Spinnig vs. overvægt


Mayol
 Share

Recommended Posts

Jeg har en gammel skolekammerat som er SVÆRT overvægtig...ca. 180 cm høj og vejer nok på den tunge side af 150 kg.

Jeg har overvejet hvilken aktivitet jeg kunne lokke ham med til som jeg også selv kunne få et udbytte af og umiddelbart tænkte jeg på spinning, da hans overvægt her ikke burde være for stor en begrænsning og jeg samtidig her selv kan få et ok aerobt udbytte af det(hvilket jeg mangler pt. da jeg kun styrketræner)....men jeg aner virkelig intet om spinning, så hvad siger "eksperterne"....?

Link to comment
Share on other sites

Jeg er ikke ekspert på spinningsområdet. Men jeg har dog et par kommentarer.

For det første er det, der er aller, aller vigtigste selvfølgelig, at din ven overhovedet kommer igang med at røre sig - og så er det mindre vigtigt hvordan. Når han forhåbentligt er kommet i lidt bedre form og tabt sig noget, så har han sikkert til den tid selv nogen ønsker eller ideer til, hvad der passer ham bedst.

Og hermed har jeg også indirekte besvaret min anden kommentar: Hvad skulle der være galt med spinning, som indledning til en aktiv livsstil? Men der da andre muligheder: Gang og svæmning er vel oplagte.

Link to comment
Share on other sites

Jeg ved at han gerne vil igang med hvilken som helst aktivitet men han får aldrig taget sig sammen hvis han ikke har en aftale med mig eller en anden om at mødes til f.eks. spinning ...... og jeg har altså desværre ikke tid til at gå eller svømme med ham 3 gange om ugen. Tilgengæld er det vist på tide at jeg får genoptaget noget aerobt træning og da jeg er overbevist om at han ikke kan løbe og svømning kolidere med min styrketræning (samt jeg tvivler på at han gider...) tænkte jeg på spinning. Jeg er helt enig i at der er andre alternativer til spinning men hvis jeg skal indvolveres bliver det altså spinning....og derfor tænkte jeg på om der var nogle problemer for en overvægtig person str. tung ved at spinne.

Link to comment
Share on other sites

Hvis han kan sidde på sadlen og kan få pedalerne rundt, så kan jeg ikke se, der skulle være nogle problemer. Det eneste du i så tilfælde skal hjælpe ham med, er at motiverer ham til at "presse" sig selv til den maksimale intensitet han klare (det uanset hvor lav denne maksintensitet eventuelt er) i det tidsrum i afsætter til aktiviteten.

Forresten: Klap dig selv lidt på skulderen. :thumb: Den indsats du "ofrer" på din ven er uerstattelig. Hold fast i hans motivation, han vil være dig taknemmelig resten af livet. :)

Link to comment
Share on other sites

Svaret er klart JA. Jeg taler af erfaring. I december 2000 vejede jeg 178,5 kg og gik igang med intervaldtræning på motionscykel i op til 30 min ad gangen. Det kunne lige så godt havet været spinning. Det gav en kanon start på vægtabet og det betød at jeg hurtigt fik en form fremgang der var klart mærkbar i daglidagen, så jeg synes du gør din kammerat en kanon tjeneste hvis du går med ham til spinning!

Janvig13 har ret - jeg er den person der med sin aktive indgriben og støtte til mig fik mig igang  evigt taknemmelig - du gør et andet menneske en stor tjeneste med din støtte - få ham til at give den gas så han hurtigt mærker fremgangen i velvære!

Link to comment
Share on other sites

Løb og håndbold har givet mig en del problemer med bentøjet som overvægtig. Der er simpelt hen for voldsomme stød til leddene når man vejer alt for meget.

Motionscykling og spinning har derimod været problemfri for mine led i benene - belastningen på benene er måske nok stor når man banker afsted stående til spinning, men der er slet ikke de knogleknusende stød til leddene, som når man løber.

Når man begynder at motionere kender man slet ikke sin krops grænser og signaler. Der havde jeg helt utroligt meget glæde af at styre min intensitet med et pulsur, der fortalte mig de ting, som mere erfarne motionister og sportsfolk sikkert kan lytte sig til direkte fra kroppen.

Det er mit indstryk at man i de fleste centre kan leje pulsure og målere til en yderst fornuftig penge. Det vil også gøre mødet med hård motion noget mere rar - for det kan helt ærligt være ret rædselsfuldt de første gange. Dermed ikke sagt man skal træne let, men det er ikke sjovt at brænde alt af på 10 minutter og så sidde og køre i helvede resten af timen. Du skal naturligvis have et pulsur på, så det er helt naturligt din ven også skal.

Og iøvrigt thumbs up for dit initiativ! Respekt! :)

Link to comment
Share on other sites

Spinning er en rigtig god idé da leddene bliver belastet minimalt i forhold til eksempelvis boldspil eller løb.

Dog har jeg set en del som er faldet fra allerede efter 1. gang, fordi spinning er en HØJ intensitets sport og det foregår i 60 minutter. Især folk som ikke har dyrket sport i et stykke tid, bliver overrasket over hvor hurtigt et hjerte kan slå og hvor ondt man kan have det i kroppen i dagene efter - det er jo ikke alle der kan lige smerte efter en god gang træning :)

Så start på det "letteste" hold og fokuser på at det er hans fremmøde som tæller og at han skal tage det mere end stille og roligt. Hvis det er en god instruktør, så fortæller han/hun alle disse ting.

Det er helt klart de første par gange som er kritiske, for efter det så kan han sikkert allerede mærke effekten på formen og måske også på vægten.

Held og lykke

Link to comment
Share on other sites

Gode pointer, Cookiemonster.

Iøvrigt kan det også varmt anbefales at bruge cykelshorts/-bukser. Man får MONSTER-ondt i skridtet dagen efter...

En god spinninginstruktør sagde ivørigt i mandags, at "I skal altid lytte efter hvad jeg siger, men ikke altid gøre som jeg siger" - underforstået: der skal kun skrues op for belastningen, hvis man er klar til det. Det er især vigtigt i beygndelsen, hvor man bare ellers gør som der bliver sagt og skruer belastning på og på og...

Derfor var min første spinningtime en nærdøds-oplevelse. Jeg havde taget beslutning om at det var spinning no matter what, så jeg kom igen anden gang, men hvis man nu får en mindre fed oplevelse og er totalt ødelagt og synes det var komplet rædselsfuldt, så kommer man måske ikke igen.

Link to comment
Share on other sites

God pointe omkring cykelbukserne. Da jeg fik mine var jeg først skuffet - dte føltes ikke så meget anderledes lige da jeg satte mig i sadlen - men på en gang gik jeg fra at min bagdel kunde holde til 50 km til at jeg kunneklare det dobbelte med væsentligt hurtigere restitution af bagdel mv.

Link to comment
Share on other sites

Rart at eksperterne kom på banen - jeg var helt bange for, at jeg skulle køre rådet igennem alene på min høker-viden på dette område. :)

Gode råd fra Arne, Klaus og cookiemonster.

PS. I min iver efter, at få vores nye ven til at træne med (sin egen) højeste intensitet, fik jeg slet ikke understreget, at dette selvfølgelig først skal ske efter et vist indkøringstidsrum.

Tak fordi I huskede denne vigtige pointe. :D

Link to comment
Share on other sites

Det er jo helt fantastisk så megen god vejledning og gode råd jeg kan høste på siten her.....mange tak for inputtet !

Jeg er helt enig I at primære mål den første tid skal være at møde op og at han således bare skal køre i "eget tempo" til at begynde med....når blot han kommer igang !

Jeg tror jeg vil forsøge at iværksætte operation "spinnende vaskebjørn" primo MAJ, hvis jeg kan få ham til at møde op kl0700 3 gange om ugen....

Igen mange tak for råd og "motivation til at motivere".....

Link to comment
Share on other sites

Kl. 7 OM MORGENEN??? Så ville jeg hellere have amputeret en arm! :biggrinbounce:

Nej, det er en god ide - ikke mindst hvis han er morgenmenneske. Jeg har prøvet at træne både cardio og styrke om morgenen, men der virker min krop simpelt hen ikke.

Jeg ved der er en del (A-) mennesker, der har stor fornøjelse af den rush det meste af dagen, som det giver at træne cardio om morgenen.

Link to comment
Share on other sites

Et motivationstip mere: Få ham til at veje sig før i begynder på det her. Det vil virke stærkt motiverende, når han kan se kiloene ikke sidder så fast endda. Og så er de første par kilo "gratis" i form af væske og kulhydratdepoter - men det er jo bare motiverende. :)

Link to comment
Share on other sites

hehe... jeg er ABSOLUT ikke A menneske men jeg er begyndt at ofte køre styrke om morgenen og bliver nødt til at gøre det samme med spinning hvis jeg overhovedet skal have tid til det.....og så er det forøvrigt ret fedt at have eftermiddag/aften fri til andre gøremål....sidst er det mit indtryk at fedtforbrændingen vil være højere om morgenen oder was ?

Link to comment
Share on other sites

Fedtforbrænding er uinteressant, energiforbrænding er interessant: http://www.motion-online.dk/ufedt_dr.htm

At morgenmotion skulle være mere effektivt er også en myte. Det er det samlede energiunderskud der giver vægttab - ikke energiforbrænding på bestemte tidspunkter.

Der er mange myter om vægttab - nok endda flere end om styrketræning. :)

Link to comment
Share on other sites

allright,allright så...ja jeg har aldrig interesseret mig så forfærdelig meget for vægttab så det var såmænd også blot "noget jeg havde læst" og jeg tror gerne jeg tog fejl.....:0)...... og tak for linket, da jeg nok har godt af at sætte mig ind i det hvis jeg alligevel har tænkt støtte min kammerat i hans "mission".....

Link to comment
Share on other sites

Mit indlæg blev vist lidt brysk i tonen (det siger man i Nordjylland), det var ikke hårdt ment. :)

Hvis du vil undersøge vægttab/korrekt kost nærmere, er der en del gode artikler her på MOL og der er også en masse guldkorn at hente især i de længere tråde i Vægttab-forumet.

Lad os endelig høre, hvordan det går med din ven. Vi sidder på spring med hjælp og tips, hvis det kniber - jeg VED hvordan fede mennesker tænker (nogle stykker i hvert fald), jeg har adskillige års hands-on erfaring, kan man faktisk sige. ;)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share