hansen.j

UGE 20 (INKLUSIV MINI LA MARMOTTE-LØB)
4 træningspas logget og ca. 9 timer på cyklen. Jeg ville gerne have haft 1 pas- og 2 timer mere med i banken, men mine arbejdsuger er bare ikke altid lige behjælpelige.
Tirsdag morgen var jeg til bike-fit og sent på eftermiddagen kunne jeg hente den nye ged. Fedt. Dog minus-cool at der fra tirsdag til fredag faldt mellem 8-12 mm nedbør hver dag.
Mandag: 60 min rul Tirsdag: 70 min inklusiv AT/FTP: 3x5 min. ved 90-100% FTP med 2 min. pause mellem. intervaller + VO2max: 3x3 min. De første 20 sek. 120-150% FTP, resten af tiden 106-120% FTP. Pause 1,5 min. Onsdag: 35 min inklusiv 5 x 10 sek sprint-intervaller (morgentræning) (onsdag var 17. maj hvilket fylder meget for Norge) Torsdag: Følte mig decideret sløj. Ville egentlig gerne have haft 120 min på den nye cykel, men vejret og formen var bare ikke til det Lørdag: Landegrænse-løbet (MINI MARMOTTE): 176,6 km, 2.346 HM, 400 TSS!! Højre knæ er relativt ømt fra i går, så jeg tror det bliver en afslappende dag. Måske lidt core og så ud og se Tour de Norway, som kører igennem baghaven (næsten) De næste uger bliver utroligt svære at gennemføre rent træningsmæssigt og jeg tæller i min kalender op mod 15 rejsedage de næste 21 dage. På nogen af rejserne, er det muligt at tage med min cykel, men ellers bliver det at ramme et fitness-center eller påtage sig løbeskoene - og så bare hamrende igennem når jeg kort er hjemme.

LANDEGRÆNSEN (CYKEL-LØB)
176 km og 2.346 HM. Det skulle nok blive hårdt. Et mini La Marotte, der nok mere tilsvarer Liege - Bastogne - Liege. Med andre ord; godt kuperet. Løbet gik fra den norske grænse over mod Sverige og så tilbage igen. Ca 2/3 af løbet foregik i Sverige. 
Da jeg ikke havde været heldig med vejret, skulle dette blive min første jomfru-tur på den nye cykel. Jeg ville gerne tjekke formen af, med at køre ud med de hurtige drenge og se hvor lang tid jeg kunne holde tempoet med dem. Dette gjorde jeg så, og fuck hvor var det tough.. Der var et par yderst fornemme herrer med, der bl.a. har kørt flot i det norske NM, så det holdt hårdt fra start. Men jeg sad med de første 40 min og med en gennemsnitsfart på ca. 45-50 km/t. Efter en stund var vi nede på en 20 mand totalt og efterfølgende blev grupperingen delt i to. Jeg sad i den bagerste gruppe og vi fik hurtigt tydelige problemer med at samarbejde. Jeg koblede fra med den konklusion, at jeg ikke ville have de store chancer for at gennemføre løbet, med det pace.
Herefter lå jeg for mig selv for en 35 km penge. Det var egentlig meget fint. Så kunne jeg få testet cyklen en smule for mig selv. Man har tydeligt en følelse af, at det "én" pakke man har købt. Det hele spiller bare. På et tidspunkt ligger jeg på et fladt stykke i skoven med en lille brise i ryggen. Her skyder man nemt 50 km/t uden at skulle løfte pulsen det store. Fed følelse.
Nå, efter godt en times tid rammer 6-7 ryttere mig bagfra. Jeg indgår i samarbejdet og relativt hurtigt bliver vi til 6 mand, hvor vi er 4 der samarbejder fornuftigt. De sidste 2 sidder konstant over og det begynder senere at irritere mig. Specielt den ene, da denne person ingen udfordringer har med at tage sine træk.
Ved 110. km og ca. 1.600 HM i banken begynder det at sidde hårdt i kroppen. Fuldt fart fra start. Alene-kørsel og så det faktum, at man som 4. person skal være med til at slæbe en 6-mands-gruppe afsted. Jeg får vendt situationen med en anden cykelrytter, der fortæller mig, at han er ved at være helt kogt. Vi slår ud og begynder at samarbejde sammen med godt 70 km igen. Og det går faktisk rigtig fint. Stille og roligt henter vi en rytter ind her og der. Det holdt hårdt og de sidste 30 km måtte jeg virkelig presse mig selv, men i mål det kom jeg og til en 24. plads.
Et helt igennem godkendt dag. En god træningstur med en fin pladsering. En god kollega kom igennem små 2 timer senere. Fandme imponerende at være i gang i så lang tid.

I ALT:
Tid: 5:42
Km: 176,6
HM: 2.346
Kcal: 3.588
Gns-puls: 158
TSS: 400
Vind: MASSER!

BIKE-FIT:
Bike-fit i tirsdags forløb rigtig fint. Cyklen blev på forkant stemt ind ift. min tidligere. Vi gik igennem det hele. Kroppens generelle figur + diverse øvelser. Det blev til en anelse mere agressiv position end tidligere og uden at det skulle komme i fare for Specialized's egne vurderinger. Nedenfor en video fra forretningens facebook-side, hvor de har lagt en lillle frekvens fra fittet op, som marketing.
 
 

Decemberrapport

 
December måned er overstået, og det er gået rigtig fint. På trods af eksamen og juledage har jeg fået de timer i banken på rammen, som jeg gerne ville. På grund af eksamen har det dog været svært at passe det hele, så jeg har måtte prioritere lidt, og der har jeg misset et par styrketræningspas til fordel for eksamenslæsningen. 
Fokus for december måned har, som tidligere skrevet, været at øge mængden i forhold til november. Det har godt kunne mærkes på kroppen, at der er blevet trænet lidt ekstra, og der lige er blevet tilføjet lidt ekstra intervaller på mine træningsture, men følelsen er langsomt blevet bedre og bedre, især de sidste par uger af december.
Jeg har i december måned samtidig kørt de første fællestræninger siden slutningen af oktober måned. Og de første par gange har jeg godt kunne mærke, at kroppen lige har skulle vænne sig til den lidt højere intensitet og lidt mere udmagrende kørsel. Men her til sidst i december måned er der begyndt at komme overskud til fællestræningerne. Men det har været godt at få kørt nogle 4-timers ture med noget fællesskab samt en enkelt 5-timers tur.
Her lidt tal til statistikken sammenlignet med sidste måned:
Ca. 62 timer på cyklen (ca. +15 timer end november) Ca. 22 timer timer i Z2 (ca. +5,5 time mere end november) Ca. 13 timer i Z3 (ca. +5 timer end november) Ca. 6,5 time i Z4 (ca. +3 timer end november) Ca. 2 timer i Z5 (ca. +1 time end november) Ca. 1 time og 15 min. i Z6 (ca. +50 min. end november) Ca. 15 min. i Z6 (ca. +9 min. end november) Ca. 3.400 TSS (ca. +1.100 point end november) 5 styrketræningspas (-8 end november) Coggan Chronic Training Load (CTL - fitness/min form pr. 31.12.2016): 91,3 (+23,4 end 30. november) Coggan Training Stress Balance (TSB - træthed pr. 31.12.2016): -24,0 (-15,3 end 30. november) Alt i alt plus på det meste, bortset fra styrketræningspas og TSB. Som nævnt måtte jeg prioritere i forhold til styrketræningen. Hvis jeg endelig skulle gå ned i timer noget sted, skulle det helst være styrketræningen, hvor jeg er ved at få opbygget en god styrke. Derudover har jeg også i stedet forsøgt at bevare styrken i benene ved at lave intervaller med lav kadance (50-60) samt siddende starter fra 5 km/t all-out i 10 sekunder. 
I styrketræningen har fokus været på at bibeholde styrken, når jeg nu har måtte nedprioritere styrketræningen lidt. Jeg har derfor forsøgt at vedligeholde styrketræningen og holdt samme vægt som november måned. 
Jeg har skiftet tallene over fra Skiba til Coggans, så det er CTL og TSB i stedet, da det er det, som min træner bruger. Fokus har været at få min CTL til at stige langsomt uden min TSB falder alt for meget, og det er lykkedes meget godt, selvom min TSB er nede på -24 lige nu, men det er bare fordi de sidste par dage har været lidt hårde.
Jeg har 'kun' dataer udelukkende med watt (dvs. uden spinningtimer) fra august måned, men det har fra august måned været den hårdeste måned hidtil - både ud fra antal timer og TSS-point. Men januar skulle gerne blive endnu bedre.
Fokus for januar måned
D. 14. januar tager jeg til Gran Canaria, hvor jeg skal være i tre uger  sammen med kæresten, men min træner +3 andre A-ryttere er også dernede, som jeg nok kommer til at køre lidt med i ny og næ.
Derfor skal jeg gerne være lidt mere frisk end jeg er nu, men stadig holde lidt gang i den inden træningslejren. Under vejs på træningslejren kommer jeg til at have nogle hårde dage, og det skulle gerne resultere i en stigning af TSS-pointene på 200-300 point (3.700 i alt for januar måned), selvom de to første uger af januar ikke kommer til at være helt vildt hårde. 
Dermed skulle jeg gerne i slutningen af januar ligge på +100 i CTL og have en endnu bedre følelse i kroppen og begynde at føle formen er endnu bedre. 

UPDATE: 24/11-2016
Ja, det er længe, længe siden at jeg har smidt en update i loggen. Sæsonen endte desværre ikke som jeg havde håbet på. Men arbejdet har været så voldsomt, at jeg simpelthen ikke har kunne finde nødvendig tid. Sådan er det bare..

Men hva' så nu?
En klar målsætning skal der altid være. Det giver grobund for at presse mig ud i træning på en motiverende måde. Jeg har i løbet af mit nu 15 måneders ophold i Norge (Oslo) holdt mig relativt aktiv. Nogen perioder utrolig lidt, og andre noget mere. 
Vægten begyndte at stige fra ca. 74 kg og så helt op til 80 kg og det var ligesom her at det måtte stoppe. I slutningen af september tog jeg en tur til Mallorca (Port de Sollér) for ca en uges ophold. Her tog jeg cyklen med og fik faktisk trænet ret så aktivt. Dette endte med at være benzin på motivationsbålet og lige siden har træningen været yderst solid. 

I tillæg har jeg købt mig en rigtig spinningscykel (+ en lejlighed) som nu står installeret i kælderen foran et TV. Cyklen er af samme slags som man finder i FitnessDK, inklusiv watt-måler. Derudover har jeg meldt mig ind i Oslo's (hvis ikke Norges største cykelklub) hvor jeg deltager aktivt på et af deres mange ugentlige spinningshold.

Jeg har de seneste uger - parallelt med træningen - haft et stort fokus på kosten. Vægten er allerede tilbage på 74-75 kg og nedadgående. I tillæg er watt-nivået ved at være tilbage på mit december-2014-niveau. 

Træningsmæssigt så forsøger jeg mig med 5-6 pas om ugen. Det lyder som meget, men jeg forholder mig akkurat pt. til effektiv træning og ikke lange pas. Arbejdet er fortsat relativt presserende, men jeg får det til. De 5-6 træningspas er oftes opdelt af 3-4 pas på cyklen,1-2 i gym og så resten dedikeret til langrend. Jeg finder langrend som et godt og fornuftigt alternativ til cykling. Vejret er jo ikke akkurat ideelt for cykling i løbet af vinteren heroppe, men der er så mange andre fine muligheder, så hvorfor ikke gøre brug af dem?  

Styrkeniveauet er også ved at være tilbage.


Målsætningen for 2017
Jeg har endnu engang meldt mig til La Marmotte. Ambitionen om en sub-7-tid kan jeg ikke imødekomme pga. det relativt høje træningskrav. Men en tid indenfor 7:30 er muligt. I tillæg har jeg tilmeldt mig Birkenbeinerrendet - et krævende langrendsløb på 54 km i bjerge. La Marmotte bliver afholdt samme forbindelse med ferie og sammen med en kollega. Så i år bliver der ingen undtagelser. Basta! 
Og så har jeg ønsker om at køre norks licensløb i 2017. 


Loggen..
Bliver ikke opdateret for hvert eneste træningspas, men mere iht. når tiden er til det og når jeg føler for det. 
 

Nej heldigvis ikke

Hej friends
Det er nu en god uge siden jeg landede i Kastrup efter en måneds ferie/rejse i Argentina. Det har selvfølgelig været sådan lidt underligt at komme tilbage i rytmen, men egentlig meget rart. På et tidspunkt bliver det for meget med konstant flydende tidsplaner, dasen rundt, druk og afslapning. Det har imidlertid været lige hvad jeg havde håbet det ville være. primært af to grunde:
1. Jeg lever et meget trygt og roligt liv i København og har til hverdag ikke de store udfordringer. Jeg passer et arbejde som jeg elsker og bruger meget tid på, har mange gode venner, ingen økonomiske "problemer", og generelt ingen bekymringer. At rejse alene har rusket lidt op i mig, og har helt sikkert udvidet min komfortzone i forhold til hvor meget jeg føler, at jeg er i stand til - specielt alene. Dertil kommer, at Argentina ikke er helt som Danmark - specielt udenfor de store byer. Det er Italien og lidt Spanien, der bare er ganget med to, både positivt og negativt
2. Jeg var dejligt med ferie. Jeg har ikke haft en længere periode fri i 2013, så det var bare dejligt at komme væk fra Danmark og chille med sol på næsen.
Jeg tog afsted fra København d. 3 februar og landede i BA dagen efter. Jeg havde booket et hostel i forvejen, men jeg vidste ikke helt hvor længe jeg ville blive der. Jeg har aldrig rejst med rygsæk før, så alt det med at komme ind på et hostel, finde sit værelse hvor 7 andre mennesker bor, osv, var lidt en sjov oplevelse. Jeg endte med at bruge fem dage i dejlige, dejlige Buenos Aires. Det er en by, der minder lidt om Barcelona men med et udpræget Italiensk twist. De forskellige nabolag har alle deres særpræg men charmen hænger overalt. Jeg vidste godt hjemmefra, at jeg nok ikke ville komme til at føre lange, flydende samtaler med de lokale men jeg må sige, at det overraskede mig lidt, at langt størstedelen af befolkningen ikke taler et ord engelsk. De første indkøb/madbestillinger var lidt op ad bakke
Mødte en gruppe Nordmænd på mit hostel, som jeg faldt godt i hak med, og det var sgu lidt fristende at tage med dem videre efter de fem dage. Jeg takkede heldigvis nej og fortsatte alene sydpå.

(900 g Entrecote på La Cabrera)
Efter en god 24 timers bustur ankom jeg til Bariloche, der ligger et stenkast fra Andesbjergen i Los Lagos regionen. Det var meget facinerende at se hvordan landskabet langsomt ændrede sig for øjnene af mig på køreturen. Det var også her, at det nok for alvor gik op for mig hvor kæmpestort og omskifteligt et land jeg befandt mig i.
Hovedbyen i området, Bariloche minder mest af alt om en lille by i de Østrigske alper. Bindingsværkhuse, altankasser og bakker overalt. Naturen her var virkelig smuk og fik mig for første gang helt ned på jorden og helt ned i tempo.

På restauranten "Alto el Fuego" fik jeg her mit livs til dato bedste måltid bestående af af oksefilet, blandet salat, chokoladekage + malbec og kaffe. Jeg kan næsten stadig smage kødet.
På trods af den smukke natur, så er Bariloche et ret fredeligt sted og efter nogle dage begyndte jeg at savne mennesker, der ikke var på alder med mine forældre. Oprindeligt ville jeg gerne have været helt ned til Tierra del Fuego og se verdens ende, men det blev desværre for dyrt og tidskrævende, så jeg måtte opgive det. I stedet kørte jeg tilbage med nord og op til Mendoza.
På mange måder var opholdet i Mendoza nok den bedste del af turen. Ikke pga stedet i sig selv - det er et fattigt, halvråt og ikke specielt pænt område, men mere fordi jeg mødte nogle fede mennesker og drak en masse vin og Fernet.
Næste stop var Cordoba hvor jeg blev et par dage og fyrede den lidt af. Cordoba er lidt at sammenligne med Århus i den forstand at det er den næststørste by og markant domineret af universiteter og unge mennesker.
Herfra gik turen til Puerto Iguazu, der er byen op til Iguazu vandfaldene på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Et ganske frygteligt sted, men vandfaldene hører sig ligesom til og det var virkelig en cool oplevelse. Faldene i sig selv er meget panoramiske og smukke og Garganta del Diablo eller Devil's Throat er noget af det mest kraffulde natur jeg har oplevet

Som rosinen i pølseenden tog jeg tilbage til BA og tilbragte et par dage der inden det gik hjemover. Højdepunktet var helt sikkert at opleve en fodboldkamp på Velez Sarsfield stadion med Boca Juniors. Passionen er helt overdrevet!

Det var i grove træk hvad jeg brugte min februar måned på
Det er naturligvis 1000 ting, der ikke er blevet nævnt. Masser af god mad, litervis af kvalitetsvin, fester, tanker, filosoferen, arkitektur, numsepiger, tango, natur, mistede kreditkort og en masse andet. Jeg kan ikke engang huske det hele selv.
Bottom line:
Rejs for helvede! Og gør det alene.. mærk at du er i live.

-Elvirus-, on 22 Aug 2013 - 2:03 PM, said:
Omvendt kan det at gå fra længere tids moderat-inaktivitet til igen at udføre regelmæssige løft tung ting, gøre underværker for velvære. Anyway, bare en anekdote. God rejse!
Det er helt korrekt.. jeg må indrømme, at jeg er en smule bange for at fremskynde noget. Jeg føler mig lidt frem Knæ og nedre ryg har det i øvrigt bedre end i meget lang tid. En god uges pause rundet af med tre dages druk lader til at være vejen frem..
Et lille recap af New York turen må være på sin plads
Jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle forvente af det hele. Jeg vidste at vi ville være otte mand M/K i alt, to ambassadører fra Jameson, tre fra DK, to fra Sverige og en enkelt Nordmand, der dog viste sig at være svensker. Jeg havde imidlertid ikke mødt nogen af dem før og jeg kunne ikke helt greje hvad fokus på turen ville være, hvad de forventede fra vores side, osv
Det Danske hold mødtes i Kastrup torsdag eftermiddag og efter lidt høflighedsfraser røg vi hurtigt igennem SAS loungen og direkte i baren. En liter fadøl og tre skud Jameson senere var stilen ligesom lagt og vi kunne sætte os til rette på 1. klasse. Hvidvin til fisken, øl til smørrebrødet og gin/tonic til at falde i søvn på. Stemningen er god..
Vi ankommer til Ace hotel på Broadway - portierne er tatoverede og kalder mig "Dude". En DJ spiller høj, drivende house. Vi er helt sikkert ikke i København længere. Vi ryger i baren og tanker op på lokal IPA og flere shots. Vi hopper i en YELLOW CAB og ned til super hypede Dead Rabbit bar og fejrer en fødselsdag i gruppen med champagne og whiskycocktails. Det er blevet sent og vi fortrækker til hotellet for at lade op.
Fredag formiddag og jeg er totalt rundt på gulvet - tror jeg har sovet over mig med et hoved, der stadig buzzer. Jeg smider lidt tøj på kroppen og vælter ned i lobbyen hvor et par af de andre sidder i baren og loller af mig. X antal shots og videre til morgenmad på den tilhørende restaurant. Jeg kører den helt sticte IMF og kan lige klemme en espresso ned.. shots kører i pendulfart fra den søde tjener. Hun loller.
Consigliereren skaffer os en Escalade og vi cruiser gennem New York med en Blue Moon i hånden og støvet hip-hop på stereoen. Livet er fantastisk!
Vi finder os til rette på Restaurant Balthazar i Tribeca. Burger, shots, østers, champagne, flere shots. Gruppen splittes lidt op efterfølgende og svenskeren fra Oslo joiner Danskerne til en tur rundt i Soho.. Vi er tipsy og føler os som verdensmænd. Fyrer lort af, tager billeder, shopper, kigger på mennesker. Vi drikker en flaske Rose inden vi tager tilbage på hotellet for at gøre os klar til endnu en tur på Dead Rabbit efter pre-dinner drinks. Efter to-tre stærke drinks og de obligatoriske shots begynder jeg at føle mig lidt svimmel. Der er heldigvis ventetid på vores bord på Freemans, så jeg kan lige bruge 20 min for mig selv og få lidt frisk luft i lungerne. Jeg spiser noget suppe, der muligvis var en andens forret. Jeg drikker en liter vand og får min anden vind.
Sprutten har fået tag i mine rejsekammerater, der smider håndklædet i ringen. Den Irske pige, Oslo og jeg finder en bar og mingler med de lokale. Vi stikker helt tydeligt ud og folk har det lols over os. Oslo og jeg finder to veninder, der godt kan lide Skandinavere med firmakort. Vi danser, snaver, bytter veninder, vælter fra bar til bar. På et tidspunkt sidder jeg i en taxi flankeret af de to piger og når at give dem begge finger samtidig mens Oslo sidder på forsædet og snakker om en firkant. Livet er 11/10.
Det hele går desværre ikke op i en højere enhed, da den ene piger får det skidt og trækker stikket. Den tilbageværende piger fabler om coke og ævler løs med sin dealer. Han har ikke vores back og pludselig går det op for pigen, at hun står foran hendes dør med to fremmede fyre. Døren lukker foran os. Vi går i 7/11 og køber en liter mælk. Kl. er 06. Vi loller hele vejen hjem - sikke en dag!
Lørdag vågner jeg ved 10.30 tiden. Jeg kan ikke få fat i de andre, så jeg beslutter mig for at gå en tur på egen hånd. Jeg kører ned på Lower East side og køber afrikanske LPer mens jeg nyder stemningen. På vejen hjem går jeg tilfældigvis forbi Criff Dogs, der er facaden til hvad der populært set betragtes som verdens bedste bar. Jeg æder en hot-dog og forsøger at pleje min tømmermænd. Sidst på eftermiddagen kører vi over broen til Brooklyn hvor vi starter på Union Pool i Williamsburg. Jeg vidste godt, at hipsterkulturen oprindeligt startede her, men Union Pool er simpelthen helt uden for kategori. Alt er sp gennemført hipster, at det er helt tydeligt, at det her ikke er et eller andet kopi shit.. det her er KILDEN. Vi drikker Pabs Blue Ribbon, slush-ice spiked med dyr whisky og har det generelt vildt. En person, der kunne hedde både Steven og Suzy vender plader i solen og en tro kopi af Kris Kristoffersen serverer flere Jameson shots. Vi går en tur igennem det, i forhold til Manhattan, fredelige Brooklyn langs Bedford Street og ned til Brooklyn Bowl hvor vi bowler, spiser og hygger. Stemningen er på vej opad..
Sidste stop er Berry Park, der er mest kendt for sin store tagterasse. Stedet er pakket og vi forsøger at chatte piger op. Det virker ikke rigtigt. Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke kan huske resten af natten. Jeg vågner på værelset med at mit tøj på.
Søndag skulle vi hjem igen, men ikke før ved 15 tiden, så der var tid til shoppe lidt og nyde det gode vejr i Bryant Park. Kroppen har det ubegribeligt skidt, men alle har optur over hvor god en tur det var været.
Vi lander kl. kvalme i København og jeg er helt hjemme ved 8.30 tiden. Det går op for mig, at jeg skal arbejde om aftenen - kommerikketilatske.jpg. Det lykkedes mig at komme af med min vagt og jeg besvimer under dynen til 19 tiden.
Ellers sker der ikke så meget

Hej, jeg hedder Jesper

Har lige fået læst de sidste 20-30 sider i loggen. Dejlig læsning - meget inspirerende og til at blive i godt humør af

2011 - Year of Transition/Year of Triathlon!
2011 har været noget af en rutsjebane-tur for mig, og jeg har på både det personlige og sportslige niveau oplevet op og nedture. Jeg gik ind i året med bukket nakke, efter jeg havde afsluttet et langt forhold til en utrolig sød pige. Hun var dog ikke den jeg skulle tilbringe fremtiden med, og selvom det var hårdt at finde ud af, er jeg stadig den dag stadig sikker på at det var den rigtige beslutning! Det medførte dog en periode med manglende trænings-kontinuitet, og et par måneder hvor alkohol var en mere naturlig væske at indtage end energi-drik. Jeg fandt dog ud af i løbet af Marts måned, at træningen var mit holdepunkt, og det var det skulle få mig igennem den svære tid. Og pludselig var meget af den triste stemning forsvundet, og med de lysere tider vi gik i møde, kom træningen og lysten til at træne helt naturligt igen!
2011 havde jeg sat mig målet at jeg ville gennemføre Challenge Copenhagen, og indrømmet, vidste jeg overhovedet ikke hvilken størrelse det var jeg havde sagt ja til. Som under-mål, og mere en oplevelse havde jeg valgt at køre La Marmotte med min gode ven Thomas. Det var en fantastisk oplevelse, og processen frem mod La Marmotte var mindst ligeså stor en del af oplevelsen som selv løbet. Igen vidste jeg ikke hvad det var jeg havde gået ind til, og de sidste uger blev jeg for alvor nervøs da det gik op for mig hvad det var for en størrelse jeg var gået ind til her. Et par ture til Sverige og Hallandsåsen hjalp på troen, samt en weekend i Alsace hjalp til med at forberede benene til den mastodont jeg stod overfor. Selve dagen står meget klart for mig, og er beskrevet andet steds her i loggen, men kort fortalt var det ligeså uhyreligt som man kan forestille sig. Jeg havde en god dag på cyklen, og jeg hængte sammen mentalt hele vejen. Det var små 9timer med konstant fokus på smerte, og det at bide tænderne sammen fik en helt ny mening for mig da jeg ramte bunden af Alpe D'Huez sidst på eftermiddagen. Den slagmark jeg var vidne til da jeg kørte op vil stå printet i hukommelsen, og det at se hvordan folk lå i hvert sving som nedskudte soldater gjorde stort indtryk på mig! Det var med knyttet næve, og glæde jeg fik krydset målstregen!

Hjemme igen i DK, var det nu at se frem imod København, og pludselig var målet meget meget tæt på - omend tvivlen omkring egen formåen og muligheden for at gennemføre var langt væk. Jeg var blevet boostet af en god performance til Øresund Challenge ugen inden LaMarmotte, hvor jeg overraskede mig selv i en sådan grad jeg ikke havde regnet med. Ved sidelinien havde jeg fået hep fra en helt fantastisk person, Jannie, som gik ind i mig med træskoene på tidligt den morgen, mens jeg stod i toilet-køen og lige skulle have styr på de sidste nerver ! Oplevelsen af ØC var fantastisk, og jeg tror det her gik op for mig hvad Tri og Triathleter er for nogen personer!

Fra midt Juli og frem til August var der kun en vej, og træningen hang sammen. Vi fandt sammen i en rigtig god gruppe af triatleter fra FDK, hvor jeg var kommet med på et 'potentials-hold'. Dette betød kvalificeret træning og hjælp, og pludselig var Tri en så stor og fokuseret del af mit liv, at alt andet virkede sekundært. Træningen holdt mig igang, og jeg kunne stå op hverdag med tanken på den træning jeg skulle lave. Om det var morgen-turerne til fantastiske solopgang ved Svanemølle-havn, strandvejsture med løbeskoenen på eller cykel-ture i nordsjælland, så gav det hele bare så meget mening i den tid. Og jeg vil altid huske den tid!
Som August nærmede sig og virkeligheden stod for døren, var det nu med en anden form for selvsikkerhed. Jeg blev stillet 'tids-spørgsmålet' gang på gang, og gik fra at 'ville omkring 12timer' til at komme tættere på 11 end 12 timer. Inderst inde vidste jeg, at jeg godt kunne mere, men ville heller ikke virke for høj-røvet omkring min tid, hvis nu jeg mislykkedes. Jeg var jo stadig meget usikker på hvordan benene ville reagere på at løbe mere end 21.1km. Den sidste uge op til Challenge var fantastisk og jeg brugte tiden på at være sammen med de andre triatleter. De sidste dage optil løbet fik jeg selvskab af Jannie, og vi fandt hurtigt ind i et makkerskab. Hun hjalp til og fik udstyret i top, samtidig med jeg kunne få lidt adspredelse fra triathlon og bare nyde den sidste tid frem mod dagen. Beskrivelsen af dagen står et andet sted i loggen - Men kort sagt var det mit livs oplevelse, og en dag der gik så forbandet hurtigt at jeg nu kun husker glæderne og de gode stunder fra dagen, og har glemt smerten. Men jeg ved at den var der!
En ting jeg var ufatteligt imponeret over var den støtte herinde fra, og tilkendegivelse fra folk jeg knapt har mødt IRL. At se Salt, MC og Clark stå ved knippelsbro var så stort og vigtigt et øjeblik, da det betød ekstra energi på et kritisk tidspunkt. Jeg manglede halvanden omgang, og mine ben var stive og tunge som fanden. Men et par smil og lidt BB! råb gjorde at jeg abstraherede fra smerten og kom videre. MarianneBB der fik snappet et genialet pic af mig i smertens vildeste øjeblik, og flere personas herindefra som stod et sted derude og var med på dagen.

Jeg var forberedt på at der ville komme en down-periode efter løbet, og blev da osse ramt af lidt post-IM blues. Dog fik vi hurtigt samlet penne op hvor vi slap, og kom videre i teksten. Jeg lavede lidt små-konkurrencer med et par af de andre Tri, og pludselig stod nye mål for dagen. Inden året var omme havde jeg allerede de næste konkurrencer på bordet, og det er nu dem jeg ser frem imod. 2012 bliver et år med forhåbentligt ligeså mange oplevelser som 2011, og jeg glæder mig som et barn til at komme igang med træningen.
Mål for 2012:
Abu Dhabi - 8timer (ish), Age Group Placering: Top 10
IronMan Lanzarote - Sub 12timer, Age Group Placering: Top 10
Øresund Challenge - 4t30min-4t40min
10Km - Sub 45min
5Km - Sub 20min
Deltagelse i flere små-løb (Sjælsø, 10Km Marathon test, etc, etc)
/Godt Nytår

Når jeg skriver dansemusik mener jeg skam dansemusik. Hampenberg, DJ Aligator osv. Du ved, the good stuff.

Seriøst - Pizza og slik 2 gange om ugen? Virker ærlig talt lidt dumt i samme indlæg, hvor der anbefales at skifte havregryn ud med omelet og cashew nødder med mandler. Det er jo ikke fordi Kristian er sat på en torsk og brocoli-diæt i 8 mdr. Det der er mere en almindelig sund kost - hvis ikke man kan det mere end en uge uden at vælte sig i den slags lort, skulle man måske overveje om man overhovedet er interesseret i at cutte?

Prøv at send en PM til brugeren "Clark Kent" herinde. Han kan helt sikkert give dig råd til at få lidt ekstra luft!

Prøv at send en PM til brugeren "Clark Kent" herinde. Han kan helt sikkert give dig råd til at få lidt ekstra luft!

Elkjærmark: Godt at høre! Du kan bare sende pengene til mig i stedet på konto 2123 - 8055649848
Aftensmaden var lidt sen og skulle derfor bare hurtigt laves. Kylling i MamboMads-tribute aka. sødmælk og peanut butter med noget tortillalignende-halløj til. Det var majs blendet med 1 æg+1 æggehvide, chili og krydderier. Derefter proppede jeg 5 små revne gulerødder i og stegte det hele på panden. Desværre er den pande jeg brugte virkelig dårlig, så det var umuligt at vende uden at det hele gik i stykker. Men det smagte fantastisk!

"Stole-dips" hedder altså "Vinkedelleøvelsen". Det har jeg selv læst, i selskab med Albue-Henrik, i et iForm-blad i The Gym i dag.

Er det dig, der er Biiver?!

Jarvig, dine forventninger er jo helt skruet op! Og så er det altså nemt at skuffe dig
Jeg er med på nogle af dine betragninger, men:
Det har været en serie af hårde etaper med kuperet terræn i den første uge. Jeg er sikker på at alle ryttere har været stressede, også Leopard.
Der et element af pokerspil - man skal ikke vise hvad man sidder med for tidligt, da det måske begrænser ens taktiske muligheder. Hvis nu man viste, at man var overlegen, ja så var det jo bare at køre, men i en situation, hvor man forventer at være jævnbyrdig, eller næsten jævnbyrdig med sine konkurrenter, er det hverken underligt eller overraskende, at man afventer og ser.
Det er første bjergetape, og ikke engang favoritterne selv ved hvor langt benene holder, og hvor de står i forhold til hinanden. De har brug for information om dem selv og om hinanden (det de kan aflæse). Økonomiserer man forkert med kræfterne på næstsidste bjerg kan man risikere, at få hammeren på næste bjerg.. hvad riskerer man: ALT, dvs. sejren.
Jeg tror ikke, at Leopard kunne have smadret Contador i dag, hvis de var kørt hårdere tidligt på næstsidste bjerg. Så havde Andy og Fränk siddet alene med 4 Saxo ryttere på toppen af Tourmalet + andre ryttere. Det var kun Voigt, der var stærk i dag - de andre; især Fuglsang, Gerdemann og Monfort skuffede faktisk en del, synes jeg.

Mht. peanutbutter i Netto, så har jeg netop lige set det, og planlagt en rute forbi to Nettobutikker i morgen med en stor rygsæk. BUM, det går lige i mullerne og underlivet!
Jannik, Torben, Esfann (?) m.fl. har spurgt til dig, og jeg har bare sagt, at du trængte til en pause, og derfor er startet på en yogaskole på Østerbro. Og at du er blevet veganer. Det startede i øvrigt en diskussion om proteinpulver, og afledt heraf tror Finn nu, at du altid har spist soyaprotein, og at det er grunden til, at det altid skulle hentes fra udlandet.
Jo jo, vi hugger!

Nu vil jeg sgu prøve at se om ikke jeg kan få gang i en log igen. Er på ingen måde ny her på MOL og har også før haft en log, men det er ved at være mange år siden. Har faktisk gennem længere tid gerne villet have startet en log igen, men aldrig fået gjort noget ved det, primært nok også fordi at jeg træner en del anderledes end så mange andre hvilket nok vil skabe en lidt uoverskuelig log eller i al fald ikke lige så nemt overskueligt som da jeg trænede mere kendte øvelser med vægte. Men jeg må prøve mig frem og modtage kritik så kan det være at det ender med at være helt læseligt. Men ja først lige en kort intro.
Alder: 26
Højde: 180
Vægt: 93kg
Træningserfaring: 10-12år
Jeg har, som den skarpe iagttager har noteret sig, trænet siden jeg var 14-15. Trænede de første vel ca. 9 år hvad der bedst kan betegnes som bodybuilding. Har dog altid fokuseret på at træne så tungt som muligt da jeg - ja bare bedst kan lide at træne på den måde. Har gået til fodbold, amerikansk fodbold, volley, dyrket kick- og thaiboksning, og ja generelt bare altid dyrket meget motion.
For ca. 3 år siden begyndte jeg så til spring/rytmegymnastik. Havde gået til gymnastik da jeg var helt lille, men havde gennem mange år gerne villet starte igen, og ja det fik jeg så pludselig muligheden for. Det første halvandet-to års tid lagde jeg ikke træningen så meget om andet end at jeg holdt kosten i en lidt mere stram snor så jeg kom ned omkring midt-start 90'erne på vægten.
For vel omkring et års tid siden købte jeg så nogle ringe jeg begyndte at implementere i træningen sideløbende med den "almindelige" træning. Trænede springgymnastik 3 dage om ugen og "almindelig" træning 2 dage derudover. Inden for det sidste halve til trekvarte års tid er jeg så gået helt over til kun at træne i ringe samt øvelser med kropsvægt, der på den ene eller anden måde kan forbedre mine evner indenfor gymnastikken/akrobatik. Træner rigtigt meget håndstande og varianter heraf, en del dobbeltarbejde og ja styrkemomenter med balance og kropsvægt.
Har aldrig taget nogen form for krudt/doping etc. og har heller ikke planer om at skulle gøre det. Bruger lidt forskellige kosttilskud som jeg mener har en effekt, men om jeg blot har gavn af en placebo-effekt skal jeg ikke kunne udtale mig om - jeg oplever en effekt og har ikke noget imod at bruge pengene på det. Holder godt styr på hvad jeg indtager og har nok en relativt "kedelig" kost eftersom jeg spiser meget de samme ting igen og igen, men det er for mig en god måde at vide jeg får dækket mit behov i forbindelse med træning.
Har de seneste 3-4 måneder haft fulgt nogle af principperne i afbrudt faste(Leangains). Hvis det har interesse skal jeg nok komme nærmere ind på det og mine erfaringer/oplevelser, men det bliver ikke her i introduktionen.
Mit mål med loggen er at gøre det lidt nemmere for mig selv at følge fremskridt, gøre forbedringer og drage på de erfaringer man måske glemte man havde gjort. Derudover vil det også være en mulighed for andre i at følge med i min måske nok lidt utraditionelle træning.

Funnay not found...

Jeg er ret bekymret for den accelererende anvendelse af cardio i denne log. Så kommer der lige pludselig 600 meter ekstra. Hvorfor kunne MC ikke hente de stix?

Jaaaaaaannie: Jeg var hjemme og prøvede at blive tynd i stedet.
Dan: Du glemmer endda Beermann-skægget! BB+test+Beermann-skæg. Jeg har desværre ikke SÅ mange fristile tilbage, da det meste af tiden i folkeren gik med at skrive kedelige referater af Bjarne Reuter og lign. Engang lavede jeg dog en lang tegneserie om Pølsemand og hans venner Mr. Hamburger, PølsePeter og Burgermand. Det var virkelig godt; jeg burde finde det frem og scanne det ind!
Nå, men jeg fik ledt i nogle støvede kroge på min datamaskine og fundet en ægte Science Fiction-historie fra 8. klasse. Læs med længere nede!
Mads: Det er fordi Anton også hedder Jens. Anton Jens Kraft. Så du skal bare begynde at kalde den lille mand for Jens, det bliver han glad for!
Onsdag 19-05-2011
Skulder / Ben
I dag trænede jeg mine muskler. Inden jeg vil fortælle mere om dette vil jeg dog lige lave en miniudgivelse - specielt for JER loglæsere - af et fantastisk Science Fiction-drama som jeg skrev i 8. klasse:
Det er fandme godt - men alligevel ikke helt ligeså godt som dem jeg skrev i 7. klasse. Dog skal I ikke snydes for et billede af rumvæsenet:

Nå, tilbage til dagens træning. Denne foregik i selskab med Karim (som havde sin fantastiske Squat-vest på), BODYLAB-FREDERIK, Søren "BB" Lærling, Brormand, Albue-Henrik m.fl.
Søren vejede præcist det samme som mig i dag. Hvad dette tal er forbliver dog en hemmelighed!
Opvarmning: Skulder drills, hip drills, udstræk, foam roll mm.
A1: Front Squat
8 @ 20 kg
6 @ 40 kg
6 @ 60 kg
6 @ 60 kg
6 @ 60 kg
6 @ 60 kg
6 @ 50 kg
6 @ 50 kg
A2: DB Shoulder Press 80°
12 @ 11 kg
10 @ 16 kg
10 @ 23.5 kg
10 @ 23.5 kg
10 @ 23.5 kg
10 @ 23.5 kg
6 @ 23.5 kg -> 6 @ 16 kg -> 12 @ 7 kg
A3: Lateral Raise
5 @ 11 kg
5 @ 11 kg
5 @ 11 kg
5 @ 11 kg
5 @ 11 kg
B1: GHR
5 @ BW
5 @ BW
5 @ BW
5 @ BW
B2: Kneeling One Arm Cable Lateral Raise
8 @ 15
8 @ 15
8 @ 12.5
8 @ 12.5
B3: Hansen Sidebends
10 @ BW+21 kg
10 @ BW+21 kg
10 @ BW+21 kg
10 @ BW+21 kg
Nåede ikke cardio, da jeg skulle hjem til forældrene at spise. Guns+cardio i morgen kl. ?

Han har jo været garder!

Han har jo været garder!

Det er i hvert fald utrolig svært overhovedet at danne testosteron uden et par løg.