Kermit

Medlemmer
  • Content count

    6079
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    49

Everything posted by Kermit

  1. Got legs?

    Jeg har luret og læst en del af de forskellige logs herinde, og er nu blevet hooked på at have min egen. Jeg hedder Kenneth, er snart 22 år gammel(6 september), er 178 cm høj og vejer mellem 73 og 75 kg i øjeblikket. Jeg holder rigtig meget af at cykle, og har nærmest ikke andet i hovedet. Jeg bor i en bette by der hedder Nivå i nordsjælland sammen med min kæreste, og så var der vidst ikke så meget mere at fortælle. Tiden bliver brugt i skolen, sammen med kæresten og på cyklen, en Cinelli Estrada som jeg nok skal komme ind på senere hen. Jeg er den type som fordyber mig meget i mine hobbyer og er derfor nærmest mere bidt af at nørde cykeldimser, end rent faktisk at sidde på cyklen. Bakker/bjerge/stigninger/etc er det jeg synes er det fedeste ved at cykle, og det er det jeg forsøger at blive endnu bedre til at køre. Jeg er medlem af Hørsholm Cykel Motion(HCM), ligesom Gregers TF herinde fra også er, og vi bor faktisk ikke ret langt fra hinanden. Nå, skulle jeg så komme igang? Målene for i år var: 1. Køre Sjælsø Rundt - Var syg i dagene op til, og kunne ikke overskue at skulle være derude allerede klokken 5 om morgenen da jeg ikke havde fået meldt mig til 2. Køre over 3000 km - Har rundet de 2000 så burde være inden for rækkevidde 3. Slå min halvsvigerfar som også kører på cykel - Svært når manden næsten ikke har kørt i år I dag havde jeg været på arbejde i 6 timer, og havde taget min MTB med så jeg kunne cykle hjem fra arbejde(en tur på 23.8 km) fra Lyngby til Nivå. Dvs. at jeg i morges kørte fra Klampenborg Station op ad Klampenborgvej(lidt over 3% stigning over 1 km) så jeg var fuldstændig gennemblødt da jeg kom frem selvom turen i alt måske kun er på 3-4 km. Turen hjem gik faktisk rigtig godt, på trods af at min MTB trænger til en god gang olie og det faktum at mit tungeste gear ikke er tungt nok på flad vej. Anywho, over Geels Bakke og hjem ad den knoldede Hørsholm Kongevej. Tog omkring 50 min så kørte med 28,5 km/t i snit, hvilket jeg er ganske tilfreds med. I morgen har jeg "taget fri" - dejligt når man er studenterhjælp og ikke har fuldtid, og så skal raceren luftes hvis vejret er til det. Regner med en tur ad Strandvejen til Klampenborg, op ad Klampenborgvej, over Geels Bakke, ad Hørsholm Kongevej, fortsætte af Kongevejen til Helsingør(gad vide om den hedder Helsingør Kongevej?), op til Michaels Cykler, ned på Strandvejen og så ellers hjem, med mindre jeg føler mig i stødet og fortsætter til Rungsted og tager Folehaven inden jeg kører hjem. Nu må vi se hvad benene kan holde til, og om vejret holder tørt. Inden jeg smutter får i lige et billede af cyklen. Nærmere specs kommer i et andet indlæg ;)
  2. Got legs?

    Stilstand i loggen, men vi har også været et smut på Mallorca i 7 dage. Det var helt igennem fantastisk, og tiltrængt. Vores sidste rejse var tilbage i marts 2019, så batterierne var ved at være lidt lave på den front. Ingen cykel med, men hvis vi kommer afsted næste år, tror jeg næsten at jeg bliver nødt til at have den med. Det der med at leje cykler er jeg ikke så meget for. Jeg kan godt lide tanken, men jeg er så emsig med min position, at det bare er nemmere at have sin egen cykel med. Jeg er så småt begyndt at gøre vintercyklen klar til sæsonen, og den fik lidt kærlighed i løbet af weekenden. Satser på at køre videre med samme kæde og kassette som sidste år, da det trods alt var begrænset hvor ofte den blev luftet. Samtidig har jeg rykket min wattmåler over på den, fordi jeg samtidig har købt en ny Power2Max wattmåler til sommercyklen. Sommercyklen blev i går også gjort klar til lidt efterårskørsel. Vintercyklen er egentlig fin nok, men den ruller jo slet ikke som en sommercykel, og jeg skal også lige have nogle småjusteringer på den. Men på røg mine Hed Belgium hjul som fik et sæt nye Pirelli 4S dæk på. Det er første gang jeg kører med dem, og glæder mig til at se hvordan de klarer sig. De burde rulle ret fint, og stadig have en god punkteringsresistens og greb. Samtidig fik jeg sat Continental 4Season dæk på min vinterracer, og hold nu op hvor jeg inderligt hader visse hjulsæt til tubeless. Jeg kan simpelthen ikke få dækket på uden brug af dækjern, og det kostede så samtidig 2 slanger i processen. De Mavic Cosmic Elite hjul er tæt på umulige at få dæk på, og jeg lurer egentlig om jeg skal sælge dem, og finde et par mere traditionelle hjul. Ellers er der blevet shoppet lidt ekstra nyt til cyklen. Foruden de nye dæk til S-Works'en, røg der som sagt også lige en wattmåler i kurven fra Power2Max. Til tonerne af 290 euro var det næsten for godt til at kunne sige nej. Der er også blevet købt et par bibs og en trøje fra Chaise Cycliste, et par shorts fra Rapha som bliver første gang jeg kaster mig ud i et produkt fra dem. Jeg har kun hørt godt om det, men har altid været lidt tilbageholdende fordi de i en lang periode var hvad PNS er i dag. Jeg fandt dog en fed jersey da vi var på Mallorca (måtte op i en XL for at kunne få mine arme igennem), og fandt så et godt tilbud på et par af deres bibs i en mørkelilla farve som jeg syntes var mega fed. Derudover fandt jeg en brugt langærmet jersey fra Rapha på FB som burde lande i løbet af ugen. Så holdt Nike også lige lidt udsalg, som gjorde at jeg fik hevet et par Romaleos 4 SE sko i kurven. Det er en vægtløftersko, og jeg håber på at den kan være med til at bringe lidt mere stabilitet til min squat.
  3. Got legs?

    Haha, så skulle du prøve Strandvejen :D Nærmere reglen end undtagelsen :D
  4. Got legs?

    Sådan her har jeg set ud de sidste par uger https://ibb.co/MGhCKwp
  5. Got legs?

    Jeg hører nok langt mere til hiviz segmentet :D
  6. Got legs?

    Ah, ja den var lidt lakrids. Var ude i tirsdags, og skulle så ind på den lidt smalle fra fra Auderød og ind mod Fredtoften. Der kommer så en varevogn kørende imod mig, og vejen er virkelig ikke bred nok til at man kan komme forbi hinanden, med mindre bilen trækker godt ud til siden. Det gjorde han bare ikke, og han havde tydeligvis heller ikke øjnene på mig. Jeg trækker derfor så langt ud til højre som muligt, og håber at jeg på en eller anden måde kan komme forbi, og ender med at måtte køre igennem noget buskads der ragede ud på kørebanen, rammer hans sidespejl med min venstre skulder, men kommer heldigvis hele vejen forbi mens jeg bliver på cyklen. Han stoppede op og var egentlig venlig nok og sagde at han slet ikke havde set mig. Jeg slap vidst ret billigt, taget i betragtning af hvor galt det kunne være endt. Havde egentlig bare regnet med at jeg havde fået et kæmpe blåt mærke, men da jeg kom hjem kunne jeg godt se at der var blod på min trøje, og jeg havde fået et par gode afskrabninger. Imponerende nok er det ikke noget der har gjort ondt, så har faktisk ikke været generet af det.
  7. Got legs?

    Det var faktisk ikke en siddebums, men bare lidt siddesår. Efter at have brugt buksefedt i et par uger, droppede jeg det, og har ikke mærket noget til det siden :) Så det hele blev klaret med tilvænning. Jeps, skal lige se om jeg kan få det gjort i weekenden :)
  8. Got legs?

    Lidt opdatering efter en måneds fravær. Der er selvfølgelig blevet trænet lidt on/off. Fik første skud med Moderna i løbet af juli, og da den havde sat sig i systemet efter 48 timer, lagde jeg mig i 5 dage med forkølelse. På 6. dagen var jeg frisk igen, og vi drønede til Vejle for at holde lidt ferie. Et besøg i Legoland og noget der hedder Wow Park, og så ellers retur. Generelt har ferien bare stået på afslapning, lidt træning og så bare hygge. I søndags fik jeg pludselig ret ondt i knæet. Det kom efter en 100 km tur, hvor jeg dagen forinden havde kørt noget tung styrketræning efterfulgt af 1,6 km løb. Det gjorde pænt naller, og jeg havde svært ved at gå på venstre ben pga. det, men efter et par timer blev det mindre og mindre. Jeg har trænet en anelse siden, med fokus på at knæet ikke skulle brokke sig for meget, og det har det heller ikke gjort. Magtede heller ikke lige en ny omgang skadeværk :D
  9. Got legs?

    Weekenden bød på en tur til Dronningmølle, ind mod Helsingør og så af Strandvejen hjem. Lige omkring de 110 km i ensom majestæt, og det var sgu egentlig bare fedt at være ude på en lidt længere tur. Kroppen tog det egentlig ret pænt, om end jeg var lidt stivbenet da jeg gik rundt i timerne efter :D Jeg havde håbet lidt på at blive hentet af en gruppe på Strandvejen hjem, men det skete bare slet ikke. I går stod den på en omgang styrketræning, og så en eftermiddagstur til Farum og retur igen.
  10. Got legs?

    Normalt ville det være et tegn på for høj sadel. I mit tilfælde har jeg valgt at bruge lidt buksefedt her i starten, for at se om det bare lige er opstarten.
  11. Got legs?

    Lidt opdatering herfra. Bikefittet gik rigtig fint, og nu gælder det om at få vænnet sig til at køre i den nye position. Det var små ændringer der skulle til, men vi snakker at sadlen kom lidt op, vinklet en smule nedad, styret drejet lidt opad, og grebene lidt ned, og så en justering af den ene klampe. That's it. Her efter en 5-6 ture med den nye position er jeg endnu ikke helt overbevist. Synes at jeg har haft lidt udfordringer med "siddesår", eller i virkeligheden bare irritation i den ene side, og så får jeg stadig prikken i fingrene og venstre side generelt når jeg kører. Jeg har dog besluttet mig for at køre et par ture endnu, for lige at se om det bare er tilvænning. Så ingen grund til at male fanden på væggen endnu. I går var jeg for første gang i et års tid ude og køre med Ordrup. Det var sgu et lækkert gensyn, også selvom det ikke var en kæmpe stor gruppe. Turen gik af lidt alternative veje til Åsebakken, hvor vi skulle køre op i tungt gear. Så over til en lille rundstrækning hvor vi skulle køre en omgang i grupper af 5-6 ryttere, anden omgang skulle så være 15 sekunder hurtigere end første. Herefter hen til Åsebakken og køre 3 gange op i tungt gear, inden vi så skulle køre to omgange igen. Første omgang skulle være den hurtigste tid fra før, og anden omgang så lige 15 sekunder hurtigere igen. Den sidste omgang var led, og i en føring kiggede jeg på et tidspunkt ned og så jeg kørte 500 watt :D Herfra hjem af Strandvejen hvor der som altid blev kørt lidt cykelløb. Lige efter Strandmøllen stak Simon afsted i den lomme der er ved bakken, og jeg gik udenom gruppen og kørte op til ham. Der kom dog hurtigt følgeskab af alle de andre. Rune fra AimHigh prøvede et angreb, som dog også blev lukket ned af de andre, og så var vi ved at nærme os Klampenborg skiltet. Der blev kørt fuld skrald, og så blev der givet op, og Simon så sit snit til at prøve et angreb igen, som jeg dog heldigvis kom med på. Han endte med at fungere som leadout for mig, og med en pæn bid vej til skiltet besluttede jeg mig bare for at åbne. Det blev sådan en rigtig Petacchi sprint - ikke et særlig højt peak, men bare mange watt i lang tid. Med en 50 meter til skiltet kiggede jeg mig bagud og kunne se at jeg havde et gigantisk hul ned til de næste, så satte mig ned og kørte relativt stille og roligt det sidste stykke. Generelt bare fedt at mærke den stemning igen, og ikke mindst få en ordentlig sprint. Herfra var det bare opad Klampenborgvej, og hjemad.
  12. Got legs?

    Lige præcis nakkeknækket er jeg heller ikke fan af - som i slet ikke :D
  13. Got legs?

    Mads Christensen er faktisk uddannet kropsterapeut, som vidst er lidt henad Body SDS, så håber også at han kan finde frem til noget.
  14. Got legs?

    Niks, desværre ikke.
  15. Got legs?

    En statusopdatering den første rigtige dag i sommeren. Det hele fra Rogue er landet, så nu er det hele klart i kælderen. Stativet er klasser bedre end det jeg havde før, og det er altså bare lækkert at have noget ordentligt kvalitet når man træner så relativt ofte som jeg gør. En af de ting jeg bl.a. købte i denne omgang var nogle låse til vægtstangen. Jeg har tidligere bare brugt almindelige clips, men de her låse skiven langt mere fast på stangen, og det gør bare en kæmpe forskel. Ift. cyklingen har det været en blandet fornøjelse. Nogle dage har der været stjernestænger, andre dage har de været helt væk. Henover de seneste par uger er det dog som om mine problemer omkring ballen er taget til. Nogle dage har det været virkelig slemt og hvor jeg har haft mærkbare smerter når jeg ikke har trænet. Hvad det skyldes kan jeg ikke sætte min finger på, da der trods alt kan være en række forskellige faktorer: er det cyklen der er indstillet forkert? Er det min teknik i styrketræningen der laver ballade? Under alle omstændigheder undersøgte jeg først om Velofit havde nogle ledige tider her inden sommerferien, men desværre var det ikke tilfældet. Så havde egentlig droppet tanken om at få lavet et bikefit, indtil jeg kom i tanke om Mads Christensen og Cyclo Position. Han er uddannet kropsterapeut og har lavet bikefits siden 2013 som jeg lige husker det. For mig er det super vigtigt at det er en person der har noget basal viden omkring fysiologi, da det er konkrete udfordringer jeg døjer med. Heldigvis havde han en tid på onsdag i næste uge kl. 17.45 - så jeg drøner afsted efter arbejde til Vejle, og får forhåbentlig lidt ekstra indsigt i problemerne. Har også haft fat i min sundhedsforsikring for at høre hvad vi kan gøre. De anbefalede at snakke med min egen læge igen, og evt. få en henvisning til noget scanning, bare for at sikre at der ikke er noget galt. Som hun så smukt sagde - en fra 1985 der ellers træner og er fornuftig bør ikke have den slags problemer, og jeg må jo være enig. Så næste skridt er at få fat i min egen læge, og få en tid. Under alle omstændigheder er det virkelig irriterende. Generelt kan det beskrives som en smerte i venstre side omkring gluteus medius og TFL. Det stråler op i den nedre del af ryggen, og ned i benet. Det trækker i IT båndet hele vejen ned til min ankel. Ikke yderligere behageligt.
  16. Got legs?

    Smadrer - https://www.winspace.cc/blog/the-hype-is-real
  17. Got legs?

    Ud fra de tests der er kommet frem, bl.a. fra Hambini, så lader det til at de smadrer de fleste af deres konkurrenter. https://www.hambini.com/winspace-wheel-teardown/
  18. Got legs?

    I sidste uge blev jeg lige ramt af en mindre forkølelse, men kunne da stadig træne et par lette ture henover weekenden. Det var dog meget tydeligt at der ikke rigtig var noget at skyde med. I går var jeg dog på cyklen igen, og jeg skal da love for at der var hul igennem til stængerne. Jeg endte med at køre lidt kortere end normalt gerne vil, men ender alligevel ud med ca. 1 time og 45 minutter med 34 i snit. En enkelt punktering blev det da også til, og det var vidst også min egen fejl, for har egentlig et sæt nye dæk liggende klar derhjemme, jeg bare ikke har fået installeret. Og efter den nye slange var blevet sat i, bemærkede jeg at mit baghjul igen igen igen slog. Jeg er efterhånden ved at være liiiiidt træt af det, for det er anden gang i år at jeg skal have det rettet op. Den nuværende plan er at få det rettet op, og så bestilt nogle eger der er stærkere end de CX Ray der sidder på nu. Alternativt overvejer jeg at sælge dem, og så købe et par Winspace Hyper hjul som får sindssygt gode anmeldelser for tiden. Men jeg er ret glad for bremsefladen på Enve hjulene, og jeg ved de er super nemme at skifte dæk på. De sidste ting fra Rogue burde også lande i denne uge, så mit lille home gym endelig er komplet for nu.
  19. Got legs?

    For hulen en weekend. Var ude og cykle lørdag morgen, og efter en halv times tid begyndte det først at regne, og så at hagle. Elsker når man lige har tjekket DMI inden man kørte afsted, og der ingen indikationer var på det vejr, og man så alligevel rammer det. Ved Stumpedyssevej fik jeg en punktering, hvilket ikke var umuligt med det nedbør der har været de sidste par dage, og samtidig kom solen frem. Så den sidste del hjem ad Strandvejen var ret lækkert. På toppen af Klampenborgvej var den dog gal igen. En siver på baghjulet der lige kunne holdes kørende i 1 km af gangen, inden der skulle ny luft i. Søndag, høj sol og kort/kort. Fuld fart i medvinden nordpå, men på den sidste bakke op mod tankstationen i Farum sejlede forhjulet. Ny slange i, og fortsætte. Op til Hillerød med fuld blæs på cyklen, og mellem Hillerød og Karlebo var den gal igen. Denne gang stod den ikke til at redde, og der var for lang vej hjem til at jeg overhovedet gad andet end at ringe efter konen og få hende til at hente. Det er trods alt 4 punkteringer på 2 dage, og selvom jeg kører med lidt optimistiske dæk, så er det ikke fordi det er et sæt ultra race dæk. De burde gerne være at sammenligne med GP5000 og S-Works Turbo dækkene. Så nu er der bestilt nye dæk, og ikke mindst slanger, for alle de punkteringer gjorde trods alt et indhug i lageret. Samtidig er mit Rogue squat rack dukket op og blevet samlet. Det er jo vildt så solidt det er bygget! Nu mangler jeg bare den sidste forsendelse som er en orange vægtstang, og så kommer der måske lidt ro på :D Kunne godt tænke mig nogle 500 grams skiver så jeg kan øge vægten med lidt mindre end 2,5 kg hver gang.
  20. Got legs?

    Lidt opdatering på den seneste træningsindsats. For et par sessions siden lykkedes det at bænke 100 kg, så det var lækkert at få sat flueben ved det. Samtidig er de sidste af mine Rogue skiver dukket op, så jeg nu har fra 5 til 25 kg i matchende skiver. Selve stativet er der leveringstid på, så det er endnu ikke blevet afsendt endnu. I går aftes havde jeg en "hurtig" time og 20 minutters træning med lidt ben og overkrop, inden jeg hoppede i seng. Her til morgen vågnede jeg kl. 6, hoppede i tøjet og tørnede ud på cyklen. Havde luret at vindstødene ikke ville være så voldsomme fra morgenstunden af, så derfor passede det mig ret fint. Med tanke på torsdagens styrketræning, så var det egentlig okay hvis turen bare blev en times rolig kørsel, men der var sgu power i stængerne her til morgen, og jeg endte med at drøne til Bregnerød og retur med 35,4 km/t i snit, 30,1 km på lige over 51 minutter, gennemsnitswatt 291 og NP på 298 watt. Jeg var da også lettere utilpas da jeg hoppede af cyklen igen, for det var måske en lidt voldsom opvågning for kroppen, og ikke mindst lungerne med 2-4 graders varme, men for hulen hvor var det lækkert. Og hvad sker der så ellers? Jo vi havde egentlig en håndværker forbi i sidste uge der skulle lave lidt småting ved vores hus. Da vi går rundt og kigger, kommer vi også ned i kælderen, og jeg får sagt at vi leger med ideen om at få gravet den ud og sat fuldstændig i stand. Det fik vi så en snak om, og han sagde at vi også kunne overveje at sælge huset fordi markedet er som det er, og så finde et andet hus der faktisk har det vi gerne vil have. Så nu er den proces sat igang, og vi har haft 3 mæglere ude og vurdere. Alle 3 sagde 6,5 mio, hvilket er en pæn stigning fra de 4,75 vi selv gav for 3,5 år siden. Nu skal vi ud og kigge på et par huse, og se om der er noget der er relevant for os. For der er umiddelbart to scenarier: 1. Vi sælger huset og køber et nyt. 2. Vi lader være med at sælge huset, venter 5 år og tager en status igen på om vi skal sælge, sætte kælder i stand etc. Lige nu er ungerne alligevel ikke større end at vi stadig vil have dem i stueplan, men når den ældste rammer 12-13 års alderen, giver det måske mere mening med et værelse i kælderen også. Vi går nemlig samtidig med en tanke om at overtage min kones barndomshjem fra hendes forældre når de er klar til det. Det ligger kun 300 meter fra hvor vi bor nu, og har en noget større grund. Tanken er så egentlig at købe deres hus, og få bygget et nyt hvor vi får det tegnet så det inkluderer nogle af elementerne fra det nuværende hus, så det lidt får samme sjæl. Efter 4 år i HusCompagniet er jeg trods alt ret allergisk overfor typehuse og standard planløsninger :D
  21. Got legs?

    Produktiv weekend med lidt værelsesflytteri, så den mindste i husstanden kan få sit eget værelse, og en anelse træning. Lørdag blev det til en quickie på Zwift på 1 time og 15 minutter, endda underligt at sige det ligefrem er kort :D Søndag blev det til styrketræning, og valgte at bruge træningen på at se hvad mine max løft ville være i dødløft og squat. Lagde ud med squat og stoppede ved 107,5 kg. Jeg tror der havde været flere kg at hente, men uden en spotter eller safetyarms var jeg ikke lige klar på at teste det af. 107,5 kg er nu heller ikke dumt. Herefter over til dødløft hvor den toppede ud på 130 kg. Det var jeg egentlig også ret tilfreds med. Kan godt være at formen ikke var genial, men op det kom den. Så mangler jeg egentlig bare at bænke 100 kg, så kan jeg sætte hak ud for et af årets mål som er at squatte, bænke og dødløfte 100 kg. Lurer også på om det tal skal justeres, og målsætningen nærmere skal hedde 150 kg i squat og dødløft, og så 100 kg i bænk.
  22. Got legs?

    I går var det tid til endnu en tur på Zwift. Må sige at vejret i øjeblikket ikke trækker særlig meget for at komme ud. Så det er jo egentlig rart nok at have mulighed for at give den gas på Zwift. Denne gang lykkedes det at køre Tour of Watopia, og selvom jeg ikke havde tænkt mig at det skulle være et løb, så endte jeg da alligevel med at give den lidt gas til sidst, fordi jeg havde mulighed for at komme i mål før Jakob Piil :D Herefter lidt afrulning, og så snuppede jeg sådan et sprint løb igen. Vidst lige omkring de 8 km på New York banen, og med kun 7 deltagere var der gode muligheder. Jeg endte da også med at tage en kneben sejr i en sprint foran en anden, så fik endelig en sejr i hus på Zwift. Selve løbet varede 11 minutter og 48 sekunder, med en gennemsnits watt på 318. Her til morgen blev det til 2 timers styrketræning i kælderen, hvor kroppen stadig var noget mærket. Ikke helt underligt med tanke på at det var 5. dag i streg med træning.
  23. Got legs?

    Vejret i går var sgu ikke lige noget jeg havde lyst til at bevæge mig ud i, så det blev til lidt action på Zwift. Havde tilmeldt mig Tour of Watopia, men blev aldrig ført over i det univers. Så endte med at finde et løb der hed noget med short. 14,1 km og så bare fuld gas. Inden da nåede jeg lidt stabil opvarmning og et par 5 minutters intervaller omkring AT. Så var stængerne ligesom varmet op. I selve løbet blev der lagt på fra start af, men kom med over den første bakke. Var dog lidt for nonchalant omkring min position i gruppen, så blev smidt på en meget kort stigning, og det var umuligt at lukke det hul igen. Så i starten af anden omgang blev jeg hentet af en gruppe bagfra, og dem sad jeg så med. På den sidste bakke pressede jeg lidt ekstra på, fik åbnet et hul på 2 sekunders penge, og så var det ellers bare at holde den stram på nedkørslen. Mens de andre fik lov til at spurte i gruppen, så holdt jeg mig lige præcis foran. Derefter lidt hurtig afrulning. Og så sidder jeg og lurer på hvordan jeg henover sommeren skal have kortet min styrketræning ned. Som tingene er nu har jeg brugt lige omkring 2 timer, inklusiv opvarmning, nedrulning og det hele. Men når Tivoli for alvor åbner op igen, kan det måske godt blive et problem at finde to timer hver onsdag og fredag hvor jeg kan styrketræne, når konen samtidig skal på arbejde. Så jeg tænker lidt at jeg den ene dag kører underkrop, den anden overkrop, og så om søndagen kan jeg køre et fullbody.
  24. Got legs?

    Det er virkelig underligt at man ikke kan få dem med 80 mm ventil. Men det kan være det kommer nu hvor Quickstep lige har vundet Flandern på et sæt clinchers med latex slanger. De er gået væk fra at bruge Tubeless, og det kan man som forbruger kun være glad for. Læste faktisk at de har lavet to hjulsæt her for nylig som IKKE er tubeless kompatible. Dét er virkelig kærkomment i et marked hvor alt skal være tubeless, og almindelige dæk og slanger er umulige at få på af samme årsag. Og ja, folk virker meget opsatte på disc. Der er heldigvis stadig et par puritanere derude, men prisen har taget et ordentligt dyk.
  25. Got legs?

    Så kom vi sgu også ind i april. Det er SÅ lækkert at se dagene der er blevet lysere, og temperaturen som stille og roligt kravler deropad. Jeg har fået cyklet lidt i denne uge, og også styrketrænet lidt. Dog ikke helt så meget som jeg gerne ville, men har også ramt en lille smule sygdom med lidt mildt ondt i halsen og sådan, så måske kroppen egentlig bare trænger til en smule hvile. Jeg har fået flyttet min styrketræning ind i det værelse hvor jeg også har alt mit cykelgear. Det giver lidt mindre plads, men til gengæld er det hele samlet. Jeg har også fået bestilt både nye skiver, så der snart kommer 5, 10 og 25 kgs Rogue skiver, samt et nyt squat rack med safety arms. Specielt sidstnævnte glæder jeg mig VIRKELIG meget til lander, for er ikke imponeret over stabiliteten i mit nuværende. Det er fint nok, men det er bare federe at racke en stang i et stabilt rack. Nu mangler jeg egentlig bare at få bestilt den sidste ting som er en ny stang, og så er vi vidst ved at være der. Jeg har også bestilt et par Nike Metcon 6 sko. Det er egentlig en crossfit sko, men de giver vidst lidt ekstra løft i hælen, og så kan jeg også bruge dem til at løbe kort i. Er egentlig i tvivl om hvorvidt den dedikeret vægtløftningssko ville være bedre, men nu ser vi lige dem her an. Så kan det andet komme senere på året, hvor behovet for dem nok også er større. I tirsdags havde jeg smidt Enve hjul på cyklen, Pirelli dæk og latex slanger og kørte en 80 km. Det føltes dog som om at baghjulet slog lidt, hvilket det vidst også gør, og kombineret med to latex slanger som hver især smed luft undervejs, så var det en lidt flad fornemmelse. Jeg synes generelt ikke jeg har været så skide heldig med de slanger her på det seneste. Bruger dem sammen med et par nyindkøbte Schwalbe ventilforlængere som er typen hvor man skruer ventilkeglen af. Så måske jeg bare skal holde mig butyl :D Ligelegedes er jeg også ved at være en anelse træt af de Enve hjul, som jeg ofte synes skal have en opstrammer. Jeg kan dog ikke få mig til at sælge dem endnu, for bremsefladen er alt for lækker. Men har da luret på om de enten skal have skiftet samtlige eger i baghjulet, eller måske endda skyde dem af, og så købe et sæt Winspace hjul, som får sindssyge anmeldelser for tiden.