Everything Is About to Change


Ugh Togoth
 Share

Recommended Posts

Jeg synes specielt, at diskussionerne de sidste par dage, har fået sat det hele mere i et praktisk perspektiv. Det har i hvert fald gjort det nemmere for mig, at få det indkorporeret i mit program, da det som udgangspunkt godt kan virke lidt abstrakt.

Se specielt side 13 her

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 61
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Spændende læsning. Ved ikke hvor revolutionerende det er, som overskriften ellers ligger an til, men jeg tror da bestemt heller ikke at det er hen i vejret. Om det er noget der vil give kæmpe forskel i ens træning tror jeg nu ikke, men jeg er da klar på at give det et forsøg noget tid. Vil i al fald inføre de 3 "light load" øvelser en gang om ugen. Om jeg kan holde mig til at afbryde mine sets på de tunge dage når farten sættes ned ved jeg dog ikke rigtig, men det er da et forsøg værd. Holder dog meget af følelsen når man presser sig selv til det yderste, og det vil man jo nok ikke opleve helt på samme måde her. Mon ikke man vil føle at man ikke rigtig har lavet nok?

Link to comment
Share on other sites

så var det jo slet ikke så fancy pants som vi gik og troede...

Og lige så lidt nyskabende...

Med mindre han har væsentligt ekstra at tilføje synes jeg vores forskellige forslag gav betydeligt mere mening i forhold til hypertrofi...

Med lette vægte er vi jo næsten ovre i noget der minder om kettlebell swings og snatches som jo bestemt ikke er det bedste redskab i værktøjskassen i forhold til at smide kød på kadaveret. :blink:

Link to comment
Share on other sites

Med mindre han har væsentligt ekstra at tilføje synes jeg vores forskellige forslag gav betydeligt mere mening i forhold til hypertrofi...

Med lette vægte er vi jo næsten ovre i noget der minder om kettlebell swings og snatches som jo bestemt ikke er det bedste redskab i værktøjskassen i forhold til at smide kød på kadaveret. :blink:

Det passer alligvel ikke helt. I HST starter du også med høje reps og slutter med få, men du vokser gennem hele programmet. Jeg synes Waterburys princip her minder om HST, bare højere gentagelser i starten, og fokus på hurtigt løfte-/sænketempo samt valg af kun tre øvelser.

MVH TripleT

Edited by Triple T
Link to comment
Share on other sites

Det passer alligvel ikke helt. I HST starter du også med høje reps og slutter med få, men du vokser gennem hele programmet. Jeg synes Waterburys princip her minder om HST, bare højere gentagelser i starten, og fokus på hurtigt løfte-/sænketempo samt valg af kun tre øvelser.

Jeg vil ikke tage stilling til om HST er optimalt i forhold til hypertrofi, det er en helt anden diskussion. :smile:

Morten Z har for et par år siden skrevet en lille artikel om vækstfaktorer på en muskel . Kigger vi på dem er der en hel række der ikke bliver opfyldt optimalt. Den indledende 15-rep runde i HST fokuserer på de metaboliske og hormonelle faktorer da man arbejder tæt til failure. Ved Waterburys design skal man jo stoppe længe før, og man vil derfor ikke opnå det samme metaboliske pres på muskulaturen i forhold til metabolitter som vækstfaktor. Det som reelt er tilbage er det formentlig ganske anselige calciumrelease fra det sarcoplasmatiske reticulum. Det mest effektive må jo være at angribe muskelvækst af så mange forskellige signalveje som muligt, og her synes jeg netop den glipper.

I forhold til CW's artikel skal det som tidligere nævnt i tråden pointeres, at der ikke ukritisk kan sættes lighedstegn mellem den neurale aktivering af de individuelle muskler og ”effektivitet”. Man ønsker netop ikke alene at aktivere samtlige motorunits som CW pointerer, men man ønsker også størst mulig mekanisk spænding over de involverede fibre. Som nævnt i artiklen ser man den største neurale aktivering ved hurtige kontraktionshastigheder, hvilket jo er den pointe CW slår på. Hvad han ikke i artiklen forholder sig til er kraften over musklen. Selvfølgelig er ideen Newtons klassiske F = m x a, og når den lave masse accellereres maksimalt vil kraften også være maksimal. Desværre er muskler bare ikke i stand til at levere samme kraft ved høje kontraktionshastigheder som ved lave (jf. Force-velocity relationen).

post-6991-1184659765.jpg

Således er intensitet ikke nødvendigvis ligefrem proportional med den neuromuskulære aktivering om end der er en hvis sammenhæng. Dette er primært et neurologisk fænomen og det vil i sagens natur ikke være muligt at træne med maksimal intensitet med mindre de involverede muskler er maksimalt aktiveret. Der vil selvfølgelig potentielt kunne være en stor ekcentrisk komponent i bunden af hvert løft når vægten skal "vendes", spørgsmålet er dog bare om den samlede TUT ved denne spænding ikke er for kort til at det for alvor betyder noget. Lad os for eksemplets skyld sige at den høje spænding er der 1/3 af den tid en gentagelse tager og sættet sluttes efter 10-15 sek når glykolysen begynder at blive primær energikilde og der udføres 5 sæt pr muskelgruppe. Så vil den samlede tid med høj muskelspænding være i omegnen af 15-25 sek pr muskelgruppe pr. træningspas. :blush:

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil ikke tage stilling til om HST er optimalt i forhold til hypertrofi, det er en helt anden diskussion. :smile:

Morten Z har for et par år siden skrevet en lille artikel om vækstfaktorer på en muskel . Kigger vi på dem er der en hel række der ikke bliver opfyldt optimalt. Den indledende 15-rep runde i HST fokuserer på de metaboliske og hormonelle faktorer da man arbejder tæt til failure. Ved Waterburys design skal man jo stoppe længe før, og man vil derfor ikke opnå det samme metaboliske pres på muskulaturen i forhold til metabolitter som vækstfaktor. Det som reelt er tilbage er det formentlig ganske anselige calciumrelease fra det sarcoplasmatiske reticulum. Det mest effektive må jo være at angribe muskelvækst af så mange forskellige signalveje som muligt, og her synes jeg netop den glipper.

I forhold til CW's artikel skal det som tidligere nævnt i tråden pointeres, at der ikke ukritisk kan sættes lighedstegn mellem den neurale aktivering af de individuelle muskler og ”effektivitet”. Man ønsker netop ikke alene at aktivere samtlige motorunits som CW pointerer, men man ønsker også størst mulig mekanisk spænding over de involverede fibre. Som nævnt i artiklen ser man den største neurale aktivering ved hurtige kontraktionshastigheder, hvilket jo er den pointe CW slår på. Hvad han ikke i artiklen forholder sig til er kraften over musklen. Selvfølgelig er ideen Newtons klassiske F = m x a, og når den lave masse accellereres maksimalt vil kraften også være maksimal. Desværre er muskler bare ikke i stand til at levere samme kraft ved høje kontraktionshastigheder som ved lave (jf. Force-velocity relationen).

post-6991-1184659765.jpg

Således er intensitet ikke nødvendigvis ligefrem proportional med den neuromuskulære aktivering om end der er en hvis sammenhæng. Dette er primært et neurologisk fænomen og det vil i sagens natur ikke være muligt at træne med maksimal intensitet med mindre de involverede muskler er maksimalt aktiveret. Der vil selvfølgelig potentielt kunne være en stor ekcentrisk komponent i bunden af hvert løft når vægten skal "vendes", spørgsmålet er dog bare om den samlede TUT ved denne spænding ikke er for kort til at det for alvor betyder noget. Lad os for eksemplets skyld sige at den høje spænding er der 1/3 af den tid en gentagelse tager og sættet sluttes efter 10-15 sek når glykolysen begynder at blive primær energikilde og der udføres 5 sæt pr muskelgruppe. Så vil den samlede tid med høj muskelspænding være i omegnen af 15-25 sek pr muskelgruppe pr. træningspas. :blush:

Som sagt tror jeg kun vi har set en side af en større sandhed. I hver af hans artikler giver han faktisk flere spørgsmål og kritikpunkter end svar. Han har helt sikkert mere at sige...

Desuden synes jeg konceptet lyder fornuftigt. Der mangler bare noget der sætter volumen eller noget i den stil op.

MVH TripleT

Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Ville lige opdatere tråden, da CW nu er kommet med to nye artikler i forlængelse af den diskuterede. Den anden artikel med konkrete forslag til et træningsprogram:

Maximum Recruitment Training I

The Science of Speed, Range of Motion and Technique

http://www.t-nation.com/readArticle.do;jse...ydra?id=1722595

Maximum Recruitment Training II

Methods and Programs

http://www.t-nation.com/readArticle.do;jse...ydra?id=1726736

Personligt synes jeg ikke, at det er imponerende nyt, og hans budskab er rimelig simpelt:

There are three simple ways to determine if you're recruiting fewer muscle fibers.

1. The speed of the concentric (lifting) phase slows down.

2. Your range of motion shortens.

3. Your technique breaks down.

Whenever you encounter any of the three aforementioned setbacks, you should stop the set. By doing so, you'll keep the recruitment rates as high as possible with each repetition.

Som jeg ser det, har han givet en videnskabelig forklaring på, hvad der taler imod at træne tæt på failure, men kun ud fra et enkelt perspektiv.

Det skal da klart prøves at splitte sættene op, når ovenstående parametre indtræffer, og så må man jo se, hvad det giver. Det er klart, at det giver mindre udmattelse at stoppe så langt fra failure, hvis workloaden er konstant, men om det skulle være fordelagtigt for hypertrofi er nok tvivlsomt, for styrke kunne det dog nok være mere interessant.

Men spændende nok, nu er bolden kastet op, og så må erfaringerne jo gøres.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share