Everything Is About to Change


Ugh Togoth
 Share

Recommended Posts

  • Replies 61
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

En artikel der lover en masse, men endnu ikke afslører "den store hemmelighed".

Det bliver interessant, om der kommer noget nyt frem, der kan smække endnu et søm i "failuretræningskisten".

http://www.t-nation.com/readTopic.do?id=1616759

Bliver spændende at læse fortsættelsen. Tror dog ikke der kommer så meget nyt frem. Det meste er efterhånden afprøvet. :smile:

Failure eller ikke failure vil stadig blive diskuteret fremover, det tror jeg ikke vi kommer udenom. Min egen personlige mening er klart at det er smartere at træne oftere end at træne til failure.

Link to comment
Share on other sites

Det er en rigtig spændene artikel.. Ingen tvivl om det!

Mr. Waterbury er min favorit skribent på T-nation. Han ved virkelig hvad han snakker om.

Men i den omtalte artikel er jeg bange for jeg ikke kan være enig med ham.

Personligt føler jeg at jeg har haft de bedste gains efter jeg er begyndt at presse mig selv langt mere, og gå til, som han selv snakker om, reppen før fail.

Det virker på mig mest logisk, at hvis man presser kroppen til at yde maksimalt, får man maksimale resultater(hvis altså ernæringen er på plads).

Men betyder det "nye system" at man skal tage flere sæt, flere øvelse eller træne oftere?

inden vi får svar på det fra Chad, føler jeg mig ikke overbevist endnu.

Link to comment
Share on other sites

Det er en rigtig spændene artikel.. Ingen tvivl om det!

Mr. Waterbury er min favorit skribent på T-nation. Han ved virkelig hvad han snakker om.

Men i den omtalte artikel er jeg bange for jeg ikke kan være enig med ham.

Personligt føler jeg at jeg har haft de bedste gains efter jeg er begyndt at presse mig selv langt mere, og gå til, som han selv snakker om, reppen før fail.

Det virker på mig mest logisk, at hvis man presser kroppen til at yde maksimalt, får man maksimale resultater(hvis altså ernæringen er på plads).

Men betyder det "nye system" at man skal tage flere sæt, flere øvelse eller træne oftere?

inden vi får svar på det fra Chad, føler jeg mig ikke overbevist endnu.

Hans pointe er jo: Du vokser ikke af failure. Du vokser heller ikke af reppen før failure. Du vokser ved at aktivere så mange nerveenheder som muligt. Dette gøres ved at samtlige reps udføres med maksimal hastighed. Det er jeg fuldstændig enig med ham i. Det giver også pote når man skal træne tungt. :smile:

EDIT: Når jeg tænker over det er det jo præcist hvad bl.a. WSB gutterne, Fred Hatfield osv. har prædiket i mange år. Hold dig fra failure, kør mange sæt med så hurtig en udførelse som muligt.

Edited by T
Link to comment
Share on other sites

Problemet med hans tese er at han ikke igger på hvilken stimulus trigger muskeltilvækst?!?

Hvis man antager at udtrætning af den enekelte muskelfiber er nøglen til muskeltilvækst giver det god mening at træne til failure.

Der er forskellige triggere af musketilvækst, en af dem er at træne med heavy ass weight. Der får man trættet de hurtigeste fibre effektivt, med høj kvalitet og uden at intermediære eller langsomme fibre trættes.

Med lidt højere vægte kan man vælge to approaches:

Færre sæt og brænde igennem til failure. Her får man brændt de intermediære fibre godt igennem FTa fibre, hvis jeg husker terminologien ret. Dog vil de langsomme fibre ikke komme længe nok på arbejde til at blive virkeligt udtrættede.

En anden approach er at holde sig fra failure, men i stedet for arbejde med flere sæt med højere kvalitet på kontraktionen (her mener jeg fart og teknik).

Det koster erfaringsmæssigt mindre på restitutionskontoen og giver langt bedre styrkefremgang med samme eller næsten samme fremgang i muskelmasse.

Til sidst kan man virkeligt reppe igennem med relativt lette vægte. Det koster ikke en skid på restitutionskontoen (meget lidt) og giver den gavnlige iskæmi og ophobning af træthedsstoffer, der også er en trigger for muskeltilvækst.

IMO: kræver det ikke maksimal udtrætning for at træne de hurtigeste og stærkeste fibre. Der skal bare tung vægt eller ballistisk/eksplosiv træning til med moderate/lette vægte til. Failure virker også men koster utroligt lang restutitionstid så snart man kommer over 90-95% af max.

Så hvorfor køre helt derud hvor man sætter sig i en situation der koster 10-21dages restitution?

Det samme med failure træning med lidt lettere vægte. Det koster IMO for meget på restitutionskontoen. Hellere træne hyppigere hvad studier af proteinsyntesens varighed også underbygger.

Vi skal huske på at både neurale tilpasninger og strukturelle (øgning af muskelmasse) er vigtigt, hvad enten vi taler om styrke eller bare ren rå styrke.

Om det er neurale eller strukturelle faktorer der gør sig gældende, når man ser at restitutinstiden forhøjes jo tungere man løfter ved jeg ikke. Men i min bog er det umiskendeligt sådan, og man skal derfor være mere og mere genemtænkt i sin træningsdosering jo tungere man løfter!

Failure træning er ikke uanvendeligt hvis målet er udtrætning af fibre og inducerig af metabolsk træthed. Men det skal doseres varsomt og er i mange tilfælde slet slet ikke nødvendigt. Man kan bare afslutte træningen med at brænde igennem med lettere vægte og høje reps, hvis man er så ubetinget hypertrofi liderlig at man syntes det er nødvendigt. Det koster langt mindre restitutionstid og er IMO lige så effektivt.

Link to comment
Share on other sites

Det er en rigtig spændene artikel.. Ingen tvivl om det!

Mr. Waterbury er min favorit skribent på T-nation. Han ved virkelig hvad han snakker om.

Men i den omtalte artikel er jeg bange for jeg ikke kan være enig med ham.

Personligt føler jeg at jeg har haft de bedste gains efter jeg er begyndt at presse mig selv langt mere, og gå til, som han selv snakker om, reppen før fail.

Det virker på mig mest logisk, at hvis man presser kroppen til at yde maksimalt, får man maksimale resultater(hvis altså ernæringen er på plads).

Men betyder det "nye system" at man skal tage flere sæt, flere øvelse eller træne oftere?

inden vi får svar på det fra Chad, føler jeg mig ikke overbevist endnu.

Der er ingen tvivl om at det giver pote at tage sig sammen og give den gas. Men der er mange måder at være effektiv på.

Hvis det var så nemt som bare at brænde max igennem havde mange flere langt bedre resultater end de fremviser i dag.

Link to comment
Share on other sites

Problemet med hans tese er at han ikke igger på hvilken stimulus trigger muskeltilvækst?!?

Hvis man antager at udtrætning af den enekelte muskelfiber er nøglen til muskeltilvækst giver det god mening at træne til failure.

Der er forskellige triggere af musketilvækst, en af dem er at træne med heavy ass weight. Der får man trættet de hurtigeste fibre effektivt, med høj kvalitet og uden at intermediære eller langsomme fibre trættes.

Med lidt højere vægte kan man vælge to approaches:

Færre sæt og brænde igennem til failure. Her får man brændt de intermediære fibre godt igennem FTa fibre, hvis jeg husker terminologien ret. Dog vil de langsomme fibre ikke komme længe nok på arbejde til at blive virkeligt udtrættede.

En anden approach er at holde sig fra failure, men i stedet for arbejde med flere sæt med højere kvalitet på kontraktionen (her mener jeg fart og teknik).

Det koster erfaringsmæssigt mindre på restitutionskontoen og giver langt bedre styrkefremgang med samme eller næsten samme fremgang i muskelmasse.

Til sidst kan man virkeligt reppe igennem med relativt lette vægte. Det koster ikke en skid på restitutionskontoen (meget lidt) og giver den gavnlige iskæmi og ophobning af træthedsstoffer, der også er en trigger for muskeltilvækst.

IMO: kræver det ikke maksimal udtrætning for at træne de hurtigeste og stærkeste fibre. Der skal bare tung vægt eller ballistisk/eksplosiv træning til med moderate/lette vægte til. Failure virker også men koster utroligt lang restutitionstid så snart man kommer over 90-95% af max.

Så hvorfor køre helt derud hvor man sætter sig i en situation der koster 10-21dages restitution?

Det samme med failure træning med lidt lettere vægte. Det koster IMO for meget på restitutionskontoen. Hellere træne hyppigere hvad studier af proteinsyntesens varighed også underbygger.

Vi skal huske på at både neurale tilpasninger og strukturelle (øgning af muskelmasse) er vigtigt, hvad enten vi taler om styrke eller bare ren rå styrke.

Om det er neurale eller strukturelle faktorer der gør sig gældende, når man ser at restitutinstiden forhøjes jo tungere man løfter ved jeg ikke. Men i min bog er det umiskendeligt sådan, og man skal derfor være mere og mere genemtænkt i sin træningsdosering jo tungere man løfter!

Failure træning er ikke uanvendeligt hvis målet er udtrætning af fibre og inducerig af metabolsk træthed. Men det skal doseres varsomt og er i mange tilfælde slet slet ikke nødvendigt. Man kan bare afslutte træningen med at brænde igennem med lettere vægte og høje reps, hvis man er så ubetinget hypertrofi liderlig at man syntes det er nødvendigt. Det koster langt mindre restitutionstid og er IMO lige så effektivt.

Helt enig Pølle.

De største hypertrofi potentiale ligger jo alligevel i de "hurtige og stærke fibre". Samtidig med vil densiteten af disse muskler være anderledes end hvis man træner til failure med mange reps.

Hyppigere træning med få reps og en del sæt er helt klart vejen. Syntes Eric Cressey har en god pointe når han siger "we need to train more like athletes". De træner jo heller ikke til failure og de fleste atleters fysik fejler vist ikke noget. :4flex:

Link to comment
Share on other sites

Hans pointe er jo: Du vokser ikke af failure. Du vokser heller ikke af reppen før failure. Du vokser ved at aktivere så mange nerveenheder som muligt. Dette gøres ved at samtlige reps udføres med maksimal hastighed. Det er jeg fuldstændig enig med ham i. Det giver også pote når man skal træne tungt. :smile:

EDIT: Når jeg tænker over det er det jo præcist hvad bl.a. WSB gutterne, Fred Hatfield osv. har prædiket i mange år. Hold dig fra failure, kør mange sæt med så hurtig en udførelse som muligt.

Jeg er godt klar over hans pointe, men spørgsmålet er om det også står sådan til i praksis, hvis man ser bort fra videnskaben.

Men måske er svaret igen variation, og handler utvivlsomt om hvad der virker for den enkelte.

Mange har tidligere prædiket til reppen før failure, bl.a. CW og Arnold ;).

ptpoul du er altså hverken enig eller uenig med Chad?

Link to comment
Share on other sites

PTpoul:

Dit indlæg repræsenterer en rigtig god redegørelse for den herskende opfattelse i forhold til failuretræning, herinde og på andre videnskabeligt funderede boards. Men så vidt jeg ved, er det også noget som CW selv har advokeret for tidligere, og derfor håber jeg også, at hans ”opdagelse” strækker sig yderligere end at anbefale, at man holder sig lidt fra failure ved at stoppe, når hastigheden på reps i et sæt nedsættes. Det er der intet nyt i, og i så fald synes jeg, at han holder læserne lidt for nar ved at sige: Everything is about to change. :tongue:

Jeg håber også, at hans ”tese” strækker sig udover at diskutere, om udbyttet ved de sidste reps overstiger den udmattelse, som de medfører, da jeg ikke tror, at det er noget, som han ligefrem kan ræsonnere sig frem til ved brugen af den logik, som han lægger for dagen med hans appetizerartikel.

Så forhåbentligt kan hans næste artikel leve op til denne artikels noget ambitiøse navn.

Link to comment
Share on other sites

Focus on how fast you can lift a load. Once the speed slows down, terminate the set.

Dette betyder godt nok at man skal køre temmelig langt fra failure, og tilsyneladende hele tiden, selv i slutningen af en cyklus. Hmm...

Link to comment
Share on other sites

Jeg er godt klar over hans pointe, men spørgsmålet er om det også står sådan til i praksis, hvis man ser bort fra videnskaben.

Men måske er svaret igen variation, og handler utvivlsomt om hvad der virker for den enkelte.

Mange har tidligere prædiket til reppen før failure, bl.a. CW og Arnold ;).

ptpoul du er altså hverken enig eller uenig med Chad?

:blink:

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror jeg har tænkt på det samme....

Hvorfor udmattes man? Der er flere forklaringer, centrale faktorer, Calcium akkumulering i muskelceller, lav pH værdi i og omkring cellerne, længerevarende ændringer i cellen membranpotentiale og så videre... Det er sandsynligvis tiden til udmattelse der er afgørende for hvilken træthedsfaktor der er vigtigst. Når man snakker om aktivitet til udmattelse indenfor 0-1 minut i vægttræning er det sandsynligvis overvejende den centrale træthed der er den afgørende. Det illustreres f.eks. ved at folk kan lave flere reps eller yde større kraft hvis man ophidser dem eller råber af dem. Musklerne har ihvertfald ikke ører, men det er b are en af de faktorer der antyder at denne træthedsakkumulering er centralt baseret.

De fleste kan godt blive enige om at hvis man skal bruge trætheds akkumulering i musklen til noget, må det være den lokale træthed og ikke den centrale og den kan man producere meget bedre på 100vis af andre måder.

Dog må den meget kortvarige træthedsakkumulering betyde noget, selv om den er centralt baseret. Man kunne godt forvente at den er med til at udvikle styrke (ved den givne intensitet) eller udmattelsestolerance, så man på den måde kan få flere reps og dermed kan udtrætte musklen bedre...

Edited by incognito
Link to comment
Share on other sites

Yderst interessant artikel :4thumbup: .

Der er så mange forskellige træningsteorier, og dette bliver nok bare én af dem, men jeg tror Chad har en rigtig god pointe. Mange af de teorier han nævner i denne artikel er set før mange steder, eksempelvis med færre reps lettere load og mange set. Jeg tror han laver denne artikel, for at fange så mange som muligt ("Everything is about to change").

Men det er noget af et paradoks han stiller til sidst. Hvorfor er de sidste reps altid langsommere end de første, trods flere muskelfibre bliver rekruteret? Direkte træthed?-næppe. Glæder mig til at læse fortsættelsen.

MVH TripleT

Edited by Triple T
Link to comment
Share on other sites

For at uddybe:

Bodybuildere har længe trænet til failure, hvorimod olympiske løftere oftere følger "CWs teori",

men enhver kan jo se at BB'ere er større, derfor vil man, hvis målet er hypertrofi, følge deres træningsmetode, da det jo umiddelbart giver de bedste resultater.

Det kan da heller ikke være tilfældigt at de fleste af dem som har forstand på det, gang på gang har fortalt at man skal gå til lige før failure.

Noget helt andet er om man i et sæt på f.eks. 12 reps, kan løfte den første rep ligeså hurtigt som den sidste? medmindre man løfter en meget lav vægt.

Link to comment
Share on other sites

For at uddybe:

Bodybuildere har længe trænet til failure, hvorimod olympiske løftere oftere følger "CWs teori",

men enhver kan jo se at BB'ere er større, derfor vil man, hvis målet er hypertrofi, følge deres træningsmetode, da det jo umiddelbart giver de bedste resultater.

for overhovedet at kunne foretage en sådan sammenligning skal du huske på:

1) Øvelsesvalg

2) Brug af androgener

Link to comment
Share on other sites

skal vi odds'e på hvad det kommer til at handle om? :laugh:

Jeg gætter på at det kommer til at handle om noget dropsæt agtigt noget. Der kan man nemlig producere en meget stor muskulær udmattelsesgrad uden at kontraktionshastigheden går ned....

Det er indlysende mange parametre som har et positivt dosisresponsforhold for hypertrofi, men det er jo svært at vide hvilken der er den vigtigste... Hver gang en eller anden net-guru skriver en artikel er det jo lige præcis den nyeste ting der nu er det vigtigste og det bedste at manipulere.

Link to comment
Share on other sites

skal vi odds'e på hvad det kommer til at handle om? :laugh:

Jeg gætter på at det kommer til at handle om noget dropsæt agtigt noget. Der kan man nemlig producere en meget stor muskulær udmattelsesgrad uden at kontraktionshastigheden går ned....

Det er indlysende mange parametre som har et positivt dosisresponsforhold for hypertrofi, men det er jo svært at vide hvilken der er den vigtigste... Hver gang en eller anden net-guru skriver en artikel er det jo lige præcis den nyeste ting der nu er det vigtigste og det bedste at manipulere.

Præcis... det kombineret med et tophemmeligt nyt kost-tilskud der maximerer udbyttet af hvad manden nu finder på :nonono:

Link to comment
Share on other sites

For de dovne, så kommer der her et selektivt uddrag af diskussionerne på T-nation relateret til artiklen.

Jeg tror også, at hans artikel kommer til at handle om, at bodybuilders kan have fordel af at træne længere fra failure og mange sæt, eventuelt som Incognito er inde på med en faldende intensitet for at kompensere for den løbende udmattelse.

In any lift, with any load, a spectrum of muscle fibers are used. The biggest, FF fibers down to the SF fibers.

When the reps speed in a set changes, the FF are done. They aren't firing anymore. This places the stress on the smaller, slightly slower fatigue motor units.

Most of us can understand and agree with this so far.

Chad posed the question, why isn't it easier at the end of a set when the extra motor units are recruited. The answer is that it's BS that extra motor units are recruited. If the size principle is true, then the available motor units are used SF to FF, if the FF wasn't necessary for the load, they wouldn't be recruited, the available SF units would do the job themselves.

So if the FF is done, then a shitload of stress is now on the less optimal SF units, which is going to be much harder to recover from. How does the SF units lift the load? It takes more out of the nervous system to do it with SF than it did on the first reps when we were using the FF.

This leads me to thinking about training stress. The next question I'd have isn't about the set, it is about volume and frequency. If we ended our set when the FF units were done and didn't induce the extra stress of continuing, how many sets could we do and how frequently?

HIT is about going to absolute failure. HIT training also means training one set very infrequently. What if we could do multiple sets very frequently without any unnecessary fatigue? What if high load, high volume, high frequency wasn't a problem on recovery?

I believe that is where this is going.

My question to Chad would be, when the FF fail and I terminate the set, would the SF benefit from more training? If so, I'd do sets with more than one load, but when? Same training session, or another session.

Ex. I could use 85% until my volume for the session was finished, then drop to 70% and keep going. Or, I could have an 90% day, 80% day, 70% day, but another question comes from that. Start with the highest load, then each day go lower in load, or the reverse, or mix it up?

Highest to lowest would have the SF units trained with less reps done, and more reps in the tank, on the first day, and moving towards more reps trained as the days progressed to use lighter weights. Lowest load toward highest would be the opposite. We'd train the SF with the highest volume on the first day, and move towards less volume on the heaviest day.

So far I've done a couple of weeks of training a movement every second day in order of 90%, 80%, 70% and liked it. My hunger went through the roof and I felt good.

During that time with some exercises that I needed to groove a bit, I reversed the load order. I loved this as well. After measuring I got the best gains in the body parts using the light to heavy. This isn't that different from Brian Haycock's HST, but I feel that each sets volume is more optimal than HST.

I've done a day where I did all three loads on the same day. I didn't like how this felt as much (more taxing), and feel like the frequency would need to be lower, thus negatively affecting the weekly volume.

I suspect an optimum approach would be to experiment enough to see what produces the highest weekly volume, with the highest loads, without getting drained of recovery ability... Sounds a bit like EDT as well.

I suspect a lot of successful programs may have elements that adhere to this theory, like EDT, doggcrapp, westside, HST, etc. By understanding it better, we can modify our training better.

Thanks Chad,

Roland.

Outstanding post, Roland. There are SO MANY other issues that I need to address about this topic in the future. Honestly, I'd love to sit here and answer your questions, but it would be a waste of time because very few people read and think about the post-article comments.

Your questions WILL be answered, along with the applicability for any training goal, in the near future.

Stay tuned!

Chad

To recruit the largest motor units you need the maximum weight possible to trigger the "fight or flight" response.

You execute said particularly heavy (I don't know say over 90% or over 95% of max) movement as fast as you can. When you slow you stop the set (which could be only a couple of reps).

What have you done? Recruited the largest motor units and fatigued some of them, thus the slowing down of the movement.

Recovery time could be short, as in rest pause, although may not be necessary.

Repeat movement sets again and again and again and again until the first rep of the latest set is slower than the speed of the reps in the first set of the movement.

What have you done now? You have fatigued all the large high threshold motor units and stimulated them for growth and attempted to circumvent using any low threshold motor units.

Thus all energy for recovery and nutrients are used only on the large high threshold motor units, making them grow bigger, faster than with strait sets of whatever (eg 10) as your body does not need to repair and attempt to grow the smaller low threshold motor units. Thus focusing all growth on high threshold motor units.

Makes sense. What say you Chad?

This seems to be the evolution of Chad's HFT.

I cannot believe we?re still discussing this subject...

Muscular hypertrophy is a morphological adaptation! Muscle fiber recruitment isn?t the key factor determining increases in muscle size.

It depends essentially on metabolic and tensional factors, such as metabolic stress, mechanotransduction and eccentric damage.

The Henneman?s principle says that motor units are recruited from the smallest to the biggest, as the force production need increases. All muscle fibers will be recruites with a high load and muscular failure.

Which studies say that fast tempo is better for hypertrophy gains? The only one I saw was on isokinetic equipment, which isn?t exactly what happens on real life.

Have any of you read the articles on vascular occlusion and hypertrophy gains? It is very interesting. I suggest reading the Takarada?s articles...

Hypertrophy isn?t only about loads and motor unit recruitment.

If I understood it correct it's not necessarily speed being the essential factor, but rather avoiding slowing down a movement because the amount of reps demands it.

I don't think CW is advocating that throwing a medicine ball as hard as you can will bring more development but rather when that barbell's speed drops past that certain rep the movement is no longer as effective.

In a set of 10 reps where 5 are easy 5 are hard it would seem CW says that contrary to what we've all believed the first 5 reps were of greater aid to our muscular development than the last 5.

At least I think that's what the article is about.

Very interesting stuff.

Everything is NOT about to change.

1. There is nothing really new about using speed to train the nervous system.

2. The Nervous system is only one piece of the puzzle WRT hypertrophy.

The nervous system is important for sure, but it isn't the end-all-be-all for getting big. The endocrine is at least as important, maybe (probably) more so.

The proof is in looking at competitive weightlifters and powerlifters. Pound for pound, weightlifters are, on average, significantly less hypertrophied than powerlifters. The reason is because they almost never train to failure, and they do significantly less repeated effort training.

In reply to your final question, (If the last few reps of a high intensity set really do recruit extra muscle fibers, then why aren't the last few reps the easiest?) could it be that the lifter's exhausted supply of ATP prohibit his ability to lift at speed,

Of course that is a reasonable explanation. In fact Hatfield states that you use up all of your ATP reserves in 2 seconds of a maximal squat (I believe) and so you would slow down because you are down to a recycling/replenishing level of ATP at that point.

I was going to suggest that the rep might also slow down because of asynchronous firing, or diminished firing rate. In fact I saw studies 15 years ago that stated undeniably that you had 100% motor recruitment at about 50% maximal force production and that only the RATE and synchronicity of firing increased bayond that level.

The pourpose of a set for hypertrophy is not only to recruit the muscle fibers but also to exaust them.To achieve this you have to go to failure.Think of a muscle cell like a tank of phosphates like atp,cp...;Your goalis to try to consume that energetic substrates as much as possible. This can be reached with various training methods (High volume with relative light weight and brief rest intervals beetween sets like Serge Nubret or heavy weights with low volume and reaching absolute failure in each and every set), but the final destination is the same.

To train maximal strength,instead, is counterproductive to achieve muscolar failure because the main goal is to teach your nervous system to contract as many muscle fibers as possible in a determinate unit of time, so the byproducts of muscular fatigue like lactic acid prevent the achieving of this poupose.

For power you must train with heavy loads, not training to failure, long rest periods beetween sets with high sets with few compound exercises; Muscular fatigue is the enemy in powerlifting, but not in bodybuilding.

phil5775 wrote:

Chad, you basically just described an Olympic lifter's training program.

You're correct. And I'll discuss that issue, and how it relates to training in general, in the near future.

Link to comment
Share on other sites

skal vi odds'e på hvad det kommer til at handle om? :laugh:

Jeg gætter på at det kommer til at handle om noget dropsæt agtigt noget. Der kan man nemlig producere en meget stor muskulær udmattelsesgrad uden at kontraktionshastigheden går ned....

Det er indlysende mange parametre som har et positivt dosisresponsforhold for hypertrofi, men det er jo svært at vide hvilken der er den vigtigste... Hver gang en eller anden net-guru skriver en artikel er det jo lige præcis den nyeste ting der nu er det vigtigste og det bedste at manipulere.

Jeg tror mere på et undulating lignende program(inden for rep rammen 3-8), hvor der manipuleres med sets, reps og pauser. :smile:

Link to comment
Share on other sites

skal vi odds'e på hvad det kommer til at handle om? :laugh:

Jeg gætter på at det kommer til at handle om noget dropsæt agtigt noget. Der kan man nemlig producere en meget stor muskulær udmattelsesgrad uden at kontraktionshastigheden går ned....

Det er indlysende mange parametre som har et positivt dosisresponsforhold for hypertrofi, men det er jo svært at vide hvilken der er den vigtigste... Hver gang en eller anden net-guru skriver en artikel er det jo lige præcis den nyeste ting der nu er det vigtigste og det bedste at manipulere.

Min umiddelbare tanke ville være noget med clustersæt med fiksfakserier alt efter intensitet. Muligvis med noget postactivation potentiation som han jo tidligere har skrevet om og en anbefaling af kosttilskud med div. neurotransmittere :smile:

Er der forresten nogen af jer der kender noget til virkningen af denne type tilskud, både mht personlig erfaring og dokumenteret effekt??

Som de fleste andre i tråden har nævnt har jeg svært ved at se hvori det revolutionerende umiddelbart ligger. Staley har længe argumenteret for maksimal accelleration i den koncentriske fase ved EDT, som jo netop går ud på at minimere failure. Hvordan man så vælger at finde et fornuftigt forhold mellem intensitet, udtrætning, densitet og andre relevante parametre i træningen må jo skulle tilpasses den enkelte udøvers fibertypesammensætning i de enkelte muskler, neuralt drive til de enkelte segmenter (inkl div. inhiberinger) samt vedkommendes restitutionsmæssige egenskaber. Umiddelbart vil jeg synes at det er tæt på umuligt at lave en revolutionerende ny og effektiv skabelon der tager højde for alle disse parametre.

Anders, hvorfor skulle man sænke intensiteten i form af dropsæt? Det er jo ikke noget mål i sig selv at holde hastigheden høj (koncentrisk), men derimod at accellere vægten maksimalt (F = m x a). Ud fra et neuromotorisk perspektiv vil man selvfølgelig se den højeste EMG aktivitet ved højhastighedskontraktioner, men modsat vil den klassiske force-velocity kurve jo vise at hastigheden ikke må blive særligt høj før det resulterer i lavere kraftudvikling den høje aktivering til trods. For individer med nogen træningserfaring således at den eccentriske inhibering er minimeret giver det god mening med "hurtig" eccentrisk fase, da man således vil have endnu højere kraft over de involverede fibre (muligvis selektiv FT rekruttering?) uden synderligt høj EMG aktivitet. Om sidstnævnte kan kompemsere for den lavere TUT skal jeg ikke kunne sige.

Jeg glæder mig dog til at se hvad CW finder frem af posen til den opfølgende artikel. I hvert fald har han, som han skriver som et af artiklens mål, fået os til at klø os i hovedbunden og tænke :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Anders, hvorfor skulle man sænke intensiteten i form af dropsæt?

Det skal man heller ikke, jeg gætter bare på hvad hans pointe er og jeg tror det handler om ikke at lade centrale udtrætningsmekanismer dominere... og hans pointe er vel ikke at hastigheden skal være høj, bare at den ikke må falde meget. En måde at gøre dette på ville være at træne med kortere og kortere sæt eller med lavere og lavere belastning.

Link to comment
Share on other sites

Det skal man heller ikke, jeg gætter bare på hvad hans pointe er og jeg tror det handler om ikke at lade centrale udtrætningsmekanismer dominere... og hans pointe er vel ikke at hastigheden skal være høj, bare at den ikke må falde meget. En måde at gøre dette på ville være at træne med kortere og kortere sæt eller med lavere og lavere belastning.

Ok, jeg kan dog stadig ikke se problematikken (som CW fremfører) i at hastigheden bliver lav såfremt intentionen er at accellerere vægten maksimalt. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share