tann3r

Det kunne også være spændende at se hvad han kunne opnå uden.

Siger en humanist?

Kunne det tænkes at det der med sukker-overfølsomhed mest er indbildning?
Det er gerne de samme mennesker der får "dårlig samvittighed" efter at have spist en flødebolle, som osse
synes at de kan mærke at de bliver "høje" af sukker eller får abstinenser fordi de ikke får det.
Jeg kan personligt ikke mærke forskel, om jeg får ½ kg sukker den ene dag, eller andre typer fødevarer en anden dag.
Hvis bare der kommer en tilstrækkelig mængde indenbords i det lange løb.
Nogle gange så gør folk det vist lidt for indviklet - ligesom med træningsprogrammer.
Og til slut vil jeg gerne erklære mig enig med JSC: At dyrene skal have haft en tålelig tilværelse.
Det er levende væsner - ikke komponenter i en maskine.

Hahahahahaha.

Videobibliotek - Viden om fysiologi, træning og sundhed
En samling af korte videoer der kan bruges til at få et hurtigt overblik over specifikke emner. Hvis du underviser andre er det oplagt at henvise elever til disse videoer efter behov.
Det er planen at udvide samlingen løbende, så kom meget gerne med forslag til nye emner og videoer.

Løb er meget individuelt, og man bør se på hver enkeltes løbeteknik, hvilken nok er en af grundene til, at man ikke gør noget - det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Man kunne godt komme med en række guidelines uden at behøve at døbe det osv.
- nedbringe tiden man tilbringer på hælen (hvis man lander på hælen)
- oprejst postur, afslapning i skuldre + fokuser ud i horisonten fremfor hvad der er på jorden foran. (her tænker jeg ift. længere distancer, sprint osv ser nok lidt anderledes ud ift. overkroppens postur)
- arbejde med større fleksion i knæet (ved folk, der har tendens til at løbe meget stivbenet), for derved at få en mindre vægtstangsarm = mindre kraft der skal skabes i hoften.
- rolig vejrtrækning
-...
Pose running er ligesom CrossFit i mit hovede, der er naturligvis positive elementer i begge dele, men oftest er folk ikke kritiske overfor hvad der foregår.

Meget skuffende Le Mans set med danske øjne.
Toms skæbne er jo kendt. Han stod til at vinde, men McNish crashede.
Jan M så som altid stærk ud i kvalifikationen. Men kombien af at Corvetten var en anelse langsom i år, at der var sjældent set mange mekaniske skavanker med Corvetten og at Jan var syg (og dermed gjorde den bedste kører i vognen til den svageste) gjorde han ingen chance havde i år.
David HH og hans medkører i LMP2 var bare stærke og førte kortvarigt klassen og lå i mange timer 1-3 i klassen totalt konkurrenceduelig. Men på et tidspunkt begyndte vognen at punktere sine egne dæk. Hvorfor har jeg ikke fundet oplysninger på. Men derfra gik vognen mere og mere i smadder - og gjorde at vognen havnede en del nede i sin klasse.
Danskerbilen i LMGTE am så også stærke ud og førte også sin klasse og virkede i en del timer som den vogn der ville vinde løbet. Men den fik elektriske problemer der gjorde at bilen ikke kørte ordentligt og først et langt pitstop for at rette fejlen og siden en ulykke direkte forbundet at fejlen ikke blev funder gjorde at bilen crashede.
Unægtelig en bitter pille at sluge at danskerne førte 3 af 4 klasser og så ud til at ligge til sejre.........og så går det hele galt.
Det er det pisseirriterende ved Le Mans......men selvfølgelig også derfor at løbet er det enkeltstående mest spændende løb i løbet af motoråret.

NNNNNEEEEEEEEEEEEJJJJJJJJJJ

Så skal vi til det igen. Le Mans med gode udsigter til danske sejre.
Testdag: 3.6.2012
Kvalifikation: 13.-14.6.2012
Løb: 16.-17.6.2012
Regelændringer
2012 er ikke et at de store regelændringsår. 2011 var et stort regelændringsår og Le Mans laver (for at holde udgifterne nede for deltagerne) som regel kun småændringer årene efter en stor regelændring. Årets regelændringer kan opdeles i tre
i) Større lighed mellem benzin- og dieselvogne: Dieselvognene får ca. 7 % mindre effekt end sidste år og tankene skal være 5 L mindre end sidste år.
ii) Sikkerhed: Det er i LMP1, LMP2 og FLM nu obligatorisk med "hajfinen" mellem cockpit og bagvinge. Dette skulle (efter tests) bedre sikre at vogne ikke ruller rundt efter kollisioner....jævnfør sidste års alvorlige ulykker, hvor ingen dog kom alvorligt til skade. Ligeledes skal sidespejle være større for alle klasser (undtagen LMP1) og skal kunne elektrisk justeres så de altid giver optimalt udsyn.
iii) Hybridbiler: Det er tilladt med elektriske motorer på forhjulene der bruger energi opsamlet under nedbremsning. For ikke at give hybridbilerne overdrevne fordele ved eventuelt regnvejr må de første aktiveres over 120 km/t. Hvis det bliver regnvejr, så alle dog enige om, at hybridbilerne vil have en seriøs fordel.
Analyse af klasserne
LMP1
Grundet økonomiske overvejelser trak Peugeot sig ud af Le Mans i år. Audi fortsætter dog med uformindsket styrke. Heldigvis har Toyota meldt sig som seriøs konkurrent til Audi (ellers ville det blive kedeligt), og udover stærke vogne, så har de også hentet de fleste af kørene fra det gamle Peugeot-team.
Audi stiller med 3 vogne + de har "udlånt" en til Audi Sport North America, et privat team, dog med masser af hjælp og støtte fra Audi. Den private Audi plus den ene af fabriks-Audi'erne er videreudviklinger af sidste års model og kaldes Ultra. De to resterende Audi'er kaldes Hybrid og er netop hybridvogne. Dieseltræk på baghjulene og elektromotor på forhjulene.
I begyndelsen af året var ultraerne lidt hurtigere end hybriderne. Men Tom K. har forklaret, at det ikke er underligt, da det kræver en anden køreteknik, en anden opsætning af vognen og en finjustering af arbejdet mellem diesel- og elektrokræfterne. Tom kører hybrid.
Som foråret er gået er hybriderne blevet hurtigere og ved testdagen var Toms vogn den hurtigste af alle, et mulehår foran de to andre fabriks-Audi'er og en lille slat foran Toyota'erne.
Man kan dog ikke ligge for meget i resultatet, idet alle er enige om, at alle 6 førende vogne nok vil kører noget stærkere op til løbet.
Bliver det tørvejr ser det ud til at blive en meget lige kamp mellem Audierne. Bliver det regnvejr skulle hybriderne være ret sikre på sejr, hvis ellers deres nye teknologi ikke går i smadder. Audi har kørt meget med deres nye vogne og de ser utroligt driftsikre ud.
Toyota stiller med to nye hybridvogne. Såvel i driftsikkerhed som fart har de overrasket alle indtil nu. De ser pt ud til at være lidt langsommere (men ikke meget) end Audi'erne. Om de kan opretholde et højt race-tempo og holder til 24 timer det vil tiden vise. Men de ser pt. stærke ud til at køre med om sejren hvis de holder tempo og ikke går i smadder.
Andre vogne: Ligegyldige reelt. Ingen andre vogne vil kører med om sejren i LMP1 eller den samlede sejr.
Danskere:
Tom Kristensen: I tørvejr kører han med om sejren med sikkerhed (hvis vognen holder). I regnvejr har jeg meget svært ved at se nogen true Toms vogn (hvis den holder) med kombien af teknik og stærke regnvejskørere.
Vejrudsigten siger pt skiftende vejr, både sol, overskyet og regn.
LMP2
En umulig klasse at udtale sig om i år. Den er utroligt lige og de 10 bedste vogne kan alle køre med om sejren.
Danskere:
David Heinemeier Hansson. Kender ham ikke!! Men han kører i et godt team og vogn (OAK racing, Morgan-Nissan). Faktisk var hans vogn, med ham bag rettet, den hurtigste LMP2 under testdagen. Tør ikke udtale mig om hans muligheder specifikt udover at han helt sikkert er med i gruppen af vogne der kan vinde kategorien.
LMGTE pro
Bliver en dyst mellem Ferrari 458 og Corvette. De fire Ferrari'er og de to Corvetter er meget lige. Det ser dog ud til at Ferrari'erne er marginalt hurtigere. Til gengæld ved vi, at Corvette'rne ikke er til at slide op. Om Ferrari over 24 timer virkeligt kan true Corvette, det er tvivlsomt. Men farten har de i hvert fald.
Danskere:
Jan Magnussen: Som altid bland favoritterne til at vinde klassen som han har gjort så mange gange før.
LMGTE am
Denne klasse er det klassiske opgør mellem Ferrari (458) og Porsche (911). I år dog med et stærkt team fra Aston Martin (med tre danske kørere). Bilerne er som altid meget lige og det er svært at pinpointe favoritter. Det bliver et hundeslagsmål.
Danskere:
Christoffer Nygaard, Kristian Poulsen og Allan Simonsen: De kører alle i vogn nr. 99 en Aston Martin. De hører helt sikkert til en af de stærkeste teams og vogne. Faktisk kørte de klart hurtigst af alle vogne i klassen til testdagen. Også i denne klasse har vi kørere med der klart kører med om sejren, hvis alt går vel.

Bliver dit knæ (meget) koldt? Kulde er jo større ved cyklingen.

First of all WTF! for et spørgsmål at stille herinde, og så i ernæringsforummet. Det der har intet med menneskelig ernæring at gøre.
Har du overvejet et kaffeforum i øvrigt?
Når det så er sagt, så er det ret simpelt.
%-satserne viser, at hvis du stopper 1kg føde i katten pr. dag, så skal en vis % af det kg være XX eller YY.
De andre værdier angiver antallet af internationale enheder pr. kg kattefoder og det sidste antal mg af et stof pr. kg kattefoder. I alle disse tal plus ovenstående procentsatser er der kalkuleret for vandindholdet i varen - som du påstår at have forstået.
MEN!!!!!!!
Er det ikke bare en milliard gange nemmere at finde et kommercielt produkt, der lever op til de krav der plus som er testet? Du aner ikke, hvordan katten optager forskellige fødevarer, så det at give sig i kast med at skrue noget sammen selv, er måske at gamble ret meget med kattens liv.
Til sidst!!!
Fuck det her er et skod topic, o g jeg fatter ikke, at jeg lige har svaret på skodspørgsmål som disse.. Dit Paleo (or whatever) er vidst steget dig til hovedet - er du muligvis tungmetalforgiftet?

Total fiksering af albueledet kunne også hjælpe. Fx få lagt gips på albueledet.

Total fiksering af albueledet kunne også hjælpe. Fx få lagt gips på albueledet.

Jeg savner godt nok at der er nogen der laver det her med subjekter med mere veldefineret træningsstatus. Hvis subjekterne ikke er vant til lige præcis denne træningsmodalitet må man forvente at der forekommer en væsentlig muskelremodellinger som sandsyngligvis koster en del energi. Denne remodellering "pris" kunne man dog godt forestille sig bortfaldt ret hurtigt. Og så står man tilbage med spørgsmålet om den målte efterforbrænding skyldes muskelremodellering eller mere almindelig metabolisk recovery.

Vil konkurrere som kvinde - men definere sin person som værende "bodybuilder, business owner and a FATHER"

Jeg tænker, at det ville gavne dig ikke at reklamere for din egen hjemmeside, i dit første indlæg på forummet, hvis du gerne vil tages seriøst fremover.

For at besvare dit spørgsmål helt konkret. Et mangelfuldt, eller sågar et ikke eksisterende dopingprogram, er er helt afgørende faktor for at mange power-speed atleter ikke opnår en international rangering.

den primær fordel ved at indtag kulhydrat omkring træningen er:
- Gunstig fordele på præstationen.
- øget insulin sensitvitet efter træning
Et eksempel kunne være:
et mindre måltid med kulhydrat 1-1½ time før træning
Glucosamin drik under træning med mineral i. Man kan lave relativ nem blanding af tsk tip salt blandet med ½ l vand + 4% kulhydrat (f.eks. sukker) Den drik øger optagelse af væske i forhold til rent vand.
et mindre måltid lige træning, meget gerne indholde kulhydrat og protein
et større måltid 1 time efter træning, meget gerne indholdene kulhydrat og protein
På lav carb dag,
Dropper man f.eks. eller mindsker kulhydrater indtaget til aftensmad (dårlig ide før en høj intensitets dag) og indtager en protein rig morgenmad

Cavendish vandt.. Det mest overraskende var vel, at vi ikke så et angreb fra Gilbert. Men det britiske hold dominerede fra start til slut og kørte virkelig stærkt. Lad os håbe på, at der går mindst 10 år før vi får en flad VM-rute igen
Hvis der i øvrigt var nogle, der tænkte, at Mark Cavendishs kæreste havde pæne bryster, da hun under medaljeceremonien stod og struttede med dem, mens hun kneb en krokodilletåre og tænkte på den voksende bankkonto, så er svaret: ja, det har hun..

http://www.t-nation.com/free_online_article/most_recent/goblet_squats_101

Der er mange måder at fremstille sig selv som en idiot
http://www.youtube.com/watch?v=2JphNEyT2vo

Jeg sidder i øvrigt og ser håndbold og vil delvist gerne trække i land med hensyn til de ting jeg postulerede. Min hukommelse spillede mig vidst et puds fra dengang hvor jeg selv dyrkede håndbold.

Jeg har kun læst dette indlæg - og ikke de svar, der er kommet.
Her er min spådom om, hvordan tråden forløber:
1. Indlæg i stil med:
- "Hvor stor er det lige du er, karl smart?"
- "Pics or it didn't happen"
2. Trådstarter poster herefter mål/billeder
3. Syndflod af "du er itty-bitty"-indlæg
4. Trådstarter protesterer og insisterer på hans muskler er bøffelagtige og ikke passer til hans image.
5. De første billeder af katte / picard + tekst dukker op. De bliver repped.
6. Trådstarter bliver vred over tonen og skrider, for aldrig at blive set her igen.
7. Jeg kommer ind for sent med mine vittigheder og katte-billeder, tror jeg er uber-sjov og bliver til grin for manglende situationsfornemmelse og firser-humor.

DM-A Styrkeloeft - Videbaek
Så blev det endelig DM. Jeg havde besluttet at rykke op i 125 kgs klassen for at dyste lidt og se om jeg kunne snuppe den to år gamle baenkrekord fra Troels Uhre. Det gik således.
Jeg vejede ind på 111,8 kg - PR
Squat
320 kg - underkendt 0-3
320 kg - Godkendt 3-0
342,5 kg - underkendt 1-2
Jeg mistede balancen på 1. loft bagover og jeg spotterne måtte tage den. På andet loeft fik jeg trykket den relativt let. Det blev foreslået at jeg gik på 342,5 kg for at se om jeg kunne tage en PR med. Jeg fik faktisk trykket vaegten, men havde et doedpunkt midt på loeftet. Jeg fik dog en enkelt blå for nedadgående bevaegelse, og den anden sidedommer mente at den ikke var dyb nok, desvaerre. Vorup havde efter squatten fået 340 kg godkendt og underkendt 360 kg 2 gange, så jeg var 20 kg efter.
Benchpress
250 kg - Godkendt 3-0
257,5 kg - Godkendt 3-0 (DK rekord med 5 kg)
262,5 kg - Godkendt 3-0 (DK rekord med 10 kg og PR med 2,5 kg)
Super tryk i patkassen idag. Vorup skrabede og skrabede og fik 230 kg med. Jeg var derfor under pres for ikke at tage for store chancer og det blev så 262,5 kg istedet for 265 kg. Heldigvis fik jeg det hele med og havde således 12,5 kg på vorup foer doedloften hvilket skulle raekke til at holde ham vaek.
Doedloeft
Under opvarmningen kom Vorup hen og gav mig hånden og sagde tak for kampen. Han havde fået skadet ryggen lidt under squatten og ville noejes med at tage en symbolsk doedloeft på 75 kg for at få sin baenkpres anerkendt. Nicolai Skarup var dog kun 12,5 kg bagefter og der var faktisk ingen der havde en anelse om hvad han kunne loefte i doedloeft. Han havde sat sin startvaegt til 280 kg og jeg blev spurgt om jeg ikke ville saette min doedloft startvaegt ned til 285 kg fra 290 kg for at vaere sikker på ikke at smide noget over styr. Det sagde jeg så ja til.
285 kg - Godkendt 3-0
295 kg - Godkendt 3-0
302,5 kg - Godkendt 3-0
Skaarup loeftede sin åbner og vi lavede en forsigtig oegning på 10 kg for igen at sikre guldet. Skaarup bommede 297,5kg i 3. forsoeget og det var faktisk frit for mig at forsoege på en PR på 307,5 kg. Min total var alligevel oedelagt af den manglede squat, så jeg blev på de 302,5 kg fordi jeg gerne ville vaere relativt sikker på at slette en gammel HSF klubrekord på 300 kg. Jeg loeftede den relativ let, så det kunne da vaere at der er til lidt mere når jeg en dag proever.
Ialt 885,0 kg og 518 Wilkspoint
Det blev til en foersteplads i vaegtklassen og dermed mit 4. mesterskab i traek. Jeg vandt desuden maendenes overall foran Henrik Nielsen og min klubkammerat Nicolai Dahlin på wilkspoint. Så uden at få en monstertotal med, så fik jeg alt hvad jeg havde håbet på. Jeg blev desuden bedste danske senior loefter for maend i 2009 med et gennemsnit på 523 wilks for de to bedste staevner.
Alt ialt en rigtig god dag.

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger