Anorexiofre


Iggy
 Share

Recommended Posts

Synes det er fint at der er meget fokus på dopingmisbrug i mange danske centre rundt om i landet men hvad med alle de meget tynde piger som man ser stå på de samme steppere osv måske 6 gange om ugen i flere timer?

Min kærste som jeg træner sammen med fortalte mig en dag at hun stod ved siden af en meget tynd pige og crosstrained, hun så at pigen indtastede sin vægt og de var på hele 42kg!!! :cry:

Jeg syntes at centrene gør for lidt eller intet for at hjælpe disse piger.

Link to comment
Share on other sites

Syntes nu godt at de kunne hjælpe disse piger på en eller anden måde hvis centrene skal fremstå som fitnesspaladser med professionelle folk såsom fysioterapeuter osv, hvis en pige har sin egen instruktør og han eller hun oplever gang på gang at pigen ser tyndere og tyndere ud så ville jeg som instruktør have det ret skidt med mig selv ikke at gøre noget for at hjælpe.

Ved godt at anorexiproblemer stikker dybt og er udsprunget af personlige/psykologiske problemer men man må da tage ansvar!

Link to comment
Share on other sites

Syntes nu godt at de kunne hjælpe disse piger på en eller anden måde hvis centrene skal fremstå som fitnesspaladser med professionelle folk såsom fysioterapeuter osv, hvis en pige har sin egen instruktør og han eller hun oplever gang på gang at pigen ser tyndere og tyndere ud så ville jeg som instruktør have det ret skidt med mig selv ikke at gøre noget for at hjælpe.

Ved godt at anorexiproblemer stikker dybt og er udsprunget af personlige/psykologiske problemer men man må da tage ansvar!

Hvad vil du da foreslå?

Nægte dem adgang; de finder noget andet.

Kostplanlægning; Næppe, så ville problemet ikke være der.

Psykologisk hjælp; Ikke centrenes ansvar

Henvisning til læge bør centrene ikke indblandes i.

Hvis man som instruktør ikke kan håndtere det, har man vidst valgt det forkerte job...

Bevares, jeg synes da også at man skal hjælpe sine medmennesker, men netop folk med psykiske problemer som anorexi er det meget meget svært at gøre noget ved, selv hvis man er uddannet, og det bliver nødt til at starte ved personen selv :smile:

Link to comment
Share on other sites

Halløj

Hvem siger iøvrigt, at pigen har en "instruktør" ?

Jeg har selv i et par tilfælde tænkt, om ikke vedkommende skulle spise/søge hjælp, i stedet for at træne så hårdt. Men jeg er åbenbart, som de fleste, en kylling, når det kommer dertil.

Man skal vel ikke pludselig gi' centret ansvaret for, at pigebarnet kommer på rette spor igen. Det er pigens psyke, det er galt med.

Betina

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan godt se hvad det er Iggy mener.

Og rent principielt kan man vel også lave en paralel til dopingmisbrug. For på motionistniveau, er det vel for at beskytte den potentielle misbrugers helbred at man forbyder visse stoffer. Centrene og foreningerne tager dermed del i at beskytte medlemmernes helbred, og den indsats bør vel også gælde for anorexiramte medlemmer.

Problemet er bare, at det vil blive meget svært at gøre noget i praksis, som flere andre også er inde på.

Link to comment
Share on other sites

Vi har vel alle sammen pligt til at hjælpe hinanden. Taget i betragtning at omkring 20% af alle kliniske tilfælde af anoreksi fører til for tidlig død, synes jeg da egentlig at det er laangt vigtigere at hjælpe en mulig anorektiker end at hjæpe en mulig steroidmisbruger.

Link to comment
Share on other sites

Bevares, jeg synes da også at man skal hjælpe sine medmennesker, men netop folk med psykiske problemer som anorexi er det meget meget svært at gøre noget ved, selv hvis man er uddannet, og det bliver nødt til at starte ved personen selv

Hvis omgivelserne omkring den anoreksi-ramte ignorerer problemet og enten ikke gider eller har berøringsangst er man med til at fastholde at alting er "normalt". I øvrigt er det ikke sikkert at den anoreksi-ramte kan hente hjælp fra famile etc - f.eks. kan der være tale om en dysfunktionel familie som enten ikke magter eller end ikke har erkendt at der er et problem.

De tilfælde af anoreksi jeg har kendt har det sjovt nok ikke været de såkaldt "uddannede" i hvide kitler / psykologer der for alvor har kunne hjælpe den anoreksi-ramte. Dog skal det siges at hospitalet i sygdommens kritiske/værst tænkelige tilstand kan tvangsfodre med sondemad og holde vedkommende i live hvilket at naturlige årsager kan være en god hjælp!

Det handler i høj grad om, og man kan kun håbe på at den anorexi ramte møder den/de "rette" mennesker - rollemodeller om man vil - for det er ikke nødvendigvis distancerede autoriteter i hvide kitler den anoreksi-ramte har det nemmest at tage i mod fornuftige råd fra - kitlerne kan heller ikke give "omsorg"/trøst - kitlerne giver allerhøjest lykkepiller.

Edited by sas
Link to comment
Share on other sites

En direkte respektfuld kontakt fra den korrekte medarbejder og få en dialog igang.

Sats havde ihvf tidligere et samarbejde på plads med en læge der arbejdede med området, og hun stillede op når det var nødvendigt med professionel vejledning og kontakt til de ramte piger.

Der blev gjort en del. Det er et svært men vigtigt område, og det er ikke godt nok at ignorere problemet.

Heldigvis har alle de centre jeg har færdes i taget sig seriøst af problemet. For det nytter noget, og der er mange der er glad for omsorgen. Hvad enten den hjælper eller ej.

Link to comment
Share on other sites

God debat! :4thumbup:

Tror problemet ofte er at man ikke tør indvolvere sig i andres liv, nej uha man skulle jo nødigt komme til at støde nogen eller vække opsigt!

Synes det er på tide at alle centrene får øjnene op for dette problem og GØR noget fks ligesom sats.

Selvfølgelig kan man ikke hjælpe alle men bare det man hjælper nogen er godt, dem med anorexi er ofre og de skriger faktisk på hjælp gennem deres udseende ofte helt selv uden at vide det.

Link to comment
Share on other sites

Det er absolut ubehageligt, at se piger der bliver tyndere og tyndere samtidig med, at de træner alt for meget. Når man som jeg har arbejdet meget i et center og bliver konfronteret med oplevelsen, er der ingen tvivl om, at det er en af de sværeste ting at håndtere.

Jeg er helt enig i, at der skal tages hånd om problemet, men som det er nævnt, skal man være meget varsom med at fare frem med gode idéer. Der skal professionel fagkundskab på banen, hvilket man ikke kan forvente, at fitnesscentre skal have blandt de ansatte. Alligevel mener jeg, at centrene har en moralsk forpligtelse til at hjælpe den enkelte, så godt det er muligt, selvom folk skriver under på, at træning er på eget ansvar, der er tale om voksne mennesker, og det ikke er ulovligt.

Du kan ikke være sikker på, at der intet gøres, fordi pigen ved siden af dig tydeligvis har alvorlige problemer. Jeg har i flere tilfælde oplevet, at forsøget på hjælp blev afvist, og så er der reelt ikke mere at gøre for centret. Det er naturligvis muligt at opsige medlemskabet og afvise pigen, men jeg har meget svært ved at se, hvordan det hjælper på problemet. Desværre har jeg også oplevet mange andre medlemmer, som blot ville være fri for at se på den tragiske situation og derfor ønskede, at centret "gjorde noget" = smed pigen ud.

Analogt til doping-problematikken kan det måske også diskuteres, om centret bør gøre mere end blot afvise medlemmer, der tages i at dope sig. Måske kunne det overvejes at inddrage noget fagkundskab, så problemet ophører i stedet for at flytte at andet sted hen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share