Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,406
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    77

Everything posted by Kermit

  1. Fedt. Jamen det bliver Hurtig Joakim løbet d. 6. april. Der er ikke rigtig nogen forventninger, fordi jeg har været væk fra det så længe og ikke aner hvordan jeg er ift. de andre. Samtidig ligner det at der er samkørsel mellem D og C, og når det så også er sæsonens første løb på Sjælland, så skal det næsten bare ende i kaos. Så det kan være alt fra en sejr, til at komme ind 4 minutter efter feltet
  2. Kermit

    Got legs?

    Det går markant bedre, og det skal jeg nok lige vende tilbage til på et senere tidspunkt. I går udnyttede jeg det gode vejr, tog min S-Works SL6 ud med Enve hjul og GP5000S dæk og kørte ud mod Flyvestation Værløse. Det er helt vanvittigt hvor godt den cykel kører. Ude på Flyvestationen fik jeg kørt min sædvanlige opvarmning med 2x3 minutter progressiv til bunden af zone 5, og så 2x12 sekunders 80-90% sprint. Menuen stod på 2x12 minutter FTP og så et 15 minutters sweet spot interval. Vinden var ret massiv, så i medvinden fløj jeg afsted, og da jeg så drejede om på den modsatte side, så var det ned på lille klinge og bare køre igennem. Da jeg var ved at være færdig med første interval kunne jeg se en skikkelse der var ved at overhale mig. Da jeg fik kigget nærmere var det en VM trøje, og da jeg så cyklen var fra Trek, gav det hurtigt mening. Det var Albert Philipsen der var ude og træne. Shit han er et bæst. Han lå og kørte noget der lignede 30/30 intervaller, men ude af sadlen hver gang. Selvom jeg lå og trådte 285-300 watt, og han kørte stop and go, så forsvandt han stille og roligt ud i horisonten. 10 minutters pause, og så gentage intervallet. Første interval var 285 watt, og andet var på 284 watt. Jeg er begyndt at kigge relativt lidt på mine watt, og mere køre efter følelse, og det fungerer ret godt i den her slags intervaller. Efter andet interval så jeg Albert køre modsat, og jeg tænkte lidt at chancen for lige at lege fanboy og få en selfie var forpasset, men så kunne jeg se at han lavede en uvending lige bag mig, og så lod jeg ham komme op på siden. Spurgte ham om jeg måtte få et billede med ham, og det var han super cool med. Vi snakkede lidt hurtigt, for min bedste veninde arbejder sammen med hans mor, og han kørte jo for Tscherning Cycling Academy der udspringer fra Ordrup CC. Jeg ønskede ham held og lykke med sæsonen, og så kørte han afsted. Jeg gik samtidig igang med at køre det sidste planlagte interval i sweet spot, og endte noget højere end planlagt. Jeg skulle have ramt 250 watt, men endte på 260 efter de 15 minutter. Lidt afrulning, og så blev jeg grebet af tanken om at køre en medvindsspurt ned ad bakke, for lige at se hvad den kunne presses op på. Så jeg gjorde mig klar, og så fra omkring 42-43 km/t begyndte jeg at spurte og maxede ud på lige over 64 km/t. Dét er altså en fed fornemmelse. Herefter kørte jeg lige en omgang og vendte så snuden hjemad. Kørte over Kirke Værløse og så op til drive in bioen i Lynge. Den bakke kan bare noget helt særligt. Ind til Farum og så hjem igennem Hareskoven. Ned mod Bagsværd havde jeg en gut i hjulet, og jeg tænkte at jeg godt lige ville have en sidste spurt, der virkelig trak tænder ud. Så opad bakken mod Lyngby, langs Bagsværd Sø, trykkede jeg til og holdt på i omkring 25 sekunder. Så var der heller ikke så meget tilbage i tanken. Jeg endte på 89 km, og lige under 3 timers træning. 220 TSS. Jeg har de seneste dage gået og tænkt lidt over den udvikling der har været i Ordrup CC fra da jeg startede. Dengang var der ikke noget elite, intet junior, intet dame. Det var teknisk set bare en motionsklub der havde en licensafdeling, uden at det rigtig blev vildere end det. Få år efter, var vi nogle stykker der var rykket op i C og B, der begyndte at blive kørt resultater ind i Master klasserne, og ungdommen begyndte at spire lidt. Der var mange snakke om hvordan vi som klub sikrede fremtiden, for hvis ikke de unge kom til, så ville vi stille og roligt dø ud. Vi havde en ret ambitiøs bestyrelsesformand der søsatte en masse ting, herunder et kvindehold der blev ret stort, og et forsøg på at lave et samarbejde med et par andre klubber om at talenthold. Sidstnævnte døde vidst lidt. For et par år siden blev talentholdet så til noget, og Tscherning Cycling Academy holdet er jo et af de bedste hold i Danmark, og har jo lige sendt Albert videre til Treks development team. Det er drevet af Michael Allan Hansen, som rigtig mange "ældre" kender. Jeg ved faktisk ikke om han stadig kører løb, men det gjorde han i hvert fald indtil nogle år siden, og han var en snu ræv. De har et super fedt setup som tingene er nu. For en uges tid siden blev OCC's damehold så præsenteret ved et stort arrangement hos Jan Nygaard. Tror de hedder Team Sydbank - Bach Advokater eller noget i den dur, og har det vildeste setup jeg har set længe. De har nogle virkelig dygtige etablerede ryttere, og et par rigtig spændende talenter. Deres trikot er vanvittig flot, og der mangler ingenting. Noget af en udvikling fra da jeg startede og de fleste ryttere rodede rundt i D klassen, inklusiv mig selv.
  3. Så fedt. Hvornår satser du på at køre det første licensløb?
  4. Kermit

    Got legs?

    I går var jeg et smut på hjemmetræneren, og skulle egentlig have kørt 2 timer zone 2. Men mit hoved var der bare slet ikke. Så det blev til en time og 10 minutter, og så hoppede jeg af. I dag formåede jeg så at vågne tidligt, og var ude af døren inden kl. 8 på cyklen. Endelig en dag med tørre veje fra morgenstunden af, og udsigt til tørvejr mens jeg var ude. Der var lidt sol oppe da jeg kørte afsted, og selvom vinden var kølig, så varmede solen faktisk okay meget. Kørte op til Farum, og så røg vindvesten på, for så varmt var det hele ikke. Igennem Høvelte ud til Stumpedyssevej, og så Kongevejen op mod Hillerød og igennem Grønholt, og videre igennem Karlebo og ud til Strandvejen. Kørte ind i landet ved Vedbæk og op af Soldaterbakken som den bliver kaldt i OCC, eller Sandbjergvej som den blev kaldt i HCM. Kørte et par omgange oppe ved Sandbjerg, og så kørte jeg ud på Kongevejen mod Holte. Her fik jeg kørt nogle sprinter til at afslutte træningen. På vej ned af bakken mod Holte kiggede jeg ned på styret og tænkte at det sad lidt skævt. Kørte hjem via Virum og Frederiksdal, og da jeg kom hjem kunne jeg se at jeg faktisk kunne rykke styret en anelse. Så tænker at jeg har hevet for hårdt i det under sprinten, og det skal der altså lige strammes lidt op på :D I alt nåede jeg op på 3 timer og 10 minutter og 89 km. Behøver jeg at sige at jeg glæder mig voldsomt til at få nogle hurtigere dæk på min Elves, for de der Pirelli Cinturato er ikke ligefrem de hurtigste dæk.
  5. Kermit

    Got legs?

    Lidt opdatering herfra. Det bølger lidt frem og tilbage, men overordnet set har jeg haft det bedre i dag end tidligere. Jeg valgte i går at gå på jagt efter nogle lydbøger der kunne hjælpe mig med at få styr på mine tanker og generelt komme tættere et stærkere sind. Den ene var "Nuets Kraft" af Eckhart Tolle, den anden Mark Mansons "Kunstens at være fucking ligeglad", og den sidste, som så er den jeg er gået igang med først er "Lev mere tænk mindre" af Pia Callesen. Bogen handler om Metakognitiv terapi, som går lidt imod den klassiske kognitive terapi, hvor essensen er at man snakker sig ud af sine problemer og udfordringer. I den metakognitive tanke mener man at det ikke er en optimal form, for hvis man bliver ved med at snakke om det, så bliver man også ved at tænke på det. De sammenligner det med at få et sår på kroppen, og blive ved med at pille i det. Hvis man gør det, så hele såret aldrig. Hvis man derimod lader såret være, så hele det af sig selv. Så deres filosofi er at man skal bruge mindre tid på at tænke og gruble, for det er det der i sidste ende gør os deprimerede. De understreger også at det ikke er triggertankerne der er udfordringen, men alle de tanker der kommer bagefter, der hvor man begynder at analysere eller prøve at bearbejde triggertanken. Så man skal minimere eller systematisere tiden hvor man tænker og grubler over ens triggertanker, og i stedet lade sig distrahere af andre ting når tankerne kommer på de "forkerte" tidspunkter. Jeg kan ret godt lide filosofien, og har faktisk også booket tid hos en psykolog der praktiserer metakognitiv terapi ikke så langt fra hvor jeg bor. Så mandag skal jeg der forbi, og så bliver det spændende at se hvordan det føles kontra normal kognitiv terapi. I bogen nævner de også at hvis man er igang med et kognitivt forløb, så skal man ikke bruge metoderne fra bogen, da de vil være modproduktive. Jeg prøvede nogle af filosofierne i går, og det er ret svært, men modsat føler jeg faktisk også at de hjælper mig med at have mindre ondt i maven.
  6. Kermit

    Got legs?

    Dagens træning blev 2 timer på hjemmetræneren. Først en times tid i Zone 2, og så over i 2x 10 minutter 40/20 intervaller. De var ret lede i dag, og så efterfølgende afrulning. Jeg var også så heldig at jeg fandt en lokal psykolog der havde en tid allerede i dag, så hende var jeg faktisk forbi i dag. Den første seance er på en måde altid den "værste" for mig, for det er der jeg skal prøve at give hende så meget indblik i hvem jeg er og hvad mine udfordringer er. Og det hele bliver bare hurtigt komplekst. Men det gik rigtig godt, og jeg føler bestemt at hun er en person jeg føler mig tryg hos og kan finde nogle gode løsninger med. Ulempen var dog at det var relativt sent på dagen, og de fleste der har været til en psykolog eller terapeut, ved at man jo ikke er afsluttet når man går derfra. Man har lige siddet i 45 minutter og vendt vrangen ud på sig selv, så hører tiden op, og så går man hjem. Så for mit vedkommende var jeg et ret stort følelsesmæssigt rod da jeg kom hjem, og følte mig ret alene (var jeg også da ungerne var hos bedsteforældre, og min kone var på arbejde). Derfor vil jeg nok gerne have nogle tider tidligere på dagen fremadrettet, men jeg læste også om et sted hvor de kombinerede terapi med en slags meditation efterfølgende. Jeg aner ikke hvordan man mediterer, men jeg tænkte at min løsning måske kunne være at have et ritual når jeg kom hjem med at jeg lagde mig på gulvet og lavede nogle vejrtrækningsøvelser og på den måde fik en afslutning på seancen og også lukket hullet.
  7. Kermit

    Got legs?

    Tak for det. Det er lidt sjovt du siger det, for det fik jeg også engang at vide af en anden psykolog. Hun introducerede mig til begrebet om begavede børn, og spurgte ind til en række ting som jeg godt kunne nikke genkendende til. F.eks. det med at være god i skolen, uden at være super god. Og her var det reelt set evnen til at gennemskue tingene, og lave opgaven med minimal indsats, men at det også blev kedeligt i længden. Det er egentlig også en tilgang jeg er blevet meget opmærksom på efter jeg er kommet på arbejdsmarkedet, for jeg har en tendens til at blive god til mit arbejde, så begynder det at blive rutinepræget, og så begynder jeg at kede mig i det. Så der er ingen tvivl om at der er noget om snakken, og det går ret godt i spænd med det jeg egentlig har oplevet. Og du har helt ret i at det faktisk giver en ro, at der er en slags "forklaring" på hvorfor det er at jeg overtænker mange situationer.
  8. Kermit

    Got legs?

    Tak, og du har ret. Det er på en måde rart at få andre øjne på hvordan man løser en svær opgave.
  9. Kermit

    Got legs?

    Nu er jeg generelt ret åben når jeg skriver herinde, og det her bliver et af de meget åbne indlæg. I går skulle jeg have trænet, men det blev droppet, for mentalt var jeg virkelig i ubalance. Det har været under opsejling længe, og mandag aften endte jeg med at gå i 2,5 time efter aftensmad for at få en form for ro på. Tirsdag startede med at jeg skulle have vores bil på værksted og ordnet hjul, og min tålmodighed var meget lav. Kom ud på arbejde, og startede med at tage min computer og sætte mig et andet sted end ved mit bord. Jeg havde ikke lyst til at være blandt andre, og det er bare lidt svært når man er i et team med 10-12 andre, men også når man er i et hus med 1400 medarbejdere. Jeg sendte en mail til min chef og nærmeste kollega om at jeg var off og i dårligt humør, så jeg ville holde mig for mig selv. De var forstående, men efter 45 minutter valgte jeg at skrive til min chef at jeg måtte tage en sygedag for jeg kunne slet ikke samle mine tanker. Reelt set havde mit hoved kørt på overarbejde længe. Jeg er desværre typen der tænker ekstremt meget, jeg er enormt opmærksom på min omgivelser, på mig selv, og jeg tænker hurtigere end de fleste, også når jeg ikke skal. Jeg har altid haft vilde problemer med selvtillid og har altid haft et sind der til tider kan trække mig helt ned. Det går tilbage til folkeskolen i 5. klasse, hvor jeg reelt set havde de første tanker om ikke at være her mere fordi jeg havde nogle problemer jeg ikke kunne finde et svar på. Det har egentlig fulgt mig lige siden, trods utallige psykolog og terapeuttider. Alt ramlede bare for mig. Der var ingen panik eller angstanfald, ingen blackouts eller noget, men bare et hoved der ikke kan stoppe med at tænke. Jeg var ulykkelige, jeg hadede mig selv, og jeg var i virkeligheden ekstremt ked af det. Ked af de tanker jeg havde. Endte med at blive samlet op af en af mine bedste venner, og så sad jeg og snakkede med hende i flere timer og fik grædt ud. Virkeligheden er at jeg det seneste år har haft for meget fokus på at hjælpe andre igennem svære tider, og har reelt set glemt mig selv i det. Sidste år var enormt hårdt for mig mentalt, men uden at jeg har tænkt over det. For nogle uger siden havde jeg så en kollega der behandlede mig dårligt og havde et udfald på mig, som sad i mig længe. Alle mulige tanker om fremtiden, økonomi, pension, børn, rigtigt og forkert og meget mere. Det hele ramlede. Da jeg kom hjem fra min bedste ven var jeg i markant bedre humør, langt mere optimistisk, men også enormt træt. Jeg havde hovedpine, og havde det som om jeg havde et bånd rundt om hovedet der bare strammede. Sov fantastisk, og har egentlig været træt i dag, men markant mere i balance. Jeg ser ret alvorligt på sådan noget her, så derfor hev jeg også allerede i går fat i min sundhedsforsikring og fik en henvisning til en psykolog, som jeg også allerede har fået en tid hos. Jeg har i hvert fald brug for nogle værktøjer til hvordan jeg kan håndtere det bedre. Jeg elsker stoicismen, og forstår tankegangen bag, men har svært ved at føre det ud i livet. Tanken om at ting man ikke kan ændre på skal man lade passere, er fantastisk, og i virkeligheden nok også det jeg skal blive bedre til. Jeg har bare ikke knækket koden til hvordan jeg udfører det i praksis. Som jeg snakkede med min ven om i går - vi har begge lært at cykle, men metoden vi har lært det på har været forskellig. Sådan er det også her. Så lang post, men nogle gange er det også bare en lettelse at være åben. Træningen jeg ikke fik klaret i går, fik jeg så derimod klaret i dag. 3x12 minutter over/under intervaller, hvor 2 minutter er ved 88% og 1 minut ved 105%. En super fed måde at køre intervaller på, og jeg havde egentlig glemt hvor meget jeg elsker den slags intervaller.
  10. Kermit

    Got legs?

    En weekend med træning. Fredag blev til 1,5 time med 3 intervaller af 8 minutters FTP tempo på hjemmetræneren. Lørdag blev til 3 timer på landevejen, hvor jeg egentlig bare kørte nordpå og så ud til Strandvejen. Søndag 2 timers styrketræning med en overraskende mængde power i stængerne. Og så fik jeg også meldt mig til første licensløb på Flyvestationen d. 6. april.
  11. Kan kun forholde mig til at jeg har kørt SRAM siden 2010 eller sådan noget, og udover første generation, har jeg ikke haft udfordringer med forskifteren. Har også haft en cykel efterfølgende med Shimano på, hvor jeg ikke synes skiftet er hverken bedre eller ringere. Det er bare anderledes.
  12. Det er rigtigt at Pogacar kørte på kortere krankarme, men jeg kan anbefale dig at høre Velofits podcast om netop samme udfordring. Alt burde tale for at køre med kortere krankarme, og alligevel er der en masse der går tilbage til standarden. https://podcasts.apple.com/dk/podcast/velofit-podcast-for-meget-fokus-på-marginal-gains-faste/id1608840705?i=1000643201147
  13. Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer.
  14. Kermit

    Got legs?

    Kørte ud på Flyvestationen i dag for at køre en 20 minutters FTP test. Lavede en simpel opvarmning, og slog så computeren hen på kun at vise min tid, og ikke noget andet, og så ellers bare køre de 20 minutter på følelse. Min erfaring er at hvis jeg sidder og kigger på tallene hele tiden, så ender mit fokus der, og jeg bliver demoraliseret hvis tallene er lavere end jeg havde regnet med. Med helt klassisk RPE er det som om jeg har "lettere" ved det. Den første omgang derude følte jeg egentlig at jeg kørte stærkt, uden på nogen måde at køre mig ud. Anden omgang blev der trykket lidt mere ud i pedalerne, og på de sidste minutter var det bare ud med det sidste. Jeg var godt brugt da jeg var færdig, og havde den klassiske blodsmag i munden - den kølige luft kombineret med min astma gjorde det nok heller ikke bedre. Anyways, 299 watt på de 20 minutter, så en FTP omkring de 280-285 watt afhængig af hvordan man regner det. Under alle omstændigheder højere end de 242 watt min Graspor test indikerede. Der er selvfølgelig også nogle parametre der spiller ind. - Testen i går blev kørt indendørs, hvor jeg har super svært ved at komme af med varmen, kontra i dag hvor jeg var ude og kunne blive kørt ned - Testen i går blev kørt på en hjemmetræner og dermed en anden wattmåler, derudover meget mere lineær hvilket ikke taler for mig - Og så er protokollen selvfølgelig forskellig Men super fedt lige at komme ud og køre i den friske luft, og samtidig tanke lidt d vitamin. Jeg har også lige set at jeg skal have lige over 9000,- tilbage i Skat. Det luner altid.
  15. Kermit

    Got legs?

    Og du ved godt at du jo godt kan starte i C uden at have point nok? Jeg er helt enig, D klassen er lidt en pose blandede bolsjer. Der er rigtig mange der er usikre på det de laver, og felterne bliver nogle gange også for store ift. at kunne håndtere så mange urutinerede på én gang. Men med så stor høj en FTP, så skal du "bare" lære at bruge kræfterne rigtigt, så skal du nok komme langt.
  16. Kermit

    Got legs?

    Shit mand - du skal nok hurtigt komme op i C så og du skal vel også videre op i B. Målsætningen er egentlig ret beskeden - jeg skal bare køre løb. Jeg kommer ikke til at køre en fuld kalender, for det er tiden bare ikke til. Men jeg vil da gerne køre en 5-10 løb i år, få følelsen igen, og måske endda køre nogle point ind. Hvad med dig selv? Med 320+ watt i FTP, og A klasse på Zwift, så må ambitionerne da i hvert fald være mere end D.
  17. Kermit

    Got legs?

    Jeg har nu heller ikke set Graspor som et værktøj jeg har skulle bruge i min daglige træning, men mere som et værktøj der kan give mig en status. Det som Graspor kan, som hverken watt eller puls kan er at finde frem til de enkelte zoner på en mere nøjagtig måde, og især ift. de lavere zoner. Bruger man de traditionelle metoder (ved at beregne ud fra ftp og så få zoner), så ligger min zone 2 markant højere end den umiddelbart er ifølge Graspor.
  18. Kermit

    Got legs?

    Jo, det har du bestemt ret i. Men selv inden sygdommen synes jeg faktisk ikke der har været den store fremgang at spore, trods en ret massiv mængde træning. Kigger jeg min Zwiftpower igennem, så har jeg ligget relativt højt i placeringerne i de løb jeg har kørt, både fra efteråret 2023 og frem til nu. Så synes ikke jeg kan sige at der den senere tid har været flere af den slags placeringer. Men hvad jeg kan konstatere er at min FTP har været markant højere tidligere, og det vil jeg gerne retur til
  19. Kermit

    Got legs?

    Kørte en Graspor test i går, og tror sgu efterhånden at jeg lidt kaster håndklædet i ringen. Trods solid træning vinteren over, med masser af zone 2, så er mine Graspor tal mere eller mindre identiske med hvad de var i oktober. Min FTP er faldet, hvilket ikke er så overraskende, for det har der ikke været særlig meget fokus på, men min fatmax er mere eller mindre identisk med hvad den var dengang, lige en 7-8 watt højere, men det er så også det. Jeg ved ikke om deres protokol bare passer mig super dårligt, fordi det er SÅ lang tid man sidder ned, og det gør at hele mit underliv begynder at brokke sig. Anyways, der er i hvert fald en del at arbejde med, og vil smide lidt mere FTP arbejde ind for at se om "gammeldags" træning kan være med til at gøre noget her.
  20. Kermit

    Got legs?

    En lidt meh periode henover weekenden, men var på cyklen i går til en solid træning. Rent mentalt har jeg været lidt off den seneste uges tid, og det er der en helt konkret årsag til. Mandag i sidste uge skulle jeg hjælpe en kollega med at pakke en masse poser til vores butikker, men præcis som vi skulle til det, blev jeg ringet op af børnehaven om at en af ungerne havde feber. Normalt havde jeg ladet min kone hente, men hun var til møde i Tivoli, så jeg måtte drøne afsted, ikke mindst frustreret over igen at skulle hente en unge med feber. Dagen efter talte min kollega slet ikke til mig og virkede sur. Jeg spurgte efter nogle timer om hun var sur på mig, og så brød helvede løs. Det var hun, for hun var blevet efterladt til at pakke det selv (der var så 4-5 andre kolleger der endte med at hjælpe hende), og at jeg generelt bare virkede sur og sad med høretelefoner på hele dagen, og i øvrigt brillierede i mit fravær. Prøvede at forklare hende at jeg ikke havde så meget anden valgmulighed end at smutte, men hun mente at jeg jo godt kunne have spurgt hende om vi kunne gøre det dagen efter. Ærligt, det kunne jeg, men jeg var også bare irriteret over igen at skulle forholde mig til sygdom. Anyways, vi endte faktisk ikke med at tale så meget sammen i sidste uge, mest af alt fordi hun var super irriteret på mig, og ikke selv ligefrem søgte en løsning. Men sådan noget sidder i mig, og det sidder også markant længere end det bør. Og det skaber nogle spor, for lige nu er jeg sgu nærmest panisk for at blive syg, ikke fordi jeg er træt af at være syg, men fordi jeg ikke gider hælde mere brænde på bålet overfor min kollega. Snakkede også med HR samme dag, fordi jeg følte mig voldsomt frustreret, og endte også med at smide vores chef en besked om aftenen for at give en forklaring på hvad der var sket. Men hold op hvor kan sådan noget bare sidde i kroppen længe. Nå, anyways, jeg kom som sagt på cyklen i går, og havde udset mig DBR's løb på Libby Hill After Party, som er en ret flad rute. Lagde ud med lidt over en time i zone 2 og med en gang progressiv opvarmning, og så var jeg ellers klar. Tror vi var en 40-50 til start, og der var okay med smæk på lige ud af boksen. Da vi kom ud på den klassiske omgang faldt der ro på, og der var skabt et felt på omkring 30 personer med nogle grupper der lå efter. Der var et par stykker der forsøgte sig at komme afsted, men brød aldrig rigtig fri. Da vi nærmede os sidste omgang, var der nogle der rykkede lidt mere, og jeg måtte ud og lukke et hul da jeg troede en gruppe ville køre afsted, men det endte som sædvanlig med at blive lukket ned. Sidste omgang og vi sad godt samlet, og hvor jeg så troede vi skulle sprinte på rundstrækningen, så viste det sig at vi skulle køre en anden vej, hvor man ender med en krads stigning til sidst, som da Peter Sagan vandt sit første verdensmesterskab i USA. Da vi ramte stigningen med 1500 meter tilbage blev der åbnet lidt op, og da jeg sad blandt de forreste 10-12 stykker gik jeg med. Så var der en med omkring 500 meter tilbage der åbnede mere op og fik et lille hul, og så gik jeg efter. Alt blev presset ud i pedalerne, og jeg fik sendt de andre baglæns og hentet ham foran. Jeg ikke bare kørte forbi ham, men blæste forbi ham, og selvom jeg løb tør for benzin med 80 meter til mål, så endte jeg alligevel med at køre over stregen med en afstand på 7,2 sekunder til nummer 2. 13,6 sekunder til nummer 3, og 30 sekunder ned til nummer 20, på trods af at vi ramte de sidste 1000-1500 meter nogenlunde samlet. Min 1 minuts power var på 6,9 w/kg. Ham der blev nummer to havde 7 w/kg i 15 sekunder som max, og hans 1 minuts power var på 6,2 w/kg. Jeg var SUPER høj efter det løb bagefter, for jeg følte virkelig at jeg havde ramt den lige i rumpetten, var blevet tvunget helt derud hvor jeg har en fordel = lange spurter. Mega fed følelse. I alt fik jeg kørt 2 timer og 10 minutter. Selve løbet var på 50 minutter og 30 sekunder ca, med en avg. power på 245 watt og NP på 282 watt. Og jeg var MAST bagefter.
  21. Kermit

    Got legs?

    Lidt opdateringer herfra. Fredag havde jeg 2 timer i zone 2 på Zwift - og selvfølgelig en unge der blev ringet hjem med opkast og feber. Hurra for det. Han nåede også at kaste op en enkelt gang da vi var kommet hjem, og dejsede så om i sofaen i 4 timer før han vågnede igen. Lørdag havde jeg egentlig planlagt 3 timer på hjemmetræneren, og kørte et DBR løb på 100 km. Men der var ingenting i stængerne. Ingenting. Så efter 2 timer valgte jeg at hoppe af cyklen, også fordi jeg ikke havde lyst til at presse citronen mere end højst nødvendig når nu der åbenbart stadig er sygdom i omløb i familien. Resten af dagen blev tilbragt på sofaen med lidt Formel 1 og Strade Bianche, som aldrig rigtig blev det cykelløb jeg havde håbet på. Pogacar var simpelthen for dominerende. Om aftenen fandt vi så ud af at søn nummer to havde fået børneorm - hurraaaaaa. Søndag droppede jeg at træne for at være på den sikre side, men fik så i stedet for solgt vores Tesla. Det gik faktisk okay nemt, med et par små udfordringer. Så lige nu har vi kun vores Opel Corsa vi har haft i en måneds tid nu, mens vi venter på at BYD'en bliver klar til leasing for os. Ingen træning i dag heller, da vi har et længerevarende arrangement på arbejdet i dag der først slutter kl. 17 - men ingen fredag uden sygdom: min kone skrev at de havde ringet fra børnehaven om at søn nummer 2 nu også havde feber. Og bare for at fortsætte elendigheden, så skal søn nummer 1 have fjernet polypper i næste uge. Han fik også fjernet dem for et år siden, nærmest på datoen, men de er åbenbart kommet igen, og gør at han snorker som en voksen mand og ofte glemmer at trække vejret når han sover. Desværre er han hundeangst for at blive opereret, så vi skal lige have fundet en metode at få ham rolig på inden operationen.
  22. Det er simpelthen en fornøjelse at læse dine formuleringer som dækker over noget vi alle ved hvad er. Friske toiletvaner bliver i hvert fald lige tilføjet til ordbogen.
  23. Kermit

    Got legs?

    Første forårsdag, i hvert fald ifølge kalenderen, og det betyder også at jeg kommer til at ændre lidt i mine træningsplaner. Hvor jeg henover vinteren har kørt 2x styrketræningspas om ugen (eller i ugen hvis man er fra Jylland ) så bliver det skåret ned til 1 gang om ugen. Jeg er stadig lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal placere styrketræningen om søndagen eller jeg skal flette det ind i løbet af ugen. Og selvom jeg kommer til at styrketræne en gang mindre om ugen, så satser jeg stadig på at have nogle lette styrketræningspas løbende - hvor jeg lige laver nogle bulgarian split squats eller donkey kicks i løbet af ugen. Men det bliver primært squat, dødløft og bænkpres der kommer til at fylde i træningsplanen.
  24. Kermit

    Got legs?

    Træningen i går var endnu en tur på hjemmetræneren. Planen var at køre 5x30 sekunder max med 5-9 minutters hvile imellem. Men inden vi nåede så langt, valgte jeg lige at køre et kortere løb. 19 km, under 100 højdemetre, og 114 ryttere til start. Det startede som lyn og torden, og der var allerede meget snak i chatten om ryttere der stillede op i forkerte kategorier, så allerede fra starten af var der meget pres i pedalerne. De første 8 minutter lå jeg således på lige omkring 280 watt i snit, hvilket er lige omkring 3,7 w/kg. Det fortsatte faktisk med stram kæde mere eller mindre hele vejen, og det var begrænset hvor meget hvile der var at hente. I slutningen kom der et par små korte bakker der lige trak lidt tænder ud, og så nærmede vi os sprinten. Med omkring 1 km tilbage kom der pres i pedalerne for alvor for at køre mig lidt frem i feltet, og med 300 meter tilbage åbnede jeg min spurt. Der lå en rytter lidt længere fremme der blev halet ind få meter før målstregen, og så havde jeg en der kom en anelse bag mig med god fart. Jeg nåede dog lige præcis at klemme mig foran ham, og kunne snuppe en flot guldmedalje. Super fed følelse med en måned til sæsonstart, og altid rart lige at tanke lidt selvtillid om at formen ikke er helt skæv. Herefter en halv times tid hvor jeg bare trillede meget roligt, inden jeg kastede mig ud i de 5x30 sek med ca. 8 minutters hvile imellem hvert interval. I alt endte jeg på lige omkring de 2 timer og 20 minutter på cyklen, med en god spand intensitet. Faktisk ramte jeg 199 TSS, og trods avg. power på 153 watt, sagde min normalized power 245 watt!