Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,424
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    80

Posts posted by Kermit

  1. Som jeg har forstået det, så er det rigtigt at går man over zone 2, så begynder man at producerer kortisol, hvilket også ødelægger ideen med at køre i zone 2. Så hvis man har en zone 2 tur, hvor man undervejs producerer kortisol, så er kroppen noget tid om ikke at producere det længere. Men jeg mener også at man siger at 15-20 minutter med lavere intensitet, kan stoppe produktionen. Så med flere timer imellem træningspas, så burde man være godt nulstillet :D 

  2. Tilbage i møllen, og der er blevet trænet okay. Havde en fin 2 timers zone 2 tur i tirsdags på Zwift, en let styrketræning i går, og så er dagen i dag startet med 1 time og 50 minutter på hjemmetræneren. Planen var egentlig at køre 2x20 minutter sweet spot, men det var benene slet ikke til. Så det endte med 2x10 minutter sweet spot i stedet for, os så var der ikke mere i tanken. 

    Senere i dag skal jeg et smut til fys, og lige løsnes lidt op, og så er planen en time eller halvanden zone 2 i eftermiddag. 

  3. Hold op hvor er jeg træt for tiden. Det er helt vanvittigt. Efteråret er for alvor skudt igang, og trods et koldt bad i går, masser af væske, udstrækning, solid kost og 90% i søvn, så vågnede jeg op med en rød recovery på 28%. Det er blandt det laveste jeg har haft, og noget jeg har meget sjældent. Min HRV er faktisk gået helt igennem gulvet, og det undrede mig lidt, for syntes egentlig at jeg havde gjort alt i går for at få en god recovery i dag. 

    Whoop har nu fået en AI assistent, men i modsætning til Chatgpt, så har deres AI jo adgang til al min sundhedsdata henover det sidste år. Så jeg valgte at spørge den hvorfor min HRV kunne være lav nu, men også om sidste uges ferie kunne have en effekt på den. Og selvfølgelig har ferie en effekt på HRV. HRV er et super følsomt parameter, der virkelig kan blive påvirket af meget små ting. Så en uges ferie kan gøre noget godt for HRV'en, men når man så skal tilbage i "kassen" med rutiner, så påvirker det HRV'en. Hele sidste uge havde jeg kun 1 dag med motion, kontra 5-6 dage normalt. Der har været rejsedage. Jeg har været syg. Jeg har sovet til jeg vågnede, ikke til jeg blev vækket. Jeg har spist markant anderledes end jeg gør herhjemme. I går var jeg tilbage i rutinen. Der var et ur der vækkede mig, og meget ulig mig endte jeg med at snooze to gange. Jeg var træt hele dagen. Jeg oplevede "stress" fra arbejde, og så også lige min kones arbejde, men mere om det en anden gang. 

    Med andre ord - min dag er pludselig markant anderledes end den har været i en uge, og det bryder HRV'en sig ikke helt om. 

  4. Er også kæmpe fan af Zwift. Kører næsten aldrig i ERG mode, men vælger et sted at køre, og så kører jeg mine intervaller selv, ligesom jeg ville gøre det på landevejen. Det giver mig også noget øget fleksibilitet ift. hvis jeg vil forlænge eller forkorte intervallet, eller hvis stængerne ikke helt er til det på dagen. 

  5. Retur efter en uge på Mallorca. Var enormt lækkert at komme på ferie, og med høj sol og 30 grader hver dag, så var der intet at klage over der. Jeg nåede endda også lige at løbe igennem en forkølelse der ramte hele familien, men end ikke det kunne slå det gode humør ud af kurs. 

    Nu er det tilbage i hamsterhjulet, og jeg glæder mig egentlig til at komme igang med træningen igen. Har hørt en del podcast hvor de snakker om vigtigheden i at tage pauser så man ikke mister motivationen. Det har jeg endnu tilgode at opleve, selv med mine manglende pauser. 

    De næste par måneder kommer det til at handle om at bygge basen op, som det jo er blevet så populært at gøre, og så 2-3 ugentlige styrketræningspas. 

  6. Sidste cykeltur i september blev til en fantastisk efterårstur på 2,5 time i 20+ grader. Svært ikke at blive lidt glad i låget. Jeg kørte på de sædvanlige veje omkring Farum, Hillerød og Karlebo, hvor den bare blev holdt på zone to og masser af overskud. Da de 2 timer var kørt, og jeg for alvor vendte snuden hjemad, blev jeg enig med mig selv om lige at køre et par sprinter. På det tidspunkt havde jeg kørt 98 TSS. 

    Første sprint var henover broen efter Høvelte kasserne, ca. 19 sekunder med et max på 1236 watt. Ved Farum var der en gruppe ryttere der hægtede sig på mig, så tænkte de kunne få lidt ekstra at køre efter på Fiskebækbakken hvor den fik endnu en sprint. 20 sekunder, 1107 på toppen og 891 watt i snit. Halvvejs igennem skoven var de på hjul igen, og så var der lige den sidste sprint fra Kollekolle og op. 29 sekunder, 1163 på toppen og 919 i snit. Da jeg 10 minutter efter sidste sprint slukkede for min Garmin, var min TSS gået fra 98 til 176 på noget ala en halv time. 

    Ca. 29 timers cykling og lige omkring de 950 km kørt i september. Det er jeg godt tilfreds med, specielt med tanke på at der samtidig har været 3x ugentlige styrketræningspas. Og apropos styrketræning, så lykkedes det mig at sætte en ny PR i dødløft med 172 kg i onsdags. 

  7. Lørdag sidder jeg i en flyver sammen med resten af familien og drøner mod Mallorca. En periode på 1,5 måneds tid efter enkeltstarten er blevet brugt på at styrketræne en del, og samtidig holde cykling vedlige. Nu står den på en uges ferie, hvor jeg satser på at få trænet lidt, dog ikke cykling. 

    Når jeg kommer hjem igen, er planen  allerede klar for hvad der skal ske. Jeg har haft Graspors 12 ugers træningsplan liggende, og det er den der bliver taget udgangspunkt i. Så lige nu er min Trainingpeaks fyldt ud til i starten af januar med helt specifikke træningspas. Planen er cykling tirsdag, torsdag og lørdag, og så styrketræning onsdag, fredag og søndag. Jeg har dog også nogle ønsker om måske at få kørt nogle Zwift løb undervejs, så det kan være at der går et styrketræningspas ud til fordel for et Zwift løb. 

    Fokus bliver at opbygge en god grundform. Det kan lyde paradoksalt når jeg allerede har en virkelig god form som tingene er nu, men jeg har været frustreret over at min power ikke har været hvor jeg gerne ville have den skulle være. Hvor jeg tidligere år har haft en FTP på den anden side af 300 watt, så har den ligget ret konsekvent på 285 watt i år. Så fokus på at opbygge zone 2 og min fatmax, så jeg forhåbentlig til januar kan bygge på med zone 4 og 5. 

    Den største udfordring bliver nok at holde igen, for meget kan man sige om zone 2 træning, men spændende det er det ikke :bigsmile:

  8. Fin træning i løbet af sidste uge, som blev rundet af med en gang Zwift lørdag morgen, hvor jeg også lige tog et 54 km langt løb. Det endte med at gå langt nemmere end jeg havde regnet med, da langt de fleste i min kategori egentlig bare faldt fra undervejs, så det var en ret nem sejr. Dog fik jeg halvvejs ude på 2. omgang en giga krampe i højre lår, hvor jeg lige måtte holde igen med at træde, for så at komme igang igen. 

    I løbet af aftenen følte jeg at jeg blev lidt utilpas, men det var nok reelt set bare træthed. For efter en solid nats søvn, og en rolig dag i går, føler jeg mig godt tilpas igen i dag. 

    Og så oplevede jeg min første rigtige Facebook svindler. Havde egentlig købt en sadel af ham, men efter 14 dage havde han stadig ikke lige fået sendt den afsted og sådan. Endte med at melde ham til politiet, og fandt frem til hans mor (han har nok selv været omkring 40-45 år gammel), og fik den vej igennem mine penge retur. Jeg fik også lavet et opslag i den gruppe jeg havde købt sadlen igennem, hvor jeg advarede andre om at handle hos ham. Pludselig væltede det frem med andre der også var blevet snydt af ham, samt en enkelt der skrev til mig at han kendte ham, og at han åbenbart var ludoman. Super trist, men man skal sgu ikke gå rundt og snyde andre. 

    Endte faktisk med at finde sadlen til nogenlunde samme pris i Tyskland, bare spritny. 

  9. Normalt er mandag min hviledag, men lidt ændringer i min kones arbejdstider, gjorde at jeg lige måtte justere lidt i min egen træningsdag. Således blev det til cykling i går, og så en omgang styrketræning i dag. Så bliver hviledagen smidt ind onsdag, og det er så også efter 7 dage i streg med træning. 

    Planen var egentlig 10x40/20, men havde reelt set mere lyst til at køre løb. Så efter en solid opvarmning, så kastede jeg mig ud i løbet. Det var en super led omgang, hvor benene egentlig var okay, men de andre i feltet også havde lyst til at køre løb. Starten lavede en udskildning hvor der var en 30 ryttere af de 60 der stillede til start der kom med. Efter bakken var der en gruppe på 7-8 ryttere der var samlet, og så en rytter eller to der kom op på anden omgang. Ved næste bakke røg der 2-3 fra igen, og så var der virkelig lagt an til en vild sidste omgang. De andre begyndte at køre med lidt mere, så henover en bro valgte jeg at trykke en anelse igennem, og da vi så ramte bakken valgte jeg at køre nogenlunde igennem. Jeg kom op som nummer 2, efter en anden dansker var kommet først op. Han kørte i øvrigt fuldstændig urealistisk da han på det flade stykke lidt efter lå og kørte med over 6 w/kg i længere tid. 

    Da der manglede 2 km lå jeg med en irer som bare ikke ville tage en føring, samtidig med at der kom en gruppe bagfra med 2-3 ryttere. Så den var samlet ind mod spurten, hvor jeg så kom ind på en 3. plads. Jeg havde bare ikke mere at køre med der. 

    Sluttede træningen af efter 2 timer og så op og tage et koldt dyp. 

    Jeg er i øvrigt begyndt at tælle lidt kalorier igen, og som sædvanlig for at se om jeg egentlig får nok. Jeg synes egentlig det er hyggeligt nok, men nogle gange ville jeg bare ønske at det var nemmere end det er :D 

  10. En tur på Zwift i går aftes hvor jeg valgte at køre et løb. Lagde ud i zone 2 i en times tid, og så var det tid til at køre løb. 2 omgange på Innsbruckring med den klassiske 500 meters stigning ca. 2/3 inde på omgangen. Der blev lagt fra land med fuld gas, og min puls var virkelig høj. Da vi ramte bakken første gang var vi 20 mand, og da vi nåede toppen var vi omkring 6-7 stykker tilbage. Der var en rytter der stak afsted og som nåede op på ca. 15 sekunder inden vi ramte bakken for anden gang. Jeg gik dybt og fik lukket hullet til ham inden toppen, og holdt så lidt på henover. Han kom op til mig på nedkørsslen, men ville ikke rigtig deltage i at holde de andre bag os som var 8-9 sekunder efter. 

    Med 1000 meter tilbage var de andre kun 3 sekunder efter, og jeg valgte at prøve at lave et langt ryk. Jeg kom fri, men kunne også se at ham jeg lå med havde noget tilbage i tanken. Han passerede mig lige før målstregen og endte med at vinde med ca. 0,5 sekund ned til mig. Der var så heller ikke noget som helst mere at køre med, så det var nok før nok. 

    Derefter rullede jeg af, og kunne runde træningen af efter 2 timer og 20 minutter. 

    Og så har Vueltaen jo været ret forudsigelig de sidste par etaper. Jeg har været så "heldig" at jeg har vundet 1500,- på de 3 etaper. Først med Vingegaards sejr, så Roglics sejr, og så Evenepols sejr i går. 

  11. Tirsdag fik jeg et af mit livs største oplevelser, og ja, dem er der heldigvis mange af, da Blink 182 gav koncert i Royal Arena. Kæmpe oplevelse at se dem sammen med 15000 andre. Og ikke mindst sjovt at se hvordan publikum på en måde var delt i to. Dem der har hørt Blink og dykket ned i "kulturen", og dermed kender mange af de bands som Blink er inspireret af som Descendents, Pennywise, Offspring, Green Day, TSOL derudad, og så dem der hørte Blink 182 og så ikke så meget andet. Så har de måske hørt andre bands i rockgenren, men ikke gået i dybden. 

    Dog dur jeg bare slet ikke til at stå så tæt længere til koncerter :tongue: jeg får nærmest klaustrofobi når forsamlingen stimler sig sammen, og vejen ud nærmest bliver blokeret :bigsmile:

  12. Har også kørt det fra tid til anden, og synes det fungerer ret fint. Og ja, det er langt nemmere end mange mennesker vil gøre det til. Jeg læste dog også på et tidspunkt at det kunne være en idé at ændre lidt på protokollen, så hjernen ikke gennemskuede hvad der skete. Tanken kom fra at da vi var jægere, der vidste vi ikke hvor lang tid vi ville faste. Så nogle dage kan det være en idé at gøre det i 14 timer, andre i 20 timer. 

  13. En dag i sygesengen, og så hoppede jeg på hjemmetræneren for at køre 2 timer med 2x15 minutters sweet spot. Ikke noget fint og fancy, men super dejligt og ikke mindst at have Vueltaen kørende med Jumbo sejr samtidig. Nå ja, havde så også smidt en 50'er på Jonas som vinder på etapen, til odds 20?! 1000,- i lommen. 

    I weekenden holdt jeg fødselsdag, og fik bl.a. sådan et isbad til restitution. Jeg har hele året haft kolde bade som en del af min daglige rutine når jeg har været i bad. Enten som 2-3 minutter undervejs i badet, eller som hele badet. Nu kan jeg endelig prøve at komme lidt ned på lavere temperaturer, selvom det godt nok er en svær disciplin. Jeg har ingen intentioner om at skulle fylde for 25 kroner isterninger i hvert gang jeg skal have et dyp, så jeg prøver med lidt forskellige løsninger med tupperwares med vand i og sådan. 

  14. Så er der kommet lidt design. Havde håbet på at jeg kunne få dark blue logoer, men det er åbenbart begrænset til hvid, sort og sølv. Sølv er ude, men kan ikke helt finde ud af hvad jeg bedst kan lide - sort eller hvid. 

    D3A8B059-64F7-4F24-93CD-2432FC84E5BF_medium.jpg

  15. Som de fleste andre i øjeblikket, er jeg også løbet ind i en gang influenza/forkølelse. Synes jeg hører om en del i øjeblikket, der er blevet ramt af det. I sidste uge havde jeg således 3 kolleger der var ramt samt en ven der var syge. Derudover nåede vores yngste også lige at tage en gang opkast og feber lørdag. Så no wonder jeg også lige røg ned i den ombæring. 

    Håber på en speedy recovery, for i morgen skal jeg til koncert med Blink 182, og det er vidst første gang de giver koncert i Danmark nogensinde, så det er ikke lige en jeg har lyst til at misse. 

  16. Lidt change of plans, da Elves' program ikke ligefrem gav den fleksibilitet jeg havde håbet på ift. design og farvemuligheder. Det er sådan set fint nok, når man tænker på hvor lille en ekstra omkostning der er ved at vælge en custom design. Jeg husker det som om jeg betalte 3000 kroner for designet og 5000 kroner for lakeringen på min første S-Works, og så på den anden side af 10k for begge dele for min SL6. Vælger man en standard Evo ramme koster den 990 euro, og for 45 euro ekstra, kan man selv bestemme farverne ud fra 10 forskellige skabeloner, og rigtig mange farver. 45 euro! 

    Anyways, lige nu er jeg ret lun på denne farvekombination

    Promo Frame Elves Vanyar Neon Pink Blue - S/46 - Kota Surabaya - Elves Bike  Indonesia | Tokopedia

  17. Den første tegning er sendt afsted til Elves, og så må jeg vidst lige afvente hvad de siger. Jeg går igennem den danske distributør, så det er ikke en direkte dialog med Elves. Designet er meget lig det tidligere jeg lagde op, og det er super inspireret af et amerikansk mærke der hedder Ritte. Da jeg for alvor begyndte at interessere mig for cykler, var Ritte et brand der primært huserede i USA og lavede nogle ret fede lakeringer. De hev rammer hjem fra østen, og så havde de en seriøs marketingmaskine der gjorde dem attraktive. Hele deres custom program hjalp også gevaldigt på det, og det virkede som om de spyttede mange rammer ud med custom lakeringer, ellers var det bare deres marketing der fungerede. 

    Anyways, dengang blev jeg super inspireret af nogle af deres lakeringer, og i de to omgange jeg har fået lavet lakeringer, har deres været inde over. Nu er tiden dog måske moden til at deres lakeringer danner grundlag for den nye ramme. 

    Ritte Bikes | Bicycle painting, Bike frame, Custom bicycle

    Jeg har så lavet nogle små ændringer, bl.a. ved at ændre en anelse i farverne, og gjort "grundfarven" navy frem for sort. Jeg synes nemlig at sort er en ret "hård" farve. Og når jeg så ser rammen her, så slår det mig lige at det var i den periode hvor integrerede saddelpinde var the shizzle. Det var vidst aldrig en god idé. 

    Nå, men nogle af de andre speciallakeringer der blev spyttet ud fra Ritte:

    Ritte 'Player One' Ace on Behance

    Bike Archive
    poseursport | Bicycle, Bicycle painting, Bicycle design

    RITTE custom--> | Bicycle paint job, Bicycle painting, Classic road bike

    Bike Archive

    Bike Archive

    Bike Archive

    ACES 5050 | Bicycle paint job, Paint bike, Bicycle painting

    Ritte custom paint | Paint bike, Bicycle design, Cycling design

    Ingen tvivl om at der var fart på farverne dengang. 

  18. Forsangeren i bandet Smash Mouth, Steve Harwell, døde i forgårs, og mange steder blev det kun nævnt i en notits. Alder? 56. Smash Mouth er uden tvivl mest kendt som bandet der lavede "All Star" og "I'm a Believer" til Shrek soundtracket, og har generelt levet et turbulent liv siden velmagtsdagene i slut 90'erne/start 00'erne. Selv har jeg været med siden de smed "Walking on the sun" ud, som jeg syntes havde en super fed vibe, og den udkom åbenbart allerede tilbage i 97 hvor jeg har været 12. Det har været den første spæde periode hvor jeg er gået fra Backstreet Boys og Spice Girls, over mod min store musikalske kærlighed: rock. Dengang spillede de nærmest mere ska punk, og jeg gav deres album Fush Yu Mang et forsøg, men den bed ikke på mig dengang. 

    I forbindelse med hans død genbesøgte jeg albummet, og pludselig dukkede der et nummer op der hed Padrino. Jeg har en kæmpe svaghed for numre der har lidt mexicansk klang, og af samme årsag er jeg fuldstændig skudt i Tom Jones' "Delilah" og Jamie Cullums "When I get famous", og generel meget surf rock. Anyhow, jeg synes det er en super fed lyd der nærmest er sammenlignelig med Sublime. Så kan den generelle befolkning godt snuppe de store hits, bare jeg får Padrino og Walking on the Sun. De lavede i øvrigt også et cover af Wars "Why can't we be friends" der fungerer. 

     

  19. Og i går tror jeg vi fandt hinanden, så jeg ender med en Elves ramme, styr og hjul. Jeg hælder mest mod deres Falath Evo, som er den der ser absolut mest aero ud. Dog er deres Falath Pro også virkelig cool, og ligner mere en all-round aero, hvis der overhovedet er noget der hedder sådan. Specialized droppede jo deres Venge aerocykel, til fordel for deres SL7 og SL8, fordi de efterhånden var så aerodynamiske at de faktisk var på højde med Vengen. Så de introducerede indtrykket one bike to rule them all. 

    Nå, Evo modellen ser således ud:
    dea192_bbca4e25b9324b8abf1d7ca1d845c8c6~

    Og Pro udgaven ser således ud:

    dea192_5cd84595f03a435ba94fc569f00c10da~