Pasta vs. ris


Athletic-monkey
 Share

Recommended Posts

Kunne godt tænke mig at høre om der er nogen af jer herinde der kan give mig en logisk forklaring på følgende..

En veninde stillede op til ms fitness, og fik lagt kostplan med en masse kalorier i for at gaine muskelmasse. Hun skulle blandt andet spise en kæmpe masse ris+kød. Hun fik at vide at hun slet ikke skulle spise pasta, da hun ville tage fedt på af dette. Mit spørgsmål er så hvorledes det skal forstås. Er ris bedre til forøgelse af muskelmasse? Jeg spiser selv en del fuldkornspasta..ville det være bedre at skifte dette ud med hvide el brune ris hvis?

Håber i kan forklare dette... :smile:

Link to comment
Share on other sites

Well, Glykæmisk set er der ikke den vilde forskel.. Så ved ikke hvorfor man vælger den ene frem for den anden på grund af kalorierne eller det at tage på. Mon ikke det er fordi man synes brune ris er bedre end pasta.. Ris er jo nok lidt sundere (marginalt, men dog lidt)..

jo men hun skulle have en masse kalorier og spiste hvide ris..forstår bare ikke rigtig hvorfor de sagde at hun villle tage på på den dårlige måde af paste...måske fordi at det mætter bedre=hun kunne ikke indtage samme store mængde kulhydrat...?

Link to comment
Share on other sites

Kunne godt tænke mig at høre om der er nogen af jer herinde der kan give mig en logisk forklaring på følgende..

En veninde stillede op til ms fitness, og fik lagt kostplan med en masse kalorier i for at gaine muskelmasse. Hun skulle blandt andet spise en kæmpe masse ris+kød. Hun fik at vide at hun slet ikke skulle spise pasta, da hun ville tage fedt på af dette. Mit spørgsmål er så hvorledes det skal forstås. Er ris bedre til forøgelse af muskelmasse? Jeg spiser selv en del fuldkornspasta..ville det være bedre at skifte dette ud med hvide el brune ris hvis?

Håber i kan forklare dette... :smile:

Der findes næppe mange områder der er så gennemsyret af myter og overtro som kostvejledning. Jeg siger ikke at rådet hun fik med sikkerhed var på grund af en myte, finder det bare ganske sandsynligt.

Peter :cool:

Link to comment
Share on other sites

Irrelevant, eftersom det er den samlede energibalance der afgør om man tager på...

Nej det er ikke helt irrelevant!

Hvis du nedbryder, og dermed optager pastaen hurtigere vil du også hurtigere miste din mæthedsfornemmelse.

Du vil måske også mene at man kunne indtage store sukkermængder, så længe energiniveuet var det samme?

Edited by pioneer
Link to comment
Share on other sites

Jeg kommer lige ind fra sidelinien her :tongue:

Hvor hurtigt bliver hhv. pasta og hvide/brune ris optaget?

MLP

Det kommer sevfølgelig an på så meget, hvilken type pasta samt hvilken rissort.

Men ummidelbart vil pasta nok optages hurtigere end ris.

Hvide ris vil ligeledes optages hurtigere end brune ris.

"alm" pasta vil optages hurtigere end fuldkorns, og speltpasta.

Link to comment
Share on other sites

Nej det er ikke helt irrelevant!

Hvis du nedbryder, og dermed optager pastaen hurtigere vil du også hurtigere miste din mæthedsfornemmelse.

Du vil måske også mene at man kunne indtage store sukkermængder, så længe energiniveuet var det samme?

Glykæmisk indeks er ikke vist at hænge direkte sammen med fedme - nogle undersøgelser viser at det gør, men en samlet undersøgelse af studierne fandt ikke en sammenhæng. Man bør endvidere ikke regne med glykæmisk index men nærmere glykæmisk load. F.eks. har gulerødder et højt glykæmisk indeks, men lavt load. Sukkeret optages meget hurtigt, men gulerødder indeholder kun meget lidt sukker i forhold til hele guleroden.

Man spiser typisk nogenlunde det samme (vægtmæssigt) per dag - energiindholdet er derfor vigtigt og des lavere energitæthed des sværre er det at overspise. Hvis man f.eks. kun spiser gulerødder så er det noget nær en umulighed at overspise. Herudover skal man huske at medregne at indtag af føde øger forbrændingen. Kroppen er faktisk ret god til at regulere. De fleste der tager på tager kun nogle få kilo på om året - men over 10 år bliver det til 20 kg.

Mæthedfornemelse afhænger dog af en lang række faktorer.

Noget af det mest mættende der findes er kartofler - lister over hvor meget fødevarer mætter findes.

Man har lavet flere undersøgelser hvor forsøgspersoner spiste rigtig store mængder slik - de tog ikke på. Sukker i drikkevarer er en helt anden sag, her træder mæthedsfunktionen ud af kræft.

Tilbage til det oprindelige:

Ris og pasta er ikke specielt fedende (de "hvide" udgaver er dog ikke særligt nærende). Man bør vælge fuldkornspasta og brune ris grundet det høje fiberindhold og mikronæringsstoffer, som derfor også vil være mere mættende.

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Glykæmisk indeks er ikke vist at hænge direkte sammen med fedme - nogle undersøgelser viser at det gør, men en samlet undersøgelse af studierne fandt ikke en sammenhæng. Man bør endvidere ikke regne med glykæmisk index men nærmere glykæmisk load. F.eks. har gulerødder et højt glykæmisk indeks, men lavt load. Sukkeret optages meget hurtigt, men gulerødder indeholder kun meget lidt sukker i forhold til hele guleroden.

Man spiser typisk nogenlunde det samme (vægtmæssigt) per dag - energiindholdet er derfor vigtigt og des lavere energitæthed des sværre er det at overspise. Hvis man f.eks. kun spiser gulerødder så er det noget nær en umulighed at overspise. Herudover skal man huske at medregne at indtag af føde øger forbrændingen. Kroppen er faktisk ret god til at regulere. De fleste der tager på tager kun nogle få kilo på om året - men over 10 år bliver det til 20 kg.

Mæthedfornemelse afhænger dog af en lang række faktorer.

Noget af det mest mættende der findes er kartofler - lister over hvor meget fødevarer mætter findes.

Man har lavet flere undersøgelser hvor forsøgspersoner spiste rigtig store mængder slik - de tog ikke på. Sukker i drikkevarer er en helt anden sag, her træder mæthedsfunktionen ud af kræft.

Tilbage til det oprindelige:

Ris og pasta er ikke specielt fedende (de "hvide" udgaver er dog ikke særligt nærende). Man bør vælge fuldkornspasta og brune ris grundet det høje fiberindhold og mikronæringsstoffer, som derfor også vil være mere mættende.

Jamen GI indexet bestemmer vel bare hvor hurtigt det optages, og nu hurtigere det optages nu hurtigere stiger blodsukkeret og man kan få et overboost af insulin som så føre til for lidt sukker i blodet, så man føler sig sulten igen...

Hvilken liste henviser du til (det med kartoflerne)?

Sådan som jeg har lært det er det klart at det samlet set er kalorieindtaget, men for at kunne holde sit underskud, bør man også få nogle fibre (fibre som netop nedsætter optageligheden en smule, alt efter indhold/mængde) og noget mad som ikke optages lynhurtigt for at gøre det nemmere at holde sit underskud, og for ikke sulte hele tiden..

Link to comment
Share on other sites

Jamen GI indexet bestemmer vel bare hvor hurtigt det optages, og nu hurtigere det optages nu hurtigere stiger blodsukkeret og man kan få et overboost af insulin som så føre til for lidt sukker i blodet, så man føler sig sulten igen...

Hvilken liste henviser du til (det med kartoflerne)?

Sådan som jeg har lært det er det klart at det samlet set er kalorieindtaget, men for at kunne holde sit underskud, bør man også få nogle fibre (fibre som netop nedsætter optageligheden en smule, alt efter indhold/mængde) og noget mad som ikke optages lynhurtigt for at gøre det nemmere at holde sit underskud, og for ikke sulte hele tiden..

GI-indeks bruger man normalt kun hvis man har sukkersyge.

Listen var en jeg stødte på i en artikel engang - det eneste jeg kan huske var at kartofler skilte sig markant ud. Jeg ved ikke om jeg har listen eller kan finde den igen.

Kalorieindtaget - kalorieforbruget bestemmer om man tager på eller taber sig. Det er lettere at holde et lavt kalorieindtag hvis man indtager kaloriefattige fødevarer som typisk også er meget mættende (f.eks. grøntsager og kornprodukter med mange fibre eller fedtfattigt kød - protein øger forbrændingen mere end kulhydrat og fedt). Man kan dog i princippet tabe sig på kun at spise chokolade, hvis man bare holder til ikke at spise så meget - maven vil nok dog være noget gnaven...

Link to comment
Share on other sites

GI-indeks bruger man normalt kun hvis man har sukkersyge.

Listen var en jeg stødte på i en artikel engang - det eneste jeg kan huske var at kartofler skilte sig markant ud. Jeg ved ikke om jeg har listen eller kan finde den igen.

Kalorieindtaget - kalorieforbruget bestemmer om man tager på eller taber sig. Det er lettere at holde et lavt kalorieindtag hvis man indtager kaloriefattige fødevarer som typisk også er meget mættende (f.eks. grøntsager og kornprodukter med mange fibre eller fedtfattigt kød - protein øger forbrændingen mere end kulhydrat og fedt). Man kan dog i princippet tabe sig på kun at spise chokolade, hvis man bare holder til ikke at spise så meget - maven vil nok dog være noget gnaven...

hehe, fordi man bruger GI ved sukkersyge er fordi den syge person skal vide hvordan det påvirker blodsukkeret... At man kan bruge det til at tabe sig med også er fordi det påvirker det samme..

De produkter du nævner har også et natuligt lavt GI index.. Du nævner bare hvad der så påvirker GI indexet i maden :smile:

Selvfølgelig er kalorieindtaget vigtigt.. men jeg mener det klart nemmere at holde et godt indtag med fødevare med en god GI end mad med alt for høje tal, så du føler dig sulten hele tiden og har større trang til at smugspise.. Det kræver ihvert fald større disiciplin, desuden er det ikke sundt at have et lavt blodsukker.. Insulin øger cellernes optageevne (selve lagringsevnen) Men blodet bliver altså tømt ved for høje insulin niveauer, og det har kroppen ikke godt af kredsløbsmæssigt, men mener også at nervesystemet går kold fordi blodsukkeret er nede.. Det er det der sker ved sukkersyge der går i chok, mangel på sukker i blodet, og sukker til nervesystemet...

Edited by Mikkel leicht
Link to comment
Share on other sites

Som Antaeus også er inde på, handler det ikke så meget om GI, men derimod om det samlede glykæmiske load. Det er det glykæmiske load der afgør hvor meget insulin Pancreas udskiller og ikke GI indexet for den enkelte fødevarer.

Problemet med GI er at det ikke tager højde for mængder (gulerod eksemplet Antaeus kom med), og derudover bliver den enkelte madvares GI påvirket af de andre madvarer i måltiddet. Spiser man f.eks. noget fedt i måltidet, sænkes det glykæmiske load og blodsukker stiger derfor ikke så hurtigt.

Link to comment
Share on other sites

hehe, fordi man bruger GI ved sukkersyge er fordi den syge person skal vide hvordan det påvirker blodsukkeret... At man kan bruge det til at tabe sig med også er fordi det påvirker det samme..

De produkter du nævner har også et natuligt lavt GI index.. Du nævner bare hvad der så påvirker GI indexet i maden :smile:

Selvfølgelig er kalorieindtaget vigtigt.. men jeg mener det klart nemmere at holde et godt indtag med fødevare med en god GI end mad med alt for høje tal, så du føler dig sulten hele tiden og har større trang til at smugspise.. Det kræver ihvert fald større disiciplin, desuden er det ikke sundt at have et lavt blodsukker.. Insulin øger cellernes optageevne (selve lagringsevnen) Men blodet bliver altså tømt ved for høje insulin niveauer, og det har kroppen ikke godt af kredsløbsmæssigt, men mener også at nervesystemet går kold fordi blodsukkeret er nede.. Det er det der sker ved sukkersyge der går i chok, mangel på sukker i blodet, og sukker til nervesystemet...

Ikke korrekt, det benyttes ikke til at tabe sig med. Her fokuserer man især på kalorie indhold. Det er dog ofte sådan at lav-kalorie fødevarer har lavt GI indeks. Men fødevarerne påvirkes i stor stil når de blandes. GI indeks er udelukkende et indeks på en specifik fødevare. Meget få spiser kun én fødevare til et måltid. Og Gulerødder har et højt GI indeks - du vil vel næppe påstå at man bliver fed af gulerødder?

GI indeks benyttes til sukkersygepatienter, men kan ikke overføres til raske.

Det er gennemgået i Ugeskrift for Læger for et års tid siden.

Link to comment
Share on other sites

Mikkel> Ked af at skuffe dig, men de andre har fat i den lange ende, GI er ikke relevant for folk på slankekure, kig på ex. fiberindhold istedet. Og hvis man ser på GI, så ligger kartofler (60-80 med glucose som ref.) højere end pasta (ca. 55 med glucose som ref.), det hænger jo på ingen måde sammen med at kartofler mætter bedre end pasta.

glykæmisk index

Link to comment
Share on other sites

Ikke korrekt, det benyttes ikke til at tabe sig med. Her fokuserer man især på kalorie indhold. Det er dog ofte sådan at lav-kalorie fødevarer har lavt GI indeks. Men fødevarerne påvirkes i stor stil når de blandes. GI indeks er udelukkende et indeks på en specifik fødevare. Meget få spiser kun én fødevare til et måltid. Og Gulerødder har et højt GI indeks - du vil vel næppe påstå at man bliver fed af gulerødder?

GI indeks benyttes til sukkersygepatienter, men kan ikke overføres til raske.

Det er gennemgået i Ugeskrift for Læger for et års tid siden.

Så vidt jeg er informeret, bruges det (GI) altså også i en vis (høj) grad, inden for idrættens verden, især for seriøse udholdenhedsatleter, der har brug for at hele tiden at have så høje glykogendepoter som muligt i musklerne. Her bliver valget af CHO type netop vigtig.

Link to comment
Share on other sites

Rettet, min fejl. Var lidt for hurtig lidt for tidligt om morgenen.

En anden ting der taler imod GI er at det ikke altid korrelerer godt til insulinsvaret, så Insulin Index er også mere relevant.

Edited by Dines
Link to comment
Share on other sites

Glykæmisk load er Glykæmisk index gange mængde af kulhydrat i en fødevare. Derved har fødevarer med høj GI og stort indhold af kulhydrat et højt GL, fødevarer med høj GI og lavt indhold af kulhydrat et lavt/middel GL, hvilket svarer bedre overens med hvordan blodsukkeret påvirkes end kun at kigge på GI.

Ved ikke om det er dette studie Antaeus omtalte tidligere men her har man testet forskellige fødevarer og mæthed og fundet at kartofler er mest mættende: Holt SHA, Brand Miller JC: A satiety of common foods; European journal of clinical nutrition 1995; 49, 675-90.

Dines- GI er ikke max peak, men arealet uner kurven for testproduktet divideret med arealet under kurven for referenceproduktet.

GI tager udgangspunkt i en standard mængde kulhydrat i fødevaren (normalt 50g) mens GL tager udgangspunkt i den fødevare der indtages som ligeså godt kan være 10g kulhydrat som 90g kulhydrat, hvilket jo har stor betydning for blodsukkerresponsen.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share