Kermit

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024
Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. 
Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. 
Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. 
Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. 
Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. 
På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. 
Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. 
På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. 
På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. 
Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 
41,1 km
42,1 km/t i snit
Avg. power 217 watt
NP 297 watt!
1233 watt på toppen
Men for lidt over de sidste 20 sekunder

Hep Hep

Held og lykke med imorgen :D 

Meldingen kom i går aftes om at C får sit eget felt, og ændret starten til kl. 11.00 i stedet for ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Super fed beslutning, og dejligt at arrangøren tager sikkerheden alvorligt, specielt med tanke på den seneste uges pro løb, hvor vi har set kæmpe styrt til Wout van Aert, Mads P, Remco, Primoz, Jay Vine og så også lige Jonas Vingegaard. Jeg sad og så løbet i går mens jeg sad på hjemmetræneren, og var fuldstændig i chok. Det styrt så SÅ voldsomt ud, og heldigvis er det kun brækkede knogler der kom ud af det. Men den rende Roglic og Vine lå i, lignede noget der kunne have taget dem helt ud. 
Træningen i går blev til lidt zone 2, og så valgte jeg at køre et Zwift løb. Normalt skal man forsøge at være så frisk som mulig til et løb, men jeg skal helst ikke være for frisk. Derfor tilmeldte jeg mig et lidt kortere løb på 23 km som var nogenlunde fladt. Jeg holdt mig i skindet, lod være med at rive mig med af de angreb der kom, og sad med i spurten. Jeg startede den måske lige sent nok, men kom ind på en 3. plads. Ham der vandt kørte 3,2 w/kg, nummer 2 kørte 3,8 w/kg, og jeg lå på 2,9 w/kg. Så jeg er egentlig godt tilfreds. 
Hoppede på vægten i morges og klokkede ind på 84,3 kg. Det er vidst det laveste jeg har været i år. Der er røget relativt mange kg af kroppen den seneste måneds tid, og selvom det normalt ville være bekymrende at tabe 4 kg på en måneds tid, så tager jeg det nogenlunde roligt. Min kost er virkelig blevet renset igennem. Jeg spiser langt mindre slik, langt færre chips, og drikker langt færre sodavand. Det ville ikke undre mig hvis det reelt set er 3000-4000 kcal der er blevet sparet væk om ugen. Ikke at jeg har følt at jeg har levet af slik eller usunde ting, men når man hele tiden går og snacker lidt, så ryger tallet bare hurtigt op. 
Min første målsætning var 85 kg, den er nået nu. Nu er næste mål omkring de 82 kg. Kan jeg nå det, så vil jeg gerne prøve at se om jeg kan komme ned på 80. Jeg ved heller ikke om årstiden spiller ind på en måde. Om det måske er sværere at smide kiloene når det er mørkt og koldt, kontra nu hvor det begynder at blive lyst. Anyways, jeg er ret tilfreds. 
I dag står den på en benåbner, gøre cyklen helt klar til i morgen, og så ellers få tanket op.

Meldingen kom i går aftes om at C får sit eget felt, og ændret starten til kl. 11.00 i stedet for ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv. Super fed beslutning, og dejligt at arrangøren tager sikkerheden alvorligt, specielt med tanke på den seneste uges pro løb, hvor vi har set kæmpe styrt til Wout van Aert, Mads P, Remco, Primoz, Jay Vine og så også lige Jonas Vingegaard. Jeg sad og så løbet i går mens jeg sad på hjemmetræneren, og var fuldstændig i chok. Det styrt så SÅ voldsomt ud, og heldigvis er det kun brækkede knogler der kom ud af det. Men den rende Roglic og Vine lå i, lignede noget der kunne have taget dem helt ud. 
Træningen i går blev til lidt zone 2, og så valgte jeg at køre et Zwift løb. Normalt skal man forsøge at være så frisk som mulig til et løb, men jeg skal helst ikke være for frisk. Derfor tilmeldte jeg mig et lidt kortere løb på 23 km som var nogenlunde fladt. Jeg holdt mig i skindet, lod være med at rive mig med af de angreb der kom, og sad med i spurten. Jeg startede den måske lige sent nok, men kom ind på en 3. plads. Ham der vandt kørte 3,2 w/kg, nummer 2 kørte 3,8 w/kg, og jeg lå på 2,9 w/kg. Så jeg er egentlig godt tilfreds. 
Hoppede på vægten i morges og klokkede ind på 84,3 kg. Det er vidst det laveste jeg har været i år. Der er røget relativt mange kg af kroppen den seneste måneds tid, og selvom det normalt ville være bekymrende at tabe 4 kg på en måneds tid, så tager jeg det nogenlunde roligt. Min kost er virkelig blevet renset igennem. Jeg spiser langt mindre slik, langt færre chips, og drikker langt færre sodavand. Det ville ikke undre mig hvis det reelt set er 3000-4000 kcal der er blevet sparet væk om ugen. Ikke at jeg har følt at jeg har levet af slik eller usunde ting, men når man hele tiden går og snacker lidt, så ryger tallet bare hurtigt op. 
Min første målsætning var 85 kg, den er nået nu. Nu er næste mål omkring de 82 kg. Kan jeg nå det, så vil jeg gerne prøve at se om jeg kan komme ned på 80. Jeg ved heller ikke om årstiden spiller ind på en måde. Om det måske er sværere at smide kiloene når det er mørkt og koldt, kontra nu hvor det begynder at blive lyst. Anyways, jeg er ret tilfreds. 
I dag står den på en benåbner, gøre cyklen helt klar til i morgen, og så ellers få tanket op.

Fedt, mand 

Jeg vil da ikke helt afvise at gå til yoga, hvis det var en beagletime:

https://www.facebook.com/reel/1833428467487112

Jeg har flere forskellige scenarier til løbet afhængig af hvad arrangøren tænker der skal ske. Hvis vi ender i så stort et felt, så er planen enten at holde sig helt fremme hele tiden, og bruge de kræfter det koster. Alternativet bliver at holde sikkerhedsafstand i bagenden af feltet og så se det hele som træning i at lukke huller. 
Så enten stiller jeg op for at vinde, eller for bare at få træning ud af det. Det sidste ville være lidt en skam, da ruten egentlig burde være guf for mig. Højdemeter er der ikke mange af, men opløbet er let opad i 250-300 meter. Det bliver en seriøs power spurt, og jeg er stængerne i hopla så skal der køres Mads P spurt. 

Forstår jeg godt. Jeg var back in the day alt for nervøs til bare at kaste mig ind midt i de der store felter. Jeg brugte nogle løb på netop at spidse formen til (uden at tage chancer), og så skruede jeg absurd meget op for træningen ved siden af. Efter en måned var formen ved at være der, og jeg kunne bare holde mig blandt de forreste hver lørdag/søndag. Det gav oprykning til B i juni måned, og der var felterne langt, langt mindre. Så selv om tempoet var højere, oplevede jeg det faktisk som en lettelse at rykke op. Slet ikke samme stress på den dårlige måde.

Og lidt tilbage til træningen igen. 
Jeg fik lige klaret en omgang 2x10 minutter 40/20 intervaller i går på hjemmetræneren. Det er den helt klassiske sæson hvor vi har haft nogle dage med "lunt" vejr, og pludselig leger vi vinter igen, og så er det bare ikke skide lækkert at træne udenfor. 
Min cykel er kommet retur fra AH Cykler hvor den lige var inde og få lidt kærlighed. Forgaflen skulle skæres til, der var en anelse slør i forgaflen, og så var der også lige en eger der skulle skiftes. Jeg har fået smidt min chip på, som åbenbart nu har en forfærdelig gul farve, frem for den klassiske røde. Har også fået nummerholder på. Jeg havde købt en efter at have snakket med Cykelgear, og den passer sgu ikke helt som de sagde, men fandt en løsning. 
På lørdag er det løbsdag, og vi har start 14.06 tror jeg det er. Af uransagelige årsager har man valgt at have samkørsel med D. Indtil videre er der 33 tilmeldte i C og 51 i D. Dvs. hvis alle stiller til start så er vi 84 i årets første løb, herunder en klasse som trods alt er "begyndere" og ikke nødvendigvis er vant til at køre i felt. Flyvestationen er jo heldigvis dejlig bred, så der er masser af plads, men man har samtidig valgt at give os en distance på 8 omgange, eller lige over 40 km, på en helt flad rute med to meget lange langsider og 4 sving. Det skriger simpelthen til himlen at det skal gå galt. 80+ ryttere til første løb på Sjælland, ud og banke rusten af, super hurtig rute, mange urutinerede ryttere. Jeg skrev til arrangøren i går om min bekymring, og de svarede at de var opmærksomme på det og allerede i dialog med DCU om en løsning. 

Som nævnt ovenfor siger vægten omkring 7,7 kg for Brutus lige nu. Jeg har faktisk bestilt de lettere Tune-hjul, jeg skrev om tidligere, men de har taget turen fra München til København uden at blive afleveret og er nu på vej til München igen. Afsenderen har endnu ikke fået dem retur, så de cykler rundt i pakkekredsløbet et eller andet sted. Vi må se, hvornår og hvor de lander.
Jeg håber, de tager en tur mere, så jeg får dem en dag, for skal det være let, skal det være tysk. Det man se på denne video fra GCN, hvor de har fundet en racer, der vejer under halvdelen af min(!).
 
 

Jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret. Men det er nok også, fordi jeg personligt vil have det svært med terapi og den slags, som er og bliver en meget 'kunstig' foranstaltning (og sådan behøver alle jo ikke at have det). Som alternativ kunne man jo prøve at finde tilbage til, hvad der oprindeligt var det, der gav en gnist, og så bygge noget op med dét som afsæt, som du også er inde på. Hverdagen sætter uundgåeligt ind før eller siden, men hvis det virkelig trækker i én for at afsøge nye græsgange, skal man godt nok tænke konsekvenserne grundigt igennem. Jeg ved sgu ikke rigtig, om jeg køber historien om den lykkelige skilsmisse. Kommer alting ikke med en pris?

Min erfaring mht ægteskab.
Terapi kan noget, men hvis i taler nogenlunde sammen så handler det mere om at etablere et nyt narrativ i begge kan se jer i. Begynd til dans sammen - det bliver et fællesprojekt og ansporer intimitet; Dyrk vinsmagning, gourmethejs eller whatever der giver mening i jeres verden. Tror væsentlig mere på den type omsadling end dyre terapisessioner; og som formentlig vil være en udfordring for din overtænkning. Freud mode off...

Du får lige et meget direkte statement, som er baseret på ret tydelig evidens. Den lykkelige skilsmisse er en illusion. Forældrene er måske "lykkelige", men børnene er ikke. Så man ofrer børnene, for sig selv. Det er hårdt, men det er sådan det er. Tilgengæld tror jeg det er utopi at tro at et forhold hvor man har været sammen +10år, skal og bør sammenlignes med en forelskelse. Kærlighed er noget helt andet end forelskelse. Fordyb dig lidt i de fire græske kærligheds definitatoner. De siger det rigtig godt.
Kærlighed er som udgangspunkt uselvisk :-) (Forelskelse, lyst, begær m.m er som ofte noget selvisk) 
Du er jo en mand der går op i træning. Hvad sker der med din form hvis du ikke passer den? Den forfalder. På samme måder som planter der ikke vandes, visner. 
Hvilken systematisk træning (tid og indsats) udsætter du din relation til din hustru for? 
Med absolut bedste motiv........

Der blev kørt løb i Aalborg - men det burde der næsten ikke have været, for sikkerheden.. Shit der var absurd mange huller! Og det resulterede da også i et kæmpe styrt på 1. omgang, efter en 5km eller lignede, som splittede feltet i 2. Enten ligger jeg forrest i feltet, eller så ligger jeg bagerst - og lige netop her, lå jeg desværre bagerst og jeg kunne derfor se mig selv i 2. gruppe.
Det blev noget værre stop and go, og ingen gad rigtig tage ansvar - så der var ikke rigtig noget at berette om - de 90km blev tilbagelagt på 2timer og 19 minutter, som må siges at være et okay tempo på den rute... De kører sgu stærkt sådan et D-Felt.
 
Data:
313NP Watt
269 Gns Watt
2timer 19m
 
Placering, ca. midten af feltet startende på de 50.

Igår lå jeg og tænkte på dit skriv.

Ruminering/tankemylder er ret almindeligt. Vi lever i en verden hvor vi tæppebombes med stimuli (Smart watches, Smartphones, Tablets, Laptops, smart tv's), hvor vi altid er online. Vi får information vi skal forholde os til, fra et antal kilder der aldrig har været højere. Samtidig lever vi en verden med usikkerhed omkring økonomi, Klima, krig og meget andet. Jeg vil sige, at det næsten er mere unormalt, hvis det ikke bider lidt engang i mellem.
De "symptomer" du beskriver, kalder jeg "flue i flaske" (min teraput kaldte det popcorn hjerne). Den ene tanke tager den anden, og det eskalerer, og bliver mindre og mindre konstruktivt. 
 
Problemet er ikke tankerne, problemet er at de får frit løb. Det jeg holder meget af ved "Meta", er at det ikke mener det skal løse al verdens nye og gamle "traumer". Som Mark (teraput) siger , så "Gør livet indtryk". Det er der ingen mængder samtale terapi (i traditionel form) der kan tage væk.  Men den plads vi giver det, kan vi ændre på.

Det er da cool at give efter for den indre fanboy 
Jeg var på Interrail i 1981 (ja, så gammel er jeg) og så en etapeafslutning i giroen i Arezzo. Om aftenen fik jeg opsøgt Jørgen Marcussen på hotellet, som signerede min Interrail-billet (har den stadig). Da det kom til stykket, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle sige til ham ud over at ønske ham held og lykke 

Hey You
 
Vil bare sige at jeg for flere år siden, hørte Pia Callesens lydbog på anbefaling. Efterfølgende brugte jeg en Meta Kognitiv terapeut i en længere periode, som jeg siden hen, har henvist mange til (Selv om Meta er mindre "indgribende end de traditionelle terapi former, så er tilliden til terapeuten stadig essentiel). Jeg bruger ham stadig fra tid til anden, for at få genopfrisket værktøjerne.
 
Der er lys på den anden siden! 
 
Der er et par gode podcasts omkring Meta , i Brinkmanns briks. Hvis det kunne have din interesse 
 
Hvis du skulle have lyst til at kommunikere lidt om processen og erfaringer, så er du velkommen til at skrive direkte. 

Det går markant bedre, og det skal jeg nok lige vende tilbage til på et senere tidspunkt. 
I går udnyttede jeg det gode vejr, tog min S-Works SL6 ud med Enve hjul og GP5000S dæk og kørte ud mod Flyvestation Værløse. Det er helt vanvittigt hvor godt den cykel kører. 
Ude på Flyvestationen fik jeg kørt min sædvanlige opvarmning med 2x3 minutter progressiv til bunden af zone 5, og så 2x12 sekunders 80-90% sprint. Menuen stod på 2x12 minutter FTP og så et 15 minutters sweet spot interval. Vinden var ret massiv, så i medvinden fløj jeg afsted, og da jeg så drejede om på den modsatte side, så var det ned på lille klinge og bare køre igennem. Da jeg var ved at være færdig med første interval kunne jeg se en skikkelse der var ved at overhale mig. Da jeg fik kigget nærmere var det en VM trøje, og da jeg så cyklen var fra Trek, gav det hurtigt mening. Det var Albert Philipsen der var ude og træne. Shit han er et bæst. Han lå og kørte noget der lignede 30/30 intervaller, men ude af sadlen hver gang. Selvom jeg lå og trådte 285-300 watt, og han kørte stop and go, så forsvandt han stille og roligt ud i horisonten. 
10 minutters pause, og så gentage intervallet. Første interval var 285 watt, og andet var på 284 watt. Jeg er begyndt at kigge relativt lidt på mine watt, og mere køre efter følelse, og det fungerer ret godt i den her slags intervaller. Efter andet interval så jeg Albert køre modsat, og jeg tænkte lidt at chancen for lige at lege fanboy og få en selfie var forpasset, men så kunne jeg se at han lavede en uvending lige bag mig, og så lod jeg ham komme op på siden. Spurgte ham om jeg måtte få et billede med ham, og det var han super cool med. 
Vi snakkede lidt hurtigt, for min bedste veninde arbejder sammen med hans mor, og han kørte jo for Tscherning Cycling Academy der udspringer fra Ordrup CC. Jeg ønskede ham held og lykke med sæsonen, og så kørte han afsted. Jeg gik samtidig igang med at køre det sidste planlagte interval i sweet spot, og endte noget højere end planlagt. Jeg skulle have ramt 250 watt, men endte på 260 efter de 15 minutter. Lidt afrulning, og så blev jeg grebet af tanken om at køre en medvindsspurt ned ad bakke, for lige at se hvad den kunne presses op på. Så jeg gjorde mig klar, og så fra omkring 42-43 km/t begyndte jeg at spurte og maxede ud på lige over 64 km/t. Dét er altså en fed fornemmelse. 
Herefter kørte jeg lige en omgang og vendte så snuden hjemad. Kørte over Kirke Værløse og så op til drive in bioen i Lynge. Den bakke kan bare noget helt særligt. Ind til Farum og så hjem igennem Hareskoven. Ned mod Bagsværd havde jeg en gut i hjulet, og jeg tænkte at jeg godt lige ville have en sidste spurt, der virkelig trak tænder ud. Så opad bakken mod Lyngby, langs Bagsværd Sø, trykkede jeg til og holdt på i omkring 25 sekunder. Så var der heller ikke så meget tilbage i tanken. Jeg endte på 89 km, og lige under 3 timers træning. 220 TSS. 
Jeg har de seneste dage gået og tænkt lidt over den udvikling der har været i Ordrup CC fra da jeg startede. Dengang var der ikke noget elite, intet junior, intet dame. Det var teknisk set bare en motionsklub der havde en licensafdeling, uden at det rigtig blev vildere end det. Få år efter, var vi nogle stykker der var rykket op i C og B, der begyndte at blive kørt resultater ind i Master klasserne, og ungdommen begyndte at spire lidt. Der var mange snakke om hvordan vi som klub sikrede fremtiden, for hvis ikke de unge kom til, så ville vi stille og roligt dø ud. Vi havde en ret ambitiøs bestyrelsesformand der søsatte en masse ting, herunder et kvindehold der blev ret stort, og et forsøg på at lave et samarbejde med et par andre klubber om at talenthold. Sidstnævnte døde vidst lidt. 
For et par år siden blev talentholdet så til noget, og Tscherning Cycling Academy holdet er jo et af de bedste hold i Danmark, og har jo lige sendt Albert videre til Treks development team. Det er drevet af Michael Allan Hansen, som rigtig mange "ældre" kender. Jeg ved faktisk ikke om han stadig kører løb, men det gjorde han i hvert fald indtil nogle år siden, og han var en snu ræv. De har et super fedt setup som tingene er nu. 
For en uges tid siden blev OCC's damehold så præsenteret ved et stort arrangement hos Jan Nygaard. Tror de hedder Team Sydbank - Bach Advokater eller noget i den dur, og har det vildeste setup jeg har set længe. De har nogle virkelig dygtige etablerede ryttere, og et par rigtig spændende talenter. Deres trikot er vanvittig flot, og der mangler ingenting. 
Noget af en udvikling fra da jeg startede og de fleste ryttere rodede rundt i D klassen, inklusiv mig selv. 

Det første løb bliver formentlig i Aalborg her 1. påskedag (Mandag) :) Hvad med dig?

Puha,
 
Jeg kan da se det er længe siden jeg har opdateret denne log. Men det er ikke fordi jeg har været væk fra forummet - egentlig bare kigget med i hvordan det gør jer andre.
 
Jeg har selv holdt cyklen ved lige, og har endda tilmeldt mig Licens i år - samtidig med at jeg også har meldt mig til LaMarmotte igen. Synes LaMarmotten kræver en revanche, efter sidste gang i 2021 - hvor jeg lå med kramper i 45m på nedkørslen af Galibier, så håber det kan undgås lidt denne gang, og en endnu bedre tid.
Der er også sket lidt siden især på FTPen, hvor jeg husker at have en omkring 300 i 2021, så har jeg målt min FTP indeværende år til 335, men jeg mangler sgu noget længere intervaller og udholdenhed inden jeg skal kører lamarmotte :P Vægten er desværre heller ikke prangende ift at skulle kører bjerge, da jeg ligenu vejer 83kg, som vel næsten er det højeste jeg har været oppe på!
 
Anyways! Måske jeg vender tilbage med en opdatering når jeg har forsøgt mig med de første licensløb! 

SunTour Cyclone-bagskifteren kan man fx finde til en 40-50 euro i en okay stand. Glem alt om Campagnolo Record til dén opgave. Cyclone var langt det bedste og som jeg husker det også det letteste gearskifte.

Jeg tog i øvrigt en hurtig beslutning vedr. den gamle Raleigh Rapide. Da jeg kom over på Brutus kunne jeg godt mærke, at stelstørrelsen betyder alt, og som tidligere skrevet, så var Raleigh'en bare en bønne for lille. Den vokser nok ikke længere, så den er røget af sted til en glad ungersvend, der ønskede sig en stilig cykel at køre foråret i møde på. Jeg fik knap det samme, som jeg gav for den på Buycycle, så tabet er til at overse.
Jeg når det ikke i år, men i 2025 kunne jeg godt have en afdeling af l'Eroica i tankerne. Det har jeg vist også luftet før. Der er en afdeling i Tyskland, nede omkring Rhinen i bakkerne/bjergene. Dér kan man jo bare køre ned i bil, så det ville være et realistisk projekt. Jeg mener, det afvikles sidst i august, så man kan nå at køre sig i form. Spørgsmålet er så, hvilken cykel der skal bruges til dét formål. 
Ud over, at stelstørrelsen skal sidde i skabet næste gang, kunne man vælge en rigtig gammel cykel - det kunne være sjovt - men jeg har også et andet projekt i tankerne, nemlig at genopbygge min sidste racer fra back in the day 1:1. Har kigget lidt på nogle af delene på eBay, også de er ikke så dyre, faktisk. Den største udfordring bliver nok at finde det matsorte 59 cm Schrøder-stel. Men altså, nu har jeg halvandet år til det, så det ...
PS: Se lige bort fra blå sadel/rødt styrbånd. Der var ikke så meget at vælge imellem dengang, og hvis Jørgen Schmidt i Randers kun lige havde en blå Concor-sadel på lager, ja, så var det dén, man måtte rulle med. Her kunne jeg godt finde på at gå på kompromis med originaliteten, dog 

Hold nu op, det pyntede at få de grimme TT-klinger pillet af. Har sat Stronglight på i stedet. Så må vi se, hvordan de opfører sig.

I stedet kom jeg ud på cyklen - næsten i tørvejr.
2t 15m og stadig med lidt juice i tanken, da jeg var hjemme. En mere smidig baglomme, så der havde været plads til en banen eller to, havde nu ikke gjort noget.

Ikke særlig klog kørsel men nu handler det om at lege og have det sjovt. Kommer wattene, så kommer de og ellers…. så var det sjovt. Og det er sgu i bund og grund det, der handler om.
Det meste at tiden lå jeg zone 3 men smed en masse bidder zone 6 ind - omgivet af zone 1, så jeg blev klar til at tosse rundt igen.

Spurten ved kirken toppede på 1490 watt, og med 1450 over 5 sekunder, så burde de 1500 være realistiske at klamre fast i igen.

Jeg er VIRKELIG træt men klokken er kun 21:54 - er bange for at vågne i nat og ikke kunne sove videre. Omvendt ville det være dejligt at få sovet igennem, efter både massage og en halvhård tur. 

Det irriterer mig ret meget, at jeg ikke har fået kigget på cykel men kun har lavet så mange opdateringer på den bærbare, at den nu “tuder” over at være ved at løbe tør for hukommelse. 

NLfri på 3, trods det var lidt sjusket i dag.