læge, for han er den type, der siger goddag og farvel på samme tid, og jeg synes lidt mit problem er for vigtigt til at blive taget så lidt alvorligt. Til gængæld har jeg læst de fleste bøger, som Københavns Kommunes Biblioteker ligger inde med om emnet, og det har været spændende og meget hård læsning.

Rasmussen

Link to comment
Share on other sites

Hej Rasmussen!

Lige et opmuntrende go-go-girl herfra! :w00t:

Jeg har ikke den store forstand på vægttab, og er ikke kvalificeret til at komme med råd hvad angår motivationen for dette.

Et tip vil dog være at følge din fedt% og ikke så meget selve vægten. Som du har fornemmelsen af selv, så får du en større muskelmasse, som gør at vægten ikke ændrer sig så meget som fedttabet retfærdiggør. Det snyder mange i længden, og de mister motivationen. Der er artikler om fedt% måling her på MOL.

Uden at bagatellisere noget, er overspisning så lig det jeg forstår som trøstespisning?

Link to comment
Share on other sites

Rasmussen - Du skrev helt nøjagtigt: "Jeg skal ikke trætte de af Jer, der ikke kender til det problem med en længere udredning af mit indre liv, men tvært imod skynde mig videre med at fortælle, hvordan man taber sig på en god måde, og de til de af Jer, der nikker genkendende kan jeg kun anbefale ovennævnte side."

Altså skrev du rent faktisk, at der var en "god" måde at tabe sig på, selvom du nu påstår det modsatte. Jeg vil gerne lige genopfriske fakta: Der findes IKKE nogen god måde at tabe sig på. Den ene metode er ikke bedre end den anden, slankekure er et ideal som er skabt for at nogen mennesker kan tjene penge på andre.

Man får ikke et bedre forhold til sin krop ved at slanke sig. Hvis du har en spiseforstyrrelse, er det blandt andet dit forhold til din krop, du må arbejde med. Den der med "for min egen skyld" er sammenblandet med mange andre ting, når man har en spiseforstyrrelse. Hold op med at narre dig selv!

At de mennesker du møder i fitnesscenteret er glade og hjælpsomme begrunder jo ikke, at det er der, du skal opholde dig. Hvad er det iøvrigt, de er glade og hjælpsomme omkring? At du gør tingene på den "rigtige" måde og slanker dig? Som spiseforstyrret er det netop den slags, man labber i sig som en kat drikker fløde. Bare læs alle de opmuntringer, du har fået fra højre og venstre her i dette forum på baggrund af dit indlæg. Det er lige netop det, der er et problem. Det du tror er selvtillid og et bedre forhold til din krop handler sikkert bare om, at du soler dig i andres beundring og opmuntring.

Yeps, du er en rigtig GOD og SØD og DYGTIG pige her i dette forum!

Et fitnesscenter er et sted, hvor man manipulerer med sin krop. Det er ikke det samme som at passe på sig selv. Faktisk er det lige netop det modsatte.

Jeg bor også i København og SÅ slemt er det altså heller ikke. Det er vist en dårlig undskyldning.

Jeg kan læse, at du er rigtig god til at komme med forklaringer på, hvorfor du absolut MÅ slanke dig. Har du tænkt på, at det er en del af spiseforstyrrelsen at tænke sådan? Det er bare trist, at du har fundet dig tilrette et sted, hvor man hellere end gerne vil opmuntre dig til at fortsætte med at være spiseforstyrret. Jeg håber virkelig for dig, at du kommer på andre tanker. Men måske har du lige nu behov for at tage endnu en tur. Du har sikkert prøvet det før.

Men husk nu hvad jeg skrev tidligere: Det er farligt at slanke sig! Specielt hvis man gør det igen og igen!

***

Litopsi - Du har lagt dig i gruset i ærbødighed over at en kvinde, der har en spiseforstyrrelse, fortsætter med at slanke sig. Det er simpelt hen det mest selvoptagede, jeg længe har læst - men det er jo også det indtryk, man får af dit indlæg. Du bruger din egen historie som forbillede og opmuntring til, at Rasmussen skal gøre lige som dig. Men hun er jo IKKE dig!

Du kører alle mine indlæg ned til "sure opstød"! Tag da lige at vågne op af din selvoptagede rus! Har du ikke fattet det endnu! Det er farligt at slanke sig!

Ingen steder har jeg anbefalet Rasmussen eller andre at blive hjemme i sofaen. Jeg har derimod anbefalet at cykle og gå ud i den virkelige verden, hvor man kan bruge sine sanser til at lære mere om sig selv og andre mennesker.

Hvis du ikke har fattet min pointe, så tag lige og læs, hvad jeg har skrevet igen, hva?! Et fitnesscenter er ikke et sted at komme, hvis man lider af en spiseforstyrrelse. Behandlere af overspisning anbefaler at man dyrker yoga, afspænding, cykler, går, boldspil og lignende, hvor man lærer at lytte til sin krop og har det sjovt sammen med andre. I et fitnesscenter lærer man ikke at lytte til sin krop fordi man hele tiden måler den med instrumenter.

Overspisning hander IKKE bare om at spise for meget! Det handler lige så meget om at slanke sig! Og det handler om, at man overspiser og slanker sig for at skabe en afstand til sig selv.

***

Armoured female - Det ville nok være bedst om du holdt dine anbefalinger af fedtprocentmålinger for dig selv indtil du har sat dig ind i, hvad overspisning handler om! En spiseforstyrrelse er en alvorlig lidelse!

Link to comment
Share on other sites

Man bliver i godt humør af at læse den her tråd - det bliver man fordi rasmussen fortæller sin historie enkelt, direkte og ligetil.

Man bliver også forstemt af denne tråd - det gør man på grund af

frederikkes udfald. Frederikke- du beskylder andre for at være selvoptagene og gør dit bedste for at fratage rasmussen en hver glæde ved det hun er i gang med - og det giver ikke mening!

Det er ærgerligt at du går ind i debatten med så megen vrede og så mange overfortolkninger af det som f.eks. Litopsi skriver. I både dine og rasmussens indlæg er der jo flere væsentlige diskussioner som kunne fortjene at blive taget mere konstruktivt.

Jeg er selv en overspiser - om jeg er det som beskrevet på div omtalte hjemmesider ved jeg ikke - men hverken mine omgivelser, min psykolog eller jeg selv er i tvivl. Der er ingen tvivl om, at det for de fleste fede, er korekt, at det at tabe sig ikke i sig selv løser hele problemet. Det kan nu væreen god vej. For mig selv var det et intensivt projekt til forbedring af min fysiske tilstand der muliggjore at jeg fik lyst til at opsøge hjælp til den psykologiske side af problemet.

Sammenhængen mellem at få bearbejdet sine psykologiske problemer - og det kropsligev - er en nødvendig og spændende diskussion. En diskussion som frederikke kunne havet rejst - eller fortsat, på baggrund af Rasmussens indlæg - i stedet valgte hun en nærmest hadeful tone - og det er ærgeligt.

Jeg er enig i at fintnessindustrien skubber til nogle kropsidealer mv som er dårlige - men hvis rasmussen kan bruge deres faciliteter til et godt projekt for sig selv- så kan vi nok finde ud af at diskutere det hver for sig - i stedet for at gøre rasmussen til symbolet på underkastelse under alt dårligt. Der er heller ingen grund til at opstille et modbillede der demmonisere alt der har med fitness og styrketræning og gøre.

Link to comment
Share on other sites

Der er en ting som undre mig meget i den her tråd. Der bliver udvist utrolig stor harme fra Frederikke´s side over de konklusioner andre drager udfra Rasmussen´s historie. Hun siger sågar:

Jeg er nemlig ikke så grandios eller selvpromoverende i min omgang med andre mennesker, at jeg diagnostiserer dem!

Alligevel er det allerede nu et faktum, udfra Frederikke´s vurdering af situationen, at Rasmussen lider af en spiseforstyrrelse. Så hvad hun mente med at hun "ikke er så grandios eller selvpromoverende i min omgang med andre mennesker, at jeg diagnostiserer dem" er jeg ikke helt klar over.

Noget andet er at overspisning er en relativ "ny" spiseforstyrrelse, som det etablerede sundhedssystem ikke har beskæftiget sig meget med indtil nu. Det vil sige at overspiserne overlades til selvbestaltede eksperter og terapeuter, som tror de har svaret på overspiserens problemer. Det virker altså lidt for pseudo-videnskabeligt for mig. På mig lyder det jo som om Frederikke har alle svarene på hvordan en overspiser skal forholde sig. Hvor har du de svar fra ?? Fra de selvbestaltede eksperter ?? Hvis man skal rende og lege terapeut, så må man godt angribe problemet med en vis videnskabelighed. Ellers kan alle jo rende rundt og lege kloge-koner og heksedoktorere.

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Frederikke>

som jeg læser dine indlæg, er det ikke selve vægttabsprocessen du udviser skepsis overfor, men brugen af et motions/fitnesscenter som midlet til dette.

Hvis du ikke har fattet min pointe, så tag lige og læs, hvad jeg har skrevet igen, hva?! Et fitnesscenter er ikke et sted at komme, hvis man lider af en spiseforstyrrelse. Behandlere af overspisning anbefaler at man dyrker yoga, afspænding, cykler, går, boldspil og lignende, hvor man lærer at lytte til sin krop og har det sjovt sammen med andre. I et fitnesscenter lærer man ikke at lytte til sin krop fordi man hele tiden måler den med instrumenter.

Jeg synes det tyder på et stereotypt forhold til kotionscentre, hvor der kun findes små nips og store svedige fyre. Rasmussen tilkendegiver jo selv at der går mange forskellige typer i motionscentret, så hvad er problemet i at benytte det? Dine nøgleord er at man lytter til siin krop og har det sjovt sammen med andre. Kan det ikke lade sig gøre i et motionscenter?

Jeg synes du giver udtryk for at du har haft dårlige erfaringer med motionscentre og derfor anbefaler andre måder at tabe sig på. Det er jo ikke fordi du afviser at Rasmussen skal tabe sig og derfor forstår jeg ikke at du irettesætter andre i tråden for at ønske held og lykke?

Som Arne siger, så er der ingen grund til at dæmonisere centrene. Istedet kan man bruge dem som redskaber til at nå sit mål.

At man ikke kan omgåes andre i centrene og have det sjovt mens man er der, kan da vist ikke være andet end en forudindfattet modvilje mod disse steder??

Link to comment
Share on other sites

Spændende debat. Noget af den ihvertfald.

Jeg tænkte bare lige på noget. Siden hvornår er Yoga blevet en anerkendt behandlings løsning?

Jeg havde indtryk af at det stort set udelukkende var selvbestaltede eksperter og terapeuter som anbefaler dette.

Jeg vidste ikke at det var blevet en videnskabligt anerkendt behandlings form. ???

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share